Atuagagdliutit - 11.05.1999, Side 4

4 • TIRSDAG 11. MAJ 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Ilulissani
akunnittarfik
allilemeqalerpoq
(LB) - Ilulissani akunnittar-
fiit ilaat Hotel Arctic alliler-
luni aallartisaleruttorpoq.
Aappaagu alliliineq naam-
massineqarpat neqerooru-
taalissapput inersuit sisamat
suiter-it, init marluk ilaquta-
riinnut tulluarsakkat, init
marluuttarissat 54-it, ataasi-
uttarissat tallimat kiisalu
hotelip silataaniittut illuik-
kiat tallimat inunnut mar-
lunnut inissallit.
Tamakku tamasa ka-
tikkaanni takomariat, aq-
qusaarlutik unnuiniat, a-
taatsimiigiartut allallu
133-t inissaqartinneqalis-
sasut, tusagassiutitigut na-
lunaaruteqartoqarpoq.
Akunnittarfiup allilerne-
qarnerani pujortameq ajor-
tut innarluutillillu eqqar-
saatigineqarsimapput. Ne-
riniartarfimmi inunnut 160-
inut isersimasoqarsinnaa-
sumi pujortarneq ajortut
immikkut inissaqartinne-
qarput, innarluutilillillu tul-
luarsakkanik sinittarfeqar-
tinneqalissallutik Assakaa-
sulinni issiagaanni akun-
nittarfiup iluani angalani-
arneq ajomartorsiutaassa-
gunanngilaq, marlunnimmi
elevatoreqalemissaq eqqar-
saatigineqar-poq.
Ataatsimiigianut neqe-
roorutigineqarput qarasaa-
siat 16-it kiisalu video a-
torlugu ataatsimeeqatigiis-
sinnaanerit.
Unnuisut isersimaartar-
fissaanni ikumaartitsiveqa-
lissaaq, timigissartarfeqa-
lissalluni, saunartarfik kii-
salu billardertarfik. Akun-
nittarfiup isaariaani saaf-
figinnittarfeqassaaq puisillu
amiinik kavaajalianik aam-
malu kalaallit sanalugaanik
tuniniaasarfilimmik.
Hotel Arctic maannak-
kut inunnut 34-inut suli-
sussaqartitsivoq, siornalu
unnuisimasut katillugit
14.500-simapput.'
Peqqutaavoq Namminersornerullutik Oqartussat
aktieselskabet taarsigassarsigaangata tamatigut
uppernaqutsiisarmata, toqqaannartumik
qularnaveeqqusiinngikkaluarlutik
(EE) - Disko pillugu suliaasi-
masunut uppernarsaataavoq
aktieselskabet akiitsui Lands-
karsip aningaasaqarneranit
avissaartinneqarsinnaanngin-
nerannut. Allatut oqaatigissa-
gaanni nunatsinni akileraart-
artut tamarmik namminersor-
nerusut ingerlatseqatigiiffiisa
akiitsui taarsigassaraat.
Tamanna peqqutigalugu
aningaasaqarnermut ataatsi-
miititaliap takornariartitsivik
Greenland Tourism A/S
annaattariaqarpaa, inatsisar-
tut ataatsimiinnissaat ullunik
sisamaannamik sioqqullugu
10 millioner kroninik tapiis-
suteqapallannermikkut. Ani-
ngaasanut inatsimmut tun-
ngasut allattorsimanerat
A/G-p pissarsiarisimasaat
malillugit paasinarpoq nam-
minersornerusuni atorfillit
marlunngornerup pingasun-
ngornerullu akornanni sinis-
simanngitsut.
Aningaasaqarnermut naa-
lakkersuisoq Josef Motzfeldt
inatsisinut tunngasunik nas-
suiaassutissamik pissarsior-
simavoq, tassanilu paasitin-
neqarluni Namminersorner-
usut aktieselskabet nammin-
neq pigisatik akiliisinnaajun-
naartissinnaanngikkat. Taa-
maassagaluarpammi ani-
ngaaseriviit taarsigassarsisit-
sisartullu tamarmik taarsi-
gassarsititsinerminnut nam-
minersornerusut akitiesel-
skabiinik isumaqatigiissuti-
tik ingerlaannartumik taa-
maatissagaluarpaat, soorlu
Royal Greenland-imut, taas-
suma milliard kronit marluk
taarsigassarilereerlugit.
Allatut paasillugu akile-
raartartut tamarmik aktiesel-
skabet taarsigassaannut mil-
liardikkaanut qularnaveeq-
qusisuupput.
Ima ingasatsigaaq umi-
arsuaatileqatigiiffittut Disko-
mik ingerlatsineq aningaa-
satigut Greenland Tourism
A/S-ip ajutoornerujussua
peqqutigalugu namminersor-
nerusut akiliisinnaajunnaar-
titsigaluarpata Nunatsinnut
ajorluinnartunik kinguneqas-
sagaluarpoq.
