Atuagagdliutit - 04.05.1999, Page 2

2 • TIRSDAG 4. MAJ 1999
ATUAGAGDLIUTIT
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
nf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 38
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Flansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Lis Brandt, lokal 36
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Utertox Nielsen, lokal 34
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Ttf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Sulinenni sorsunneq ineqamermut
tunngassaaq
SULISARTUT SORSUUTIGINNINNE-
RAT Kalaallit Nunaanni tamarmi qaangius-
simalerpoq. Erfalasut katinngatit erfalasullu
toqqortat saqqummerneqarput, ullormi ator-
fissaminnut piareersameqarlutik, politikeril-
lu nuimasut allaffeqarfiat ingerlaaqatigiinnit
ominneqarpoq. Nuummi ingerlaataqatigiit
ikittuinnaapput, erfalasorpassuamik allagar-
tarpassuamillu nassataqartut. Akerleriussut-
simik takutitsisut assingunerupput kuman-
nut isiginnaartitsisartunut, takulluameqaru-
mallutik meqqunik tigumiaqarlutik nittar-
saassissutut.
Kalaallit Nunaanni majip aallaqqaasior-
tameq soqutigineqarujussuanngilaq. Imma-
qa tamatumunnga pissutaasinnaavoq suli-
sartut ulluat ukioq manna arfininngornermi
pimmat - tassalu ullormi sulinngiffimmi, ki-
naluunniit friilaarnissamini akomuseruma-
neqanngimmat.
Aamma imaassinnaavoq inuit isumaqar-
mata sorsuutiginninneq iluaqutaanngitsoq.
Soorlumi qipik tilluarlugu, politikerit tusaa-
jumanngimmata imaluunniit qanoq iliuuse-
qarumanngimmata.
Aamma imaasinnaavoq SIK-mut ilaasor-
tat akissaatimik 7 procentimik qaffanneqar-
nerat naammagisimaarluarsimagaat. Taa-
maattumik isumaqartinneqalersinnaavugut
sorsuutiginninnissaq pisariaqarunnaartoq.
Tamatta ima atugarissaartigisugut, allaat
isomartorsiorunnaarluta, suullu tamaasa qu-
laanit ammukajaaq isigiinnalersimallugit.
- Pissutsit ajunngillat, ilaa? Taava sooq
majip aallaqqaataani ingerlaaqatigiissaa-
gut, taama aperisoqarsinnaavoq.
Sianigisaarussimaneq qanoq-una taama
annertutigisoq.
IMAASSINNAAVOQ sorsuutissanik alla-
nik nassaamiartariaqartugut. Politikerit suli
soqutigittaannerat annertuvoq, nassuerutis-
sallu suli amigaataallutik. Ajornartorsiutit
annertuut innersuussutiginissaannut suli pis-
sutissaqarluarpoq, saqqummiunneqaannar-
tussaanngitsunik, aammali sorsuuteqamer-
mi ilanngunneqartariaqartut - sulisartut poli-
tikeqamerata tungaatigut.
Mannami tikillugu sorsuutiginninnermi
erinarsuutaasartut atorfissaarupput. Inunnil-
li isumaginninnermi iluaqutissat - kukkune-
qaraluarlutik amigaateqaraluarlutillu - pile-
riartortinneqarsimasut tunngavigalugit suli-
sartut akissaatimikkut naqisimaneqanngil-
lat. Kisiannili naqisimaneqarput. Sorsuutis-
sarpassuaqarput, tamannalu SIK-mi siulit-
taasup Jess G. Berthelsen-ip ilisimalluar-
paa:
INISSAALEQINEQ sakkunngorsimavoq
sanngiinnerpaat naqisimajumallugit. Ineqar-
niamermut ajornartorsiutit, emutassatta er-
nutaqqiutissattalu nalaannut atuuttussat, su-
lisoqamerup iluani naqisimanninnermi ator-
neqartussat sorsunneqassapput qanorlu ili-
uuseqarfigineqarlutik - pisortanut tunngatin-
neqartumik.
Ullumikkut suliffippassuit sulisuminnut
inissaqartitsipput. Tamatumani sulisunik
isumaginninniameq pineqanngilaq, pisaria-
qartitsinerli tunngavigineqarluni. Suliffik
naammattunik inissiaateqartoq sulisunik su-
liaminnik ilisimasaqarluartunik atorfinitsit-
sinissaminut periarfissaqarpoq.
Akerlianik suliffik sulisuminut inissiaate-
qanngitsoq nammineq ineqareersunik suli-
sussarsiortariaqartarpoq. Sulisullu pingaar-
nertut piginnaassuseqarfigissavaa nammi-
neq ineqarneq.
Erseqqipporlu pissutsit taamaannerat i-
nuussutissarsiutinik ingerlatsisunut akornu-
siimmat, najugaqarfinnilu annertuumik inis-
saaleqiffiusuni inuussutissarsiutit ineriar-
tortinneqamerannut akomusiilluni. Taman-
nali sorsuutissaava? Namminersorlutik i-
nuussutissarsiortut ajornartorsiutaannut su-
lisartut qanoq ilillutik atuumassuteqaramik?
Arlalippassuartigut!
SIULLERMIK namminersorlutik inuussu-
tissarsiutillit tunngaviliipput pisortani nam-
minersortunilu suliffissaqartitsinermik.
Namminersorlutik inuussutissarsiortut pigi-
neqanngippata ingerlasoqarsinnaanngilaq.
Nunarsuarmimi tamarmi taamaappoq.
Sulisartumulli sorsuutiginnittumut taman-
na tigussutissaqamerusumik takuneqarsin-
naavoq:
Sulisunut naqisimanninneruvoq suliffiup
inissiaataani ineqartinneqameq. Naammagi-
nanngilluinnartumik sulisut sulisitsisunit
naqisimaneqarput. Sulisartut sorsuutigin-
ninneranni qulalersitsivoq, sulisitsisorlu pis-
saanermik annertoorujussuarmik tunineqar-
luni.
Kia sapinngilaa sulisitsisoq akerlilersus-
sallugu suliffimmit soraarsitsiinnarsinnaan-
ngitsoq, aammali ilarutariit tamaasa inis-
saarullugit.
Soraarsitsinerlu erloqinartoq pinngikkalu-
arlugu tamatumani pineqarpoq naqimannin-
neq. Sulisummi ataasiakkaat periarfissaqan-
ngillat nammineq kissaatigisartik malillugu
allamik suliffittaarnissaminnut. Tamanna
tassaavoq »inunngorfimmit qimaguteqqqu-
saannginneq«, taamaalillunilu inuuneq ta-
maat suliffiusariaqalerluni, atugassarititaa-
sut sulisitsisup kisimiilluni aalajangigai tun-
ngavigalugit. Pissaaneqamermi sakkugine-
qarsinnaasut nukittunersaannik tigummi-
voq, inissamik, maani nunami issittumi inut-
tut pisinnaatitaaffimmut ilaalluinnarluni pi-
gineqartariaqaluartumik.
TASSALU SORSUUTEQARNERMI ERI-
NARSUUT. Taallarissavaa inissiat amerla-
nerit! Erinarissavaa inissaaleqisut tuusinti-
lippassuit inissarsiorlutik suartamerat. Tun-
ngaviussapput majip aallaqqaataani aker-
liussutsimik takutitsineq, inuiattut nalliut-
torsiortarfik - imaluunniit qanoq ilinerani-
luunniit inuppassuit katersuuffigisartagaat.
Nuummi inissiat illullu inigineqanngitsut
tigusarineqartariaqarput, inissaaleqineq pis-
sutigalugu inuttut ajornartorsiutit naamma-
ginanngimmata naqisimanninnerullutillu.
Taakku suli atuutsippaat inuunermi atugari-
sat ajornerit, ilinniagaqamermi atugarisat
ajomerit, ilaqutariillu inuttut atugarliomerit
inooqatigiinnermi ajomartorsiuteqalersillu-
git, aatsaat qaangemeqarsinnaasunik ineqar-
nermi atugarisat naammaginartumik pit-
saassuseqalerpata.
Arbejdskampen skal handle om boliger
SÅ GIK ARBEJDERNES kampdag over
Grønland endnu engang. Flag og bannere
blev hentet frem fra udhuset, repareret til
den store dag, og marchen til politikernes
højborg begyndte. I Nuuk blev det kun til en
lille håndfuld mennesker, som til gengæld
havde favnen fuld i forsøget på at bære faner
og slogans. Demonstrationen lignende
aktørerne i et loppecirkus, der bærer rundt
på en fjerdusk for at man kan få øje på dem.
1. maj har ikke rigtigt fat i befolkningen
her i landet. Det kan naturligvis skyldes, at
kampdagen i år faldt på en lørdag - altså en
fridag, som ingen ønsker at kæmpe imod.
