Atuagagdliutit - 13.05.1999, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 13. MAJ 1999 • 11
Boom i bolig-
byggeriet i Nuuk
Hjemmestyret og Nuup Kommunea
inviterer private til at være med til at
bygge 1200 nye boliger i løbet af seks
år i Nuuk
NUUK(LRH) - Det lyder
som et eventyr, men det er
ganske vist. Fra år 2002 og
seks år frem vil Nuup Kom-
muneas boligproblem stort
set være løst. Det er ihvert-
fald intentionerne bag en
aftale, som netop er indgået
mellem Nuuks borgmester,
Agnethe Davidsen og lands-
styremedlemmet for boliger
og infrastruktur, Steffen
Ulrich-Lynge.
- Nuup Kommunea og
landsstyreområdet for boli-
ger og infrastruktur er blevet
enige om at undersøge
mulighederne for kraftigt at
forøge boligbyggeriet i Nuuk
fra år 2002 og frem for at
afhjælpe den store boligman-
gel i Nuuk, oplyser Agnethe
Davidsen og Steffen Ulrich-
Lynge.
- Med udgangspunkt i
landsstyrekoalitionens sam-
arbejdsaftale om en særlig
indsats omkring boligområ-
det i Nuuk skal der udarbej-
des en handlingsplan, der
anviser en fremgangsmåde
til opførelse af cirka 1200
boliger i Qinngorput-områ-
det i en seks-årig periode.
En embedsmandsgruppe
får til opgave at have en
handlingsplan klar til efter-
året 1999 til endelig politisk
behandling i Landstinget og i
Nuuk Kommunalbestyrelse.
Bygges for lidt
- Det må konstateres, at der
bygges for få boliger i Nuuk,
og at det igennem de seneste
10 år stort set alene har været
hjemmestyret og Nuuk kom-
mune, der stod for finansie-
ringen af boligforsyningen,
siger de to.
- Samtidig må vi konstate-
re, at det gennemførte bolig-
byggerie i perioden kun lige
akkurat har udlignet den årli-
ge tilvækst i boligbehovet i
Nuuk.
- Nuuks befolkning er vok-
set med 740 personer inden
for de seneste ni år. Hvis
befolkningstilvæksten
fortsætter uændret, og der
fortsat kun tages 80 boliger i
brug om året, sådan som det
har været tilfældet i en
årrække, så vil kommunen i
2015 mangle 1800 boliger.
- Hvis boligmanglen skal
nedbringes og være afskaffet
inden for en overskuelig
årrække - for eksempel 10-
15 år - skal den årlige tilgang
af nye boliger være i størrel-
sesorden 170-200, oplyser
Agnethe Davidsen og Stef-
fen Ulrik-Lynge.
"s. •"!?£■
Ukioq 2008-mi inissiat nutaat 1200-t Nuummi Qinngorpumi
sananeqareersimassapput. Tamanna Namminersornerullutik
Oqartussat aamma Nuup kommuneata
isumaqatigiissutigaat, namminersortullu
aningaasaliinissaannut kajumissaarpaat.
12008 vil der være bygget 1200 nye boliger i Qinngorput
ved Nuuk. Aftalen er indgået mellem hjemmestyret og Nuup
kommunea, som søger private, der er interersserede i at
investere i projektet.
Private investorer
Det offentlige ejer og admi-
nistrer cirka. 85 procent af
boligerne i Nuuk.
- Det medfører blandt
andet ulemper i form af store
offentlige kapitalbindinger
og manglende fleksibilitet på
boligmarkedet. Mangel på
boliger virker også hæm-
mende på samfunds- og
erhvervsudviklingen og er
med til at fastholde en lav
mobilitet for befolkningen i
Nuuk.