Kingunipilussai
Ajorluinnassappat imaassa-
galuarpoq Namminersorner-
usunik taarsigassarsisitsisut
naliliissallutik ima ilimasupi-
lulerlutik taarsigassarsisitsi-
nernik namminersornerusu-
nut isumaqatigiisutit ingerla-
annartumik taamaatissallugit
tunngavissaqalersoq, taarsig-
assallu sinneri ingerlaannaq
tigujumalerlugit.
- Taama ajortigisumik pis-
oqarsinnaavoq, tamatumami
nassatarissavaa namminers-
omerusut ingelatseqatigiiffi-
tik piginneqataassutinik ani-
ngaasanillu taarsigassanik
nutaanik pissarsiortittariaqa-
lissalugit, aappaatigullu ani-
ngaaserivinni namminneq
taarsigassatik taarsertaria-
qassallugit, eqqartuussissu-
serisut tatigineqarluartut Jon
Palle Buhi aningaasaqarner-
mut pisortaqarfimmut akis-
summini allappoq.
Misissuisitsineq innimin-
neerneqarpoq ulloq taanna
aningaasaqarnermut ataatsi-
miititaliap Greenland Tou-
rism 33 millioner kroninik
tapiissuteqarfiginiarlugu itig-
artimmagu.
Ulloq taanna inuussutis-
sarsiornermut naalakkersuis-
oq eqqartuussissuserisunut
allanut arlalinnik apeqqut-
eqarpoq. Ilaatigut paaser-
usuppaa Greenland Tourism-
ip maanna atugaanut maan-
nakkut siulersuisuusut aki-
sussaatinneqarsinnaanersut.
Amigaatit 4,8 millioner
Greenland Tourism A/S umi-
arsuarmik takornariartitsis-
summik ajutoornini peqqu-
tigalugu 33 millioner kroni-
nik qinnuteqaraluarpoq.
Aningaasaqarnermut ataatsi-
miititaliaq itigartitsivoq
ingerlatseqatigiiffiup Inatsi-
sartut aalajangersagai suusu-
pagisimammagit.
Inuussutissarsiornermut
pisortaqarfik tapiissutinik
qinnuteqarpoq, ingerlat-
seqatigiiffiup maj qaammat
naanerani aningaasaatiminik
4,8 millioninik amigaateqa-
lissammat.
Taamaattumik pisortaqar-
fiup eqqartuussissuserisut
Gorrisen Federspiel Kirkega-
ard apeqquteqarfigaa, siuler-
suisuusut akisussaaffilerniss-
aat periarfissaqarnersoq,
akiliisinnaajunnaarnermik
nalunaaruteqarsimanngim-
mata.
Eqqartuussissuserisut
taamaattoqarsinnaanngissor-
aa. Siulersuisut suliffimmik
annaassiniarsarigaluarput
Naalakkersuisunut aningaa-
sanik ilassutinik immikkut
qinnuteqarnermikkkut.
Aningaasaqarnermulli ata-
atsimiititaliap suliffeqarfik
sippuilluni aningaasanik tig-
usisinnaanissamut itigartissi-
massagaluarpagu siulersuisut
akisussaassusilerneqarsima-
sinnaagaluarput akiliisinnaa-
junnaarnermik nalunaarut-
eqarsimanngippata.
10 millioner kroner
Aningaasaqarnermut ataatsi-
miititaliaq sap. ak. kingulleq
ataatsimiimmata pisut taama
inissisimapput, taamanilu 33
millioner kroninik qinnut-
eqameq itigartissallugu nali-
leeqqillutik.
Ataatsimiinnermi aningaa-
saqamermut ataatsimiititali-
ap naalakkersuisut isumaqat-
igiissuteqarfigaat Greenland
Tourism akueriniarlugu sip-
puillutik 10 millioner kroni-
nik landskarsimit aningaasa-
nik pissarsisinnaasut.
Ilassutitulli akuersissutit
33 millioner kronit ilassutitut
aningaasanik tapiissutinut
inatsimmut atatillugu Inatsi-
sartut isummerfigissavaat.
Qaammammi ataatsimi
Inatsisartut ilassutitut tapiis-
sutitut aningaasanut inatsit
samminerani Disko annaan-
neqarpoq, aningaasaqarner-
mut pisortaqarfiup nalunaar-
usiaq inniminnersimasaa aar-
lerinartoq eqqarsaatigigaan-
ni.
Greenland Tourism A/S-ip
inissisimanera ima najum-
matsernartigaaq qaammatini
marlussunni atugassaanik 10
millioner kroninik ikiorsiis-
oqartariaqarlumi.
Inatsisartut takornariaqar-
nermut 1999-imut tapiissuti-
gisai 27 millioner kroniusut,
qaammatini sisamaannarni
ingerlatseqatigiiffiup tamaa-
sa nungulussinnareerpai.
Greenland Tourism-ip
tapiissutit 27 millionit
nungoreersimavai, ilaatigt
juullip inuanut tunngasumik
suliniutit.
Greenland Tourism har
formøblet hele bevillingen
på godt 27 millioner kroner
til turisme, blandt andet den
ene million til
julemandsprojekter.
