Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 09.03.1999, Síða 12

Atuagagdliutit - 09.03.1999, Síða 12
12 • TIRSDAG 9. MARTS 1999 ATUAGAGDLIUTIT Tre nye bøger Af Otto Sandgreen L. Mylius-Erichsen SERMIMI AKISUNNERIT TAALLAT TOQQAKKAT Oversat til grønlandsk af Kristian Olsen - aaju FORLAGET S, ATUAGKAT 1. L. Mylius-Erichsen: Isblink - digte i udvalg. På grønlandsk: Kristian Olsen - aaju: Sermimi akis- unnerit - taallat toqqakkat 2. Henrik Høyer: Arkiti- ske Horisonter - Digte. På grønlandsk: Karl Elias Olsen: Issittup silarusaa - taallat De to nye bøger er fra »Forlaget Atuagkat«. 3. Eyvind Skeje: Somme- rengen På grønlandsk: Jørgen Berglund Den bog er udgivet af for- laget »Underkoppen« Mens salget af grønlandsk skrevne bøger siges at være problemfyldt af og til - og det er sikkert rigtigt - så bliver der flere og flere forlag, som udgiver bøger på grønlandsk. Det må man være taknem- melig for, og denne tendens må sikkert siges at være Atuakkiortoq, eqqumiit- suliortoq, taalliortoq, ilin- niartitsisuuneq Karl Kru- se sivisuumik napparsi- mareerluni Danmarkimi Rigshospitalimiilluni to- quvoq 26. januar 1999. Karl Kruse inunngorsi- mavoq Uummannami augustip qulingani 1938- mi. Meeqqat atuarfiat naammassigamiuk ki- ngorna ilinniarfissuarmi ilinniartitsisutut ilinnia- reerluni nunatsinni ukior- panni sulivoq, napparsi- malernini pissutigalugu suliunnaarnini tikillugu. Ukiorpanni maani illo- qarfimmi Uummannami Kaali suleqatigaara. Inuu- voq ilakkuminartoq, ino- qatiminut ilassiortoq, su- leqatikkuminartoq qiima- suugamilu quianartus- sannguanik ujarlertuar- tuusoq. Meeqqanut atuartitsis- sutigisartakkatta fagit as- sigiinneri pissutigisima- nerlugit uagutsinnut qa- nilluinnarluta suleqati- giippugut. Taantaalillu- nga suleriaasia paasisa- qarfigilluarsimallugu oqarsinnaalersimasoraa- nga. Kaali atuartitsillaqqis- suuvoq atuartitaminillu tiguaariallaqqissuulluni. Qularutiginngilarattaaq sinerissami illoqarfinni sulifFigisimasaani atuar- titarisarsimasarpassuisa tamanna pissarsiaqarfi- gi 11 uartarsimassagaat. Atuakkiortutut suliner- mini tupinnanngitsumik atuakkiaasa amerlaner- saat meerarsiutaapput. Klassenit minnemit klas- senut annerusunut »A- tuffarissaatit«-nik taane- qartartunik qulit miss'aan- modigt gjort. Man holder sig ikke tilbage på grund af træg- heden med at købe grønland- ske bøger. Håbet: »Den synes jeg vil være til gavn. Måske vil de købe den, hvis jeg udgiver den« sejrede. Undervejs bli- ver man af og til skuffet. Men man bliver ikke træt af det. Så længe vort lands bib- liotek køber bøger, har man mulighed for at løse de bøger, man ikke fik købt. Små guldklumper i jorden forandrer sig ikke, og når man finder dem, bliver man glad og man får følelsen af at blive mere rig. Med bøger er det det samme - de er uforan- derlige guldklumper, som endda stiger i værdi. Bøger er klenodier. »Forlaget Atuagkat« får sandsynligvis flere købere, da det udgiver både på dansk og grønlandsk. Det arbejder for alle i »rigsfællesskabet«. Det vil forsyne dem alle - og nik atuakkiaqarpoq. Atuakkiaasali annersaraat atuagaq atsersimasaa »Jørgen Brønlund«, siul- lermik saqqummersinne- qartoq 1972-imi. Atuak- kap taassuma saqqum- mersinnissaata tungaanut ukiut arfineq pingasut su- liffigisimavai piffissar- tornarsimassasut. Nam- minerli siulequtsiussami- ni ersarissumik oqaatigaa sooq inuk taanna atua- ganngortissimanerlugu. »...Isumaqarama kalaa- leq akisussaassutsimik a- ngisuuntik tuneqarsima- soq, tatigineqaminilu sin- nerlugu iliorsimasoq, ul- lumikkultaaq lamanit ili- simaneqartariaqartoq...