Atuagagdliutit - 20.04.1999, Síða 10

10 -TIRSDAG 20. APRIL 1999
ATUAGAGDLIUTIT
I løbet af maj får lokalradioerne på kysten tilsendt en CD, der fortæller om
forebyggelsesarbejdet Qanilaassuseq.
»Nærhed« som førstehjælp
En CD med oplysninger om projektet sendes ud til
lokalradioerne i nær fremtid
»Qanilaassuseq«
ikiueqqaamertut
CD pilersaarut pillugu paasissutissartalik
ungasinngitsukkut najugaqarfinni radioqarfinnut
nassiussuunneqalissaaq
(PM) - For at udbrede kend-
skabet til forebyggelsesar-
bejdet »Qanilaassuseq- Nær-
hed« til så mange som mu-
ligt, sender Paarisa i maj en
CD til alle lokalradiostatio-
ner med oplysninger om fo-
rebyggelsesarbejdet i forbin-
delse med selvmord.
CD-en er dobbeltsproget
og foruden at fortælle om
projektet, giver det også råd
om, hvad man stiller op, når
man møder et menneske i
krise. Psykiater Poul Bis-
gaard, der er overlæge på
psykiatrisk afdeling på Dron-
ning Ingrids Hospital i Nuuk,
og Ernst Peilmann psykolog
i Ammassallip Kommunea
giver eksempler på, hvilke
faresignaler, der viser sig hos
mennesker der går i selv-
mordstanker. Der gives lige-
ledes råd om, hvad man kan
gøre i de givne situationer.
De nære omgivelser
Man forklarer betydningen
af de nære omgivelsers enga-
gement i forebyggelsesarbej-
det. Det er omgivelserne, der
kan opfatte om en ven, et
familiemedlem eller en
arbejdskammerat er ude i en
krise, der kan føre frem til
selvmord. Det er denne med-
menneskelige omsorg enhver
interesseret kan give sit med-
menneske.
Hensigten med forebyg-
gelsearbejdet fortælles med
jævne ord, og CD-en er kryd-
ret med grønlandske sange,
så budskaberne ikke leveres i
en alt for massiv blok.
- En undersøgelse foreta-
get af HS Analyse for Paari-
sa viser, at 72 procent af
befolkningen har kendskab
til Qanilaassuseq, siger psy-
kolog Kirsten Peilmann, der
er fuldmægtig i Paarisa og
har forebyggelsesarbejdet
imod selvmord som sit an-
svarsområde.
- Det viser, at de ressour-
cepersoner fra forskellige
kommuner, der har været på
kursus i Qanilaassuseq har
gjort et virkeligt godt stykke
arbejde. De har udbredt
kendskabet i deres hjemkom-
mune.
Ønsker flere engageret
På trods af denne kendsger-
ning vil Paarisa udbrede
kendskabet endnu mere. Med
en kedelig Verdensrekord
med gennemsnitligt ét selv-
mord om ugen, er det nød-
vendigt at engagere så man-
ge mennesker som muligt.
- Arbejdet med forebyg-
gelse er en vanskelig proces,
som kræver viden, mod og
indsigt, og det er nødvendigt
at evaluere arbejdet løbende.
Det er vigtigt at vide, hvad
der ikke fungerer hensigts-
mæssigt, og hvad der funge-
rer godt. Derfor har vi foreta-
get en landsdækkende under-
søgelse i samarbejde med
Grønlands Statistik, hvor alle
ressourcepersoner, omkring
70, fik tilsendt et spørgeske-
ma, fortæller Kirsten Peil-
mann.
- De er blandt andet blevet
bedt om, at nævne de tre
vigtigste erfaringer de har
fået igennem forebyggelses-
arbejdet. Der er tre gennem-
gående emner i svarene, og
det første er at samtale er et
meget vigtigt redskab, sam-
tale og evnen til at lytte er en
meget central del i forebyg-
gelsesarbejdet.
Information vigtig
- Det andet punkt der peges
på er information. Det er vig-
tigt at informere om arbejdet,
især overfor unge. Hvor er
der hjælp at hente for at få
det bedre? Hvad kan du selv
gøre i en krisesituation?
- Erfaringerne viser, at et
velfungerende lokalt netværk
er en af forudsætningerne
for, at forebyggelsesarbejdet
lykkes, fortæller Kirsten
Peilmann.
Undersøgelsen viser også,
at ressourcepersonerne hav-
de haft samtaler med 85 selv-
mordstruede.
Evaluering
Kirsten Peilmann siger, at
man foruden denne under-
søgelse har holdt et evalue-
ringsmøde med en bred sam-
mensat gruppe af fagfolk i
Nuuk. Inviterede var blandt
andet rerpæsentanter fra psy-
kiatrisk afdeling på Sana,
præsterne, »Kisimiinngila-
tit«, forebyggelseskonsulen-
teme, krisecentrene, KANU-
KOKA, Kriminalforsorgen,
lægeklinikken, politiet og de
kusister der har gennemført
kursus i Qanilaassuseq. Soci-
aldirektoratet og Kulturdi-
rektoratet var ligeledes invi-
teret.