- Aktivitetsniveauet inden
for byggeri og anlæg er højt i
disse år. Derfor vurderer vi,
at en forøgelse af boligbyg-
geriet fra det nuværende
niveau på cirka 80 boliger
om året til op mod 200 boli-
ger om året, vil resultere i
kapacitetsmangel. Vi skal
derfor sikre, at der bliver
balance mellem udbud af
egnede og byggemodnede
arealer, kapaciteten i bygge-
og anlægssektoren og tilveje-
bringelsen af kapital til
finansiering af et øget bolig-
byggeri. En langt højere
andel end hidtil bør samtidig
komme fra private finansie-
ringskilder, mener Agnethe
Davidsen og Steffen Ulrich-
Lynge.
- Foreløbig undersøgelser
peger på, at Qinngorput kan
bebygges med omkring 1200
boliger, hvis de i det væsent-
lige opføres som etage- og
rækkehuse, peger Agnethe
Davidsen og Steffen Ulrich-
Lynge på.
De to foreslår, at bebyg-
gelsen af Qinngorput-byde-
len tilrettelægges som én
samlet opgave, og bydelens
udbygning gennemføres på
5-6 år under ledelse af en
overordnet anlægsorganisati-
on.
- Samtidig bør det plan-
lægges sådan, at bebyggelsen
af bydelen bliver planlagt,
projekteret og udbudt som én
opgave, der opdeles i passen-
de årlige udbygningsetaper,
som omfatter omkring 200
boliger og relevante offentli-
ge institutionsbygninger.
Interessant for private
Agnethe Davidsen og Stef-
fen Ulrich-Lynge vurderer,
at Qinngorput-bydelen vil
være et interessant projekt
for private investorer, når det
bliver udbudt og gennemført
som én samlet opgave.
- Det vil også være en
løsning af en opgave, der sik-
rer professionel varetagelse
og hurtig gennemførelse af
den nødvendige boligudbyg-
ning.
- Den vil give optimale
muligheder for, at lokale
virksomheder og lokal ar-
bejdskraft kan deltage - ligs-
om det vil give optimale
muligheder for uddannelse af
lokal arbejdskraft blandt
andet som følge af opgavens
størrelse og tidsforløbet på 5-
6 år.
- Og så vil opgaven sikre
konkurrence i forbindelse
med licitationer. Det forven-
tes derfor at anlægsomkost-
ningerne vil kunne holdes på
et betydeligt lavere niveau,
end de anlægsomkostninger,
der har karakteriseret bygge-
og anlægsaktiviteterne i
Nuuk de senere år, siger
Agnethe Davidsen og Stef-
fen Ulrich-Lynge, som un-
derstreger, at det forøgede
boligbyggeri i Qinngorput
ved Nuuk skal ses som et
supplement til det nuværen-
de aktivitetsniveau i bygge-
og anlægssektoren i Grøn-
land.
Nuummi inissialiortitemerajussuaq aallartilarpoq
Namminersornerusut aamma Nuup Kommuneata namminersortut ukiut arfinillit
ingerlanerini Nuummi 1200-nik inissialioqqullugit kajumissaarpaat
NUUK(LRH) - Oqaluttuali-
aannartut nipeqarpoq, ilu-
moortuuvorli. Ukioq 2002-
miit ukiut arfinillit ingerla-
nemi Nuup kommuneani i-
nissaaleqinerup annertuner-
saa aaqqinneqarsimassaaq.
Tamanna Nuup borgmesteri-
ata Agnethe Danielsen-ip
aamma ineqamermut, attave-
qamermut pilersuinermullu
naalakkersuisup Steffen Ul-
rich-Lynge-p qanittukkut i-
sumaqatigissutaanni anguni-
agaavoq.
- Nuup Kommunea aamma
ineqamermut, attaveqarner-
mut pilersuinermullu naalak-
kersuisoqarfik isumaqatigiis-
suteqarput ataatsimoorlutik
misissomiarlugu periarfissa-
qamersoq ukioq 2002-miit u-
kiunilu tulliuttuni Nuummi i-
nissialiortitemerup annertuu-
mik annertusineqamissaanik,
Nuummi inissaaleqinerujus-
suaq ikiorsemiarlugu, Agnet-
he Davidsen aamma Steffen
Ulrich-Lynge ilisimatitsipput.