Disko reddet ved målstregen
Det er fordi Hjemmestyret altid er garant for lån i
aktieselskaber, selv uden en direkte garantistillere
(EE) - Diskosagen er beviset
på, at aktieselskabernes gæld
ikke kan adskilles fra Lands-
kassens økonomi. Eller sagt
på en anden måde, enhver
skatteyder her i landet hæn-
ger på hjemmestyreaktiesel-
skaberne gæld.
Det er nemlig derfor
finansudvalget måtte ind og
redde turismeselskabet, Gre-
enland Tourism A/S med et
akut tilskud på ti millioner
kroner, bare fire dage før
landstingssamlingen.
En juridisk redegørelse,
som landsstyremedlem for
økonomi Josef Motzfeldt har
bestilt viser, at Hjemmestyret
ikke kan lade et af sine aktie-
selskaber gå konkurs. Det
kan nemlig betyde, at samtli-
ge banker og finansieringsin-
stitutter opsiger deres låneaf-
taler med hjemmestyrets
aktieselskaber, for eksempel
Royal Greenland, der har en
gæld, som ihvertfald har run-
det to milliarder kroner.
Det vil sige, at hver enkelt
skatteborger er reel kautio-
nist for de milliarder af kro-
ner, som aktieselskaberne
låner.
Det er endda så grelt at
hvis hjemmestyret lader Gre-
enland Tourism A/S gå kon-
kurs i forbindelse med den
økonomiske katastrofe i
rederidriften af Disko, så kan
Grønland gå bankerot.
Katastrofale følger
Advokaterne skriver, at i
allerværste fald, vil situatio-
nen føre til, at Grønlands
Hjemmestyres långivere vur-
derer, at der er indtrådt eller
er ved at indtræde en situati-
on, som giver bankerne
grundlag for at kræve hjem-
mestyrets lånaftaler bragt til
ophør og indfri restgælden.
- Dette er den værst tænke-
lige situation, fordi det vil
indebære, at Grønlands
Hjemmestyre på den ene side
risikerer at skulle tilføre de
hjemmestyreejede selskaber
ny aktie- eller lånekapital, og
på den anden side må indfri
sine egne lån med bankerne,
skriver det ansete advokatfir-
ma Jon Palle Buhi i et svar til
økonomidirektoratet.
Denne undersøgelse blev
bestilt den dag, finansudval-
get afslog at yde 33 millioner
kroner til Greenland Tou-
rism.
Samme dag stillede lands-
styremedlemmet for erhverv,
Simon Olsen en række
spørgsmål til et andet advo-
katfirma. Blandt andet ville
han finde ud af, om det var
muligt at stille den nuværen-
de bestyrelse til ansvar for
den situation, Greenland
Tourism står i nu.
Minus 4,8 millioner
Greenland Tourism A/S har
som sagt søgt om 33 millio-
ner kroner til sin forfejlede
rederivirksomhed og kryds-
togtselskab. Finansudvalget
har nægtet at yde pengene,
fordi selskabet har tilsidesat
Landstingets beslutninger.
Erhvervsdirektoratet har
søgt om bevillingen, set i
lyset af at selskabet får en
likviditet på minus 4,8 milli-
oner kroner i slutningen af
maj.
Derfor spørger direktoratet
advokatfirmaet Gorrissen
Federspiel Kierkegaard om
det er muligt at stille besty-
relsesansvar, fordi bestyrel-
sen ikke anmelder betalings-
standsning.
Det mener advokaterne
ikke. Bestyrelsen har netop
søgt at redde firmaet ved at
søge om en ekstrabevilling
fra Grønlands Landsstyre.
Men hvis finansudvalget
ikke vil give en trækningsret
til firmaet, så kan der blive
tale om bestyrelsesansvar,
hvis denne undlader at
anmelde en betalingsstands-
ning.
Ti millioner kroner
Sådan stod situationen, da
finansudvalget mødtes i sid-
ste uge, nok en gang til for at
vurdere en afvist ansøgning
på en ekstra bevilling på 33
millioner kroner.
På det møde bliver finans-
udvalget enige med Lands-
styret om, at Greenland Tou-
rism skal have en træknings-
ret på ti millioner kroner i
Landskassen.
Men tillægsbevillingen på
33 millioner skal Landstinget
tage stilling til i forbindelse
med tillægsbevilligsloven.
Det lykkedes at redde Gre-
enland Tourism i den måned,
det varer at behandle en til-
lægsbevillingslov i Landstin-
get, set i lyset af den foruro-
ligende vurdering, som øko-
nomidirektoratet har bestilt.
Situationen for Greenland
Tourism A/S var så akut, at
det var nødvendigt at yde
ambulancehjælp på ti millio-
ner kroner til brug i en
måned.
Så er det altså lykkedes for
selskabet at formøble,
Landstingets tilskud på godt
27 millioner kroner i 1999 til
turisme, på bare fire måne-
der.
Disko anigueqqarpoq
ASS./ FOTO: AG