Atuagagdliutit - 13.07.1999, Page 5

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 13. JULI 1999-5
Perorsaasuni toqukkaa
Meeraanermiilli kamanneq nakkutigisinnaanngikkaanni
inuusuttut ilaat tatineqarnermikkut toqutsisinnaasarput,
amerlanertigulli imminornermik kinguneqartarpoq,
tarnit pissusaannik ilisimasalik Ernst Peilmann oqarpoq
NUUK (LRH) - Sap. akun-
nerani kingullermi marlun-
ngornerup pingasunngorne-
rullu unnuaanni bømehjemi-
mi najugaqartup 17-inik uki-
ullup perorsaasoq 54-inik
ukiulik aallaallugu toquppaa.
Aviisip aaqqissuunneqar-
nerata naammassinerani suli
saqqummiunneqanngilaq to-
qutsinermut suna pissutaa-
nersoq. 17-inik ukiulik aam-
ma 16-inik ukiulik børne-
hjemimi Uulinermiuni aam-
ma najugaqartoq sap. akun-
nerini sisamani tigummine-
qarallartussanngortinneqar-
put. 17-inik ukiulik toqutsisi-
masutut pisuutinneqarpoq,
16-inik ukiulik toqutseqataa-
simasutut pisuutinneqarluni.
Marluullutik politiinut nas-
suersimapput toqutsisuullu-
tik. ■
Pisuutinneqartut ukiukit-
suunerat paasiniaaqqinnis-
sarlu pissutigalugit eqqar-
tuussivimmi sassartinneqar-
nerat matut matoqqatillugit
pivoq.
T amaarsimaartu t
Nuup Kangerluani Sulugssu-
gutip Kangerluani pisuutin-
neqartut perorsaasut marluk
meeqqallu allat marluk ilaga-
lugit tammaarsimaarsimap-
put. Taanna 1991-imi Aasi-
veqarfmvoq.
Unnuap qeqqa qaangilaar-
toq Nuummi politiit Aasiaat
Radioannit nalunaarfigine-
qarput tammaarsimaarfimmi
toqutsisoqarsimasoq. Pujor-
pallaamera pissutigalugu po-
litiit aatsaat pingasunngor-
nermi ullaakkut qulingiluat
eqqaanni toqutsiffiusumut
apuussinnaasimapput. 17-
inik ukiullup børnehjemip
angallataa atorlugu aallarsi-
mavoq. Qulilli missaani
Nuummi ilaquttaminiittoq
nassaarineqarpoq.
llisimaneqanngilaq 17-inik
ukiullup perorsaasumik Finn
Carlsen-imik toqutsissutini
qoorortooq qanoq ililluni
pissarsiarisimaneraa.
Inuusuttut kamannerat
Pingasunngormat pisup alia-
nartup tusameqamerata ki-
ngoma amerlasuut apeqquti-
gisarsimavaat qanoq ililluni
taamatut pisoqarsinnaaner-
soq. Qanoq ilillutik inuusut-
tut ima nakkaassinnaatigip-
pat, allaat toqutsinermik ki-
nguneqartillugu? Tarnit pis-
susaannik ilisimasalik Ernst
Peilmann Ammassallup
kommuneani atorfilik aperi-
simavarput.
- Pisoq soorunami oqaase-
qarfigisinnaanngilara. Ki-
sianni kamanneq inuusut-
tuaqqat pigisaat tatineqamik-
kut nakkutigiuminaallisar-
poq, meeraanermiilli kaman-
nerup nakkutiginissaa ilik-
karsimanngikkaanni.
- Paasiuminarsillugu oqaa-
tigineqarsinnaavoq inuusut-
tut taamatut kamannermik
niaqormioqartut marluinnar-
nik periarfissaqarput. Ka-
manneq namminermut saa-
tinneqarsinnaavoq imminor-
nermillu kinguneqarsinnaal-
luni, aammali allamut saatin-
neqarsinnaavoq, taamalu to-
Inuusuttut kamannermik nakkutiginninnerm
ilikkarsimanngitsut tatineqartillutik imminut
naalakkersinnaajunnaartarput. Pingaartumil
nakkutiginninneq meeraanermit ilinniarsimanngiKKaanni,
tarnit pissusaannik ilisimasalik Ernst Peilmann oqarpoq.
Når unge, der ikke har lært at kontrollere deres
aggressioner, kommer i pressede situationer, kan de have
svært ved at styre sig. Specielt, hvis de ikke har lært det fra
barnsben, siger klinisk pyskolog, Emst Peilmann.
qutsinermik kinguneqarsin-
naalluni. Amerlanertigulli
imminornermik kinguneqar-
tarpoq, Ernst Peilmann oqar-
poq.