- Nuummi ineqamermut
tunngasut immikkut suliniu-
teqarfigineqarnissaannik
naalakkersuisooqatigiit sule-
qatigiinnissamik isumaqati-
giissutaat aallaavigalugu ili-
uusissamik pilersaarusiorto-
qassaaq, qanoq iliomikkut u-
kiut arfinillit ingerlanerini
Qinngorpumi illoqarfiup im-
mikkoortortassaani inissia-
nik 1200-t missaannik amer-
latigisunik sanaartortoqarsin-
naaneranik aqqutaasussamik.
Atorfilinnik suleqatigiissi-
taq suliakkemeqarpoq iliuu-
sissatut pilersaarusiomissa-
mik, taannalu naammassillu-
ni piareerneqassaaq 1999-
imi ukiakkut Inatsisartuni
aamma Nuup kommunalbes-
tyrelsiani naalakkersuinikkut
suliarineqartussanngorlugu.
Sanaartukkat
ikippallaarput
Oqaatigineqartariaqarpoq
Nuummi inissiat ikippallaar-
tut sanaartorneqartarmata,
aamma ukiut kingulliit qulit
ingerlanerini annertunerusu-
tigut taamaallaat Namminer-
sornerullutik Oqartussat
aamma Nuup Kommunea i-
nissialiortitememut aningaa-
salersuisuusimammata, mar-
luullutik oqarput.
- Kiisalu piffissami tassani
Nuummi inissialiarineqartut
ukiumut inissanik pisariaqar-
titsinerup annertuseriaataat-
tut amerlassuseqaqqatartarsi-
mapput.
- Ukiuni kingullemi quli-
ngiluani nuummiut 740-nik
amerleriarput, ukiunilu tulli-
uttuni innuttaasut amerliar-
tomerat allanngussanngippat,
tassa taamaallaat ukiumut
inissiat 80-t missaat naam-
massineqartaannassappata
atorneqalertarlutillu, soor-
lumi ukiuni arlaqaleqisuni
taamatut ingerlasoqarsima-
soq, maannakkut inissiat
1.200-t amigaataasut ukioq
2015-imi inissianik 1.800-nik
amerleriaqqissimassapput.
- Inissaaleqineq annikilli-
sinneqassappat ukiullu amer-
lavallaanngitsut ingerlanerini
- assersuutigalugu ukiut qulit
15-illuunniit - inissaaleqisue-
rutissappat ukiumut inissiali-
arineqartartut 170-200-nut a-
merlassuseqartariaqassapput,
Agnethe Davidsen aamma
Steffen Ulrich-Lynge ilisi-
matitsipput.
N amminersortut
aningaasaliisinnaasut
Pisortat Nuummi inissiat 85
procentiisa missaat pigaat al-
laffissomikkullu aqutaralugit.
- Tamatuma kingunerisar-
tagaasa ilagaat pisortat ani-
ngaasatigut annertuunik pi-
sussaaffiligaasamerat inissa-
qartitsinermilu eqarpallaar-
neq. Inissattaaq amigaataa-
nerat aamma inuiaqatigiit i-
nuussutissarsiutillu ineriar-
tortinneqarnissaannut akor-
nutaavoq, Nuummilu innut-
taasut nuttarsinnaassuseqan-
nginnerannut pissutaaqataal-
luni.
- Taamaakkaluartoq sa-
naartornermi suliassat ukiuni
makkunani annertupput.
