Atuagagdliutit - 04.03.1999, Blaðsíða 7

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 4. MARTS 1999 • 7
Tassalu uku pineqarput. Kalaallit Nunaata guultianik aappalaartumik kikkul
pisaqarsinnaatilaassappal. Naalakkersuisunngortussat kissaatigaqt raajat pisassiissutigine-
qartut amerlanersaat sinerissap qanittuani kilisaltunut pisassiissuligineqarnissaat.
Det er det her, det drejer sig om. Hvem skal have lov til at fange Grønlands røde guld.
Det kommende landsstyre vil tildele en større del af den samlede rejekvote til den
kystnære kutterflåde.
Pisassiisameq
nalileqqinniarpaat
- tamannali pissaaq aalisarnermi illua'tungeriit
suleqatiginerisigut, naalakkersuisunut
ilaasortanngortussaq Josef Motzfeldt IA-meersoq
Det ny landsstyre
vil revurdere
kvotefordelingen
- men det skal ske i et samarbejde med
fiskeriets parter, siger det kommende
landsstyremedlem Josef Motzfeldt fra IA
Raajat amerlanerit tulaanneqartartuuppata nunami
sidijfinni suliffissat amerlanerit pilersinneqarsinnaassapput.
Hvis der landes flere rejer til land, vil det betyde,
at flere vil kunne beskæftiges på landanlægene.
NUUK (TK) - Inatsisarlut 9.
marts inissitsiterlutik ataatsi-
miinneranni naalakkersui-
sunngortussat aalisarnermut
piniarnermullu inatsit aaq-
qissuutissavaat
Siumup aamma IA-p isu-
maqatigiissutaanni toqqaan-
nartumik allassimavoq »kili-
saatit avataasiutit sinerissallu
qanittuani kilisattut pisassin-
neqartarnerat nalileqqinne-
qassasoq«.
-Taamaattumik ulluni qa-
ninninnerpaani aalisarnermi
illua'tungeriit oqaloqatigis-
savavut. Isumaqarpugut kili-
saatit avataasiutit ingerlal-
lualersimasut, taamaattumik
maannakkut nunami suliffiit
suliffissaqartitsiniarnerlu i-
sumaginiarneqalissapput.
Taama AG-mut oqarpoq
Josef Tuusi Motzfeldt, Ani-
ngaasaqarnermut, Niuerner-
mut Akileraartarnermullu
naalakkersuisunngortussatut
toqqarneqarsimasoq.
Allannguuteqassanngillat
AG: - Taamaalillutik naalak-
kersuisunngortussat piler-
saaruteqanngillat raajat pi-
sassiissuutit ukioq manna
nutaamik agguaanneqamis-
saannik?
- Aap. Naatsorsuutigaarput
ukioq manna allannguutinik
pisoqassanngitsoq. Aappaa-
tigulli avataasiutinik kilisaa-
taatillit sinerissallu qanittua-
ni kilisattartut isumaqatigiis-
suteqarfigissagutsigit imaas-
sinnaavoq ukioq manna al-
lannguuteqartoqarsinnaasoq.
Pingaarnertulli oqaloqati-
giissutigissavarput maanna-
mut naleqqiullugu sinerissap
qanittuani kilisattartut pi-
sassiissutinik amerlanerusu-
nik qanoq ilillutik tunineqar-
talersinnaanersut.
- Tamannalu soorunanti
pissaaq aalisarnermi illua'-
tungeriit - APK aamma
KNAPK - qanimut suleqati-
ginerisigut.
- Isumarput malillugu ta-
manna sinerissap qanittuani
kilisattartut aningaasarsior-
nerannut iluaqutaassaaq, ta-
matumunngalu atatillugu nu-
nami suliffissaqarti tsiniar-
nermut ajunngitsumik sun-
niuteqassalluni, Josef Tuusi
Motzfeldt oqarpoq.
- Oqaloqatigiissutissarput
alla tassa ungasissumut aali-
sariartarnerup qanoq ililluni
ineriartorteqqinneqarsinnaa-
nera, Josef Tuusi Motzfeldt
oqarpoq.
