Atuagagdliutit - 13.05.1999, Blaðsíða 2

2 • TORSDAG 13. MAJ 1999
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamam
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Lis Brandt, lokal 36
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
UtertOK Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Anders Vælds, lokal 26
Allannguutissat piareersimaffigalugit
ATAATSIMIINNERMI AALLARTIT-
TUMI inatsisartunut ilaasortat ajorna-
kusoortorujussuamik marlunnik oqaluu-
serisassaqarput. Peqqinnissamut naalak-
kersuisoq Alfred Jakobsen ilimasaarivoq
peqqinnissaqarfimmi suliassat pingaar-
nersiomeqamissaanni tunngaviatigut a-
jomakusoortumik pissanganartumillu o-
qallittoqassasoq. Naalakkersuisunullu i-
laasortaq Josef Motzfeldt tunngaviatigut
taama aamma pissanganartigisumik oqal-
litsitsissaaq. Tamatumani pineqarpoq
aningaasaqamermut politiki, inuiaqati-
giinni suliassanut arlalinnut akuliuttus-
saq, pissutsinik sungiusimasatsinnik al-
lanngortitsilluinnartussaq.
Oqaluuserisassat marluullutik pisin-
naanngilluinnartunik tunngaveqarput.
Peqqinnissamut politikeqamermi imma-
qa pingaamertut immikkoortinneqassap-
put utoqqaat sulisinnaajunnaarsimasut,
illuatungaanilu inuusuttut suli sulilluar-
sinnaasut. Kikkut illersussavavut? Kikkut
aningaasaliiffigissavavut? Apeqqut nuan-
ninngitsoq, peqqinnissaqarfilli pillugu
oqallinnermi pingaarnersiuinermi ilan-
ngunneqartariaqartoq. Kikkut tamaasa
peqqissuunissaat akissaqartinngikkutsigu
pingaamersiuisariaqarpugut. Imaluunniit
akuersaaginnartariaqarparput tamatta af-
faannarmik peqqissuseqarnissarput.
ANINGAASAQARNERMUT POLITI-
KEQARNERMI pisinnaanngitsut tas-
saapput, aalajangiisariaqalissagatta ki-
ngunissai suli piareersimaffiginngisatsin-
nik. Piffissanngorporli nunasiaataasima-
nerup qimanniarnissaanut. Tuniniaasarfiit
tunngavigalugit aningaasanik aqutsineq
inuiaqatigiinni aaqqissuunneqarsimasoq
suli atomeqarpoq, Kalaallit Nunaannut
akomutaasumik. Maannakkut ineriartor-
neq akissaqartinngisarput atugariuarpar-
put, ukiullu marlussuit qaangiuppata siu-
ariartorunnaamerup kinguariartomerullu
ajomartorsiortilissavaatigut. Siuariartor-
neq malugisimasarput atorsimanngisar-
pulli taamaatissaaq.
KALAALLIT NUNAAT NAMMINEQ
nunap qanoq ingerlaneranik nalunaaru-
siamik OECD-mit Paris-imeersumit pini-
arsimavoq, tassanilu takuneqarsinnaavoq
- manna tikillugu takusartakkatsinnit er-
seqqinnerusumik - Kalaallit Nunaanni a-
ningaasanik ilisimasallit inuussutissarsiu-
tinillu ingerlatsisut ukiuni kingullerni
mianersoqqutigisarsimasaat suli taama
erseqqitsigisut.
Allarluinnarmik pissuseqalissaagut.
Qangali pissusilersuutaasartut arlalippas-
suit qimattrariaqarpavut, paasillugulu ka-
laallit qangali eqqarsartaasiat kisimi a-
torsinnaanngitsoq. Siunissami aningaa-
satigut ajunngitsumik ingerlaannassagut-
ta immitsinnullu napatiinnaassagutta pia-
reersimaffigisariaqarpavut nunanit allane-
ersut uatsinnut sunniisinnaanerat. Tikillu-
aqqusariaqarpavullu inuussutissarsiutinik
ingerlatsisut nunanit allaneersut taakkulu
aningaasaataat, inissaqartillugillu sulif-
fimminnik ineriartortitsinissaannut,
tamatumani tunngavigalugit taakku ilisi-
masaat.