Taamaammat naliliisoqarpoq
maannakkut ukiumut inissiat
80-it missaanniit 200-t tikil-
lugit inisialiortitemerup an-
nertusineqamera sanasussaa-
leqinermik kinguneqartus-
saasoq. Taamaammat qulak-
keemeqartariaqarpoq, nuna-
minertat naleqquttut illulior-
fissagissakkallu neqerooruti-
gineqarsinnaasut, sanaartor-
nermut tunngassueqartunik
suliassat aamma annertune-
rusumik inissialiortitilemis-
samut aningaasaliissutissa-
nik pissarsiniartarnerup,
maannamomit takku ilaat an-
nertunerungaartut aningaasa-
lersuisinnasunit namminer-
sortunit pissarsiarineqartaria-
qarlutik, akomanni oqimaa-
qatigiittoqalemissaa, Agnet-
he Davidsen aamma Steffen
Ulrich-Lynge isumaqarput.
- Qinngutsinnik misissui-
nerugallartut takutippaat,
Qinngorput inissianik 1.200-
t missaannik sanaartorfigine-
qarsinnaasoq, tassa taakku
pingaartumik qulariaatut ui-
guleriiaatullu sanaartorne-
qassappata, Agnethe David-
sen aamma Steffen Ulrich-
Lynge erseqqissaapput.
Siunnersuuteqarput, Qin-
ngutsinni illoqarfiup immik-
koortuata sanaartorfigineqar-
nissaa ataatsimut suliassatut
pilersaarusiomeqassasoq, il-
loqarfiullu immikkoortortaa-
ta sanaartorfigineqamera u-
kiuni tallimani-arfinilinni i-
ngerlanneqassasoq, pingaar-
nertut sanaartortitsivimmik
aqutsisoqarfilerlugu.
- Tamatuma saniatigut pi-
lersaarusiomermi illoqarfiup
immikkoortortaani sanaartu-
gassat suliassatut ataatsi-
moortillugit pilersaarusior-
neqarniassapput, suliarine-
qartussanngortinniarneqarlu-
tik suliariumannittussarsi-
uunneqamiassallutillu, ukiu-
mut sanaartugassat annertus-
susii naleqquttunut immik-
koortinneqartunik, inissanut
200-nut aamma pisortat sul-
lissiveqarfiinut amerlassusi-
lertarlugit.
N amminersortunut
soqutiginaatilik
Agnethe Davidsen aamma
Steffen Ulrich-Lynge nali-
liipput, Qinngorpumi illoqar-
fiup immikkoortortassaa a-
taatsimoortinneqarluni sulia-
riumannittussarsiuunneqale-
runi suliarineqalerunilu ani-
ngaaliisussanut namminer-
sortunut soqutiginaateqartoq.
- Suliassanik naammassin-
ninnermi ilaatigut inissiat pi-
sariaqartinneqartunik amerli-
sameqamerini suliamik ilisi-
masalinnik sulisoqarnissa-
mik sukkasuumillu ingerlan-
neqamissaanik isumannaari-
soqassaaq.
- Suliassanik naammassin-
ninnermi suliffeqarfiit suli-
sartullu maanimut peqataa-
nissaannut kiisalu sulisartut
maanimiut ilinniartitaanis-
saannut annertunerpaamik
periarfissiisoqassaaq - ilaati-
gut suliassat annertussusiisa
ukiunillu tallimaniit arfini-
linnut piffissaliinerup kingu-
nerisaanik.
Aamma suliassanik
naammassinninnermi suliari-
umannittussarsiuussinernut
atatillugu unammilleqatigiit-
toqarnissaanik isumannaari-
soqassaaq. Taamaammat
naatsorsuutigineqarpoq sa-
naartukkanut aningaasartuu-
tit sanaartukkanut aningaa-
sartuutigineqartartunit ukiuni
kingullemi Nuummi sanaar-
tomermi atuussimasunit an-
nertuumik appasinnemssap-
put, Agnethe Davidsen aam-
ma Steffen Ulrich-Lynge o-
qarput, erseqqissaatigaallu
Nuummi Qinngorpumi inis-
sialiortitemeq maanna Ka-
laallit Nunaanni sanaartor-
nermut ilaasutut isigineqas-
sasoq.
ASS./ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN