Atuagagdliutit - 04.05.1999, Side 7

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 4. MAJ 1999 • 7
Qassiarsummi
naapeqati-
giinnissaq
Qallunaatsiat naasorissaasutut illuanni ulluinnami inuuneq Sådan forestiller Jens Rosing sig det indendørs dagligliv på
Jens Rosing-ip taamatut takorloorpaa. en nordbogård.
Til messe i Brattahlid
Smukt hefte om festligholdelsen af Leif den Lykkeliges
opdagelse af Amerika. Aktiv-ferie i kulturcenter
Leif Iluanaarajuup Amerikamik
nassaarnerata naliiuttorsiutigine-
qarnissaanut atatillugu qupper-
sakkamik kusanartumik sanaso-
qartoq. Kulturikkut qitiusumi
sulinngiffeqarneq
NARSAQ (JB) - Ukioq 2000
NARSAQ(JB) - For nordbo-
erne er år 2000 i højere grad år
1000. Da er det nemlig tusin-
de år siden, Leif den Lykkeli-
ge bosatte sig i Amerika, der
viste sig at være så rigt og fro-
digt, at det med stor fordel
kunne indlemmes i de nord-
røne områder, som kunne
have fået format af et imperie.
Desværre syntes lokalbe-
folkningen ikke om ideen, og
den gjorde livet så surt for
vikingerne, at hvert forsøg på
bosættelse gik i vasken. Indi-
anernes pile var for pågående
og for spidse. De sejlende
landmænd fra Island og
Grønland var ikke indstillet
på at kæmpe for nyt landnam.
I anledning af 1000-året har
Greenland Tourism, der i øje-
blikket forbereder et storstilet
projekt i tiden omkring jubi-
læumsåret, udsendt et hefte,
der dels fortæller om de store
opdagelsesrejser, men også
både om nordboernes grøn-
landshistorie, inuits mange
invandringer og om jubilæ-
umsprogrammet i år 2000.
Heftet udgives som enkelts-
progede publikationer på
grønlandsk, dansk og engelsk.
Illustrationerne er dels fo-
tografier, dels tegninger og
akvareller. De sidste er frem-
stillet af Jens Rosing og Ki-
stat Lund. Fotografierne er
leveret af Greenland Tou-
rism og Narsaq Foto.
Programmet
Allerede nu er programmet for
sommeren år 2000 fastlagt i
grove træk. Gennem hele som-
meren er der mange arrange-
menter i Qassiarsuk, som
nordboerne kaldte Brattahlid.
Der vil blandt andet blive
opført en kopi af Grønlands
første kirke, Thjodhildurs
kirke, og af Erik den Rødes
langgård. De to bygninger vil
give et meget fint indtryk og
bygningsmiljøet ved 1000-
årsskiftet. De to byggerier er
klar til indvielse 16. juli år
2000.
Fåreholderfest
Med samme usvigelige sik-
kerhed som storisens årlige
komme, holder fåreavlerne
en fest den første weekend i
juli. Festen er afslutningen
på landboforeningens årlige
konference, og i den forbin-
delse udstiller fåreholdemes
kvinder deres arbejder.
Næste sommer bliver der
gjort særligt meget ud af
arrangementet, og der vil
blandt andet blive udstillet
landbrugsredskaber lige fra
nordboernes tid til i dag.
Vikingetræf
15. juli ankommer vikinge-
skibet »Islendingur« til Qas-
siarsuk og bliver modtaget af
et optog af kajakker, umiak-
ker og tilrejsende vikinger.
Om aftenen er der et splin-
ternyt skuespil om den gam-
le jubilar, Leif.
Næste dag klokken 10
tages ikke bare Tjodhildurs
kirke og Erik den Rødes gård
i brug. To nyopførte inuit-
huse bliver indviet samme
dag, og en statue af Leif den
Lykkelige bliver afsløret.
17. juli, den sidste af de offi-
cielle festdage, holdes i Igaliku
- eller Gardar, som vikingerne
kaldte stedet. Det blev gjort til
bispesæde godt hundrede år
efter landnamet, og på grund af
Leif-festen holdes der kirkelig
procession i nordbodragter.
Aktiv-center
Som forløber for det store ju-
bilæumsarrangement næste
år etableres der allerede den-
ne sommer et aktiv-center
for både inuit og nordbokul-
turen. Her kan man med for-
del henlægge sin ferie og del-
tage i en række workshops
med vikingetræf - et arrange-
ment, der næste år suppleres
med et omrejsende vikinge-
marked og udendørs vikinge-
spil i Sydgrønland.
qallunaatsianut tassaaneru-
voq ukioq 1000. Tassami
a ukiut 1000-t qaanngiupput
| Leif Iluanaarajooq Amerika-
mut nunasimmat, paasinarsi-
sumut sorpassuamik peqar-
tumut naggorilluinnartumul-
lu, qallunaatsiat nunasiffian-
nut ilanngunneqarsinnaasoq,
allaat naalagaaffissuartut pis-
suseqalersinnaalluni.