- Taamatut pisoqarsinnaa-
nera siulittuutigiuminaap-
poq. Taamaattorli oqartoqar-
sinnaavoq maluginiarneqar-
sinnaammat kamannermik
imminut tutsitsineq immi-
nornermik kinguneqarsin-
naammat, kamannermilli
allanut tutsitsisut kamanner-
tik takutinniartarlugu. Taa-
maattulu avatangiisiminnut
navianarsinnaasarput.
- Amerlanertigut inuusut-
tut taamaattut siomagut ka-
mannermik takutsitsereertar-
put. Qaqutigoortorujussuu-
voq inuusuttoq kamannermik
imminut tutsitsisoq allanut
kamanniartartoq. Tatineqar-
nerli annertuallaalerpat qi-
suariartarput.
Nalinginnaavoq
Nalinginnaavoq inuusuttut
kamallutik perorsaasunik su-
lisulluunniilluunniit allanik
qanigisaminnik saassussisar-
nerat.
- Ukiut arlallit matuma
sioma inuusuttut marluk mi-
sissorsimavakka, aappaata
ataatassaanik toqutsisut. Nu-
kappiaqqap kammalaataata
ataatassaa toquppaa. Taama-
tulli kamanneq meeraanerup
nalaaniilli alliartorsimavoq.
Meeraanermi kamanneq an-
nertusiartortarpoq, tassan-
ngaannarlu saqqummertarlu-
ni. Akuttunngitsumik taku-
neqartarpoq qanigisat taama-
tut pineqartartut, angusinnaa-
sat, amerlanertigut tassaasar-
tut qanigisat. Kamanneq pio-
reersoq alliartortoq nakkuti-
gineqarsinnaajunnaartarmat.
- Maluginiartariaqarporli
toqutsinerit ikittuinnaasar-
mata, imminomerillu amer-
lanerusarlutik, taamaattumik
amerlasuut kamannertik im-
minnut tutsittarsimassavaat,
Ernst Peilmann oqarpoq.
Aallaasit
Ernst Peilmann isumaqarpoq
suliffeqarfinni inuusuttut an-
nertuunik ajomartorsiuteqar-
figisaanni aallasit mianer-
suunneqartariaqartut.
- Aallaasit sumut inissin-
neqarnissaat maleruagassa-
qarpoq. Tamanna nalunngi-
lara politiit ilinniarfianni
ilinniartitsisuunerma nalaa-
nit. Aallaasip kangiata mili-
gutaa immikkut inissinne-
qassaaq, aallaat immikkut
inissinneqarluni, imassaalu
immikkut inissinneqassallu-
tik parnaarunneqarlutillu,
ajornanngippat assigiinngit-
sunut inissillugit.
- Nunaannarmili tamanna
ajomakusoorpoq. Aallaasilli
atortui inersimasut avillugit
tigummisinnaavaat, taamaa-
lilluni imaaliallaannaq toqut-
sineq pinngitsoorsinnaaqqul-
lugu. Malugipallanneqarsin-
naavorlu aallaammik ujarler-
toqamera, tamatumalu nalaa-
ni inuusuttoq kamattoq eq-
qissisameqarsinnaavoq.
Sulugssugutip Kangerluani Nuup Kangerluaniittumi 1991-imi Aasiveqarfiusumi inuusuttup
17-inik ukiullup aallaarsimaartillutik perorsaasoq 54-inik ukiulik toquppaa.
Det er her i Sulugssugutip Kangerlua i Godthåbjjorden, hvor der i 1991 blev holdt Aasivik,
at en 17-årig ung mand i sidste uge dræbte sin 54-årige pædagog på en lejrtur.
Ung mand skød sin pædagog
Har man ikke lært at administrere sin vrede fra
barnsben, kan nogle unge i pressede situationer begå
mord men ofteste ender det i selvmord, siger klinisk
psykolog Ernst Peilmann
NUUK(LRH) - Natten mel-
lem tirsdag og onsdag i sidste
uge skød og dræbte en 17-
årig bømehjemsdreng sin 54-
årige pædagog.
Ved redaktionens slutning
var det endnu ikke offentlig-
gjort, hvilket motiv, der lå
bag mordet, men den 17-åri-
ge er sammen med en 16-årig
kammerat, som ligeledes
boede på børnehjemmet
Uulinermiut, tilbageholdt i
fire uger. Den 17-årige er
sigtet for manddrab, mens
den 16-årige er sigtet for
medvirken til manddrab.
