Atuagagdliutit - 09.03.1999, Side 7

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 9. MARTS 1999 • 7
Namminersulemissami pisariaqarput
inuutissarsiutit napatilluarsinnaasut
Oqallinnermi pisumi tamanna puigorneqartuarpoq, Kalaallit Nunaanni
Inuussutissarsiorneq pillugu Siunnersuisoqatigiit ukiumoortumik
nalunaarusiamik siullermik saqqummiussisoq isumaqarpoq
Inuussutissarsiorneq
pillugu
Siunnersuisoqati-
giinnut ilaasortat
• Kalaallit Nunaanni Suli-
sitsisut Peqatigiiffiat
(GA) • Sulisitsisut Niuer-
nermik, Sullissinermik
Angallassinermillu
Suliallit (HST) • SIK •
KANUKOKA • APK-p
Tuninianermut Avam-
mullu Nioqquteqarner-
mut Immikkoortortaa •
kalaallillu sulisitsisut
Inuit Nunaanni Suliffiu-
tillit Kattuffiat (INSK).
Aalaj angersimasumik
ataatsimeeqataasartut
• Inuussutissarsiutinik
Ineriartortitseqatigiiffik
Sulisa A/S • Grønlands-
BANKEN A/S • Inuussu-
dssarsiutinut Taper-
siisarnermut Ataatsimiiti-
taliap allattoqarfia •
Aalisarnermut, Piniarner-
mut, Inuussutissarsior-
nermut Nunalerinermul-
lu Pisortaqarfik aamma •
Naalakkersuisut Allat-
toqarfiat.
NUUK (TK) - »Namminer-
sulemissamik oqallinneq pi-
viunavianngilaq aningaasar-
siornikkut namminiilernis-
samut tunngavissanik Ka-
laallit Nunaata qanoq pissar-
sisinnaaneranut atatillugu
eqqartunngikkaanni«.
Danmark-imiit ataatsimut
tapiissutit saniatigut »inuia-
qatigiinnik aningaasalersui-
sussaq tassatuaavoq inuussu-
tissarsiorneq imminut akiler-
sinnaasoq«.
Taama allappoq Inuussu-
tissarsiutit pillugit Siunner-
suisoqatigiit nalunnaarusia-
minnik siullermik saqqum-
miusseqqammersoq. Siun-
nersuisoqatigiit 13. marts
1998-imi naalakkersuiisunit
pilersinneqarput. Taassuma
suliassaraa Naalakkersuisu-
nut ikiuuttuunissaq illua'tun-
giliuttuunissarlu, inuussutis-
sarsiutit pillugit ataqatigiis-
sumik politikeqamerup ilusi-
lersorneqarnerani.
- Siunissami ineriartornis-
saq pillugu oqallinnermi ani-
ngaasarsiornikkut nammi-
neersinnaaneq puigoqqajaa-
neqarpallaaqaaq - inuussutis-
sarsiutinillu ingerlatsiviit as-
sigiinngitsut tapiiffigineqar-
tamissartik kissaatigaat, as-
sersuutigalugu aalisakkanik
tunisinermi nutaamik anne-
rusumilluunniit tapiiffigine-
qarnissaq.
Annikillisillugit
- Tapiissutit aqqutissaanngil-
lat, pingaartumillu ingerlatsi-
nermut tapiissutit aqqutis-
saanngilluinnarlutik. Tapiis-
sutit tamakku equtitsisarput
niuernikkullu atugassariti-
taasut atorlugit ineriartomis-
saagaluamik unikaallatsitsi-
sarlutik.
Akerlianik Inuussutissarsi-
orneq pillugu Siunnersui-
soqatigiit isumaqarput, i-
nuussutissarsiornermi ani-
ngaasartuutit annikillisinne-
qarnissaat pisariaqartinne-
qartoq, assersuutigalugu aki-
liutigineqartartut appartinne-
qarnerisigut.