- Det er tydeligt for enhver
af de implicerede, at arbejdet
skal fortsætte og videreud-
vikles. Der skal løbende ske
en opkvalificering af de per-
soner, der arbejder med pro-
blematikken.
- Det er vigtigt at vi lærer
børn og unge at løse deres
problemer, frem for at give
op og skyde skylden på
andre. Lære dem at tage
ansvaret for deres liv og livs-
kvalitet. Det er et af de meget
centrale punkter i forebyg-
gelsesarbejdet siger Kirsten
Peilmann.
Brug for døgnkontakt
Den tværfaglige gruppe har
også påpeget, at der er brug
for en udvidelse af telefon-
kontakten til psykologerne
på Dronning Ingrids Hospi-
tal. Som det er nu, er det kun
personer der er bekymrede
for at personer i deres nære
omgivelser vil begå selv-
mord, der kan ringe på hver-
dage mellem 8 og 16 og få
råd og vejledning. Det vurde-
res, at der er behov for en
døgnlinie.
Der er rettet 77 henvendel-
ser til denne linie siden
åbningen i slutningen af
1996. Det var angående 40
mænd og 37 kvinder, hvoraf
de fleste var ugifte.
Kirsten Peilmann peger på
vigtigheden af, at der forskes
mere i selvmordsproblema-
tikken.
- Vi skal styrke forsknin-
gen, så man kan finde frem
til nogle af årsagerne til de
mange tragiske selvmord og
selvmordsforsøg. Det er vig-
tige oplysninger, som kan
danne grundlaget for det
videre arbejde.
(PM) - Pitsaaliuinermik suli-
niuteqarfik »Qanilaassuseq«
amerlanernit ilisimaneqaleq-
qullugu Paarisa majimi CD-
mik najugaqarfinni radioqar-
finnut nassiussuilissaaq, im-
minortarnermut atatillugu
pitsaaliuinermik paasissutis-
sartalik.
CD kalaallisut qallunaatul-
lu oqaasertaqarpoq, pilersaa-
rummillu paasissutissiinerup
saniatigut ilitsersuutitaqar-
poq inummik ajornartorsior-
tumik naapitsigaanni qanoq
iliortoqarsinnaaneranik. Psy-
kiater Poul Bisgaard, Dron-
ning Ingrid-ip Napparsim-
maviani tamikkut nappaatil-
lit immikkoortortaqarfianni
nakorsaaneq, aamma Am-
massallup kommuneani psy-
kolog Ernst Peilmann asser-
suusiorput, inuit imminornis-
samik eqqarsaateqartut qa-
noq pissusilersortarnerannik.
Ilitsersuisoqarporlu taamatut
pisoqartillugu qanoq iliorto-
qarsinnaaneranik.
Qanigisat
Nassuiaatigineqarput pitsaa-
liuinermi qanigisat iliuuse-
qarnerisa sunniutigisarta-
gaat. Qanigisat malugisaqar-
sinnaapput ikinngut, ilaqutaq
suleqalluunniit ajomartorsiu-
teqarnersoq imminornermik
kinguneqarsinnaasumik. I-
nuttut taamatut soqutiginnin-
neq kialuunniit inoqamminut
tunniussinnaavaa.
Pitsaaliuinermik angunia-
gaqarneq oqaatsit paasiumi-
nartut atorlugit oqaluttuari-
neqarpoq, CD-lu kalaallit
erinarsuutaannik akoorne-
qarsimavoq, oqariartuutit
oqaluinnarpallaarnikkut tun-
niukkumaneqanngimmata.
- HS Analye-p Paarisa sin-
nerlugu misissuinerani paa-
sinarsivoq innuttaasut 72
procentiisa Qanilaassuseq
nalunngikkaat, psykolog Kir-
sten Peilmann oqarpoq, Paa-
risami fuldmægtigiusoq, im-
minortarnerup pitsaaliorne-
qameranik sulinermi akisus-
saasoq.
- Tamatuma takutippaa
kommuneni assigiinngitsuni
pitsaaliuinermi suleqataasut
Qanilaassusermi pikkoris-
sartinneqarsimasut ajunngit-
sumik suliaqarsimasut. Kom-
munemi angerlarsimaffim-
minni ilisimasatik ingerla-
teqqittarsimavaat.
Amerlanerit
peqataanissaat
Pissutsit taamaakkaluartut
ilisimasaqameq Paarisap an-
nertusarniarpaa. Nunarsuar-
mi nuanniitsumik rekorde-
qarneq, agguaqatigiissillugu
sap. akunneranut ataasiarluni
imminortoqartarmat, pisaria-
qarpoq inuit suli amerlanerit
suliniuteqarnermi peqataa-
nissaat.
- Pitsaaliuinermik sulia-
qarneq ajornakusoortuuvoq,
pisariaqartinneqarmata ilisi-
masaqarneq, sapiisemeq paa-
sinnissinnaanerlu, pisaria-
qarporlu suliat ingerlaavartu-
mik nalilerniarneqartarnis-
saat. Pingaaruteqarpoq ilisi-
massallugu suut atorluarsin-
naannginnersut, suullu ator-
luarsinnaanersut. Taamaattu-
mik Naatsorsueqqissaartarfik
suleqatigalugu nuna tamak-
kerlugu misissuisitsisimavu-
gut, pitsaaliuinermi suleqa-
taasut - 70-it missaat - apeq-
qutinut akissutinut allattuif-
fissiamik nassinneqarsimal-
lutik, Kirsten Peilmann oqa-
luttuarpoq.
