Atuagagdliutit - 13.05.1999, Blaðsíða 6

6 • TORSDAG 13. MAJ 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Peqqinnissaqarfiup Inatsisartuni eqqartomeqamissaa
- Peqqinnissaqarfiup kusanarsarnissaanut aningaasassaqanngikkutta, tulleriaarinissaq
ilinniartariaqarparput. Toqulersut imaluunniit ukiorpassuarni kalaallinik sullissisinnaasut
ikiussavagut?
(JB) - Innuttaasut politikeril-
lu naatsorsuutigisaasa peq-
qinnissaqarfiullu neqerooru-
tigisinnaasaasa akornanni
assigiinngissut annertoor-
suuvoq.
Politikerili tamatumani im-
mikkut inissisimasuusoq a-
taasiinnaavoq. Qanittoq tikil-
lugu Marianne Jensen akisus-
saaffeqarfigisani pillugu
saassutarineqartaqaaq. Maan-
na Alfred Jakobsen tassani i-
nissisimavoq, taassumalu u-
kiut ullullu ingerlanerini »i-
sattarneqalaartarnissani«
naatsorsuutigisinnaagunar-
paa.
Oqallisissiamut aallamiu-
tigalugu PA Consulting-ip
kalaallit peqqinnissaqarfiat
pillugu nalunaarusiaa atome-
qarpoq (siusinnerusukkut a-
viisikkut eqqartorneqartoq).
Inatsisartut upernaakkut a-
taatsimiinnerani eqqartome-
qassaaq, peqqinnissaqarfik
qanoq ililluni pitsaanerusu-
mik sullissisinnaalersinnaa-
nersoq, naalakkersuisunullu
ilaasortaq Alfred Jakobsen o-
qallisissiamik suliaqarsima-
voq.
PA Consulting-ip nalunaa-
rusiaani, oqallisissiatut sulia-
rineqartumi oqaatigineqar-
poq, peqqinnissaqarfik qallu-
naat/nunat avannarliit sullis-
sinerannut nallersuussinnaa-
lissaguni 800 millioner ko-
HOTEL
9 SMÅ HJEM
En uge i København med eget
bad og toilet, TV, bar, køleskab
og telefon, fælles moderne
køkken og vaskeri. Alt indret-
tet i herskabsejendom. Bo luk-
sus til lavpris ved Østerport st.
Vi er baseret på langtidsudlej-
ning.
Kontoret er åbent hverdag 9-17.
Priser på værelser:
Enkelt pr. uge .Kr. 2.415,-
Enkelt for 1 nat ... Kr. 395,-
Dobbelt pr. uge ... Kr. 3.115,-
Dobbelt for 1 nat . Kr. 495,-
Alle priser er ind. morgenmad.
Hotel-lejligheder:
Med eget køkken, bad og
toilet med adgang til maskin-
vaskeri.
1 -værelses beregnet for
1 person, pr. uge .Kr. 2.415,-
1 -værelses beregnet for
2 personer, pr. uge Kr. 3.115,-
Spisekøkken beregnet for
2 personer, pr. uge Kr. 3.304,-
2-værelses pr. uge Kr. 3.626,-
Hotel-lejlighed beregnet for
4 personer, pr. uge Kr. 3.990,-
Alle priser er exd. morgenmad.
I vort annex:
Tagensvej 43, Thorsgade 99-
103, 2200 København N.
2- værelses hotel-lejlighed
beregnet for 3 personer med
brusekabine pr. uge Kr. 2.415,-
3- værelses hotel-lejlighed
beregnet for 6 personer
pr. uge..........Kr. 3.990,-
Brochure tilsendes.
HOTEL 9 SMÅ HJEM
Classensgade 40
DK-2100 København 0
Tlf. 35 26 16 47
Fax 35 43 17 84
Internet www.9smaahjem.dk
E-mail salg@smaahjem.dk
ruuninik aningaasaliiffigine-
qartariaqartoq. Tamanna a-
nguneqarsinnaanngilluinnar-
tutut naatsorsuutigineqarmat
politikerit oqallinnissaat pi-
sariaqartinneqarpoq, peqqin-
nissaqarfiup siunissami pits-
aassusissaanik paasisaqarfiu-
sumik.