Namminersomerullutik oqartussat su-
liffeqarfissui namminersortunit ingerlan-
neqalertariaqarput - allanngortitemeqar-
lutik, tunineqarlutik - atomeqarunnaarlu-
tillu nunap immikkoortuani sorlermi
suliffinnik aallartitsisariaqamermut paasi-
niaavittut. Assigiimmik akeqartitsineq
atomeerutissaaq, allannguutillu sunniuta-
at piareersimaffigissavavut. Malinnaas-
saagut najugaqarfmniillu mikisunit inuit
nutsertillugit, inuunermi atukkat taamaa-
tiinnarumallugit aningaasalersuiffigiun-
naarlugit. Inuunitsinni atukkatta ilaat qi-
mattariaqarpavut, nunaqarfipput qimallu-
gu allamilu inuunerput nutaamik aallartil-
lugu.
Kisermaassinerit tamarmik atorunnaas-
sapput - nunami, imaani silaanarmilu. Su-
ni tamani aningaasartuuterpassuit ator-
tiinnarpaat, assigiimmillu akeqartitsineq
ikiortigalugu annertuumik pisooqataap-
put nunami maani suliatigut tamatigut
akeqartitsinermi unammillersinnaanngin-
nitsinnut. Eqqarsaatigalugit neqit, aali-
sakkat, inissialiomeq - sunaluunniillu.
Piareersimaffigisariaqarparpullu ukiuni
arlalinni akissaatit qaffanneqannginnis-
saat, akissaatit qaffasissut pisariaqartin-
neqarmata tunisassiomerup annertusine-
qamissaanut.
Maanilu najugallit allanit pisunit pi-
ngaartinneqarnerussanngillat, taamaalior-
nikkummi pinngitsoortissagatsigit nunat
allamiut aningaasaataannik, ilisimasaan-
nik suliffiutaannillu nunatsinnut tikisitsi-
ortorneq. Assigiimmik atugaqarluta
unammillemeq ilinniartariaqarparput, ilu-
aqutiginiarlugillu nunatsinnik ilisimasa-
qarnerput oqaatsillu assigiinngissutaat
nalinginnaasoq.
QANORLI ILIORLUTA tamakku ta-
maasa naammassisinnaavavut? Eqqarsa-
riaaseq eqqarsaatigalugu...
Periaatsinik, qangali pissusilersuutinik
immaqalu kulturimik tamanna aserorteri-
neruvoq. Immaqalu nunami maani naju-
gaqartut allannguutissat pisariaqartinne-
qartut saperpaat, taamalu nunguinnassal-
lutik.
Tamannalu pissutigalugu aningaasaqar-
nerup inuiaqatigiillu aaqqissuunneqarne-
rata allannguutissaat ataatsikkut eqqunne-
qarsinnaanngillat. Qanoq ingerlatsinissaq
pilersaarusiomeqassaaq, aaqqissuussine-
rup iluarsartuunnissaanut pilersaarusior-
toqarluni, ukiuni tulliuttuni amerlasoor-
passuami Kalaallit Nunaanni politikeqar-
nerup tunngavissaanik.
Allannguutissalli ilaat allanit sivisune-
rusumik ingerlanneqartarput. Assersuu-
tigalugu pikkorissaneq meeqqat atuarfi-
anni aallartittarpoq, meeqqat arfinilinnik/
arfmeq-marlunnik ukioqarneranni. Tassa-
ni ilinniartitaanerat aallartittarpoq, ukiut
20-30-t qaangiunneranni suliffittaassallu-
tik. Taamaalineranilu atorfissaqartissava-
vut. Taakku inissaaleqineq qaangertissa-
vaat - ukiut 20-30-t qaangiuppata. Aala-
jangersassavaat politikeqameq, inissavut
titartassallugit, nakkutigissallugit sanaar-
tussallugillu. Inuussutissarsiutinik nutaa-
nik pilersitsissapput, nunarsuarmilu nu-
taaliaasumi Kalaallit Nunaat naala-
gaaffinngortissallugu ingerlalluartoq.
Tunngaviussappullu Kalaallit Nunaanni
nalilittut pigineqartut. Allat periaasii pit-
saanerit aamma atorlugit.
Vi skal gøre os klar til den store omvæltning
LANDSTINGET STÅR OVERFOR et
par meget vanskelige opgaver i den kom-
mende samling. Landsstyremedlem for
sundhed, Alfred Jakobsen, har lagt op til
en principielt utrolig vanskelig og spænd-
ende diskussion om prioriteringen af
sundhedsopgaverne. Og landsstyremed-
lem Josef Motzfeldt skal lægge op til en
mindst lige så principielt spændende
diskussion. Den handler om den økono-
miske politik, som vil gribe ind i en lang
række samfundsopgaver og vende op og
ned på alt det, vi ellers har vænnet os så
godt til.
