Atuagagdliutit - 04.03.1999, Blaðsíða 12

12 • TORSDAG 4. MARTS 1999
ATU AGAG DLI UTIT
Sådan ser udsig'ten ud, når en af Flyvetjenestens Lynx-helikoptere lægger an til landing på
et fiskeriinspektionsskib.
Sakkutuut timmisartortartuisa helikopteriata Lynx-ip aalisarnermik alapernaarsuummut
minnialemerani isikkivik imaattuuvoq.
Færre helikopterpiloter i flyvetjenestens rede
Opgaverne i Nordatlanten kan hurtigt blive vanskelige at løse
VÆRLØSE(CSL) - Barome-
tret nærmer sig hastigt storm,
når det gælder fremtidsud-
sigten for Søværnets Flyve-
tjeneste.
Flytjenesten indgår som en
af de vigtigste redningstjene-
ster ved Færøerne og Grøn-
land, men fortsætter flugten
af helikopter-piloter, kan det
i værste fald - som tidligere
omtalt i AG - blive umuligt
at opretholde den nuværende
flyvetjenesten ved Grønland.
Her befinder der sig normalt
et og ofte to helikopter-
bemandede fiskeriinspekti-
onsskibe i henholdsvis Vest-
og Østgrønland.
Med tilbud om høje løn-
ninger og lukreative arbejds-
tider dræner SAS, der selv
skal bruge 250 nye piloter i
år, Søværnets Flyvetjeneste
for piloter. På papiret lyder
Flyvetjenestens mandskabs-
normering på 15 helikopter-
piloter til dækning af Nordat-
lanten.
Men i realiteternes verden
udgøres styrken kun af syv
helikopterpiloter i dag.
Mister Flytjenesten blot en
pilot mere hænger vagtske-
ma, ferier og efteruddannelse
ikke sammen, og det vil få
konsekvenser for fiskerin-
spektionen i Nordatlanten.
Usikker fremtid
Det er en grå formiddag med
støvregn, da AG’s udsendte
sætter kursen mod Flyvesta-
tion Værløse i Nordsjælland,
hvor Søværnets Flyvetjene-
ste har base. Ved indgangs-
porten forsyner militærpoliti-
et reporteren med en passer-
seddel. Herefter går turen ad
lange snørklede veje gennem
det militære område.
I disen ligger den store
landingsbane, hvor Herku-
lesflyene letter og lander. Og
langs vejen ligger der adskil-
lige forsvarsbunkers og vid-
ner om en øst-vest-konflikt
for ikke så længe siden.
Ved Flyvetjenestens base
tager kaptajnløjtnant J.J. Jes-
sen imod. Han viser rundt på
kontorerne og de to hangarer,
hvor en del af tjenestens
næsten 90 mand er ved at
efterse to af Flyvetjenestens
otte helikoptere.
Medarbejderne mangler
ikke et samtaleemne denne
dag. Aviserne er fulde af
artikler om regeringens nye
udspil til et forsvarsforlig.
Heri indgår blandt andet at
Flyvetjenesten skal overflyt-
tes til Karup ved Århus. En
beslutning - der i givet fald -
kan forstærke pilot-flugten
og dermed sende nye storms-
tød mod Flyvetjenestens
skrøbelige pilot-bemanding.
- Jeg flytter i hvert fald
ikke med. Hvis planerne bli-
ver til noget, vil jeg nok
pendle frem og tilbage. Se
tiden lidt an. Men det er
klart, at det vil give overve-
jelser hos andre piloter med
familie og børn. De kan ikke
sådan uden videre flytte og
vil formentlig føle sig ekstra
fristet til et civilt arbejde,
siger den 40-årige J.J. Jessen,
der tillige er næstkommande-
rende i Søværnets Flyvetje-
neste.
Skrappe krav
Søværnets Flyvetjeneste blev
oprettet efter forliset af Hans
Hedtoft, hvor det blev klart,
at redningstjenesten ved
Grønland var katastrofal
dårlig. I første omgang blev
den nyoprettet tjeneste til-
knyttet eskadrille 722, men
skiftede i 1977 status til en
selvstændig enhed.
Indtil slutningen af 1970-
erne fløj piloterne i de fran-
ske Aloutte-helikoptere. De
er i dag udskiftet med de
engelske Lynx-helikoptere,
der er specielt udviklet til
maritimt brug og kan
manøvre i ekstremt dårligt
vejr. Helikopterne er ved at
gennemgå en større moderni-
sering, blandt andet forsynes
de med nye motorer så de
skulle være funktionsdygtige
frem til 2015.
I Flyvetjenesten stilles der
særlige, skrappe krav til heli-
kopterpiloterne. Skærpet
overblik og fortrinlige flyve-
færdigheder er nøgleord. En
kombination, der for eksem-
pel blev brug for, da en
fransk lystbåd i 1984 kom i
havsnød syd for Kap Farvel.
En helikopter blev sendt
afsted fra Julianehåb-bugten,
hvor fiskeriinspektionsskibe-
ne befandt sig. Men der var
intet skib at se på den angivet
position. I stedet kom der ny
melding om, at kursen skulle
korrigeres med 40 sømil. Det
betød, at helikopteren ville få
problemer med brændstof,
hvis den skulle flyve så
langt. Dertil kom, at vejret
var meget dårligt. Men den
nåede frem.
Fire mand blev reddet,
men da helikopteren returne-
rede, havde den mindre end
fem minutters flyvetid tilba-
ge. Piloten fløj nærmest på
dampene.
- Det var en fantastisk
præstation, og piloten fik en
medalje. Men grænsen er
ofte hårdfin, når piloten skal
tage hurtige og livsvigtige
beslutninger i sådanne situa-
tioner. Var det gået galt, hav-
de piloten risikeret at blive
anklaget for uansvarlighed,
filosoferer J.J. Jessen.
På gyngende dæk
Pilotuddannelsen er både
kostbar og langvarig. Den
foregår såvel i Danmark og
USA. Hertil kommer, at heli-
kopterpiloten også skal gen-
nemføre en styrmandsuddan-
nelse og tilegne sig et skibs-
førerbevis. Først da slippes
han løs i Nordatlanten.
- Det er jo sin sag at lande
en helikopter på et gyngende
skibsdæk, hvor der måske er
is på landings-platformen.
Det kræver erfarne piloter.
- Man skal kunne tage
bestik af de farlige og lumske
bjergvinde og være god til at
forudse situationer. Det gæl-
der om altid at have en alter-
nativ plan parat i baghove-
det. Det kræver træning, og
derfor er det et stort problem,
når det er erfarne piloter, der
forlader tjenesten. Vi kan
ikke uden videre erstatte 20
års erfaring. Samtidig mister
vi den ekspertise, som de
erfarne piloter kan give vide-
re til de yngre, siger J.J. Jes-
sen.
Mange funktioner
Som situationen er nu, har
Flyvetjenesten nået smerteg-
rænsen, mener J.J. Jessen. I
foråret forsøgte man således
at undslå sig vintertjensten
ved Færøerne. Men den gik
ikke. En ordre lodret oppefra
satte en stopper for disse tan-
ker. Det var i tiden omkring
pinsepakken, og hvad kunne
de to færøske folketingspoli-
tikere ikke have fundet på....
Selv om redningsopgaver-
ne med deres dramatiske
islæt fanger den største
opmærksomhed, så varetager
Flyvetjenesten også en ræk-
ke andre funktioner ved
Grønland. Det gælder
farvandsovervågning, trans-
portopgaver og suverænitets-
hævdelse. Ikke mindst ved
Østgrønland.
- Det kan måske virke ube-
tydeligt, men i folkeretslig
forstand har det stor betyd-
ning, hvis man vil gøre krav
på et territorium, som næsten
ligger øde hen, fortæller
J.J.Jessen, som også imøde-
ser problemer med de mange
privatflyvere, der havarerer
på indlandsisen.
- Det sker som regel et par
gange om året, at vi må ind
og bjerge små, nødstedte fly
på indlandsisen. Nogle steder
hæver isen sig næsten tre
kilometer op. Der er tale om
en mange kilometer lang
svag stigning, men da man
nemt mister dybdesynet i et
sådan område, opdager man-
ge piloter først for sent, at de
pludselig er landet på ind-
landsisen, fortæller J.J. Jes-
sen, som også nævner de
mange eftersøgninger på
Vestkysten om sommeren,
som en af Flyvetjenestens
vigtige funktioner
Søværnets Flyvetjeneste
har konstant piloter under
uddannelse. Men ikke alle
slipper gennem nåleøjet, og
når private flyselskaber sam-
tidig går på strandhugst, er
der brug for at tænke i andre
baner. Og løsningen hedder
ikke nødvendigvis højere
lønninger, mener J.J. Jessen.
-1 øjeblikket udstationeres
vi en måned ad gangen tre
gange om året, og det holder
ikke. Udstationeringerne
burde have en varighed af 14
dage. Det ville gøre arbejdet
mere attraktivt og forenligt
med et familieliv, lyder for-
slaget fra kaptajnløjtnanten,
hvis personlige fremtid
måske bliver ligeså uvis som
Flyvetjenesten.