Atuagagdliutit - 13.05.1999, Blaðsíða 7

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 13. MAJ 1999 • 7
Kommutiit Nam-
minersomerullutik
Oqartussanut aki-
itsuerussimagalu-
it, suli Nammi-
nersomerullutik
Oqartussat allati-
gut kommuninut
naalagaapput -
ilaatigut akissarsi-
aqartitsinikkut.
Selvom kommu-
nerne ikke længe-
re har gæld til
hjemmestyret, er
der mange andre
områder hjemme-
styret har magt
over kommunerne
- blandt andet på
lønområdet.
Kommunit Namminersor-
nemsunut akiitsuerupput
Nuup Kommuneata meeqqanik inuusuttunillu
sullissiniarnini »Kommunitsialak«-tut toqqagaassutigaa
Alle kommuner ude
af gæld til hjemmestyret
Arbejdet for børn og unge gør Nuup Kommunea til
Årets Kommune
NUUK(LRH) - »Kommuni
nammineq piumassutsini
nassaarsiorsinnaassutsinilu
malillugu, meeqqat inuusut-
tullu ulluunerani paaqqinnit-
tarfinni atuarfinnilu atugaan-
nik pitsannguiniarluni sulini-
uteqartoq - tassungattaaq i-
lanngullugu ilinniartitaaner-
mut tunngasuni«.
Komite-p ukioq manna
Kommunitsialammik toqqaa-
niarnermini tunngavigine-
qartussaq aalangiummagu,
Kommunitsialattut ataqqi-
naammik taaguuteqalertussaq
toqqassallugu ajornanngit-
suararsuanngortoq, KANU-
KOKA-p siulittaasua Edvard
Møller AG-mut oqarpoq.
Komite-mit oqaatigineqar-
poq, Nuup Kommunea kom-
munimi meeqqat inuusuttul-
lu atugaannik arlalissuamik
pitsanngorsaaniarluni sulini-
uteqarsimasoq.
- Oqaatoqassasoq ilima-
narpoq, kommuni taanna pi-
suujusoq, taamaammallu
meeqqat inuusuttullu atu-
gaannik pitsanngorsaanissa-
mut periarfissarissaarnerul-
luni. Ilumoortorli tamarmi
tassaniinngilaq. Kommunip
tamatumunnga aningaasaliis-
sutini aqulluarsimavai, Ed-
vard Møller oqarpoq.
- Assersuutigalugu kommu-
nip isumaginninnermut aam-
ma kultureqamermut atu-
artitaanermullu ingerlatsiviit
suleqatigalugit allaffimmik
ammaasimavoq. Allaffiup
taassuma meeqqat inuusut-
tullu ukioqanngitsuniit 25-inik
ukiullit ilanngullugit isu-
magisarai. Taamaalilluni mee-
raq inunngomeraniit ilinnia-
lemissaanut malinnaaffigine-
qarsinnaalersimavoq. Allaffi-
up pingaamertut anguniagaraa
akisussaaffimmik tamakkiisu-
mik tigummiaqamissaq, Ed-
vard Møller oqarpoq, ilan-
ngullugillu ilaatigut SSPK-mi
suleqatigiisitap iluani suleqati-
giilluameq, omiguttarluni sul-
lissineq diskotek-ilu nutaaq
ingerlalluartoq Nuup Kommu-
nitsialattut toqqagaaneranut
peqqutaasut ilaattut taallugit.
Ataatsimut
aningaasaleeriaaseq
nutaaq
Kommunitsialattut toqqame-
qartoq pillugu nuannaaruti-
ginninnerup saniatigut Kom-
munit Nakkutilliisoqarfiata
siulittaasuata, naalakkersui-
sunut siulittaasup Jonathan
Motzfeldt-ip peqataasunut
tamanut nalunaarutigaa,
kommunit aningaasaqarnerat
ingerlalluarnerulersimasoq.
Imami ingerlallualersimati-
gipput, allaat kommunit ar-
laannaalluunniit Namminer-
sornerusunut akiitsuerussi-
mallutik.
Ataatsimiinnerup ilunger-
sunarnerusunut tunngasor-
taani peqataasut ataatsimut
aningaasaleeriaaseq nutaaq
oqaluuseraat.
- Aningaasaleeriaaseq a-
torneqartoq ukiorpassuit i-
ngerlanerini ilaneqallattaar-
luni ineriartorsimavoq. Im-
mikkoortut assigiinngitsut
20-t missaat tunngavigalugit
katitigaavoq, tunngavissallu
assigiinngitsut ikinnerpaa-
mik aqqaneq marluullutik.
Taamaammat ataatsimut ta-
peeriaaseq atuuttoq paasiu-
minaatsorujussuuvoq, Ed-
vard Møller oqarpoq.
- Taamaammat ataatsimee-
qataasut kattuffik pisinnaa-
tippaat, aallartitat ataatsi-
miinneranni siunnersuutit a-
tuutilemissaat anguniarlugu
suliap ingerlateqqinnissaa-
nut. Siunnersuummi tunnga-
viusut pingaamersaraat, kom-
munini innuttaasut amerlas-
susaat ukiuinullu agguataar-
neri. Taamaakkaluartoq er-
seqqissameqarpoq aningaa-
saleeriaaseq nutaaq kommu-
nit ilaannut aningaasatigut a-
jornartorsiortitsilissanngit-
soq, Edvard Møller oqarpoq.
INI akissarsiallu pillugit
ataatsimiititaliaq nutaaq
Sapaatip akunnerata naane-
rani aallartitat ataatsimiinne-
ranni eqqartorneqartuni pi-
ngaaruteqarnerpaat ilagaat
INI-mut attaveqameq, kom-
munit illuutaannik isumagin-
ninnermi isiginnaaginnartu-
tut kommuninit arlalinnit i-
sornartorsiuiffigineqartoq.
Suliap ilungersunarneranut
erseqqissaatitut INI-p direk-
tøria ilaavoq.
Ammassallip kommunia a-
taatsimiinnissaq sioqqullugu
INI-mut ilaasortaajunnaar-
nissaminik sioorasaaruteqar-
simavoq, eqqartuinerullu
kinguneranik piaartumik INI
nalilersuiffigineqassaaq
misissuinissaq, 1998-imili
kommuninut saqqummiun-
neqartussaasimagaluaq.
- Nukigisaaruteqartoqar-
tarsimagaluaq, Namminer-
somerusut nalunaarusiortin-
nissaat iluatsissimanngilar-
put, kisianni maanna naalak-
kersuisunut ilaasortanngor-
laaq tamatuma pinissaanik
neriorsuuteqarpoq, Edvard
Møller oqarpoq, ilanngullu-
gulu oqaatigaa tamatumun-
nga peqatigitillugu ataati-
meeqataasut akuerigaat, kat-
tuffiup akissarsiat pillugit a-
taatsimiititaliornissamik eq-
qarsaamminik ingerlatitseq-
qinnissaanik.
- Akissarsiat pillugit ataat-
simiititaliaqalerneratigut
kommunit ullumikkornit
sunniuteqarsinnaanerulissap-
put, ullumikkummi Nammi-
nersomerusut kisimik kom-
munini atorfillit sinnerlugit
akissarsiat pillugit isumaqa-
tiginninniartarput, Edvard
Møller oqarpoq.
Royal Greenland
- Ataatsimeeqataasut oqaatsit
sakkortuut atorlugit isomar-
torsiorpaat, qanittukkut Ro-
yal Greenland-ip nalunaaru-
tigimagu kommunit najukka-
ni tunisassiornermut ataatsi-
miititalianut ilaasortaatita-
qassaassasut. Ilaasortat piu-
masaqarput kattuffik Royal
Greenland-ip piginnittuinut -
naalakkersuisunut - saaffi-
ginnissasoq, aalajangerneq
tamanna allanngorteqqullu-
gu, Edvard Møller oqarpoq.
- Royal Greenland-ip suk-
kulluunniit tunisassiorfimmi-
nik matusisarneranut sunniu-
teqarsinnaajunnaarpugut. Ta-
matuma aaqqiissutissaanik
nassaartoqarsinnaassaaq.