Begge emner bygger på nogle umulig-
hedskriterier. I sundhedspolitikken skal
der måske prioriteres mellem de gamle og
udtjente på den ene side og de yngre og
arbejdssomme på den anden. Hvem skal
vi satse på? Hvem skal vi investere i? Det
er et urimeligt spørgsmål, men det er den
yderste konsekvens af en prioriteringsde-
bat om sundhedsvæsenet. Når ikke vi har
råd til at holde alle raske, så må vi priori-
tere. Eller vi må acceptere, at vi kun kan
være halvraske allesammen.
FOR ØKONOMIENS vedkommende er
umulighedskriteriet det, at vi stilles over-
for nogle nødvendige beslutninger, hvis
følger vi endnu ikke er parate til at leve
med. Men tiden er inde til at gøre op med
kolonitiden. Den danske stats planøkono-
miske samfundsorganisation lever stadig i
bedste velgående, og den lammer Grøn-
land. Vi fastholdes på det nuværende ud-
viklingstrin, som vi ikke engang har råd
til, og om et par år vil stagnation og tilba-
gegang føre vanskelige tider med sig. Den
opgangsperiode, som vi nok har mærket,
men ikke udnyttet, vil være slut.
GRØNLAND HAR SELV bestilt en lan-
derapport fra OECD i Paris, og heraf
fremgår - omend med større tydelighed
end hidtil - at de advarsler, som også loka-
le økonomer og erhvervsfolk har fremsat
gennem de seneste år, stadig er brand-
aktuel, uhyggelig alvor.
Vi skal sadle helt om. Vi skal begå vold
mod en lang række traditioner og forstå,
at den gode, gamle grønlandske tanke-
gang ikke mere er enegyldig. Hvis vi øko-
nomisk skal overleve fremtiden med selv-
fortjent mad på bordet, må vi være ind-
stillet på de påvirkninger, den internatio-
nale, fremmede verden vil påføre os. Og
vi må byde udenlandske erhvervsfolk og
deres kapital velkommen og give dem
plads til at udvikle deres virksomhed på
grundlag af den ekspertise og know-how,
de nu engang repræsenterer.
De store hjemmestyreejede virksomhe-
der skal privatiseres - omorganiseres, af-
hændes - og skal ikke mere bruges til at
føre lokaliseringspolitik med. Ensprissy-
stemet skal ophæves, og vi skal ikke imø-
degå reformens virkninger. Vi må følge
med og lade befolkningen flytte fra de små
steder uden at blive ved med at poste pen-
ge i dem for kunstigt at opretholde livsbe-
tingelserne. Vi må kunne sige farvel til en
del af vort liv, vende ryggen til bopladsen
og bygge et nyt hjem op et andet sted.
Alle monopoler skal væk - på land, til
vands og i luften. De er med til at fasthol-
de høje omkostningsniveauer på alle
områder, og de bærer - sammen med ens-
prissystemet - en væsentlig del af skyl-
den for, at intet af det, vi foretager os her
i landet, kan konkurrere på prisen. Det
gælder kød, fisk, husbyggeri - hvad som
helst.
Vi må desuden være indstillet på, at
lønningerne holdes i ave i en årrække,
fordi det høje lønniveau er en af de væ-
sentlige forudsætninger for at øge pro-
duktiviteten.
Det går heller ikke at favorisere herbo-
ende i forhold til dem, der kommer ude-
fra, for på den måde udelukker vi import
af fremmed kapital, know-how og ar-
bejdspladser. Vi må lære at konkurrere på
lige fod og drage nytte af lokalkendskab
og den naturlige sprogfordel.
MEN HVORDAN SKAL vi dog kunne
klare alt dette? Rent mentalt...
Det er regulær vold mod vaner, traditi-
oner og måske kultur. Måske er det helt
udelukket for befolkningen her i landet at
klare de nødvendige omvæltninger uden
at gå lidt til grunde.
Det er også derfor, de økonomiske og
samfundsstrukturelle forandringer ikke
kan indføres på én gang. Der skal udar-
bejdes en køreplan, en struktur-reform-
strategi, som skal være omdrejningspunk-
tet i grønlandspolitikken de næste mange
år.
Men nogle af forandringerne tager læn-
gere tid end andre. Dygtiggørelsen starter
for eksempel i folkeskolen, mens ungerne
er seks-syv år. Her begynder deres uddan-
nelse, der 20-30 år efter sender dem ud på
arbejdsmarkedet. Og da skal vi have brug
for dem. Det er dem, der skal føre os ud
af boligproblemerne - om 20-30 år. De
skal fastlægge politikken, de skal tegne,
føre tilsyn med og bygge vore boliger. De
skal skabe nye erhverv og gøre Grønland
til en duelig nation i den moderne verden.
Den skal naturligvis bygge på grønland-
ske værdier. Og det bedste fra andre.