Peqqinnissaqarfik pillugu
naatsorsuutit peqqinnissaqar-
fiullu pisinnaasaasa akornan-
ni assigiinngissutsit nalunaa-
rusiaq malillugu millisinne-
qartariaqarput peerluinnarne-
qarlutilluunniit, tamannalu
pisinnaanngippat peqqinnis-
saqarfimmut aningaasaliissu-
tit annertusiartorujussuaan-
narnissaat sioorassutigine-
qarsinnaavoq. Taamaak-ka-
luartorlu innuttaasut peqqin-
nissaqarfiup sullissinerlun-
nera naammagittaalliutigiu-
artussaavaat.
Tulleriiaarisoqanngilaq
Pissutsit maannatut itsillugit
peqqinnissaqarfiup aningaa-
saqamerata aqunnissaa ajor-
narluinnarpoq. Maannamut
aningaasaliissutit killilikkat
malillugit sulisoqartarsima-
voq, taamaalillunilu Kalaallit
Nunaata aningaasaliissutigi-
sinnaasai sinnerlugit atuiso-
qarsinnaanani. Tassa pisaria-
(JB) - Der er et stort gab
mellem det, der forventes fra
borgernes og politikernes
side og det, sundhedsvæsenet
reelt er i stand til at tilbyde.
Men én politiker har en
særstilling i det forhold. Ind-
til for nylig var det Marianne
Jensen, der fik mange øre-
tæver for sit ansvarsområde.
Nu er det Alfred Jakobsen,
og mon ikke også han kan se
frem til »et par flade« gen-
nem år og dag. Sundheds-
væsenet er øretævernes hol-
deplads, og det bliver der
næppe lavet om på lige med
qartitsineq aningaasat amer-
lassusissaannut aalajangii-
suusarsimanngilaq.
T aamaakkaluartorli.
Peqqinnissaqarfik ukiup a-
ningaasaliiffiusup ingerlane-
rani aningaasaliissutinut ta-
piissutissanik qinnuteqartar-
nermi ingasannerpaasarsima-
voq, taamaalillunilu ukiup
naalemerani unikaallarujus-
suarnissaq pinngitsoorneqar-
tarsimalluni. Allatut oqaati-
galugu minnerpaamilluunniit
tu 1 leri i aari soqaran i.
Tamakku tamarmik poli-
tikkikkut isummerfigisaria-
qarput - allarpassuartigullu.
Tassami peqqinnissaqar-
fimmut aningaasaliissutaa-
sartut killilikkatut ingerlaju-
assappata, qanoq tulleriiaari-
nissaq pillugu erseqqissaa-
nissaq pisariaqarluinnaler-
tussaavoq. Tamatumani toq-
qaasinnaanissaq tunngavius-
saaq. Assersuutigalugu ani-
ngaasat tassangaannaq inuu-
nermik ulorianartorsiorfiusu-
mik ajoqusertunut atomeqas-
sappat, imaluunniit »piffis-
saq ungasinnerusoq eqqar-
saatigalugu« aningaasaliis-
saagut.
Tamanna Inatsisartuni i-
laasortanut oqallisissaqqip-
poq.
det samme.
Indledningsafsnittet er et
citat fra PA Consultings rap-
port om det grønlandske
sundhedsvæsen (tidligere ud-
førligt omtalt her i avisen -
red.). På Landstingets forårs-
samling er der lagt op til en
debat om, hvordan effekten
af sundhedsvæsenet kan
øges, og landsstyremedlem
Alfred Jakobsen har udarbej-
det et debatoplæg.
Rapporten fra PA Consul-
ting, der er det egentlige
debatoplæg, anslår, at sund-
hedsvæsenet skulle tilføres
Eqqartugassat
aala j angersimasut
Naalakkersuisunut ilaasortaq
Alfred Jakobsen eqqartugas-
sanik aalajangersimasunik
saqqummiussaqarpoq, Inat-
sisartuni oqallisigineqartus-
satut kissaatigisaminik:
- Peqqinnissaqarfik arlalit-
sigut ajornartorsiorpoq, oqar-
poq. - Taakkulu tamarmik
politikkikkut isummerfigisa-
riaqarput.
- Peqqinnissaqarfimmi su-
lisoqarneq innuttaasut pitsaa-
sumik sullinneqamissaannut
annertunerpaamik pakkersi-
maarisuuvoq, Alfred Jakob-
sen oqarpoq.
- Tamanna peqqinnissa-
qarfiup ilusaata allanngorti-
terneratigut atugassarititaa-
sunik pitsaarnerujussuarmik
atorluaalernikkut aaqqinne-
qarsinnaavoq, assersuutiga-
lugu nunap immikkoortuinut
immikkoortiterinikkut, aal-
laqqaammut Qeqertarsuup
Tunuanut.
Aamma Alfred Jakobsen-
ip apeqqut ilungersunartoq,
naalungiarsuit toqusameran-
nut tunngasoq isummerfi-
geqquaa, 1991 -imiillu 1995-
imut kisitsisit malillugit naa-
lungiarsuit 1,000-it inunngo-
raangata toqusut 28,5-iusar-
yderligere 800 millioner kro-
ner, hvis målsætningen om et
sundhedsvæsen på dansk/ nor-
disk niveau skal opfyldes. Da
det regnes for komplet ureali-
stisk, er der brug for en poli-
tisk debat, der kan afklare,
hvad det fremtidige niveau for
sundhedsydelser skal være.
Gabet mellem forventnin-
gerne til sundhedsvæsen og
sundhedsvæsenets formåen
skal ifølge rapporten for-
mindskes eller helt fjernes, og
hvis ikke det sker, kan man
frygte et sundhedsvæsen, der
til stadig har behov for kraf-
tigt forøgede bevillinger. Og
alligevel vil borgerne blive
ved med at udtrykke utilfreds-
hed med, at sundhedsvæse-
nets ydelser er for ringe.
Ingen prioritering
Som det er i øjeblikket, er
sundhedsvæsenet umuligt at
styre økonomisk. Der har
hidtil været arbejdet med
rammebevillinger, og det vil
sige, at der ikke har været
flere penge, end Grønland
har råd til. Det er altså ikke
behovet, der har bestemt,
hvor mange penge, der var til
rådighed.
Og alligevel.
Sundhedsvæsenet har
nemlig (om nogen) været en
dygtige til i løbet af fi-
nansåret at bede om tillægs-
bevillinger, så man har und-
gået at bremse markant op i
den sidste del af året. Med
andre ord prioriteres der ikke
det mindste.
simapput. Piffissami tassani
Danmark-imi kisitsisit 5,0-
iusimapput.
Aammattaaq nakorsaatinut
pisiassanut ataatsimiititaliap
annertusinissaa Alfred Ja-
kobsen-ip siunnerfigaa, peq-
qinnissaqarfiup nakorsaati-
nik nalinginnaanerusunik a-
tuineq sipaarfigsinnaamma-
gu-
Inatsisartunilu oqallisigi-
neqartussatut annertuutut Al-
fred Jakobsen-ip naggasiuti-
gaa, Danmark-imut katsor-
sartikkiartortut amerliartuin-
nartut annertuumik aningaa-
sartuuteqarfigineqartarnerat.
Tamatuma ilaatigut kingune-
risaanik Kalaallit Illuat ma-
linnaasinnaajunnaarpoq.
Taamaammat nakkorsiat a-
kunnittarfinnut inissinneqar-
tartut amerliartuinnarput, ta-
mannalu peqqinnissaqarfim-
mut aningaasatigut annertuu-
mik artukkiisuuvoq.
Aningaasanut tunngasut
Peqqinnissaqarfik 1999-imut
aningaanut inatsimmi 669,8
millioner koruuninik immik-
koortitsivigineqarpoq. Akis-
sarsianut 374 millionit ator-
neqassapput (taakkunannga
20 millionit ineqarnermut a-
kiliutissatut immikkoortinne-
Alt dette bør der tages
politisk stilling til - og meget
mere.
For hvis bevillingen til
sundhedsvæsenet fortsat skal
være en rammebvilling, er
det simpelthen nødvendigt at
gøre det helt klart, hvordan
man skal prioritere. Det
handler grundlæggende om
at vælge. Skal man for
eksempel vælge at bruge
penge efter et akut, livsnød-
vendigt kriterie, eller skal vi
»investere langsigtet«?
Der bliver noget for lands-
tingsmedlemmerne at drøfte.
Konkrete emner
Landsstyremedlem Alfred
Jakobsen har desuden opstil-
let nogle konkrete emner,
som han ønsker, at Landstin-
get skal diskutere:
- Sundhedsvæsenet står
overfor en række problem-
stillinger, siger han. - Og de
kræver alle en politisk stil-
lingtagen.
- Personalesituationen i
sundhedsvæsenet er en af de
største hindringer for at give
befolkningen en ordentlig
sundhedsbehandling, siger
Alfred Jakobsen.
- Det kan vi imødekomme
ved at udnytte resourceme
betydeligt bedre ved at struk-
turere sundhedsvæsenet an-
derledes, for eksempel gen-
nem en regionalisering, først
i Diskobugten.
Alfred Jakobsen vil også
have taget stilling til alvorli-
ge spørgsmål som spædbøm-
Naalakkersuisunut
ilaasortap Alfred Jakobsen-
ip peqqinnissaqarfiup
siunissami suliassaanik
Inatsisartut tulleriiaareqqul-
lugit qinnuigai.
Landsstyremedlem Alfred
Jakobsen vil have
Landstinget til at prioritere
sundhedsopgaverne i
fremtiden.
qassapput) ingerlatsinermul-
lu 308 millionit atorneqassal-
lutik.
Peqqinnissaqarfiup ani-
ngaasartuutissaanit amerla-
suut katsorsaanermut tun-
ngasuunngillat - toqqaannan-
ngitsumik pinngikkunik. As-
sersuutigalugu 1998-imi
napparsimasut sulisullu a-
ngalanerinut aningaasartuutit
81 millioner koruuniusimap-
put.
dødeligheden, der for årene
1991-1995 har været 28,5 pr.
1.000 levendefødte. I Dan-
mark er tallet 5,0 i samme
periode.
Alfred Jakobsen lægger
desuden op til, at udvalget af
håndkøbsmedicin øges, så
sundhedsvæsenet kan spare
penge på det mere elemen-
tære medicinforbrug.
Og som en sidste væsent-
lig ting, Landstinget skal
drøfte, nævner Alfred Jakob-
sen, at der bruges mange
penge på at sende et stigende
antal patienter til behandling
i Danmark. Det indebærer-
blandt andet, at grønlænder-
hjemmet ikke kan følge med
i efterspørgslen. Derfor ind-
kvarteres flere og flere pati-
enter på hotel, og det er en
alvorlig økonomisk belast-
ning for sundhedsvæsenet.
Lidt om penge
Sundhedsvæsenet belaster i
1999 finansloven med 669,8
millioner kroner. Lønninger-
ne koster 374 millioner kro-
ner (heraf trækkes 20 millio-
ner i husleje) og øvrige
driftsudgifter 308 millioner.
En stor del af sundheds-
væsenets udgifter har ikke - i
bedste fald kun indirekte -
noget med patientbehandling
at gøre. Det gælder for ek-
sempel transportudgifterne,
som for patienter og persona-
le i 1998 løb op i 81 millio-
ner kroner.
GÆSTEBOLIGER HOTELLEJLIGHEDER
Skal du til Aasiaat?
Vi tilbyder:
Hotellejligheder
Hotelværelser
Gæsteboliger
med alle moderne faciliteter
Pris fra kr. 575,- pr. døgn
Ring og hør nærmere
. AU prøve?
pantere k*
•V^ptøve igen'.
Vi har også helårs vandrehjem.
■■»■■■■i
wri
Rengøringsselskabet
Box 66 • 3950 Aasiaat
Tlf, 89 21 95
Fax 89 29 87

Rengøring • Systue • Flytteforretning • Hotellejligheder
DSV Samson Transport • Securitas
Sundhedsvæsenet til principdebat i Tinget
- Når vi ikke har penge nok til et forgyldt sundhedsvæsen, må vi lære at prioritere. Skal vi
hjælpe døende eller dem, der kan tjene Grønland i mange år?
ASSJ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN