Atuagagdliutit - 09.03.1999, Síða 6

6 • TIRSDAG 9. MARTS 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Naalakkersuisunut
isumasiuisassapput
Aammattaaq piniarnermut siunnersuisoqatigiit
namminneerlutik piniarnermik inuussutissarsiornerup
ineriartuutissaanik siunnersuuteqartassapput
NUUK(TK) - Paaviaaraq
Heilmann, ullumikkut aali-
sarnermik, piniarnermik, i-
nuussutissarsiornermik nu-
nalerinermillu naalakkersui-
sutut tunuartoq sapaatip a-
kunnerata matuma siuliani
piniarnermut siunnersuisoqa-
tigiinnik pilersitsisimavoq.
Arlaleriarluni aallamisaa-
taasumik ataatsimiittoqarta-
reersoq, februarip 22-iani pi-
niarnermut siunnersuisoqati-
giit inissititerfiusumik ataat-
simiipput. Tassani siulittaa-
sussaq siulleq toqqarneqar-
poq, tassaavorlu Ejnar Ja-
kobsen, KNAPK-mi siuler-
suisunut ilaasortaasoq.
Naalakkersuisut
siunnersortassavai
Piniarnermut siunnersusoqa-
tigiit Naalakkersuisut apeq-
qutini piniarnermut aallaani-
arnermullu tunngasuni siun-
nersortartussaavaat, inatsi-
sartullu inatsisaat malillugu
naalakkersuisut pisussaapput
suliniutit nutaat inatsisilior-
nerini siunnersuisoqatigiit
tusamiaaffigissallugit.
Piniarnermut siunnersuiso-
qatigiit pisuussutsit uumas-
susillit pillugit aqutsinermi
pingaarutilimmik inissisi-
massapput. Piniarnermut si-
unnersuisoqatigiit tamaalil-
lutik suliassarilerpaat najuk-
kami, nunap immikkoortuani
nunalu tamakkerlugu piniar-
nermik inuussutissarsiorner-
mik ineriartortitsinissamut
siunnersuuteqassalluni mis-
singersuusiaqassallunilu, ki-
siannili aamma piniarnermut
atatillugu ilinniarfiusinnaa-
sunik tikkuussuissalluni.
Siunnersuisoqatigiit
katitigaanerat
Inissititerfiusumik ataatsi-
miinnermi Ejnar Jakobsen
Arsummeersoq piniarnermut
siunnersuisoqatigiinni siulit-
taasussatut toqqarneqarpoq.
Ejnar Jakobsen KNAPK-mi
siulersuisunut ilaasortaavoq.
KNAPK sinnerlugu ilaasor-
tap aappaatut toqqarneqar-
poq, Jens Danielsen Qaanaa-
meersoq.
Tapertaralugu pinialuttar-
tut aalisartullu kattuffiat
(TPAK) Jens Johansen Sisi-
miuneersoq toqqarpaat.
Piniarnermut siunnersuiso-
qatigiinni ilaasortanngortut
allat tassaapput Niels Holm
(KANUKOKA), Avatangii-
sinut Pinngortitamullu Pisor-
taqarfimmi allaffiup pisortaa
Peter Nielsen kiisalu Inuus-
sutissarsiornermut Pisorta-
qarfimmi allaffiup pisortaa
Amalie Jessen.
Kiisalu aamma Pinngorti-
taleriffik, NUKA A/S, Great
Greenland A/S Nunaqarfiillu
Allattoqarfiat piniarnermut i-
sumasioqatigiinni ilaasortaa-
titaqalerput.
Fangstråd skal
rådgive Landsstyret
Rådet kan også selv komme med forslag til,
hvordan fangererhvervet kan udvikles
NUUK (TK) - Paaviaaraq
Heilmann, der i dag fratræ-
der som landsstyremedlem
for Fiskeri, Fangst, Erhverv
og Landbrug, har i sidste uge
etableret et Fangstråd.
Efter flere indledende
møder var der konstituerende
møde i Fangstrådet den 22.
februar. Her valgte rådet
som sin første formand Ejnar
Jakobsen, der er bestyrelses-
medlem i KNAPK.
KNAP. Som KNAPKs anden
repræsentant har organisatio-
nen udpeget Jens Danielsen
fra Qaanaaq.
Sammenslutningen af fri-
tidsjægere og -fiskere
(TPAK) har udpeget Jens Jo-
hansen fra Sisimiut.
