Atuagagdliutit - 09.03.1999, Side 3

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 9. MARTS 1999 • 3
Isumaqatigiilerput
Naalakkersuisut Inatsisartullu atorfilittaasa
akerleriissuteqernerat Siumup IA-llu Inatsisartut
siulittaasussaattut piukkussaata unitsinniarpaa
(EE) - Inatsisinut siunnersui-
soqatigiit, oqaluuserisassat
tunniuneqartarnerannut pif-
fissaliisamerup atuutileqqin-
nissaa aamma tusamiaasar-
nermut periarfissat piler-
sinneqassapput. Taama isu-
maqarpoq Siumup Inuit Ata-
qatigiillu Inatsisartut siulit-
taasussaattut piukkussaat Jo-
han Lund Olsen, qinigassan-
ngortittussaq Inatsisartut
siullermeerlutik marlunngor-
pat ataatsimiilerpata.
Inatsisartut suleriaasissaat
Johan Lund Olsen-ip allatto-
reersimavaa.
Erseqqissaatigaa nammi-
neerluni oqaasertalersorsi-
mallugu, taamalu nammineq
partiini Inuit Ataqatigiit ima-
luunniit Siumut tamatumani
tunuliaqutaanngitsut.
Piffissarititaasut
Johan Lund Olsen isumaqar-
poq, inatsisissatut siunner-
suuteqarpassuit, nassuiaater-
passuit nalunaarusiarpassuil-
lu ataatsimiinnerup nalaani
inatsisartunut ilaasortanut
tunniunneqartartut pillugit
tunniussinissamut piffissari-
titaasut atorneqalertariaqar-
tut.
Inatsisartunut ilaasortat ta-
marmik sap. akunnerisa arfi-
nillit ingerlaneranni pappia-
lanik meterinik arlalinnik
portussusilinnik sulinerminni
atugassaminnik tunineqartar-
put, kingusinaarpallaartumik
tunniunneqartartunik.
Assersuutigalugu ukiarmi
ataatsimiinnermi inatsisartu-
nut ilaasortat Naalakker-
suisut aningaasanut inatsisis-
samut siunnersuutaat sap.
akunnerani ataatsimi misis-
sortussaavaat, sisamanik im-
mikkoortortalik.
Johan Lund Olsen isuma-
qarpoq, siunnersuutit assi-
giinngitsut misissornissaan-
nut inatsisartut naammagi-
nartumik misissuinissamin-
nut piffissaqassappata, taava
tunniussinissamut piffissari-
titaasut sivitsorneqartariaqar-
tut.
- Inatsisartut ataatsimiiler-
nissaat qaammammik ataat-
simik sioqqullugu inatsisis-
satut peqqussutissatullu Naa-
lakkersuisut siunnersuutitut
saqqummiunniagaat allattor-
simasut Naalakkersuisuniit
Inatsisartut siulittaasuannut
tunniunneqartariaqarput. Ta-
matuma saniatigut nassuiaa-
tit, nalunaarusiat assigisaallu
qaammammik ataatsimik
sioqqutsisumik tunniunne-
qartassapput, taama allap-
poq.
Siunnersuisoqatigiit
Aamma Naalakkersuisut
Inatsisinut Allaffiat nammi-
neernerusinnaasariaqarpoq.
Johan Lund Olsen isumaqar-
poq, Inatsisinut Allaffik naa-
lakkersuisut pisortaqarfiinit
nammineerlinneqanngippal-
laartoq.
- Misigisarsimavarput na-
lunaarutit inatsisinik unioq-
qutitsingajattarsimanerat, ta-
mannalumi ombudsmand-ip
arlaleriarluni uparuartarsi-
mavaa. Tamannalumi allan-
ngortittariaqarparput, taama
oqarpoq.
Taamaattumik siullertut
siunnersuutigaa inatsisinut
siunnersuisoqatigiinnik pi-
lersitsisoqamissaa. Pingasu-
nik ilaasortalik, tassaasinnaa-
sut Landsdommeri, Ilisima-
tusarfimmi ilisimatooq aam-
ma eqqartuussissuserisoq.
