Atuagagdliutit - 13.05.1999, Blaðsíða 10

10 • TORSDAG 13. MAJ 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Aningaasanut politikeqamissamut
annertoomjussuarmik siunnersuut
OECD-p Kalaallit Nunaat mianersoqquaa aningaasarsiornikkut
unittoornissamut kinguariarnissamullu
(JB) - Kalaallit Nunaata ani-
ngaasaqamera pillugu nalu-
naarusiaq OECD-meersoq
siomagut nalunaarusianut na-
leqqiullugu aningaasaqarner-
mut politikimut tunngasoq
annertuneruvoq. Nalunaa-
rusiap imaqarnersiorneqar-
nera tuluttooq saqqummersin-
neqarpoq, naalakkersuisut
siulittaasuannut Jonathan
Motzfeldt-imut 18. maj tunni-
unneqassalluni, tamarmiu-
sorlu kalaallisut qallunaatullu
oqaasertalik tamanut saqqum-
miunneqassalluni 20. maj.
Nalunaarusiaq allaanerus-
suteqarpianngilaq naliliisar-
nemit allanit ilisimasatsinnit.
Kalaallit suleqatigiissitat as-
sigiimmik akeqartitsinerup
atorunnaarsinneqarnissaanik
inassuteqartut, statsministe-
rip Kalaallit Nunaata ani-
ngaasarsiomera pillugu siun-
nersuisutut ataatsimiititaliaa
aamma Kalaallit Nunaanni
Sulisitsisut Peqatigiiffiat as-
sigalugit OECD arlalinnik
inassuteqarpoq Kalaallit Nu-
naanni aningaasanut politi-
keqarneq qanoq ililluni
ingerlanneqassanersoq. Poli-
tikerillu kisimik maannakkut
»tuniniaasarfinni pissutsit
tunngavigalugit aningaasar-
siorneq« kisiat illersugaraat.
Nalunaarusiarli OECD-
meersoq manna tikillugu ta-
kusartakkatsinnit annertune-
rusumik imaqarpoq, upper-
narsarpaalu tunngaviatigut
pisariaqartinneqartoq inuia-
qatigiit aaqqissuunneqarne-
rata annertuumik allanngor-
tinneqarnissaa, ataatsikkut
aallartinneqarsinnaanngit-
soq, taamaattoqassappat inu-
iaqatigiit akomanni arlalitsi-
gut uivemersuarmik pilerso-
qartussaammat. Kisiannili
aalajangersarneqassaaq siu-
nissaq ungasinnerusoq eq-
qarsaatigalugu aningaasanut
politikeqarnermut periaasis-
saq, inuiaqatigiinni annertuu-
mik allannguuteqarnissamik
kinguneqartussaq.
Tamatuma kingorna pi-
ngaaruteqarpoq periaatsip
atuinnarneqarnissaa, annikit-
sumik iluarsiisarnerit atorna-
veersaarlugit, maannakkut
aaqqissuussinermut aningaa-
satigullu siunissami atugas-
sanut naammaginanngitsunut
ilaajuartussat.
Ilinniartitsineq
Sulisitsisut statsministerillu
ataatsimiititaa assigalugit
OECD-mit pingaartinneqar-
poq ilinniartitaaneq. Taman-
na meeqqat atuarfianni aal-
lartinneqassaaq, taannami
suliassaminik tunutsiinnarpat
kinguneri tamarmik ajortun-
ngussammata. Ilinniartitaa-
nerit pitsanngortinnagit sulif-
fissaaleqineq qaangerumina-
atsinneqassaaq, Kalaallit
Nunaanni tunisassiornikkut
inuussutissarsiuteqarnerup
pitsaassusia pitsanngortikku-
minaassalluni, unammilleru-
minaassallutillu sulisut nioq-
qutissallu tikisinneqartartut.
Nalunaarusiami isornartor-
siorneqarpoq namminersor-
nerullutik oqartussat piumal-
luinnarmassuk ilinniartitaa-
nerit amerlanersaat Kalaallit
Nunaanniissasut. Taamatut
politikeqarnerup kinguneri-
saanik ilinniartitaanerit ajor-
tut akisuullu anguneqartar-
put.
- Ilinniartitaaffinni mikisuni
ilinniartitaaneq pitsaasoq a-
nguneqarsinnaanngilaq, nalu-
naarusiami allassimavoq. Ilin-
niameqarsinnaasut naammat-
tut pissarsiarineqarsinnaan-
ngillat, pisariillisameqanngin-
neratalu akisutittarpaa.
- Taamaattumik annertusi-
galuttuinnartumik Kalaallit
Nunaata inuusuttut nunanut
allanut ilinniariartortillugit
aallartittalertariaqarpai - pi-
ngaartumik Danmark-imut,
nalunaarusiami allassima-
voq. Pitsaaneruvoq - akikin-
nerullunilu.
Assigiimmik
akeqartitsineq
Assigiimmik akeqartitsineq
pillugu apeqqummi nalunaa-
rusiaq manna tikillugu taku-
sartakkatsinnit annertuneru-
sumik samminnippoq.
Aningaasarsiornermik ili-
simasallit inuussutissarsiuti-
nillu ingerlatsisut Kalaallit
Nunaanneersut ukiut marlus-
suit matuma siorna assigiim-
mik akeqartitsinerup atorun-
naarsinneqarnissaanik inas-
suteqartut nalunngilluinnar-
paat tamatuma politikerinut
»tunineqarnissaa« ajornaku-
soortorujussuusoq.
Taamaattumik suleqati-
giissitap siunnersuutigaa, il-
loqarfiit annerit (alliartortin-
neqartussat) assigiimmik
akeqartitsinerup atorunnaar-
sinneqameragut isorliuneru-
sunut »aningaasanik nassitsi-
sarunnaartussat« akileraaru-
serneqassasut, taamaalilluni
isorliunerusuni akigitinne-
qartut maannakkutut anner-
tussuseqaannaqqullugit. Ta-
matumani iluanaarutaassaaq
illoqarfinni alliartortinneqar-
tussani annikinerusumik ani-
ngaasartuuteqalerneq piler-
sitsissammat amerlanerusu-
nik aningaasarsiulernermik,
tungaviusussamik inuussu-
tissarsiutitigut suli alliartor-
titsinermik.
Nalunaarusiaq OECD-
meersoq suli ingerlaqqippoq.
Tamatumani isumaqartoqar-
poq killilersorneqanngitsu-
mik tuniniaasarfiit unammil-
lemerullu sunniutaassa unit-
sikkallarneqarnissaat navia-
nartoq, nunap ilaani pineqar-
tumi annertunerusumik aki-
leraarusiinikkut.
Nalinginnaasumik ineriar-
torfinni akigititaasut atuuti-
tiinnamerat aningaasalersor-
neqartariaqarpoq pisortat
aningaasartuutaasa annikilli-
sinneqarnerisigut, ilaatigut
assigiimmik akeqartitsinerup
atorunnaarnerata kinguneri-
saanik aningaasartuutit anni-
killineratigut, ilaatigullu ani-
ngaasarsiornerup tungaatigut
nutaamik aaqqissuussivinni
aningaasatigut iluanaarutinit,
soorlu ineqarnermut akiliuti-
vissat akilerneqartalernerisi-
gut (taamaalilluta ineqar-
nermut akiliisalissaagut ani-
ngaasartuutiviusut tunngavi-
galugit).
Aamma nassiussinermi as-
sigiimmik akeqartitsineq ato-
runnaameqassaaq, aammalu
niuernermi, angallannermi
nassiussinermilu kisermaas-
sinerit tamarmik atorunnaar-
neqassapput.
Nalunaarusiami annertuu-
mik sammineqarpoq mianer-
soqqussutigineqarmat akis-
sarsiat annertuallaarnerat,
OECD isumaqarmat taman-
na Kalaallit Nunaanni anin-
gaasatigut ajornartorsiute-
qarnermi pingaamerpaasoq.
Aktietigut ingerlatsiviit
Aamma namminersornerul-
lutik oqartussat inuussutis-
sarsiornermut akuunerat
ajomartorsiutaavoq, pingaar-
tumik aktietigut ingerlatsi-
vissuit, nalunaarusiami siun-
nersuutigineqartut nammi-
nersortunit taarserneqassa-
sut.
Pilersuinermik pisussaati-
taaneq pisortat ingerlatiin-
nassavaat, ajornanngippat
namminersortunut suliassiis-
sutigineqarluni, qulamaame-
qarsinnaammat isorliuneru-
suni pilersuinerup akikinne-
runeranik. Kiffartuussinissa-
mik isumaqatigiissutit tun-
ngaviatigut akornutissaqan-
ngillat, kisiannili ingerlatsi-
vissuit pisortanit pigineqartut
tassaassanngillat pisortanik
isumaqatigiissuteqartartut.
Nalunaarusiami illersorne-
qarpoq aaqqissuussinerit pe-
riaatsillu siuariartorfiusut.
Assersuutigalugu OECD-
meersut nalunaarusiortut
sakkortuumik akerleraat inu-
ussutissarsiutinik ingerlatsi-
sut sulisullu Kalaallit Nu-
naanni najugaqartut illersor-
neqarnerat. Avataanit pisu-
nut unammillernermi ajor-
nartorsiutit pilersinnaasut
qaangerniarneqartariaqarput
pikkorissarnikkut aamma
iluaqutissat atorluarniameri-
sigut pigineqareersut Kalaal-
lit Nunaanni oqaatsinik ilisi-
masaqarnikkut suliassanillu
nalunngisaqarnikkut.
