Atuagagdliutit - 09.03.1999, Síða 12

12 • TIRSDAG 9. MARTS 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Tre nye bøger
Af Otto Sandgreen
L. Mylius-Erichsen
SERMIMI AKISUNNERIT
TAALLAT TOQQAKKAT
Oversat til grønlandsk af Kristian Olsen - aaju
FORLAGET
S, ATUAGKAT
1. L. Mylius-Erichsen:
Isblink - digte i udvalg.
På grønlandsk: Kristian
Olsen - aaju: Sermimi akis-
unnerit - taallat toqqakkat
2. Henrik Høyer: Arkiti-
ske Horisonter - Digte.
På grønlandsk: Karl Elias
Olsen: Issittup silarusaa -
taallat
De to nye bøger er fra
»Forlaget Atuagkat«.
3. Eyvind Skeje: Somme-
rengen
På grønlandsk: Jørgen
Berglund
Den bog er udgivet af for-
laget »Underkoppen«
Mens salget af grønlandsk
skrevne bøger siges at være
problemfyldt af og til - og det
er sikkert rigtigt - så bliver
der flere og flere forlag, som
udgiver bøger på grønlandsk.
Det må man være taknem-
melig for, og denne tendens
må sikkert siges at være
Atuakkiortoq, eqqumiit-
suliortoq, taalliortoq, ilin-
niartitsisuuneq Karl Kru-
se sivisuumik napparsi-
mareerluni Danmarkimi
Rigshospitalimiilluni to-
quvoq 26. januar 1999.
Karl Kruse inunngorsi-
mavoq Uummannami
augustip qulingani 1938-
mi. Meeqqat atuarfiat
naammassigamiuk ki-
ngorna ilinniarfissuarmi
ilinniartitsisutut ilinnia-
reerluni nunatsinni ukior-
panni sulivoq, napparsi-
malernini pissutigalugu
suliunnaarnini tikillugu.
Ukiorpanni maani illo-
qarfimmi Uummannami
Kaali suleqatigaara. Inuu-
voq ilakkuminartoq, ino-
qatiminut ilassiortoq, su-
leqatikkuminartoq qiima-
suugamilu quianartus-
sannguanik ujarlertuar-
tuusoq.
Meeqqanut atuartitsis-
sutigisartakkatta fagit as-
sigiinneri pissutigisima-
nerlugit uagutsinnut qa-
nilluinnarluta suleqati-
giippugut. Taantaalillu-
nga suleriaasia paasisa-
qarfigilluarsimallugu
oqarsinnaalersimasoraa-
nga.
Kaali atuartitsillaqqis-
suuvoq atuartitaminillu
tiguaariallaqqissuulluni.
Qularutiginngilarattaaq
sinerissami illoqarfinni
sulifFigisimasaani atuar-
titarisarsimasarpassuisa
tamanna pissarsiaqarfi-
gi 11 uartarsimassagaat.
Atuakkiortutut suliner-
mini tupinnanngitsumik
atuakkiaasa amerlaner-
saat meerarsiutaapput.
Klassenit minnemit klas-
senut annerusunut »A-
tuffarissaatit«-nik taane-
qartartunik qulit miss'aan-
modigt gjort. Man holder sig
ikke tilbage på grund af træg-
heden med at købe grønland-
ske bøger.
Håbet: »Den synes jeg vil
være til gavn. Måske vil de
købe den, hvis jeg udgiver
den« sejrede. Undervejs bli-
ver man af og til skuffet.
Men man bliver ikke træt af
det. Så længe vort lands bib-
liotek køber bøger, har man
mulighed for at løse de
bøger, man ikke fik købt.
Små guldklumper i jorden
forandrer sig ikke, og når
man finder dem, bliver man
glad og man får følelsen af at
blive mere rig. Med bøger er
det det samme - de er uforan-
derlige guldklumper, som
endda stiger i værdi. Bøger
er klenodier.
»Forlaget Atuagkat« får
sandsynligvis flere købere, da
det udgiver både på dansk og
grønlandsk. Det arbejder for
alle i »rigsfællesskabet«. Det
vil forsyne dem alle - og
nik atuakkiaqarpoq.
Atuakkiaasali annersaraat
atuagaq atsersimasaa
»Jørgen Brønlund«, siul-
lermik saqqummersinne-
qartoq 1972-imi. Atuak-
kap taassuma saqqum-
mersinnissaata tungaanut
ukiut arfineq pingasut su-
liffigisimavai piffissar-
tornarsimassasut. Nam-
minerli siulequtsiussami-
ni ersarissumik oqaatigaa
sooq inuk taanna atua-
ganngortissimanerlugu.
»...Isumaqarama kalaa-
leq akisussaassutsimik a-
ngisuuntik tuneqarsima-
soq, tatigineqaminilu sin-
nerlugu iliorsimasoq, ul-
lumikkultaaq lamanit ili-
simaneqartariaqartoq...«,
taama tunngaviliinerani
kalaaleqatiminik ataq-
qinnissusia pingaartitsi-
neralu ersersinneqarput.
Atuagaq taanna saqqum-
merseqqinneqarpoq
1992-imi. Imarisamigut
allanngortinneqarsiman-
ngikkaluarluni atuakkap
aqqa ilaneqarsimavoq i-
malerlugu: »Jørgen Brøn-
lund - kalaaleq angala-
tooq« naqeqqinneranilu
siulequtsiussamini 1980-
ikkut ingerlaneranni mi-
sissuisarsimanerit allaa-
seritsiarsimallugit.
Kaali titartaatillugu isi-
ginnaartarsimavara. Nu-
annaartorisarsimaqaara
pikkorissusia, ilaluun-
niimmi kiinnanik assi-
ngusuliullaqqittassusia
nunanillu ilisarnartuliul-
laqqittassusia.
Kaali suleqatitut qu-
janiarfigalugu nuannaar-
luta ataqqinnillutalu eq-
qaasassavarput.
Isak Lothsen
under forskelligartethed får
de det samme ståsted - at for-
stå således: Den ene part føler
sig ikke overset eller agterud-
sejlet. Både danskere og
grønlændere får mulighed for
at forsyne sig. Udgiveren fra
dansk til grønlandsk har ikke
været glad for at kun dansker-
ne skal forsynes med denne
»rigdom«. Også grønlænder-
ne skal gives den samme
mulighed for at forsyne sig.
Held og lykke!
Det andet forlags navn
»Underkoppen« er jeg glad
for. Vi ved, at dengang i
ældre tid, når man inviterer
til en kop kaffe, så blev ikke
alene koppen fyldt med kaf-
fe, men også underkoppen.
Det siges, at ved at benytte
denne skik, viser man sig
som civiliseret og rigmand-
sagtig. Næsten på samme
måde tænker jeg på det nye
forlags fremgangsmåde: De
andre forlag har overset
noget. Da de fyldte koppen
og også underkoppen, lod de
udgive kun dem, som er i
koppen og undlod dem, som
er i underkoppen. Så tog
»Underkoppen« en af disse
og udgav det. Ramt plet!
Held og lykke!
De to første udgivelser -
som på grønlandsk hedder:
Sermimi akisunnerit og
Issittup silarsuaa udfylder en
mangel - nemlig digte. Beva-
res, der kommer hist og her
digte, men man kan ikke sige,
at der er mange digtudgivel-
ser. Den slags bøger har vi
ikke så mange af. I de seneste
år er der kommet mange dig-
tere - efter hvad vi kan høre i
radioen. Måske lettere digte?
At læse digte er anderledes
end at læse almindelige
bøger. Nogle af digtene har
noget mellem linierne - noget
»usynligt« - og kan måske af
den grund virke noget ufors-
tåelige. Men det giver spænd-
ing, at man måske får noget
mere end det, som det som
umiddelbart er til at forstå.
Derfor plejer jeg at tænke, at
læsning af digte er »tungere«
end at læse en almindelig bog
- men netop det giver mere
»rigdom«, fordi det giver
mulighed for at tankerne kan
komme i arbejde. Nogle af
sådanne digte findes i de
ovenfor nævnte bøger.
Man kan mærke, at Myli-
us-Erichsen efter, han er
kommet til Grønland og hæ-
set og hørt noget, er begyndt
at »kritisere« missionsarbej-
det i sine digte. Sådan sker
det af og til. Flere af hans
digte indeholder ting af den-
ne art. Bare for at nævne et
par stykker i flæng:
Eskimuut - eskimoerne,
Inuiaqatit - landsmænd, Pin-
ngortitat atugartuussuserlu -
natur og civilisation.
I en pressemeddelelse hed-
der det: »... digte i samlingen
»Isblink« fra 1904 vakte for-
argelse men også
gehør...Mylius-Eriksen skrev
dem i dyb frustration over,
hvorledes »den hvide mand«
behandlede og betragtede
eskimoerne...«
Når jeg læser sådanne
sager, kommer jeg altid til at
spekulere på, hvad man
mener, når man siger »grøn-
lændernes kultur« - om det er
før missioneringen eller efter
missioneringen. Efter min
forståelse er der en stor for-
skel mellem disse to. Har
man udgivet en fyldesgøren-
de bog om »grønlændernes
kultur« (»det åndelige«) før
missioneringen? Kan højsko-
lerne i vort land ikke arbejde
for at give de to en tydelig og
klar »identifikation«?