«, taama tunngaviliinerani kalaaleqatiminik ataq- qinnissusia pingaartitsi- neralu ersersinneqarput. Atuagaq taanna saqqum- merseqqinneqarpoq 1992-imi. Imarisamigut allanngortinneqarsiman- ngikkaluarluni atuakkap aqqa ilaneqarsimavoq i- malerlugu: »Jørgen Brøn- lund - kalaaleq angala- tooq« naqeqqinneranilu siulequtsiussamini 1980- ikkut ingerlaneranni mi- sissuisarsimanerit allaa- seritsiarsimallugit. Kaali titartaatillugu isi- ginnaartarsimavara. Nu- annaartorisarsimaqaara pikkorissusia, ilaluun- niimmi kiinnanik assi- ngusuliullaqqittassusia nunanillu ilisarnartuliul- laqqittassusia. Kaali suleqatitut qu- janiarfigalugu nuannaar- luta ataqqinnillutalu eq- qaasassavarput. Isak Lothsen under forskelligartethed får de det samme ståsted - at for- stå således: Den ene part føler sig ikke overset eller agterud- sejlet. Både danskere og grønlændere får mulighed for at forsyne sig. Udgiveren fra dansk til grønlandsk har ikke været glad for at kun dansker- ne skal forsynes med denne »rigdom«. Også grønlænder- ne skal gives den samme mulighed for at forsyne sig. Held og lykke! Det andet forlags navn »Underkoppen« er jeg glad for. Vi ved, at dengang i ældre tid, når man inviterer til en kop kaffe, så blev ikke alene koppen fyldt med kaf- fe, men også underkoppen. Det siges, at ved at benytte denne skik, viser man sig som civiliseret og rigmand- sagtig. Næsten på samme måde tænker jeg på det nye forlags fremgangsmåde: De andre forlag har overset noget. Da de fyldte koppen og også underkoppen, lod de udgive kun dem, som er i koppen og undlod dem, som er i underkoppen. Så tog »Underkoppen« en af disse og udgav det. Ramt plet! Held og lykke! De to første udgivelser - som på grønlandsk hedder: Sermimi akisunnerit og Issittup silarsuaa udfylder en mangel - nemlig digte. Beva- res, der kommer hist og her digte, men man kan ikke sige, at der er mange digtudgivel- ser. Den slags bøger har vi ikke så mange af. I de seneste år er der kommet mange dig- tere - efter hvad vi kan høre i radioen. Måske lettere digte? At læse digte er anderledes end at læse almindelige bøger. Nogle af digtene har noget mellem linierne - noget »usynligt« - og kan måske af den grund virke noget ufors- tåelige. Men det giver spænd- ing, at man måske får noget mere end det, som det som umiddelbart er til at forstå. Derfor plejer jeg at tænke, at læsning af digte er »tungere« end at læse en almindelig bog - men netop det giver mere »rigdom«, fordi det giver mulighed for at tankerne kan komme i arbejde. Nogle af sådanne digte findes i de ovenfor nævnte bøger. Man kan mærke, at Myli- us-Erichsen efter, han er kommet til Grønland og hæ- set og hørt noget, er begyndt at »kritisere« missionsarbej- det i sine digte. Sådan sker det af og til. Flere af hans digte indeholder ting af den- ne art. Bare for at nævne et par stykker i flæng: Eskimuut - eskimoerne, Inuiaqatit - landsmænd, Pin- ngortitat atugartuussuserlu - natur og civilisation. I en pressemeddelelse hed- der det: »... digte i samlingen »Isblink« fra 1904 vakte for- argelse men også gehør...Mylius-Eriksen skrev dem i dyb frustration over, hvorledes »den hvide mand« behandlede og betragtede eskimoerne...