Atuagagdliutit - 13.07.1999, Side 2

2 • TIRSDAG 13. JULI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
I debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqamikkuliuunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngomeq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske intéresser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Lis Brandt, lokal 36
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
UtertoK Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Anders Vælds, lokal 26
Qarasaasiaqarfimmit
paasissutissat aniasut
Inatsisartut allattoqarfiat politiinut nalunaaruteqartoq, paasissutissanillu
tigooraasimasoq nassaariumallugu Namminersornerullutik Oqartussani
annertuumik misissuisoqalersoq
(EE) - Namminersomerusuni
qarasaasiaqamermut immik-
koortortaqarfimmi aprilimili
paasineqarpoq, qitiusumik
allaffeqarfimmi qarasaasiat
ilaannit paasissutissanik u-
nioqqutitsisumik tigooraaso-
qartoq. Paasissutissanik ania-
titsineq unitsinneqarpoq, ki-
siannili Namminersomerusu-
ni oqartussaanerpaat - Naa-
lakkersuisunut siulittaasup
allattoqarfia - kalerrissallugu
puigomeqarpoq.
Namminersomerusuni pi-
sortanut qullersaagallartoq
Solja f Olavsduvo oqarpoq,
paasissutissanik tigooraaneq
qullersanut nalunaarutigine-
qarsimanngitsoq.
- Tamanna tallimanngor-
mat radiuaviisikkut tusar-
para, taama oqarpoq.
Aamma taama tusagaqarpoq
Inatsisartut siulittaasuat Johan
Lund Olsen. Tamanna ingasag-
igamiuk qarasaasiaqarfimmi
pisortaq oqaloqatigereerlugu
aalaj angerput politiinut naluna-
aruteqarumallutik.
- Inatsisartut sinnerlugit
taamaaliorpunga, taama o-
qarpoq.
Paasissutissarpassuit
Erseqqissumilli paasineqan-
ngilaq paasissutissanik ti-
gooraasup politiinut nalunaa-
mtigineqartup suut tigoorar-
simanerai. Allattoqarfimmi
aamma qarasaasianut immik-
koortortaqarfimmi qarasaa-
sianik ilisimasaqarluartut
erseqqissumik oqaatigisin-
naanngilaat unioqqutitsisu-
mik tigooraasup suut tigoo-
rarsimanerai.
Namminersomemsut qara-
saasianut immikkoortorta-
qarfiannit qarasaasiat tamar-
mik atassuteqarfigineqarsin-
naapput.
Qarasaasianut immikkoor-
tortaqarfiup aamma kiffar-
tuuttarpai qarasaasiaqarfiit
namminersornerusunut ata-
sut, soorlu Dronning Ingrid-
ip Napparsimmavissuani
atortut napparsimasut nappa-
ataannik allattuifigineqarsi-
masut. Taamatulli kiffar-
tuussineq namminersomem-
sut allaffeqarfiannit toqqaan-
nartumik isumagineqarsin-
naanngilaq. Qarasaasianik
atuinermik akisussaasoq
napparsimmavissuarmut or-
nigulluni kiffartuussisaria-
qarpoq, ilisimannittumik ila-
qartarluni, pineqartup qara-
saasiamut isemeranik nakku-
tilliisumik.
Sulisoqarnermut Pisorta-
qarfiup WordPerfect-imik
atortui, akissarsianulli paa-
sissutissat pinnagit, qaraa-
saasiaqarfimmit Kimik-mit
suliarineqartarput.
Pisortaqarfinnilu tamani,
pingaartumik WordPerfect-
imik atortut, qarasaasiaqar-
nermut immikkoortortaqar-
fimmit attavigineqarsinnaap-
put. Pisortaqarfinnili atortut
ilaat iserfigineqarnissamut
isumannaallisaateqarput.
Pingasuinnaat isersin-
naasut
Namminersornerusut qara-
saasianut immikkoortorta-
qarfianni atortut assigiinngit-
sut marluupput. Atortunut
teknikerit pingasuinnaat
namminersorusuni atortunut
tamanut atassuteqarsinnaap-
put. Atortunut teknikerit allat
killilimmik atassuteqarsin-
naallutik.
Atuinermik ilisimasaqar-
luartut pingasut saniatigut
namminersomerusuni sulisut
allat atortunut isersinnaan-
ngillat, allaat qitiusumik al-
laffissomermi pisortaaneq
Naalakkersuisut siulittaasua-
ta allattoqarfiani pisortaq
isersinnaanani.
Inatsisartunut ilaasortat
Inatsisartut allattoqarfiat isu-
mannaallisaanermut atorto-
qarpoq, qarasaasianik kiffar-
tuussinerit tamaasa isissutis-
saq password allanngortinne-
qartarluni.
Inatsisartunulli ilaasortat
qarasaasiamik atuineranni
iserluni paasissutissanik aal-
lersinnaaneq ajomannginne-
ralaarsuuvoq, WordPerfect-
inik atugaqamerat pissutiga-
lugu.
Inatsisartut siulittaasuat
isumaqarpoq, inatsisartunut
ilaasortat sinnerlugit qanoq
iliuuseqartariaqarluni.
- Anders Nilsson-ip allaffi-
gaatigut minnerpaamik mar-
luk namminersomemsut qa-
rasaasiaqarfiannut isersin-
naasimasut.
- Unioqqutitsisumillu atui-
soq kinaanersoq allaaserisi-
mavaa. Taamaattumik aala-
jangiuppara politiinut nalu-
naamtigineqamissaa, allatto-
qarfik minnemnngitsumillu
inatsisartunut ilaasortat iller-
sommallugit.
- Tamanna tallimanngor-
mat ingerlaannaq isumagaa-
ra, politimestereqarfimmut
nalunaaruteqamikkut, Johan
Lund Olsen oqarpoq.
Misissuineq annertooq
Namminersomemsuni pisor-
tanut qullersaagallartoq Sélja
i 6lavsduvo qarasaasianut
immikkoortortaqarfimmi mi-
sissuinermik aallartitsivoq.
- Ilisimatinneqarpunga qa-
rasaasianut immikkoortorta-
qarfiup unioqqutitsisumik atu-
isoq paasiniarsinnaagaat, ilu-
mut unioqqutitsisumik atuis-
oqarsimappat. Imaas-
sinnaavormi inuit kukkussu-
teqarsimasut, atuisup peeme-
qamissaa puigomeqarsimallu-
ni, Sélja I Olavsduvo oqarpoq.
Imaassinnaavoq atuisoq
namminersomemsuni suli-
suut ilaagigaat. Tassami qi-
tiusumik allaffeqarfiup qara-
saasiaa atomeqarsimammat.
Pisortaagallartup erseqqis-
saatigaa, namminersomem-
sut qarasaasiaqarfiat atomer-
lunneqarsimappat, pineqar-
toq politiinut nalunaarutigi-
neqassasoq.
Misissuineq aallartippaa,
qarasaasianullu immikkoor-
tortaqarfiup neriorsimavaa
atortoq file misissomeqassa-
soq, taamaalilluni unioqqu-
titsilluni isersimasoq sumiis-
simanersoq qanorlu amerlati-
gisoriarluni isersimanersoq
paasineqarsinnaaqqullugu.
S61ja I 6lavsduvo-p ilan-
ngullugu erseqqissaatigaa,
misililluni misissuisarnerit
unioqqutitsisumillu atuinerit
nalunaarutigineqartarnerat
sakkortusineqassasut. Qara-
saasianut immikkoortorta-
qarfimmi pisortat aprilimili
ilisimasimavaat unioqqutitsi-
sumik atuisoqarsimasoq.
Aatsaallu qaammatit pinga-
sut qaangiummata nammi-
nersornerusuni oqartussaa-
nerit paasissutissinneqarput.
- Periaatsit sakkortusine-
qassapput, siullermilli paa-
seqqaassavarput ilumut qa-
rasaasiat iserfigineqarsima-
nersut, taama oqarpoq.
Læk i Hjemmestyrets EDB-system
Landstingsbureauet har indgivet politianmeldelse, og en omfattende intern undersøgelse er
sat igang i Hjemmestyret for at finde hackeren
(EE) - Allerede i april fandt
Hjemmestyrets EDB-afde-
ling ud af, at en ulovlig bru-
ger fra én af centraladmini-
strationens PC-ere havde
hacket sig ind på systemet.
EDB-afdelingen lukkede
lækket, men glemte at indbe-
rette det til Hjemmestyrets
øverste ledelse i landsstyre-
formandens sekretariat.
Fungerende administreren-
de direktør for Hjemmesty-
ret, Solja I Olavsduvo, siger
at ledelsen ikke blev infor-
meret om hackeren.
- Jeg måtte høre det i ra-
dioavisen i fredags, siger
hun.