De øvrige medlemmer af
Fangstrådet er Niels Holm
(KANUKOKA), kontorchef
Peter Nielsen fra Direktora-
tet for Miljø og Natur samt
kontorchef Amalie Jessen fra
Direktoratet for Erhverv.
Desuden er Pinngortitale-
riffik (Grønlands Naturinsti-
tut), NUKA A/S, Great
Greenland A/S og Bygdese-
kretariatet tilknyttet som til-
forordnede Fangstrådet.
Skal rådgive Landsstyret
Fangstrådets opgave er at
være rådgivende organ for
Landsstyret i spørgsmål om
fangst og jagt, og ifølge
landstingsloven er Landssty-
ret pligtig til at høre Fangst-
rådet, inden der lovgives om
nye tiltag.
Fangstrådet vil blive et
vigtigt forum, når det gælder
forvaltningen af de levende
ressourcer. Det er således
Fangstrådets opgave at kom-
me med forslag og oplæg
omkring mulighederne for at
udvikle fangererhvervet både
lokalt, regionalt og nationalt,
men også at påpege mulig-
hed for uddannelsesvirksom-
hed i forbindelse med fangst.
Fangstrådets
sammensætning
På det konstituerende møde
valgtes Ejnar Jakobsen fra
Arsuk som formand for
Fangstrådet. Ejnar Jakobsen
er bestyrelsesmedlem i
Aallaaniarneq piniamerlu pillugit inatsisartut inatsisaat
malillugu annertuunik suliniuteqartoqartillugu. soorlu
piniagassat amerlassusissaannik aaqqiisoqarniartillugu
Naalakkersuisut pisussaapput piniarnermut
siunnersuisoqatigiinnut tusamiaaxssallutik.
Ifølge landstingsloven om jagt og fangst er Landsstyret
forpligtet til at høre Fangstrådet, hvis der overvejes større
tiltag inden for området, herunder reguleringer af fangsten.
Isumasioqatigiinneq
atuuttussanik aalaja-
ngiinissamut pisussaaf-
fdiiffiunng ikkalua rtoq,
tamatta akisussaaffit-
sinnik suliaqarnissamut
nassueruteqarneq
angusat pingaarnersa-
rigunarpaat.
Selv om Seminaret om
de levende ressourcer
ikke kunne træffe
beslutninger, var det
vigtigste resultat måske
erkendelsen af, at alle
må påtage sig deres del
af ansvaret for en bære-
dygtig udnyttelse af
havpattedyrene.
Isumassarsiorfissaq
naqitemeqarpoq
Pisuussutsit uumassusillit pillugit ulluni pingasuni
isumasioqatigiinnermi, oktoberimi Nuummi
ingerlanneqartumi oqallisaasut naqitertinneqarput
NUUK(TK) - Pisuussutsit
uumassusillit pillugit isuma-
sioqatigiinnermi peqataasut
150-iusut, ulluni pingasuni
oqallisereerlutik siorna okto-
berimi avissaartuukkamik i-
sumaqatigiipput, pisuussutsit
uumassusillit killeqalersima-
qimmata pisassat ilaannik a-
merlassusiliisamermi aaqqii-
nissaq pisariaqalersimasoq.
Aalisartut, piniartut, biolo-
git politikerillu peqataasut i-
sumaqatigiipput, atuisut, bio-
logit ingerlatsivinnilu sulisut
suleqatigiilluarnerusariaqar-
tut, aammalu ilisimasaminnik
atuinerusariaqartut, sapinngi-
samik ingerlatsinermut tun-
ngavissat pitsaanerulersinni-
arlugit - aammalu peqataasut
erseqqissaatigaat, malerua-
gassat atuuttut malinneqar-
nissaat pingaaruteqartoq.
Angusat pillugit
naqiterisitsisoqarpoq
Isumasioqatigiinnermi,
Nuummi Katuami ingerlan-
neqartumi ulluni pingasuni o-
qallinnermi angusat maanna
naqitertinneqarsimalerput.
Nalunaarusiaq pingasun-
ngorlugu avitaavoq; aallaq-
qaasiut naatsoq, isumasioqa-
tigiinnerup ulluisa nagga-
taanni saqqummiunneqartut
pillugit saqqummiussiffiu-
soq. Taassuma malitsigaa ul-
luni pingasuni »sulinermi«
eqqartomeqartut - apeqqutit
suleqatigiikkaarluni suliari-
neqartut, missingersuusiat ta-
manut saqqummiunneqartut
kiisalu suleqatigiikkaarluni
oqallinnerit pillugit naatsun-
ngorlugit allaaserisat.