- Ilaatigut qinnuigineqar-
put pitsaaliuinermik suliner-
minni misilittakkanik pi-
ngaarnerit pingasut taaqqul-
lugit. Akissutit pingasut assi-
giittarput, siulliuvorlu pitsaa-
liuinermi oqaloqatiginninneq
sakkussat pingaarnersari-
gaat, pitsaaliuinermillu sulia-
qarnermi oqaloqatigiinneq
tusarnaarsinnaanerlu qitiul-
luinnartuusut.
Paasissutissiineq
- Alla tikkuarneqartoq tassa
paasissutissiisarneq. Suline-
rup paasissutissiissutiginis-
saa pingaaruteqarpoq, pi-
ngaartumik inuusuttunut. Pit-
saanerusumik atugaqalissa-
gaanni sumut ikiortissarsior-
toqartariaqarpa? Ajomartor-
siorfimmi illit nammineq qa-
noq iliorsinnaavit?
- Misilittakkat takutippaat
najugaqarfinni suleqatigiik-
kuutaat ingerlalluartut pisa-
riaqartut pitsaaliuinermik su-
linerup iluatsinnissaani, Kir-
sten Peilmann oqaluttuarpoq.
Misissuinerullu takutippaa
pitsaaliuinermik suliaqartut
imminornissamik eqqarsaa-
teqartunik 85-inik oqaloqati-
ginnissimasut.
Naliliineq
Kirsten Peilmann oqarpoq,
taamatut misissuinerup sania-
tigut Nuummi suliaminnik
ilisimasallit arlallit peqataaffi-
gisaannik naliliiniarluni ataat-
simiittoqarsimasoq. Aggersar-
neqartut ilagaat Sana-mi tar-
nikkut nappaatillit uninngasar-
fianni sulisut ilaat, palasit,
»Kisimiinngilatit«, pitsaaliui-
nermi siunnersortit, qimangu-
immeersut, KANUKOKA-
meersut, Pinerluuteqarsima-
sunik Nakkutilliivimmeersut,
nakorsiartarfimmeersut, po-
litiineersut aamma Qanilaas-
suseq pikkorissartitsimmat pe-
qataasimasut. Aamma isuma-
ginninnermut pisortaqarfim-
meersut kultureqarnermullu
pisortaqarfimmeersut agger-
sameqarsimapput.
- Peqataasut tamarmik
paasivaat sulineq ingerlaq-
qissasoq ineriartortinneqar-
lunilu. Ajornartorsiummi su-
leqataasut pikkorissusaat
ingerlaavartumik pitsanngor-
sarneqassaaq.
- Pingaaruteqarpoq meeq-
qat inuusuttuaqqallu ilinniar-
tinneqarnissaat ajornartorsi-
umminnik aaqqiisamissaan-
nik, nakkaannamani allallu
pisuutillugit. Inuunerminnik
inuunermillu pitsaassusianik
akisussaanermik ilinniartillu-
git. Tassaapput pitsaaliuiner-
mik sulinermi pingaaruteqar-
nerpaat ilaat, Kirsten Peil-
mann oqarpoq.
Atassuteqarfik
Assigiinngitsunik suliallit
suleqatigiit aamma tikkuar-
paat, Dronning Ingrid-ip
Napparsimmaviani psyko-
logit telefonikkut atassute-
qarfigineqartarnerata anner-
tusinissaa pisariaqartinneqar-
toq. Maannakkut pissutsit
imaapput, inuit qanigisamin-
nik imminorsinnaanermik er-
numassuteqartut kisimik ul-
luinnami ullaakkut arfineq-
pingasuniit ualikkut sisama-
nut sianersinnaasut ilitser-
soqqullutik siunnersoqqullu-
tillu. Isumaqartoqarpoq ulloq
unnuarlu saaffiginnissinnaa-
neq pisariaqartinneqartoq.
1996-ip naalemerani saaf-
figinnittarfik pilersinneqar-
malli 77-it saaffiginnissute-
qarsimapput. Tassani angutit
40-t amallu 37-t pineqarput,
amerlanerit aappaqanngitsut.
Kirsten Peilmann-ip pi-
ngaaruteqartutut isumaqar-
figaa imminortamermik ajor-
nartorsiut annerusumik paa-
siniaaffigineqartariaqartoq.
- Paasiniaaneq annertusas-
savarput, taamaalilluni alia-
nartumik imminortanerit im-
minoriartarnerillu pissutaat
paasineqarsinnaaqqullugit.
Paasissutissat pingaarutillit,
sulinerup ingerlaqqinnerani
tunngaviusussat.
Majip ingerlanerani sinerissami radioqarjiit CD-mik
nassinneqassapput, pitsaaliuinermik sulinermik
Qanilaassusermik oqaluttuartumik.