Det gjorde Landstingets
formand Johan Lund Olsen
også. Han tog det så alvor-
ligt, at han besluttede efter
konferering med bureaudi-
rektøren at indgive politian-
meldelse.
- Det gjorde jeg på Lands-
tingets vegne, siger han.
Mange oplysninger
Det fremgår dog ikke helt
klart, hvad det er denne poli-
tianmeldte hacker har været
i. Hverken sekretariatet eller
EDB-afdelingens superbru-
gere kan svare entydigt på,
hvad denne ulovlige bruger
har haft adgang til, men det
ligger på superbrugemiveua.
De har adgang til hele
Hjemmestyrets EDB-system.
EDB-afdelingens super-
brugere servicerer også for-
skellige EDB-systemer i
Hjemmestyrets regi, som for
eksempel Dronning Ingrids
Hospitals system med jour-
naler. Men det er et system,
der ikke kan serviceres fra
Hjemmestyret. Den system-
ansvarlige må tage på DIH
og servicere med et vidne på,
som skal kontrollere ved-
kommendes adgang.
Desuden er der adgang til
Personaledirektoratets
Wordperfektfiler, men dog
ikke lønoplysninger, som
EDB-firmaet Kimik service-
rer.
Superbrugerne har også
adgang til samtlige direktora-
ter, og hovedsagelig Word-
perfectfiler. Der er dog sik-
kerhedsniveauer på visse dele
af Direktoraternes systemer.
Kun tre har adgang
Der er to niveauer for bruge-
re i Hjemmestyrets EDB-
afdeling. Kun tre systemtek-
nikere har adgang til hele
Hjemmestyret. Alle andre
systemteknikere har begræn-
set adgang.
Udover de tre superbruge-
re, er der ingen i hele Hjem-
mestyret, der kan gå ind i
hele systemet, ikke engang
centraladministrationens
øverste ledelse i landsstyre-
formandens sekretariat.
Landstingsmedlemmer
Landstingsbureauet har et
sikkerhedssystem, hvor
bureauet ændrer sit password
efter en servicering.
Men Landstingsmedlem-
mernes brug af EDB er bety-
delig nemmere at hacke sig
ind på, fordi de bruger Word-
perfect-filer.
Landstingsformanden
understreger, at han på vegne
af en henvendelse fra et
landstingsmedlem måtte
handle.
- Anders Nilsson skrev til
os, at mindst to havde haft
adgang til hele Hjemmesty-
rets EDB-system.
- Han havde også navngi-
vet denne ulovlige bruger.
Derfor besluttede jeg at ind-
give politianmeldelse, for at
beskytte bureauet og ikke
mindst landstingsmedlem-
merne.
- Det gjorde jeg prompte i
fredags, hvor jeg indgav en
anmeldelse til politimeste-
ren, siger Johan Lund Olsen.
En stor undersøgelse
Hjemmestyrets fungerende
øverste direktør, Solja I
Olavsduvo, har igangsat en
undersøgelse i EDB-afdelin-
gen.
- Jeg har fået at vide, at
EDB-afdelingen vil kunne
indkredse denne ulovlige
bruger, hvis vedkommende
eksisterer. For det kan nem-
lig godt vise sig, at det er en
menneskelig fejl, hvor man
har glemt at slette en bruger,
siger Solja I 6lavsduvo.
Ikke udefra
Det er formentlig en bruger,
som måske kan være en af de
ansatte i Hjemmestyret. Det
er ihvertfald én, som har
brugt en af centraladmini-
strationens computere.
Den fungerende direktør
understreger, at hvis det dre-
jer sig om misbrug af Hjem-
mestyrets EDB-system, så
vil der blive indgivet en poli-
tianmeldelse mod vedkom-
mende.
Hun har iværksat under-
søgelsen, og EDB-afdelingen
har lovet hende, at undersøge
filen, så det kommer frem,
hvor hackeren har været i
systemet og hvor mange gan-
Solja I Olavsduvo under-
streger også, at både rutine-
checkene og indberetningen
af ulovlige brugere skal
strammes op. EDB-afdelin-
gens ledelse har åbenbart
vidst, at der har været en
ulovlig bruger siden april.
Og først tre måneder efter,
får Hjemmestyrets øverste
ledelse information om det.
- Det skal strammes op,
men første skal vi lige finde
ud af, om der overhovedet er
nogen, der har været i syste-
met, siger hun.
ASSJFOTO: AG