Inuussutissarsiortut innaal-
lagissamik, imermik kiassar-
nermillu akikinnerusumik pi-
sisinnaasariaqarput; nioqqu-
tissat inuillu assartorneqar-
nerat akikinnerusariaqarpoq,
avammullu atassuteqarniar-
neq akikinnerusariaqarpoq.
Tamannalu piviusunngortin-
neqarpat ullumikkumut na-
leqqiullugu Kalaallit Nu-
naanni inuussutissarsiortut
unammillerluarsinnaalerulis-
sapput - taamalu unammil-
lertit ullumikkut Kalaallit
Nunaanni ajomanngippallaa-
mik ingerlatsisut qaangerlu-
git, aningaasartuutit annertu-
allaarnerat pissutigalugu.
Aningaasartuutit annikil-
lisinneqarnerat aammattaaq
kinguneqassaaq Kalaallit
Nunaata ajornannginnerusu-
mik atuinnassammagu nuna-
nut allanut tuniniaasarfinni
inissisimaneq, annertooru-
jussuarmik unammillerfiusu-
mi.
Annertuumik
Inuussutissarsiorneq pillugu
Siunnersuisoqatigiinni siulit-
taasuuvoq Sulisitsisut pi-
sortaat Ole Rud, SIK-milu
politikikkut siunnersorti Mo-
ses Olsen siulittaasumut tul-
liulluni.
Ukiumoortumik nalunaa-
rusiap siulequtaani allapput
»ukioq 1998 tassaasoq Nam-
minersornerullutik Oqartus-
sat namminersortut nunami
inuussutissarsiornerisa pi-
ngaaruteqassusiannik paasin-
niffiat«.
- Ukioq siulleq maanna
ingerlareersimalerpoq, soo-
runamilu aallaqqaammut su-
liat sukumiilluinnartut sulia-
rineqanngillat, kisiannili a-
jornartorsiutit ersarissiartor-
neri ilutigalugit Inuussutis-
sarsiorneq pillugu Siunner-
suisoqatigiit nammineerlulik
aalajangersimasumik siun-
nersuuteqartalissapput, tassa
inatsisinut ataasiakkaanut
tunngasunik kiisalu inuussu-
tissarsiornikkut ingerlatsineq
ataatsimut tamaat isigalugu,
kiisalu suliniutinik allanik
suliniuteqartassallutik.
Peqataaneq
1998-ip ingerlanerani Inuus-
sutissarsiomeq pillugu Siun-
nersuisoqatigiit arfineq-mar-
loriarlutik ataatsimiittarner-
minni oqallisigisartagaasa
ilagaat pisortat inuussutissar-
siomermut peqataasarnerat.
Assortorneqarsinnaanngi-
laq pisortat inuussutissarsior-
nermut peqataanerat annerto-
qimmat. Tamatuma qanoq
iluaqutaatiginera oqallisigi-
neqaleraangat isummat assi-
giinngitsut saqqummersar-
put.
- Qularutissaqanngilagut,
Siunnersuisoqatigiit allap-
put.
- Pisortat ullumikkut sun-
niuteqarnerujussuisa nammi-
nersortut suliniuteqarneran-
nut kiisalu inuiaqatigiinni
nalilinnik pilersitserusunner-
mut akomutaanera qularuti-
gineqanngilluinnarpoq. Taa-
maammat qularneq tamanna
nungutinneqartariaqarpoq.
Inuussutissarsiortumit tapiissuteqartarneq aqqutissaanngi-
laq. Akerlianik pisariaqartinneqarpoq inuussutissarsiortut
aningaasartuutaasa appartinneqarnissaat. Taainaalilluni
suliffeqarfiit unammillerluarsinnaanerulissapput - nunap
iluani tuniniaasarfinni avammullu tuniniaasarnermi, Inuus-
sutissarsiorneq pillugu Siunnersuisoqatigiit isumaqarput.
Tilskud til erhvervslivet er ikke vejen frem. Der er i stedet
brug for, at omkostningerne for erhvervslivet sænkes.