Kommunimmi kisimik isu-
maginninnikkut aningaasar-
tuutitigut eqqugaasaanngil-
lat, aammattaarmi aalisartut
tunisisinnaajunnaartartut
SIK-mullu ilaasortat tunisas-
siorfiit matuneqamerinit eq-
qorneqartarput, Edvard Møl-
ler oqarpoq.
g NUUK(LRH) - »Den kom-
É mune, der af egen vilje og
o med opfindsomhed finder på
> løsninger for at forbedre
% børn og unges forhold på
| daginstitutioner og i skoler -
g deriblandt også inden for
undervisningen.«
Da komiteen til udpegelse
af Årets Kommune havde
fundet emnet, som skulle
danne baggrund for, hvilken
kommune, der i år skulle
vælges til den ærefulde titel
af Årets Kommune, var val-
get ganske nemt, oplyser for-
mand for KANUKOKA,
Edvard Møller til AG.
Nuup Kommunea har iføl-
ge kommiten taget initiativer
til en langt række forbedrin-
ger for børn og unge i kom-
munen.
- Det er muligt, at nogen
vil indvende, at kommunen
er rig og derfor har bedre
muligheder end andre kom-
muner til at forbedre forhol-
dene for børn og unge. Men
det er ikke hele sandheden.
Kommunen har været dygtig
til at forvalte sine penge på
området, siger Edvard Møl-
ler.
- Kommunen har for
eksempel åbnet et kontor i et
samarbejde mellem social-
forvaltningen og kultur- og
skoleforvaltningen. Kontoret
tager sig af børn og unge
mellem 0 og 25 år. På den
måde kan man følge barnet
fra det bliver født til det går
igang med en uddannelse.
Det overordnede formål med
kontoret er helhedsorienteret
ansvar, siger Edvard Møller,
som ligeledes nævner blandt
andet det gode SSPK-samar-
bejde, de opsøgende miljøar-
bejderne og et nyt diskotek,
som kører godt, som endnu
nogle grund til, at Nuuk er
valgt som Årets Kommune.
Nyt bloktilskudssystem
Ud over den glædelige nyhed
med udnævnelsen af Årets
Kommune, kunne formanden
for Kommunernes Tilsyns-
råd, landsstyreformand Jona-
than Motzfeldt, glæde samt-
lige de delgerede ved at med-
dele, at det går bedre med
kommunernes økonomi.
Faktisk går det så godt, at
ikke en eneste kommune i
øjeblikket har gæld til hjem-
mestyret.
I den mere alvorlige del af
mødet, diskuterede de delge-
rede udformningen af et nyt
bloktilskudssystem.
- Det eksisterende system
er blevet til gennem en lang
årrække og ved knopskyd-
ning. Det er sammensat af
cirka 20 forskellige delele-
menter, som fordeles efter
mindst 12 forskellige kriteri-
er. Det eksisterende bloktil-
skudssystem er derfor meget
kompliceret, forklarer Ed-
vard Møller.
- De delegerede gav derfor
landsforeningen lov til at gå
videre med at få indført det
forslag, der blev fremlagt for
medlemmerne på delegeret-
mødet. Forslaget hviler ho-
vedsagelig på fordeling efter
kommunernes indbyggertal
samt aldersfordeling. Det
blev dog præsiseret, at den
nye ordning ikke må give
nogle kommuner økonomi-
ske vanskeligheder, siger
Edvard Møller.
INI og nyt lønråd
Blandt de varme emner på
delegeretmødet i weekenden
var ligeledes forholdet til
INI, som flere kommuner
kraftigt har kritiseret for pas-
sivitet i forhold til varetagel-
se af kommunens bygninger.
For at understrege sagens
karakter deltog INls direktør
på mødet under det punkt,
hvor de delegerede diskute-
rede forholdet til INI.
Konklusionen på emnet,
hvor Ammassalik før mødet
havde truet med at melde sig
ud af boligselskabet, blev at
der snarest muligt bliver
lavet en evaluering af INI -
en undersøgelse, der skulle
have været forelagt kommu-
nerne i 1998.
- På trods af gentagne ryk-
kere er det ikke lykkedes os
at få hjemmestyret til at lave
rapporten, men nu har det ny
landsstyremedlem givet til-
sagn om, at det vil ske, lover
Edvard Møller, som tilføjer
at de delegerede samtidig
gav landsforeningen lov til at
gå videre med tankerne om at
danne et helt nyt Lønråd.