« Når jeg læser sådanne sager, kommer jeg altid til at spekulere på, hvad man mener, når man siger »grøn- lændernes kultur« - om det er før missioneringen eller efter missioneringen. Efter min forståelse er der en stor for- skel mellem disse to. Har man udgivet en fyldesgøren- de bog om »grønlændernes kultur« (»det åndelige«) før missioneringen? Kan højsko- lerne i vort land ikke arbejde for at give de to en tydelig og klar »identifikation«? Den anden bog om digte Issittup silarsuaa, indehol- der også ting fra gammel tid: tromme, trommesange, nid- viser med mere. Digteren af disse er i en pressemeddelel- se nævnt som en mand, der gennem årene stærkt var betaget af dette land, og »hans kærlighed kommer til udtryk i disse stærke og malende digte, som skildrer mennesker og natur i dagens Grønland«. Som jeg før har nævnt, er der mulighed for at forsyne sig med noget, der er »usynligt«, mere end det, som man forstår ved almin- delig læsning. Et eksempel vil jeg fremhæve: »Sproget Sprogets rigdom på ord, der fortæller om redskabets brug og form, er gemt hos nalagakken, der buldrer gennem livet til vished om selvforståelsens vigtighed.« Den tredje bog Aasap narsaa naggorissoq inde- holder ikke digte, men en drøm (fantasi?) »fortælling om et håb«, som man kan kalde det hørende til troen som kristen. Den lille bog er virkelig dejlig. Selv har jeg villet oversætte den, men min henvendelse til forfatte- ren er aldrig blevet besvaret, hvorfor jeg sidenhen har trukket mig tilbage. Forlaget »Underkoppen« starter meget meget fint og godt, litteratur med kristent indhold, dejligt og letforståe- ligt, trøstende og som giver tankevirksomhed. Den er berigende og styrkende. Andre forlag er mere for »koppen«, og overså det, som kan siges at høre med til en menighed, og som ligger i »underkoppen«. Men nu ser det altså ud til, at ting og sager i underkoppen herefter vil blive medtaget. Velkom- men! Stor tak! Den lille bogs budskab er meget vigtig - forfatterens - den norske forfatter og præst, Eyvind Skeje - fremstiller sit syn på døden på en måde, som må siges at være meget rammende. Under læsningen kan man ikke lade være med at følges med »det døde barn«. Den kommer til at høre med til klenodierne. Tak underkop, du rammer min interesse lige i midten. Alle tre omtalte bøger er uvurderlige i sig selv. For mig er dette altid svært at bedømme en bog, som kun indeholder digte. Det skyldes den store forskellighed i ind- holdet, så et digt endda kan være en lille bog i sig selv. Og da vil bedømmelsen i sig selv naturligvis være meget lang, hvis man skal bedøm- me hver enkelt digt. Og disse er meget forskellige - nogle korte, andre lange. Og nogle af digtene i bogform bliver tilegnet bestemte personer. Digtene »Isblink« har forfat- teren tilegnet sin kone - men der står ikke noget om hvor- for. Engang så jeg en tileg- nelse med en forklaring. Men se: Disse dige er 40 stykker. 20 på dansk og det samme på grønlandsk. Nogle af de første henviser til bestemt personer, for eksem- pel Harald Moltke, Knud Ramsussen og Jørgen Brøn- lund - hans ledsagere under rejsen til Kap-York i 1902-04. Andre af overskrifterne er: Nordpolen, Skibet, Eskimoer, Noktume, vinter med mere. Det allerbedste vil altså være, at du køber bogen og læser den, så skal du se, at du får en helt anden bedømmelse end min. Bogen er på 153 sider. Den anden bog som også indeholder digte, er ikke til- egnet en bestemt person, hvilket vil sige, at den er til- egnet alle. Disse digte vil jeg nævne som er helt anderle- des, end de allerede nævnte - altså i deres form. De er alle- sammen korte, men jeg har ikke evner til at bedømme, hvor indholdsrige de er, for- di jeg har på fornemmelsen, at forfatteren har villet sam- menpresse mange forskellige til ét. Et eksempel, som alle- rede er nævnt: »Sproget«. Der er 50 digte i bogen, 25 på dansk og deres oversæt- telse til grønlandsk. Og nog- le af overskrifterne lyder således: Havets Moder, Ele- vatoren, Shamanen, Sælen med mange flere. Bogen er på 62 sider. EYVIND SKEIE Aasap narsaa naggorissoq neriuuteqamermik oqaluttiiaq FORLAGET UNDERKOPPEN Karl Kruse-mut eqqaaniut

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.