Atuagagdliutit - 04.05.1999, Side 11

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 4. MAJ 1999 ■ 11
Akomanni takuneqarsinnaavoq
Kalaallinit atuakkiortunit siullersaalluni Ole Korneliussen ukiuni pingasuni sulinissamini
Statens Kunstfond-imit aningaasaliiffigineqartoq
Ole Korneliussen: - Nuannaarutiginerpaavara atuakkiortoq Ole Korneliussen sulinissamini
aningaasanik tapiiffigineqarmat, kalaaleq Ole Korneliussen pinnani.
Ole Korneliussen: - Det jeg er mest glad for er, at det er forfatteren Ole Korneliussen og
ikke grønlænderen Ole Korneliussen, der har fået arbejdslegatet.
KØBENHAVN (CSL) - Ole
Komeliussen-ip atukkiortar-
nera malunnaateqarpoq ni-
paatsumik inersimarpalussu-
tsimik eqqumiitsuliortutullu
ilisimasaqarluarnermik, ni-
paassuseq ersersinneqarluni
allassimasut akornanni. Ole
Korneliussen-ip kinguller-
mik atuakkiaa »Det andet
Dyr« eqqaanarpoq taallior-
torsuit Tjekov-ip Raymond
Carver-illu suliaannut, tama-
tumunngali atatillugu nutaa-
liaasumik oqaluttuartarnermi
nutarterutaasutut pissuseqar-
luni.
Atuakkiornermut ataatsi-
miititami siulittaasoq Bent
Vinn Nielsen oqaatsinik ner-
sorniutinik sipaanngilluin-
narpoq, Statens Kunstfond-ip
ukiumoortumik aningaasanik
tunniussinerani nassuiaagami
Ole Korneliussen ukiuni pin-
gasuni sulinissamini sooq
aningaasaliiffigineqarsima-
nersoq. Taamatut aningaasa-
liissuteqameq siullermeerluni
kalaallimut tunniunneqartoq.
Nakorsat
qimaasullu
KØBENHA VN(CSL) -
Kosovo-mit qimaasut Nu-
natsinnukartinneqassappa-
ta, nakorsat Nunatsinni a-
migaataareersut suliaqar-
fiit ilaanni ilaatinneqassap-
put. Nunatsinnut iluaqu-
taassaaq akuliutsitsinissa-
mullu ajomaannginngortit-
silluni.
Nunami immini pissutsi-
nut minister Thorkild Si-
monsen aamma naalakker-
suisut siulittaasuat Jona-
than Motzfedlt Køben-
havnimi ataatsimiikkamik
taama isumaqatigiipput.
Pilersaarulli piviusun-
ngortinneqarsinnaanersoq
apeqqutaavoq allaasoq.
- Balkan-imi qanoq pi-
soqarnissaa siulittuutigiu-
minaappoq. Qimaasulli
Danmarkimiittut nakorsa-
tut ilinniarsimasut ilisatin-
neqaqattaarput Nunatsin-
nukarnissamik periarfissaq
pillugu, Thorkild Simon-
sen oqarpoq.
Læger og
flygtninge
KØBENHAVN(CSL)
Hvis Grønland skal modta-
ge flygtninge fra Kosovo,
bliver det læger, som kan
indgå i nogle af de arbejds-
funktioner, der i forvejen
er mangel på. Det vil gav-
ne Grønland og lette inte-
grationen.
Det enedes indenrigsmi-
nister Thorkild Simonsen
og landsstyreformand Jo-
nathan Motzfeldt om på et
møde i København. Om
planen så i praksis vil blive
ført ud i livet, er et andet
spørgsmål.
- Det er svært at forudse
udviklingen på Balkan.
Men i Danmark vil nu
begynde at orientere flygt-
ninge med lægelig bag-
grund om muligheden for
at komme til Grønland,
siger Thorkild Simonsen.a
240.000 koruunit
Assilialianik qalipaasut, il-
lussanik titartaasartut, nipi-
lersortartut, isiginnaartitsi-
sartut atuakkiortullu allat ila-
galugit Ole Korneliussen
nersornaasiinermi ilaavoq,
checki 240.000 koruuninik
aningaasartaqartoq tigumiar-
luarlugu. Ukiut pingasut
ingerlaneranni aningaasat pi-
ngasoriarluni tigusassavai,
eqqissillunilu sulisinnaalis-
saaq allanik atuakkiornermi
nalaani.
Ullullu tamaasa Ole Kor-
neliussen 240.000 koruuni-
nik tunineqarneq ajorpoq,
taamaattumik checki assili-
seqatigaa, Nytorv-imi Kø-
benhavn-imiittumi allakkeri-
sarfimmut aggortitsiartun-
nginnermini. Tassani Ole
Korneliussen-ip naapeqqip-
pai nersornaatisisut allat.
Taakku aamma toqqissisi-
manartissimanngilaat check-
imik taama angitigisumik ti-
gumiarnissartik.
Atuakkat marluk
- Nuannaarutiginerpaavara
atuakkiortoq Ole Komelius-
sen nersornaaserneqarmat,
pineqarani kalaaleq Ole Kor-
neliussen, Ole Korneliussen
oqarpoq, ilisimanagu ani-
ngaasat sumut atussanerlugit.
- Ukiunili tulliuttuni pi-
ngasuni aningaasat sumit pi-
nissaat nalujunnaarpara. Qin-
nuuloortariaaruppunga, ta-
mannalu nuanneqaaq, Ole
Korneliussen oqarpoq.
Maannakkut marlunnik
atuakkiorpoq. Naammassi-
nissaannullu eqqissilluni su-
linissani qilanaaraa.
- Kalaallit Nunaanni pisu-
nik imaqarpat?
- Nunarsuarmi pisimasuu-
voq. Kalaallit Nunaanni i-
nunngorsimagam imaanngi-
laq atuakkiakka Kalaallit
Nunaanniit aallaaveqassasut.
Korneliussens forfatterskab
er præget af en lavstemt mo-
denhed og kunstnerisk styr-
ke, hvor tavsheden er mindst
lige så talende som det, der
står på linierne. Ole Korneli-
ussens seneste novellesam-
ling »Det andet Dyr« giver
mindelser om prosa-kortfor-
mens helt store mestre som
Tjekov og Raymond Carver,
men er samtidig et svurænt
bud på en regulær fornyelse
af moderne fortælleformer.
Formanden for det litterære
udvalg Bent Vinn Nielsen
fedtede ikke med superlativer-
ne, da han ved Statens Kunst-
fonds årlige legatudeling for-
klarede hvorfor, forfatteren
Ole Korneliussen er blevet til-
delt et tre-årigt arbejdslegat.
Et legat, der for første gang
går til en grønlandsk forfatter.
Oqaluttuarineqarpoq tapiis-
suseqartarnermut periaatsit.
Tapiissuteqartarnermillu a-
tornerluisut. Imaanngitsoq
tapiissuteqartarneq akerleri-
gakku.
- Pisariaqartitsisunut tun-
niunneqartarpata. Pisulli 98
procentiini pisussaanngikka-
luit tunineqartarput. Ilitser-
240.000 kroner
Sammen med billedkunstne-
re, arkitekter, musikere,
skuespillere og andre forfat-
tere overværede Ole Komeli-
ussen seancen, mens han
holdt et godt greb i checken
på 240.000 kroner. Et beløb,
han vil modtage i alt tre gan-
ge, og som skal sikre ham ar-
bejdsro til nye litterære frem-
bringelser.
Det er trods alt ikke hver
dag, der dumper 240.000
kroner ned i Korneliussens
turban, så checken blev fore-
viget på et foto, inden turen
gik til posthuset på Nytorv i
København. Her mødtes Ole
Korneliussen pudsigt nok
med alle de øvrige prismod-
tagere endnu engang. De var
nemlig heller ikke trygge ved
at løbe rundt med en stor
suisartunut, siunnersuisartu-
nut eqqartuussissuserisunul-
lu, Ole Korneliussen oqar-
poq, atuakkiortuunermi sa-
niatigut ukiorpassuami nut-
serisutut sulisarsimasoq. Su-
liarlu tamanna qimannian-
ngilaa.
- Nutserisarunnaarnissara
eqqarsaatiginngilara. Sulias-
To romaner
- Det jeg er mest glad for er,
at det er forfatteren Ole Kor-
neliussen og ikke grønlænde-
ren Ole Korneliussen, der har
fået legatet, siger Ole Kome-
liussen, der ikke ved, hvad
han skal bruge pengene til.
- Men nu kender jeg mit
økonomiske råderum de
næste tre år. Jeg er ikke nødt
til at stå med hatten i hånden,
og det er rart, siger Ole Kor-
neliussen.
Han arbejder i øjeblikket
på to romaner. Og dem glæ-
der han sig til at få ro til at
afslutte.
- Foregår handlingen i
Grønland?
- Den foregår på kloden.
At jeg er født i Grønland gør
ikke, at jeg nødvendigvis
tager afsæt i Grønland.