Den anden bog om digte
Issittup silarsuaa, indehol-
der også ting fra gammel tid:
tromme, trommesange, nid-
viser med mere. Digteren af
disse er i en pressemeddelel-
se nævnt som en mand, der
gennem årene stærkt var
betaget af dette land, og
»hans kærlighed kommer til
udtryk i disse stærke og
malende digte, som skildrer
mennesker og natur i dagens
Grønland«. Som jeg før har
nævnt, er der mulighed for at
forsyne sig med noget, der er
»usynligt«, mere end det,
som man forstår ved almin-
delig læsning. Et eksempel
vil jeg fremhæve:
»Sproget
Sprogets rigdom
på ord,
der fortæller
om redskabets brug og
form,
er gemt hos nalagakken,
der buldrer gennem livet
til vished
om selvforståelsens
vigtighed.«
Den tredje bog Aasap
narsaa naggorissoq inde-
holder ikke digte, men en
drøm (fantasi?) »fortælling
om et håb«, som man kan
kalde det hørende til troen
som kristen. Den lille bog er
virkelig dejlig. Selv har jeg
villet oversætte den, men
min henvendelse til forfatte-
ren er aldrig blevet besvaret,
hvorfor jeg sidenhen har
trukket mig tilbage.
Forlaget »Underkoppen«
starter meget meget fint og
godt, litteratur med kristent
indhold, dejligt og letforståe-
ligt, trøstende og som giver
tankevirksomhed. Den er
berigende og styrkende.
Andre forlag er mere for
»koppen«, og overså det,
som kan siges at høre med til
en menighed, og som ligger i
»underkoppen«. Men nu ser
det altså ud til, at ting og
sager i underkoppen herefter
vil blive medtaget. Velkom-
men! Stor tak!
Den lille bogs budskab er
meget vigtig - forfatterens -
den norske forfatter og præst,
Eyvind Skeje - fremstiller sit
syn på døden på en måde,
som må siges at være meget
rammende. Under læsningen
kan man ikke lade være med
at følges med »det døde
barn«. Den kommer til at
høre med til klenodierne.
Tak underkop, du rammer
min interesse lige i midten.
Alle tre omtalte bøger er
uvurderlige i sig selv.
For mig er dette altid svært
at bedømme en bog, som kun
indeholder digte. Det skyldes
den store forskellighed i ind-
holdet, så et digt endda kan
være en lille bog i sig selv.
Og da vil bedømmelsen i sig
selv naturligvis være meget
lang, hvis man skal bedøm-
me hver enkelt digt. Og disse
er meget forskellige - nogle
korte, andre lange. Og nogle
af digtene i bogform bliver
tilegnet bestemte personer.
Digtene »Isblink« har forfat-
teren tilegnet sin kone - men
der står ikke noget om hvor-
for. Engang så jeg en tileg-
nelse med en forklaring.
Men se: Disse dige er 40
stykker. 20 på dansk og det
samme på grønlandsk. Nogle
af de første henviser til
bestemt personer, for eksem-
pel Harald Moltke, Knud
Ramsussen og Jørgen Brøn-
lund - hans ledsagere under
rejsen til Kap-York i 1902-04.
Andre af overskrifterne er:
Nordpolen, Skibet, Eskimoer,
Noktume, vinter med mere.
Det allerbedste vil altså være,
at du køber bogen og læser
den, så skal du se, at du får en
helt anden bedømmelse end
min. Bogen er på 153 sider.
Den anden bog som også
indeholder digte, er ikke til-
egnet en bestemt person,
hvilket vil sige, at den er til-
egnet alle. Disse digte vil jeg
nævne som er helt anderle-
des, end de allerede nævnte -
altså i deres form. De er alle-
sammen korte, men jeg har
ikke evner til at bedømme,
hvor indholdsrige de er, for-
di jeg har på fornemmelsen,
at forfatteren har villet sam-
menpresse mange forskellige
til ét. Et eksempel, som alle-
rede er nævnt: »Sproget«.
Der er 50 digte i bogen, 25
på dansk og deres oversæt-
telse til grønlandsk. Og nog-
le af overskrifterne lyder
således: Havets Moder, Ele-
vatoren, Shamanen, Sælen
med mange flere.
Bogen er på 62 sider.
EYVIND SKEIE
Aasap narsaa
naggorissoq
neriuuteqamermik oqaluttiiaq
FORLAGET UNDERKOPPEN
Karl Kruse-mut
eqqaaniut