- Inatsisartut imaluunniit
Inatsisartunut ilaasortat a-
merlanerussuteqartut isuma-
qarpata inatsisissatut siun-
nersuut immikkut nalileqqin-
neqartariaqartoq, taava siun-
nersuisoqatigiit aperineqar-
sinnaassapput.
litikerit oqaasinnaavi atorlu-
git oqalugiartarnerat naam-
maginanngilaq, Johan Lund
Olsen isumaqarpoq.
- Oqallinneq eqaannerusu-
mik uummaarinnerusumillu
ingerlanneqartariaqarpoq,
partiit oqaaseqartartuisa o-
qarluartaarutit atorlugit o-
qaaseqartarnerannut qatsun-
nartumut taarsiullugu.
- Pissutsit nutaat politiki-
mut tunngasut pillugit imaa-
liallaannaq apeqquteqarto-
qarlunilu oqallittoqarsinnaa-
sariaqarpoq, Naalakkersui-
sullu siumoortumik apeqqu-
tigineqartussanik saqqummi-
ussivigineqamissaat pisaria- Siumut og Inuit Ataqatigiit foreslår Johan Lund Olsen som
qassanani. formand for Landstinget.
Våbenhvile i hjemmestyret
Siumuts og IA-s kandidat til landstingsformandsposten
vil stoppe skyttegravskrigen mellem landsstyrets og
landstingets embedsmænd
Tusarniaanerit
Johan Lund Olsen-ip ilan-
ngullugu siunnersuutigaa, tu-
sarniaanerit ingerlanneqar-
sinnaasariaqartut, Inatsisar-
tunit pilersaarusiorneqarsi-
masut.
- Periarfissat pioreersut an-
nertusarneqartariaqarput, I-
natsisarlut ataatsimiilitaat
manna tikillugu tusarniaa-
nermut atatillugu annerusu-
mik periarfissillugit amerla-
nerusunik paasissutissinne-
qartarnerissamut.
- Assersuutigalugu sanaar-
torneq pillugu tusarniaaso-
qarsinnaavoq. Taamatut tu-
sarniaanermi sulianik ilisi-
masallit aggersarneqarsin-
naapput, kvadratmeterimut
akigitinneqartut qaffasis-
sorujussuit qanoq ililluni ap-
partinneqarsinnaanersut si-
unnersisinnaaqqullugit, taa-
ma oqarpoq, erseqqissaatiga-
lugulu USA-mi Danmark-
imilu tusamiaanermut periar-
fissaqartoq.
Uninngatiinnakkat
Inatsisartut naalakkersuisut
sulinerannik nakkutiginnis-
sinnaanerat annertusarneqas-
saaq.
Tamanna pissaaq ataatsi-
miititaliat siunissami nam-
mineerlutik suliniuteqamer-
mikkut suliassanik saqqum-
miussisarnerisigut, tamatu-
mani Inatsisartut akuersisin-
ngikkaluarlugit.
Aammattaaq Inatsisartut
siulittaasoqarfiat aalajanger-
nerit piviusunngortinneqar-
nissaanni pitsaanerusumik
sulisinnaasariaqarpoq.
- Akulikippallaamik taku-
sarsimavarput Inatsisartut
aalajangiussaat toqqorneqar-
tartut uninngatiinnarneqarlu-
tillu kinguarsameqartartut.
Aammattaaq Naalakker-
suisut pitsaanerusumik paa-
sissutissiisalertariaqarput.
- Naalakkersuisut isumagi-
sariaqarpaat - pisariaqassap-
pat inatsisit allanngortinneri-
sigut - nalunaarusiap taas-
sumalu assigisaata atulersin-
neqannginnerani piaartumik
Inatsisartunut paasissutissii-
sarnissaq, Inatsisartut Allat-
toqaffiat aqqutigalugu.
Oqalugiarnerit
qasunartut
Partiit oqaaseqartartuisa po-
(EE) - Der skal nedsættes et
lovråd, genindføres tidsfri-
ster og skabes muligheder
for høringer. Det mener Siu-
muts og Inuit Ataqatigiits
kandidat til formandsposten i
Landstinget, Johan Lund
Olsen, der er på valg, når
landstinget mødes første
gang i dag tirsdag.