- Naliliiniarsimavugut pe-
riarfissat ullumikkut tamar-
mik atorneqanngitsut, soorlu
nunat assigiinngitsut akor-
nanni pisassiissutinik paar-
laateqatigiittarneq. Kalaallit
Nunaata nunat assigiinngit-
sut aalisarneranni annertu-
nerusumik peqataanissaa pe-
riarfissaqarluarunarmat.
- Ineriartorneq aallartissi-
mavoq, sukkaappallaaqaarli.
Tamatuma siumukartinne-
qarnissaa peqataaffigiuma-
varput.
APK: Angallatit
amerlavallaaqaat
APK-p isumaa malillugu si-
nerissap qanittuani angallatit
atorneqartut amerlavallaa-
qaat mikivallaarlutillu, raaja-
nut pisassiissutigineqartunut
naleqqiullugit.
- Pisassiissutit nutaamik
agguaanneqarnerat kingune-
qassappat raajat amerlaneru-
sut nunami suliffinnut tu-
laanneqartarnerannik, taava
Kalaallit Nunaata avammut
tunisinikkut isertittagai appa-
riassapput.
Taama APK-mi direktøri
Petrus Billmann oqarpoq.
- Pisassiissutit nutaamik
agguaanneqarnerat iluaqu-
taassappat, nunami suliffinni
suliassaqartitsineq annertusi-
niarlugu, taava tamatumani
raajat 2.000 tonsit sinerissap
qanittuani kilisattunut pisas-
siissutiginissaat naamman-
ngillat.
Pitsannguisinnaasoq
- Taamaattumik APK-p allat-
toqarfiani siunnersuusiorsi-
mavugut sinerissap qanittua-
ni kilisattut pitsaanerusumik
aningaasarsiulernissaannut -
siunnersuullu taanna ilima-
narpoq APK-mi siulersuisut
naalakkersuisunngortussanut
saqqummiutissagaat.
- Maannakkut kilisaataati-
leqatigiiffiit aningaasaliissu-
teqarsimapput pisassinneqar-
tarneq pissamittut pissarsia-
risimasartik tunngavigalugu.
Pisassiissutigineqartullu tun-
ngavigalugit kilisaatit ataa-
siakkaat aningaasalersorne-
qarput, maannakkullu ag-
guaassisimaneq annertuumik
allanngortinneqassappat ta-
matuma kingunerisaanik ki-
lisaataatileqatigiiffiit eqqar-
tuussiviit aqqutigalugit pisin-
naatitaanertik illersorniassa-
vaat, Petrus Billmann nalilii-
voq.
- Taamaattumik pingaaru-
teqarluinnarpoq naalakker-
suisunngortussat allannguu-
tissatut siunnersuutissatik
peqqissaartumik eqqarsaati-
gissagaat, isumaliutigisin-
naangilarami naalakkersui-
sunngortussat Kalaallit Nu-
naanni nunanut allanut tuni-
niaasarnermi inuussutissar-
siutit annersaat akornuser-
niassagaat.
« NUUK (TK) - Det landssty-
| re, der forventes at tiltræde,
6 når Landstinget samles til
g konstituerende møde den 9.
jg marts, vil justere lovgivnin-
< gen omkring fiskeri og
fangst.
I den aftale, der er indgået
mellem Siumut og IA hedder
det direkte, at skal »revurde-
re kvotefordelingen mellem
den havgående og kystnære
fiskerflåde«.
- Derfor vil vi i den aller
nærmeste fremtid tage en
snak med fiskeriets parter.
Det er vores opfattelse, at det
havgående fiskeri er velkon-
solideret, og nu er det land-
anlæggene og beskæftigel-
sen, der skal tilgodeses.
Det siger Josef ‘Tuusi’
Motzfeldt, der er udset til at
være landsstyremedlem for
økonomi, handel og skatter
til AG.
Ingen ændringer i år
AG. - Vil det sige, at det kom-
mende landsstyre ikke har
planer om, at der sker en
nyfordeling af rejekvoten i år?
- Ja. Vi forestiller os ikke
umiddelbart ændringer i år.