Det kan også være, at folket føler, det ikke
nytter at kæmpe. At det er som at slå i en
dyne, at politikerne ikke lytter eller i alt fald
ikke gør noget ved det.
Det kan også skyldes, at SIK-folket lige
har fået syv procent mere i løn og har er-
klæret sig ganske tilfreds med resultatet. Og
det kan forlede os til at tro, at der ikke rig-
tigt er noget at kæmpe for mere. At vi alle
har det så godt, at vi er blevet ukritiske og
tager tingene sådan lidt mere fra oven og
nedefter.
- Det går jo godt; ikke? Så hvorfor gå i
demonstration I. maj, kan man spørge.
Fy-da-føj for et sløvsind.
DET KAN VÆRE, vi i virkeligheden bare
skal finde noget andet at kæmpe for. Der er
stadig rigelig med politisk ligegyldighed og
manglende erkendelse. Der er stadig masser
at henlede opmærksomheden på, væsentlige
problemer, som ikke bare skal frem i lyset,
men som nødvendigvis må gøres til gen-
stand for egentlig kamp - i den fagpolitiske
terminologi.
1 alt fald dur de hidtidige kampsange ikke
mere. Med det sociale sikkerhedsnet, der -
trods mange fejl og mangler - er opbygget,
er det ikke på lønnen, arbejderne bliver
undertrykt. Men de bliver undertrykt. De
har rigeligt at slås for, og SIK-formanden,
Jess G. Berthelsen, er opmærksom på det:
BOLIGMANGLEN er blevet et redskab til
at tryne de svage. Boligproblemerne, som
langt ind i vore børnebørn og oldebørns tid
vil være en undertrykkende faktor på
arbejdsmarkedet, kræver handling og fag-
kamp - rettet mod myndighederne.
I dag er det sådan, at mange arbejdsplad-
ser har sikret sig tjenesteboliger til de ansat-
te. Det har ikke spor med personalepleje at
gøre, men skyldes alene nødvendighed. Den
arbejdsplads, der råder over tilstrækkeligt
mange boliger, har mulighed for at ansætte
personale efter kvalifikationer.
Omvendt er en arbejdsplads, der ikke
råder over personaleboliger, afhængig af
medarbejdere, der har egen bolig. Den pri-
mære kvalifikation bliver således egen
bolig.
Det er klart, at denne sidste situation er
ugunstig for erhvervslivet og for hele
erhvervsudviklingen de steder, hvor bolig-
problemet har disse dimensioner. Men er det
noget at kæmpe for? Hvad har erhvervsli-
vets problemer med arbejderne at gøre?
En hel del!
FOR DET FØRSTE er det erhvervslivet,
der skaber basis for beskæftigelse både pri-
vat og offentligt. Uden erhvervsliv går den
ikke. I alt fald ikke andre steder i Verden.
Men der er mere håndgribelige måder at
se det på for en kæmpende arbejder:
Det er regulær undertrykkelse af medar-
bejderne, at deres boliger følger jobbet.
Arbejdsgiveren har på den måde krammet
på medarbejderne i helt urimelig grad. Det
skaber let vaklen i fagkampens geledder og
spiller arbejdsgiveren en helt urimelig stor
magt i hænde.
Hvem tør sætte sig op mod en arbejdsgi-
ver, der ikke bare kan fyre én fra arbejdet,
men sætte hele familien på gaden.
Og selv uden dramatiske omstændigheder
som fyring er der tale om undertrykkelse:
Den enkelte har nemlig ikke mulighed for at
skifte arbejde efter eget ønske. Det er regu-
lær stavnsbinding til arbejdspladsen, som
således bliver en livsstilling på vilkår, som
arbejdsgiveren ensidigt fastsætter. Han har
nemlig det stærkest tænkelige magtmiddel,
boligen, som især under vore arktiske him-
melstrøg bør være en indlysende menneske-
ret.
DETTE ER KAMPSANGEN. Teksten er
flere boliger! Melodien skal være et råb fra
de tusindvis, der mangler bolig. Anlednin-
gen skal være demonstrationer 1. maj, på
nationaldagen - på et hvilket som helst tids-
punkt, hvor mange mennesker samles.
Tomme boliger og huse i Nuuk bør besæt-
tes, fordi de sociale forhold, som bolig-
manglen skaber, er urimelige og undertryk-
kende. De fastholder en ringere livskvalitet,
ringere uddannelsesforhold og efterlader de
socialt dårligt stillede familier med indbyg-
gede samlivsproblemer, som først kan for-
vindes, når der skabes tilstrækkeligt gode
boligforhold.