Det vil stille virksomhederne stærkere i konkurrencen
- både på hjemmemarkedet og på eksportmarkederne,
mener Grønlands Erhvervsråd.
Suliassat
- Pisortat, Namminersorne-
rullutik Oqartussat kommu-
nellu inuussutissarsiornikkut
sulerinissaasa qulaajarneqar-
nissaat Inuussutissarsiorneq
pillugu Siunnersuisoqatigiin-
nit maqaasineqarpoq. Inuus-
sutissarsiorneq pillugu Siun-
nersuisoqatigiit aallaaviati-
gut isumaqarput pisortat su-
lianik namminersortut isu-
magisinnaasaannik suliaqar-
tariaqanngitsut.
- Taamaammat aarlerigi-
narpoq Namminersornerullu-
tik Oqartussat ullumikkut su-
li sunniuteqamerujartuinnar-
pasinnerat.
- Namminersortunngorsaa-
neq kisimi eqqartorneqan-
ngilaq. Amerlaqisutigut niu-
ernerup tunngavigineqaler-
nissaa kisimi pisariaqartinne-
qarpoq.
Inuussutissarsiorneq pillu-
gu Siunnersuisoqatigiit ajun-
ngitsutut tikkuarpaat pisortat
kiffartuussinerisa namminer-
sortunut isumagisassanngor-
tikkiartorneqarnerat pilersi-
masoq - taamatullu ineriar-
torneq Inuussutissarsiorneq
pillugu Siunnersuisoqatigiit
isumaat malillugu ingerla-
teqqittariaqarpoq.
Taamaattumik Inuussutis-
sarsiorneq pillugu Siunner-
suisoqatigiit kaammattuuti-
gaat ammasumik naligiiffiu-
sumillu unammilleqatigiin-
neq ukiuni aggersuni pi-
ngaartilluinnarneqartariaqar-
toq.
Forudsætningen for selvstændighed er et rentabelt erhvervsliv
Det glemmes alt for ofte i den standende diskussion, mener Grønlands Erhvervsråd,
der netop har offentliggjort sin første årsberetning
NUUK (TK) - “Den stan-
dende diskussion om selv-
stændighed bliver menings-
løs, hvis den ikke sættes i
sammenhæng med, hvordan
Grønland får tilvejebragt for-
udsætninger for en reel øko-
nomisk selvstændighed”.
Ud over bloktilskuddet fra
Danmark, “er der alene et
økonomisk rentabelt er-
hvervsliv til at stå for finansi-
eringen af det grønlandske
samfund”.
Det skriver Grønlands Er-
hvervsråd i sin første beret-
ning, der netop er offentlig-
gjort. Rådet blev etableret af
Landsstyret den 13. marts
1998. Dets opgave er, at væ-
re en aktiv med- og modspil-
ler i forhold til Landsstyret,
når det gælder udformningen
af en sammenhængende er-
hvervspolitik.
- Forudsætningerne for
reel økonomisk selvstændig-
hed glemmes desværre alt
ofte, når den fremtidige ud-
vikling er til debat - og for-
skellige erhvervsgrene
ønsker støtte, for eksempel i
form af nye eller højere ind-
handlingstilskud.
Sænk omkostningerne
- Derfor er tilskud ikke vejen
frem, og slet ikke i form af
egentlige driftstilskud. Så-
danne tilskud vil virke for-
vridende og blokere for en
mere forretningsmæssig ud-
vikling,.
Grønlands Erhvervsråd
mener i stedet, at der er brug
for, at omkostningerne for
erhvervslivet sænkes, for
eksempel gennem en nedsæt-
telse af taksterne.
Det skal være billigere for
erhvervslivet at købe el, vand
og varme; det skal være billi-
gere at få transporteret varer
og mennesker, og så skal det
være billigere at kommuni-
kere med omverdenen. Hvis
det bliver en realitet, vil det
grønlandske erhvervsliv
langt bedre end i dag kunne
konkurrere - og dermed æde
sig ind på de konkurrenter,
der i dag har alt for let spil i
Grønland, fordi omkostnin-
gerne er for høje.