På den anden side, hvis vi
kan blive enige med den hav-
gående og kystnære flåde om
ændringer, vil jeg ikke afvise
at det kan ske allerede i år.
Men det er først og fremmest
et udspil til, at vi nu sætter os
ned og drøfter, hvordan den
kystnære kutterflåde kan få
en større andel af kvoten, end
den har i dag.
- Og det skal selvfølgelig
ske i et nært samarbejde med
repræsentanter for fiskeriets
parter - APK og KNAPK.
- Efter vores opfattelse vil
det gavne økonomien i den
kystnære flåde, samtidig med
at det vil have en positiv
effekt på beskæftigelsen i
land, siger Josef »Tuusi«
Motzfeldt.
- Et andet punkt vi også
gerne vil drøfte er, hvordan
vi kan videreudvikle det in-
ternationale fiskeri, siger Jo-
sef »Tuusi« Motzfeldt.
- Umiddelbart er det vores
vurdering, at der er mulighe-
der, der ikke udnyttes i dag,
for eksempel ved at bytte
kvoter internationalt. Der
burde være gode muligheder
for at øge Grønlands delta-
gelse i det internationale
fiskeri.
- Udviklingen er i gang,
men det går for langsomt.
Den proces vil vi gerne være
med til at skubbe igang.
APK: For mange
fartøjer til for få rejer
Efter APK’s opfattelser er
der for mange og for små far-
tøjer i det kystnære fiskeri til
for få kvoter.
- Hvis der sker en nyforde-
ling af kvoten, der betyder, at
flere rejer skal landes til lan-
danlæggene, vil det betyde
en nedgang i Grønlands eks-
portindtægter,
Det siger Petrus Biilmann,
der er direktør i APK - de
havgående trawleres organi-
sation.
- Hvis en nyfordeling skal
batte noget i forhold til ekstra
beskæftigelse på landan-
læggene, er det ikke 2.000
tons flere rejer til den kyst-
nære rejeflåde vi taler om.
Forslag, der kan bedre
økonomien
- Derfor har vi i APK’s sek-
retariat arbejdet på et forslag,
der kan give en bedre økono-
mi i det kystnære fiskeri - et
forslag, som APK’s bestyrel-
se formentlig vil præsenterer
det nye landsstyre for.
- De nuværende rederier
har investeret ud fra de kvo-
teandele, de har erhvervet sig
som en rettighed. Det er også
ud fra disse kvoteandele at de
enkelte trawlere er finansie-
ret, og hvis den nuværende
fordeling ændres drastisk
kan det betyde, at rederierne
vil gå til domstolene for at
forsvare deres nuværende
rettigheder, vurderer Petrus
Biilmann.
- Derfor er det altafgøren-
de, at det kommende lands-
styre grundigt gennemtænker
de ændringer, det vil foreslå,
også fordi jeg ikke har fanta-
si til at tro, at det ny lands-
styre vil spænde ben for
Grønlands største eksporter-
hverv.
r
Ændring i indskudskapital
I Sisimiut Center ApS, reg.nr. 151.136, Ane Sofievej I,
Box 249, 391 I Sisimiut er det på ekstraordinær gene-
ralforsamling den 30.01.1999 besluttet, at nedsætte
selskabets anpartskapital med nom. kr. 20.000,- fra
nom. kr. 320.000,- til nom. kr. 300.000,-.
Nedsættelsesbeløbet skal anvendes til udbetaling til
anpartshaverne. Udbetaling af selskabets midler sker
med et højere beløb end nedsættelsesbeløbet. Det
overskydende beløb udgør kr. 700.000,-.
I henhold til anpartsselskabslovens § 47, således som
den er gældende i Grønland, opfordres selskabets kre-
ditorer som i anledning af kapitalnedsættelsen måtte
kræve deres fordring betalt, til senest tre måneder fra
nærværende proklamas bekendtgørelse at anmelde
deres krav overfor undertegnede.
Nuuk, den 24. 02.1999
advokat
henrik hey
Box 510 ■ 3900 Nuuk
Tlf.32 12 52 • Fax 32 58 77
r\

J
ASS.I FOTO-ARKIV: IVARS SILIS