Katuami isumasioqatigiin-
neq soqutigineqarluarsivoq.
Arlallit peqataanissaminnik
kissaateqarlutik nalunaarsi-
mapput, kisiannili tamarmik
inissaqartinneqarsimanngil-
lat. Taamaammattaaq nalu-
naarusiaq aammattaaq soqu-
tiginnikkaluarlutik inissaqar-
tinneqarsimanngitsunit Pin-
ngortitaleriffimmut oqallisis-
siatut nassiussimasaannik i-
laqarpoq.
Isumassarsiorfik
Isumasioqatigiinnermik pi-
lersaarusiortuullutik aqutsi-
suusut neriupput, nalunaaru-
siaq naqinneqarsimalersoq
pisuussutsinik uumassusilin-
nik sammisaqartunit tamanit
isumassarsiorfittut atorne-
qarsinnaassasoq - tassa poli-
tikerinit, atuisunit, biologinit
aamma ingerlatsinermik suli-
aqartunit.
Isumasioqatigiinneq atuut-
tussanik aalajangiinissamut
pisussaaffiliiffiunngikkaluar-
toq, tamatta akisussaaffitsin-
nik suliaqarnissamut nassue-
ruteqameq angusat pingaar-
nersarigunarpaat, Kirsten
Rydahl Nielsen, isumasioqa-
tigiinnermik pilersaarusior-
lutik aqutsisuni siulittaasoq
oqarpoq.
Nalunaarusiaq Pinngortita-
leriffimmut piniarneqarsin-
naavoq
Idékatalog om levende
ressourcer på tryk
Tre dages diskussioner på Seminaret om de
levende ressourcer, der blev holdt i Nuuk i oktober,
er nu kommet på tryk
NUUK (TK) - Da de knapt
150 deltagere i Seminaret om
de levende ressourcer skiltes i
oktober sidste år, var de efter
tre dages diskussioner enige
om, at de levende ressourcer er
begrænsede, at der er et øget
pres på ressourcerne, og at det
derfor er nødvendigt at regule-
re udnyttelsen af visse arter.
Blandt de deltagende fis-
kere, fangere, biologer og
politikere var der også bred
enighed om, at såvel bruger-
ne, biologerne og forvalterne
skal arbejde bedre sammen
og anvende hinandens viden
for at få et så godt grundlag
for forvaltningen som muligt
- og så pegede deltagerne på,
at det er vigtigt, at de regler
der gælder, overholdes.
Resultatet på tryk
Resultatet af de tre dages dis-
kussioner pa seminaret, der
blev holdt i Katuaq i Nuuk,
foreligger nu på tryk.
Rapporten er delt i tre; først
en kort indledning, der inde-
holder den overordnede sam-
menfatning fra seminaret som
blev fremlagt den sidste dag.
Herefter følger de tre dages
‘arbejde’ - de spørgsmål der
blev behandlet i grupper og
de oplæg, der blev fremlagt i
plenum samt referater af
diskussionerne fra grupperne.
Der var meget stor interes-
se for seminaret i Katuaq.
Mange fremsatte ønske om at
være med på Seminaret, men
der var simpelthen ikke plads
til alle. Derfor indeholder rap-
porten også de indlæg, der
blev sendt til Pinngortitalerif-
ftk (Grønlands Naturinstitut)
fra de interesserede, der ikke
blev plads til på seminaret.
Idékatalog
Styregruppen, der planlagde
seminaret håber, at den rap-
port, der nu foreligger på
tryk, kan fungere som et
idékatalog for alle - politike-
re, brugere, biologer og for-
valtere - der beskæftiger sig
med udnyttelsen af de leven-
de ressourcer.
Selv om seminaret ikke
havde kompetence til at træf-
fe bindende beslutninger, er
det vigtigste resultat måske
erkendelsen af, at vi alle må
påtage os vores del af ansva-
ret, skriver Kirsten Rydahl
Nielsen, der var formand for
Styregruppen, der planlagde
seminaret.
Rapporten kan rekvireres
hos Grønlands Naturinstitut.
ASS./ FOTO-ARKIV: AG