Johan Lund Olsen har alle-
rede skrevet sit arbejdspro-
gram for Landstinget.
Han understreger, at det
helt er hans eget arbejdspro-
gram - hverken hans eget
parti, Inuit Ataqatigiit eller
koalitionspartneren Siumut
står bag det.
Tidsfrister
Johan Lund Olsen mener, at
der bør indføres tidsfrister
for de mange lovforslag,
redegørelser og rapporter,
som landstingsmedlemmerne
løbende bliver bombaderet
med i løbet af samlingen.
Hvert landstingsmedlem
får i løbet af 6 uger forment-
lig meterhøje stakke af
arbejdspapirer, der bliver
udleveret alt for sent.
Som eksempel fik lands-
tingsmedlemmerne en uge til
at gennemgå Landsstyrets
finanslovsforslag i efteråret,
et værk på fire bind.
Johan Lund Olsen mener,
at hvis landstingsmedlem-
merne skal have en rimelig
chance for at sætte sig ind i
de forskellige forslag, må
tidsfristen strammes.
- Senest en måned før en
berammet landstingssam-
ling, skal landsstyret til
landstingets formand afleve-
re et lovkatalog med alle de
lov- og forordningsforslag
landsstyret agter at fremsætte
på nævnte samling. Der-
udover skal redegørelser,
rapporter med videre ligele-
des afleveres en måned før,
skriver han.
Lovråd
Landsstyrets Lovkontor skal
også sikres en reel uafhæn-
gighed. Johan Lund Olsen
mener, at Lovkontoret ikke
er sikret en uafhængighed fra
landsstyrets direktorater.
- Vi har været ude for, at
bekendtgørelser har været på
kanten af lovens rammer,
hvad ombudsmanden også
har påpeget flere gange. Og
det må vi ændre, siger han.
Derfor foreslår han i første
omgang, at der skal nedsæt-
tes et lovråd. Et tremandsråd
eventuelt sammensat af
Landsdommeren, en profes-
sor fra llisimatusarfik og en
advokat.
- Rådet skal kunne råd-
føres, når Landstinget eller
en væsentlig gruppering i
Tinget føler, at et lovforslag
har brug for ekstra vurdering.
Høringer
Johan Lund Olsen foreslår
også, at der skal være mulig-
hed for at lave høringer,
planlagt og tilrettelagt af
Landstinget.
- Det skal være en udbyg-
ning af allerede eksisterende
muligheder, hvor Lands-
tingsudvalg fremover kan få
mulighed for gennem brede-
re høringer end hidtil, at få
tiere informationer.
- Det kan for eksempel
være en høring om byggeri.
På denne høring kan vi invi-
tere flere forskellige fagfolk,
der har gode forslag til, hvor-
dan vi kan få de tårnhøje
kvadratmeterpriser ned, siger
han og understreger, at der er
mulighed for høringer både i
USA og Danmark.
Syltekrukke
Landstingets mulighed for at
føre kontrol med landsstyret
skal udbygges.
Det skal gøres ved, at
udvalgene i fremtiden selv
skal have muligheden for at
tage sager op af egen drift,
uden nødvendigvis at få
Landstingets godkendelse
først.
Og så skal Landstingets
formandskab blive bedre til
at føre beslutninger ud i livet.
- Alt for ofte har har vi set,
at landstingsbeslutninger er
blevet lagt i skuffen og syl-
tet.
Desuden skal landsstyret
også blive bedre til at infor-
mere.
- Landsstyret bør - om for-
nødent gennem lovændring,
pålægges omgående og
inden ikrafttræden af en
bekendtgørelse eller anden
afledet regeldannelse, at
informere Landstinget ved
Landstingets bureau.
Dræbende ordforertaler
Lange ordførertaler i kancel-
listil er ikke godt, mener
Johan Lund Olsen.
- Debatten skal gøres mere
smidig og levende, i stedet
for de alt for dræbende ord-
oplæste ordførertaler.
- Der skal være mulighed
for spontane spørgsmål og
debatter om dagsaktuelle
politiske emner, hvor lands-
styret på forhånd ikke skal
have det påtænkte spørsmål
forevist.