Avataanit aningaasanik pi-
lersomeqarneq iluaqutaavoq,
akornusersorneqartariaqar-
nanilu. Kalaallit Nunaanni
soqutigisat illersomeqamerat
anguniarneqanngikkaluartu-
mik sunniuteqarpoq Kalaallit
Nunaat mattunneqarmat atu-
garisaminut maannakkutut
ittunut, ineriartornissamut
periarfissaqarani, nalunaaru-
siami allassimavoq.
Suliffiit nunanit allaneer-
sunit pigineqartut Kalaallit
Nunaanni unammillemeq nu-
kittorsarsinnaavaat, unam-
millerneq ajornakusoorsinna-
asoq inuiaqatigiinni ikittuni
siammarsimasunilu, taman-
nalu pilersitsissaaq nunani al-
lani niuerfiusinnaasunik. Tu-
niaaffiusinnaasut allissapput
amerlillutillu, taakkulu u-
nammilliutigineqarnerat pi-
sariillisaanermik akissarsiallu
qaffariartorpallaannginneran-
nik pilersitsissapput.
Ataasiakkaat
Nalunaarusiaq OECD-meer-
soq annertoorujussuuvoq,
inuiaqatigiinnilu ingerlatanut
tamanut inassuteqarluni. Pif-
fissami aggersumi eqqartor-
neqartut ataasiakkaat AG-
mit sammineqartassapput,
taamalu politikerit sulianillu
ilisimasallit naliliisittarlugit,
aaqqissuussinerup allanngor-
tinneqarnissaata isumagine-
qamissaa pillugu, pisariaqa-
runartoq Kalaallit Nunaanni
aningaasarsiornerup ineriar-
tornerata allanngortinnissaa-
ni.
Qanorluunniillu pisoqara-
luarpat pisoqartariaqarpoq.
Aningaasarsiornerup inuus-
sutissarsiornerullu tungaati-
gut annikinnerusumik anner-
tunerusumillu inassutigine-
qartut tikkuarpaat Kalaallit
Nunaanni nutaamik politike-
qalernissaq, immaqa suli
uagut piareersimaffiginngi-
sarput.
Tamannali uterfigeqqikku-
maarparput.
Vidtrækkende forslag til ny økonomisk politik
OECD advarer Grønland imod økonomisk stagnation og tilbagegang
(JB) - OECD-rapporten om
de grønlandske finanser er
mere vidtrækkende end tidli-
gere kommentarer til den
økonomiske politik. Der er
på engelsk udsendt et samen-
drag af rapporten, som ende-
ligt overrækkes til landssty-
reformand Jonathan Motz-
feldt 18. maj og offentlig-
gøres i sin helhed på både
dansk og grønlandsk 20 maj.
Rapporten adskiller sig
ellers ikke særlig meget fra
de analyser, vi allerede ken-
der. Sammen med den grøn-
landske arbejdsgruppe, der
anbefalede afskaffelse af
ensprissystemet, statsmini-
sterens rådgivende udvalg
vedrørende Grønlands øko-
nomi og den grønlandske
arbejdsgiverforening har
OECD nu tilsluttet sig en
række anbefalinger om,
hvordan den økonomiske
politik i Grønland skal gribes
an. Nu er det kun politikerne,
der klamrer sig til den »gode,
gamle planøkonomi«.
OECD-rapporten går dog
længere end det, vi hidtil har
set, og den dokumenterer, at
der er et grundlæggende be-
hov for radikale samfunds-
strukturelle forandringer,
som ganske vist ikke kan
igangsættes på én gang uden
at skabe kaotiske tilstande på
en række samfundsområder.
Men der skal fastlægges en
langsigtet økonomisk poli-
tisk strategi, der indebærer
omfattende forandringer i
samfundet.
Herefter er det vigtigt, at
strategien fastholdes, og at
man afholder sig fra lapperi-
er, der blot vil hage sig fast i
den nuværende struktur og
dens umulige økonomiske
fremtidsudsigter.
Uddannelser
Ligesom både arbejdsgiverne
og statsministerens rådgiven-
de udvalg lægger OECD-rap-
porten vægt på uddannelser.
Det hele begynder med folke-
skolen, for hvis den svigter,
svigter alle de følgende led.
Og uden forbedrede uddan-
nelser er det vanskeligt at
komme arbejdsløsheden til
livs, forbedre effektiviteten i
de grønlandske produktions-
erhverv og klare sig i konkur-
rencen med importeret ar-
bejdskraft og ditto varer.
Rapporten kritiserer, at
hjemmestyret med djævelens
vold og magt vil have de fle-
ste uddannelser til at ligge i
Grønland. Den politik giver
nemlig dårlige, dyre uddan-
nelser.
- Det er umuligt, siger rap-
porten, - at sikre en høj kva-
litet på små uddannelsesin-
stitutioner. Der er ikke nær
det samme undervisningsres-
source til rådighed, og den
irrationelle drift gør den dyr.
- Derfor skal Grønland i
højere grad sende sine unge
på uddannelse i udlandet -
særligt i Danmark, fortsætter
rapporten. Det er bedre - og
billigere.
Ensprissystemet
I spørgsmålet om ensprissy-
stemet går rapporten noget
længere end de anbefalinger,
vi hidtil har set.
Den grønlandske arbejds-
gruppe af økonomer og
erhvervsfolk, der for et par år
siden anbefalede afskaffel-
sen af ensprissystemet, vid-
ste godt, at det er et forslag,
der er svært at »sælge« til
politikerne.
Derfor foreslog arbejds-
gruppen, at de større byer
(vækstområderne), der ved
ophævelsen af ensprisfor-
pligtelsen slipper for at »sen-
de penge« til yderdistrikter-
ne, belægges med en skat,
der skal sikre, at priserne i
yderdistrikterne fastholdes
på det nuværnede niveau.
Gevinsten kommer så, ved at
det generelt lavere omkost-
ningsniveau i de udvalgte
vækstbyer skaber en merind-
tjening, som begrunder den
fortsatte erhvervsmæssige
ekspansion.
OECD-rapporten går vide-
re endnu. Her mener man, at
det er farligt at dæmme op
for det frie markeds og den
frie konkurrences effekt ved
at indføre højere skatter i de
pågældende områder.
Fatsholdelsen af de eksi-
sterende priser i normal-
zonerne bør finansieres af et
fald i de offentlige udgifter,
dels foranlediget af det
omkostningsfald, som af-
skaffelsen af ensprissystemet
fører med sig og dels af
gevinsten på andre økonomi-
ske reform-områder som for
eksempel indførelsen af
kostægte huslejer (det vil
sige, at vi skal betale en
husleje, der svarer til de fak-
tiske omkostninger).
Også ensfragten skal af-
skaffes, og alle monopoler
ophæves indenfor handel,
trafik og fragt.
Rapporten bruger megen
plads på at advare mod det
høje løn-niveau, som OECD
mener er et af Grønlands
grundlæggende økonomiske
problemer.
Aktieselskaberne
Også hjemmestyrets engage-
ment i erhvervslivet er et pro-
blem, især de store aktiesel-
skaber, som rapporten fores-
lår afløst af privat handel.
Forsyningspligten skal
fortsætte i offentligt regi, men
gerne i privat entreprise, som
kan sikre den billigste forsy-
ning af yderområderne. Prin-
cippet bag servicekontrakter
er ikke forkert, men det skal
ikke være offentligt ejede
koncerner, der tegner kon-
trakter med det offentlige.
Rapporten går i det hele
taget ind for liberale struktu-
rer og principper. For eksem-
pel er folkene bag OECD-
rapporten stærkt imod be-
skyttelsen af herboende
erhvervsfolk og arbejdskraft.
Problemerne, som kan opstå
i konkurrence med udefra
kommende, bør klares med
dygtiggørelse og ved at
udnytte de fordele, man alle-
rede har gennem lokale
sprogfærdigheder og lokalt
knowhow.
Kapitaltilførsel udefra er et
gode, og der bør ikke opstil-
les hindringer for den. Be-
skyttelsen af grønlandske
interesser har den utilsigtede
effekt, at den fastlåser Grøn-
land til sin nuværende til-
stand uden muligheder for at
udvikle sig, siger rapporten.
Udenlandske virksomhe-
der i Grønland vil kunne
bidrage til at styrke konkur-
rencen, som ellers kan være
svær nok at gennemføre i de
meget små og spredte sam-
fund, landet er bygget op af,
og det vil skabe kontakter og
handelsforbindelser med ud-
landet. Markederne vil blive
større og flere, og konkurren-
cen om dem vil føre til øget
effektivitet og lavere løntryk.
Enkelte emner
OECD-rapporten er omfat-
tende og kommer med anbe-
falinger for samtlige sam-
fundsområder. AG vil i den
kommende tid tage enkelt-
emner op og få politikere og
fagfolk til at vurdere gennem-
førligheden af de strukturfor-
andringer, der åbenbart skal
til for at ændre den økonomi-
ske udvikling i Grønland.
Noget skal der under alle
omstændigheder ske. De
mere eller mindre vidtgående
anbefalinger fra alle indenfor
økonomi og erhvervsliv pe-
ger i retning af en ny grøn-
landspolitik, som vi muligvis
endnu ikke er modne til.
Men det kommer vi tilbage
til.