Ajuusaarnartumilli tassani
najugaqavissut taamatut isu-
maqanngillat, qallunaatsiat
atugarliortillugit, taamalu
nunasiniarigaluit tamarmik
iluatsinngitsoorlutik. India-
nerit qarsui qaninniarpallaa-
qaat inngigippallaarlutillu.
Qallunaatsiat Island-imeer-
sut Kalaallit Nunaanneersul-
lu nutaamik nunasinissartik
sorsuutigiumanngilaat.
Ukiut 1000-nngornissaat
malunnartinniarlugu Green-
land Tourism - maannakkut
nalliuttorsiornissamik anner-
tuumik piareersaateqartoq -
quppersakkamik saqqum-
mersitsivoq, ilaatigullu oqa-
luttuarineqarput paasisassar-
siorluni angalasarnerit, qallu-
naatsiat kalaallillu oqalut-
tuassartaat, inuit nunasisarsi-
manerpassui, ukiumilu 2000-
imi nalliuttorsiomissami pi-
sussat. Quppersagaq immik-
koortunngorlugu kalaallisut,
qallunaatut tuluttullu saq-
qummersinneqarpoq.
Assitarai assilisat, titartak-
kat imilertakkanillu qalipak-
kat. Kingulliit Jens Rosing-
imit aamma Kista Lund-imit
suliarineqarsimapput. Assi-
nik pilersuisuupput Green-
land Tourism aamma Narsaq
Foto.
Pisussat
Ukioq 2000-imi aasaanerani
pisussat aalajangersarneqa-
reerput. Aasaq tamaat Qassi-
arsummi pisussarpassuaqar-
poq, qallunaatsiat Brattahlid-
imik taagugaanni.
Ilaatigut Kalaallit Nunaan-
ni oqaluffiit siullersaata -
Thjodhildur-ip oqaluffiata -
assinga sananeqassaaq, aam-
malu Eriup Aappalaartup
illorsuata assinga sananeqas-
salluni. Taakku erseqqissu-
mik takussutissaassapput u-
kiup 1000-p missaani illut
Qallunaatsiat
nunassarsiorlutik
aallaleraangamik umiarsuit
| taama usilersortarpaat.
“ Som nordboerne lastede
g skibene, når de drog af på
o landnam
qanoq isikkoqarsimaneran-
nik. Sananeqartussat atoq-
qaartinneqassapput 16. juli
2000-imi.
Savaatillit
Soorlu sikorsuit pinngitsoo-
ratik ukiut tamaasa nalliut-
tartut, aamma savaatillit juli-
mi sap. akunnerisa naanerisa
siullersaanni nalliuttorsius-
sapput. Nalliuttorsiomeq pis-
saaq savaatillit ukiumoortu-
mik ataatsimeersuareerpata,
tamatumunngalu atatillugu
savaatillit arnartaat suliamin-
nik saqqummersitsissapput.
Aappaagu aasakkut im-
mikkut aaqqissuussisoqas-
saaq, ilaatigullu saqqummer-
sinneqassapput nunaleriner-
mi atortut qallunaatsiat na-
laanneersut ullutsinneersul-
lu.
Vikingit
naapeqatigiinnerat
Vikingit umiarsuat »Islen-
dingur« 15. juli Qassiarsum-
mut tikissaaq, tikilluaqqune-
qassalluni qaannanit, umianit
vikinginillu tikeraartunit.
Unnukkut isiginnaartitsis-
sutigineqassaaq Leif Iluanaa-
rajooq pillugu isiginnaagas-
siaq nutaaq.
Aqaguani ullaakkut quli-
nut Thjodhildur-ip oqaluffia
Eriullu Aappalaartup illorsua
atoqqaartinneqaannassan-
ngillat. Ulloq taanna aamma
kalaallit illui marluk atoq-
qaartinneqassapput, Leif I-
luanaarajuullu assinga eq-
qaassutissaq uleemeqassaaq.
17 juli - pisortatigoortumik
nassiuttorsiomerit kinguller-
saat - pissaaq Igalikumi -
imaluunniit qallunaatsiat
oqartarnerattut Gardar-imi.
Nunasineq ukiunik 100-nik
qaangiuttoq Gardar biskop-
eqarfinngortinneqarpoq, nal-
liuttorsiomerlu pissutigalugu
ingerlaaqatigiittoqassaaq
qallunaatsiat atisaannik ator-
tunik.
Qitiusumik ingerlatsivik
Aappaagu nalliuttorsiornis-
samut aallarniutitut aasaq
manna pilersinneqassaaq qi-
tiusumik ingerlatsivik, ka-
laallit qallunaatsiallu kulturi-
annut tunngassuteqartoq.
Tassani iluaqutaasumik su-
linngiffeqartoqarsinnaavoq,
peqataaffigalugit suliitigalu-
ni saqqummersitsinerit, vi-
kingit naapeqatigiinnerannik
ilallit - taamatut aaqqissuus-
sineq aappaagu ilaneqartus-
saq vikingit angalallutik tu-
niniaasarfiinik, Kujataanilu
silami vikingit isiginnaartit-
sissutaannik isiginnaartitsi-
soqartassalluni.