Aids-imik paasiniaavik
ataasinngornermi
sisamanngornermilu
ammasarpoq.
Aids-linien er åben
mandag og torsdag.
NAL. / KL. 19 - 21
Johan Lund Olsen Siumut Inuit Ataqatigiillu inatsisartuni
siulittaasussatut qinigassanngortinniarpaat.
Taarsiissuteqamissaq
ajomartorsiutigigaat
KØBENHA VN(CSL)
Qaanaami najugaqartut eq-
qartuussissuserisuisa pia-
reersalerpaat kingusinneru-
sukkut 100 millioner koruu-
ninik taarsiissuteqartoqar-
nissaanik piumasaqarnissaq
pillugu eqqartuussisunut su-
liassanngortitsinissaq. Taa-
matut nalunaaruteqartoqar-
poq akeqanngitsumik eqqar-
tuussisoqarnissaata akueri-
neqarnissaanut atatillugu
Civilretsdirektorat-ip ataat-
simut 136 millioner koruu-
ninik taarsiissuteqamissaq
25 millioner koruuninut ap-
parmagu. 1953-imi Uum-
mannattoqqammiit nuutitsi-
nikkut piniarsinnaanermut
periarfissat ajomerulemerat
pissutigalugu taarsiissute-
qartoqarnissaa piumasaqaa-
tigineqarpoq.
Nutaamik eqqartuussisu-
nut suliassanngortitsinissaq
pissaaq Østre Landsret aala-
jangerpat Qaanaami najuga-
qartut 25 millioner koruuni-
nik taarsiiffigineqassasut.
Eqqartuussissuserisut ta-
manna siorasaarutigaatigaat
isumaqaramik Thulep eq-
qaani piniarsinnaanermut
periarfissat ajornerulersima-
sut, pissutsinut naliliiniar-
nermullu nalunaarusiaq nu-
taaq malillugu taarsiissutis-
sat ikippallaartutut isuma-
qarfigalugit. Naalagaaffiup
sinniisaata - Kammeradvo-
katen-ip - eqqartuussisunut
nutaamik suliassanngortitsi-
nissaq naammagittaalliuti-
gisimavaa. Isumaqarpoq su-
liaq ataaseq tunngavigalugu
naalagaaffiup taarsiissute-
qarnissaa arlaleriarluni i-
ngerlanneqarsinnaanngit-
soq.
Akerleriissuteqarnerup
qanoq inerneqamissaa utaq-
qineqarallassaaq, ajornar-
torsiut pillugu eqqartuussi-
vik aatsaat aalajangiissam-
mat akerleriissuteqartut
aprilip qiteqqunnerani suli-
assiissutaat suliarineqaler-
pat.
Spaghetti i Thulesag
KØBENHAVN(CSL)
Thulebeboernes advokater
forbeholder sig ret til på et
senere tidspunkt at rejse en
ny retssag med et erstat-
ningskrav på 100 mili. kro-
ner. Udmeldingen kommer
efter, Civilretsdirektoratet
ved bevillingen af fri proces
har nedsat det kollektive
erstatningsbeløb fra 136
millioner kroner til 25 mil-
lioner i forbindelse med de
forringede fangstmuligheder
ved flytningen fra det Gam-
le Thule i 1953.
Den nye retssag vil blive
anlagt, såfremt Østre Lands-
ret tilkender Thulebeboeme
de 25 millioner kroner, truer
advokaterne, som mener, at
erstatningen er sat alt for
lavt i forhold til oplysnin-
gerne i den nye syns- og
skønsrapport over fangst-
mulighederne i det gamle
Thule-distrikt. Kammer-
advokaten, statens repræ-
sentant, har protesteret mod,
at man vil forbeholde sig ret
til nye sagsanlæg. Han
mener ikke, at man flere
gange kan sagsøge den dan-
ske stat om det samme.
Svaret på stridsspørgsmå-
let lader under alle omstæn-
digheder vente på sig, idet
retten først tager stilling til
problematikken, når parter-
ne går i gang med selve pro-
ceduren midt i april.