En sænkning af det gene-
relle omkostningsniveau vil
samtidig betyde, at Grønland
får lettere ved at fastholde sin
position på eksportmarkeder-
ne, hvor konkurrencen er
knivskarp.
Med den brede pensel
Formanden for Grønlands
Erhvervsråd er direktør Ole
Rud, Grønland Arbejdsgiver-
forening, mens politisk råd-
giver i SIK, Moses Olsen, er
næstformand.
I deres forord til årsberet-
ningen skriver de, at “1998
var året, hvor Grønlands
Hjemmestyre accepterede
betydningen af det private,
landbaserede erhvervsliv”.
- Det første år er nu gået og
der er naturligvis blevet
malet med brede pensler til at
begynde med, men i takt med
at problemstillingerne syn-
liggøres agter Grønlands Er-
hvervsråd på eget initiativ at
fremsætte konkrete anbefa-
linger til såvel selve lovgiv-
ningen som den overordnede
erhvervspolitik, men også at
tage konkrete initiativer.
Det offentliges
erhvervsengagement
En af de mange ting Grøn-
lands Erhvervsråd har disku-
teret ved flere af de syv
møder i 1998, er det offentli-
ge erhvervsengagement.
- Det er ubestrideligt, at
det offentliges engagement i
erhvervslivet er endog sær-
deles stort. Dér hvor vandene
skiller i debatten er, hvorvidt
dette er godt eller skidt.
- Vi er ikke i tvivl, skriver
Erhvervsrådet.
- Den nuværende offentli-
ge dominans virker hæm-
mende i forhold til såvel pri-
vate initiativer som ønskerne
om at skabe vækst i samfun-
det. Derfor bør tvivlen elimi-
neres.
Fortsæt med
at udlicitere opgaver
- Grundlæggende savner
Erhvervsrådet en afklaring
af, hvad det offentlige, hjem-
mestyret og kommunerne
skal beskæftige sig med på
erhvervsområdet. Som ud-
gangspunkt finder Erhvervs-
rådet, at det offentlige ikke
skal beskæftige sig med op-
gaver, som de private kan
klare.
- Derfor er det bekymren-
de, at hjemmestyrets virk-
somheder i øjeblikket synes
at få en stadig mere domine-
rende stilling.
- Det er ikke alene et
spørgsmål om privatisering
eller ej. I mange tilfælde kan
der blot være behov for en
kommercialisering.
Som noget positivt peger
Erhvervsrådet på den begyn-
dende udlicitering af offent-
lige serviceydelser, der er
sket - en udvikling, der efter
Erhvervsrådets opfattelse bør
fortsætte.
Derfor anbefaler Grøn-
lands erhvervsråd, at en mere
åben og lige konkurrence bør
have en meget høj prioritet
ved tilrettelæggelsen af de
kommende års erhvervspoli-
tik.
Grønlands
Erhvervsråds faste
medlemmer er
• Grønlands Arbejdsgi-
verforening (GA) • Ar-
bejdsgiverorganisationen
for Handel, Service og
Transporterhvervene i
Grønland (HST) • SIK
• KANUKOKA • APK’s
Salgs- og Eksportsel-
skabsdivision • og de
grønlandske arbejdsgive-
re, der har organiseret sig
i Inuit Nunaanni Suliffiu-
tillit Kattuffiat (INSK).
Tilforordnede til
erhvervsrådets
arbejde er:
• Erhvervsudviklingssel-
skabet Sulisa A/S • Grøn-
landsBANKEN A/S • Er-
hvervsstøtteudvalgets
Sekretariat • Direktoratet
for Fiskeri, Fangst, Er-
hverv og Landsbrag og
• Landsstyrets Sekretari-
at.
ASS J FOTO: KNUD JOSEFSEN