- Med et nyt Lønråd får
kommunerne mere indflydel-
se, end de har i dag, hvor
hjemmestyret alene tager sig
af lønforhandlingerne for
kommunens ansatte, siger
Edvard Møller.
Royal Greenland
- De delgerede kritiserede i
stærke vendinger, at Royal
Greenland for nylig har
meldt ud, at kommunerne
ikke længere har repræsen-
tanter i de lokale produkti-
onsudvalg. Medlemmerne
forlanger, at landsforeningen
retter henvendelse til Royal
Greenlands ejere - landstyret
- for at få ændret denne be-
slutning, siger Edvard Møl-
ler.
- Vi har ikke længere
nogen indflydelse på, at Roy-
al Greenland for eksempel i
tide og utide lukker sine
fabrikker. Der må kunne fin-
des en løsning på dette pro-
blem. Det er ikke alene kom-
munerne, der bliver ramt på
sine sociale omkostninger,
det er også fiskere, der ikke
længere kan indhandle og
SIK-medlemmere, der bliver
ramt af lukningerne på fa-
brikkerne. Derfor tror vi på,
at det må kunne lade sig gøre
i samarbejde med hjemme-
styret at finde en løsning på
de mange lukninger af fa-
brikkerne, siger Edvard Møl-
ler.
Qasigiannguani
Eqqartuussisoqarfik-XI
Postboks 101
3951 Qasigiannguit
NALUNAARUT
Kikkuluunniit Bjarne Lynge cpr.nr.
181247-0449, najugartoq Poul
Hansensvej 8. lejl. 709, 3951 Qasi-
giannguit, ulloq 29. juli 1998-imi
toqusup, pigisaanik pisassaqarso-
risut matumuuna qaammatinik arfi-
nilinnik periarfissalerlugit kajumis-
saameqarput nalunaaqqullugit, piu-
masaqaatillu Qasigiannguit Eqqar-
tuussivianut, Postboks 101, 3951
Qasigiannguit, upper-narsaqqullu-
git innersuussutigalugu.
Taamatuttaaq piffissalerlugit toqu-
sup kingomussisussai aggersame-
qarput. Akiligassaqarfigineqartut
piffissaliussap qaangiunneratigut
nalunaarutigineqartut pisassatik an-
naassavaat.
Pigisat Qasigiannguit Eqqartuussi-
viani pisortatigoortumik suliarine-
qassapput kingomussisussat toqu-
sup akiitsuinik akisussaaffiginik-
kusunngiffigisaattut.
Qasigiannguani
Eqqartuussivik
ulloq 7. maj 1999.
Kredsretten i Qasigiannguit
Postboks 101
3951 Qasigiannguit
PROKLAMA
Alle og enhver der har noget at for-
dre i boet efter Bjarne Lynge cpr.nr.
181247-0449, boende Poul Han-
sensvej 8, lejl. 709, 3951 Qasigian-
nguit, der afgik ved døden den 29.
juli 1998 indkaldes herved til med
6 måneders varsel at anmelde og
bevisliggøre sit krav overfor Qasi-
giannguit Kredsret, Postboks 101,
3951 Qasigiannguit.
Med samme varsel indkaldes afdø-
des arvinger.
Proklamaet er præklusivt for kredi-
torer. Boet er af Kredsretten i Qasi-
giannguit taget under offentlig skif-
tebehandling.
Qasigiannguit Kredsret
den 7. maj 1999
Ståltrawler til salg
Ståltrawler, frembygget, spejlgattet, 19,68 BRT
bygget 1989, 14,99 m lang, 380 HK VOLVO - 120
HK Ford hjælpemotor. Alt i instrumenter - trawlspil
med plads til 1400 faune 14 mm wier - dobbelt-
tromle. Pris kr. 2,7 mili.
Hør nærmere hos
0
Østsjællands Yacht og Skibssalgsbureau
Vemmetoftevej 1, Rødvig
TIf.: (00299) 56 50 68 41
Fax: (00299) 56 50 68 61
- i A.G er der også
SMA ANNONCES