Historierne handler om et til-
salli peqqissaarnerullunga
immikkoortitertalissavakka.
Ajornarnerugaangamik pit-
saanerusassapput. Taamaa-
lillunga kalaallit oqaasii eq-
qaamasinnaassavakka, qarat-
sallu »eqaarsaartinnissaanut«
iluaqutaassaaq.
skudssystem. Om dem, der
malker systemet. Ikke fordi
jeg har noget imod tilskud.
- Bare det går til de rigtige.
Men i 98 procent af tilfælde-
ne går pengene til de forker-
te. Til rådgivere, konsulenter
og advokater, siger Ole Kor-
neliussen, der ved siden af
sin forfattervirksomhed også
har arbejdet som oversætter i
mange år. Et arbejde, han
ikke vil lægge på hylden.
- Jeg har ingen planer om
at stoppe som oversætter.
Men jeg vil tillade mig at ud-
vælge arbejdsopgaverne nø-
jere. Jo værre tekster desto
bedre. De holder mit grøn-
landske sprog ved lige og er
en stor udfordring for de små
grå, siger Ole Korneliussen.
Det står mellem linerne
Ole Korneliussen har som den første grønlandske forfatter
modtaget Statens Kunstfonds tre-årige arbejdslegat
KØBENHAVN(CSL)- Ole
Qeqertarsuup
Kommuunia
får overskud
(LB)- Qeqertarsuup Kom-
muunia kan konstatere, at
udviklingen i kommunen
er vendt til positiv retning.
Resultatet for regnskab
1998 efter afskrivninger
blev et overskud på 1.8
million kroner, hvilket er
cirka. 200.000 kroner mere
end budgetteret. Kommu-
nen har blandt andet afdra-
get ekstraordinært på det
hjemmestyrelån som kom-
munalbestyrelsen har
været nødsaget til at opta-
ge, og endvidere afskrevet
1 million kroner på den
gæld som opstod i forbin-
delse med kommunens
mislykkede engagement
som anparthaver i krabbe-
skibet, Nuka Polar.
Borgmester Maliinan-
nguaq M Mølgård glæder
sig over at Royal Green-
lands frillefabrik er startet
med 35 varige arbejds-
pladser. Men i kommunen
er der fortsat en frygt for at
rejefabrikken skal lukke i
løbet af 1999. Kommunal-
bestyrelsen og borgerne i
kommunen finder det na-
turligt at bevare byens ene-
ste råvareproduktion og
håber derfor, at produktio-
nen vil blive bevaret.
Great Greenland vil også
starte et skindcenter i byen.
Målet er at der i den første
år skal indhandles og forar-
bejdes 3.500 skind, hvilket
giver varig beskæftigelse
for 2 til 3 personer. Tilsva-
rende har kommunalbesty-
relsen store forventninger
til den kommende turist-
sæson, som erfaringsmæs-
sigt betyder øget be-skæfti-
gelse for hundeslæde-
kuske, hotellet og vandre-
hjemmene samt de hand-
lende i byen.
Sapaatip akunnera
imemaveersaarta
(LB)- Sapaatip akunnera
18 maanna ingerlanneqale-
ruttorpoq, nunatsinnilu ta-
manna sapaatip akunnera
imigassartorfiunngitsumik
taaneqartartartoq. Ukioq
manna ingerlatanut annik-
innerusunut tapiissutaasut
saniatigut Inuuneq Nakuu-
neq aalajangerpoq sapaatip
akunnerani 18-imi najuk-
kani ataasiakkaani imigas-
sartaqanngitsumik inger-
latsinerit piviusumik ta-
persorniarlugit. Tamanna
tunngavigalugu kommunit
tamarmik sapaatip akunne-
rani imigassartaqanngitsu-
mi najukkani ataasiakkaa-
ni ingerlatanut 5.000 ko-
ruuninik aningaasaliiffigi-
neqarput.
Pitsaaliuinermik Siun-
nersuisoqatigiit kaammat-
tuutigaat ukioq manna-
imigassartaqanngitsumik
ingerlatat saniatigut “Ila-
qutariit peqqissut” qitiutin-
neqassasut. llaqutariit ti-
miminnik aalatsisartut, a-
taatsimoorlutik timerso-
qatigiittartut, pisuttuaqati-
giittartut, peqqissumik i-
nuusut.
Inuuneq Nakuunerup a-
ningaasaataanit ukiorman-
na pinaveersaartitsiniarluni
peqqinnermillu siuarsaani-
arluni suliniutinut tapiissu-
titut 750.000 koruunit ukiut
tamaasa agguaattarpai.