Begge har tilstået hændelsen
over for politiet.
Af hensyn til de sigtedes
unge alder og af hensyn til
sagens yderligere efterforsk-
ning foregik fremstillingerne
for lukkede døre.
På lejr
De to sigtede var sammen
med to pædagoger og to
andre børn på lejr i fjorden,
Sulugssugutip Kangerlua i
Godthåbfjorden, hvor der i
1991 blev holdt Aasivik.
Kort efter midnat fik poli-
tiet i Nuuk meddelelse fra
Aasiaat Radio om, at der var
begået et drab i lejren. På
grund af tyk tåge lykkedes
det først politiet at nå ind til
gerningsstedet onsdag mor-
gen ved ni-tiden. Den 17-åri-
ge var da forsvundet i børne-
hjemmets båd. Han blev dog
ved 10-tiden fundet hos
noget familie i Nuuk.
Det er uvist, hvordan det
kunne lade sig gøre for de to
unge at få fat i den riffel, som
den 17-årige brugte til at
affyre de tre dræbende skud
med mod sin pædagog, Finn
Carlsen.
Aggressioner hos unge
Spørgsmålet, som mange har
stillet sig, siden onsdag, hvor
offentliggheden fik den tra-
giske begivenhed oplyst, er
hvordan kan det ske? Hvor-
dan kan et par unge menne-
sker komme så langt ud, at
det ender med mord? Vi har
stillet spørgsmålene til kli-
nisk psykolog Ernst Peil-
mann, som er ansat i
Ammassalik kommune.
- Jeg kan naturligvis ikke
udtale mig om den konkrete
sag. Men helt generelt er det
sådan, at den vrede, som
unge mennesker, specielt i
teenageårene, bærer rundt
på, kan være svær at kontrol-
lere i pressede situationer,
hvis man ikke fra barnsben
har lært at administrere den.
- Enkelt kan man stille det
op ved at sige, at unge med
den form for aggressioner
kun har to veje at gå. Enten
går vreden indad, og det kan
ende selvmord eller også bli-
ver den rettet udadtil og kan
ende i drab. Og det sker langt
oftere, at det ender i selv-
mord, siger Ernst Peilmann.
- Det er meget svært at for-
udsige den slags ting. Og
alligevel kan man sige, at der
findes en tommelfingerregel
om, at de, der fortrinsvis ven-
der deres vrede indad tager
deres eget liv, mens de, der
ikke vender det indad, viser
deres aggressioner udadtil.
Og de sidste kan være til fare
for deres omgivelser.
- Som regel har disse unge
tidligere vist aggresive træk.
Det er yderst sjældent, at et
ungt menneske, der tidligere
vendte vreden ind, bliver
aggresiv på omgivelserne.
Men når presset bliver for
stort reagerer de.
Ikke ualmindeligt
Det er ikke ualmindeligt, for-
klarer Ernst Peilmann, at man
ser vrede unge mennesker, der
går til angreb på deres pæda-
goger eller medarbejdere i tæt
tilknytning til dem.
- Jeg var selv med til at
observere de to unge drenge,
som for nogle år siden dræb-
te den enes stedfader. I det
tilfælde var det drengens
kammerat, der dræbte stedfa-
deren. Men det er en aggres-
sion og vrede, der er opbyg-
get gennem barndommen.
Vreden ophobes gennem
barndommen og pludselig
udløses den. Og ofte ser man
det går ud over de nærmeste
- rent bogstaveligt - de man
kan nå, og det er oftest ens
nærmeste. Det er paratvre-
den, der ligger og ulmer og
pludselig kan man ikke læn-
gere kontrollere den.
- Men man bør lægge
mærke til, at der er meget
færre tilfælde af drab, og
mange flere tilfælde af selv-
mord, så mange må vende
deres vrede indad, siger Ern-
st Peilmann.
Skydevåben
Ernst Peilmann mener
iøvrigt, at man i institutioner
med unge med svære proble-
mer bør være særligt forsigti-
ge med skydevåben.
- Der findes regler for
opbevaring af skydevåben,
det ved jeg fra min tid som
underviser på politiskolen.
Man skal altid opbevare
bundstykket for sig, våbenet
for sig og amunitionen for
sig og så skal de være låst
inde, helst i hvert sit rum. -
- Det er naturligvis svært
ude i naturen. Men man bur-
de i alt fald have fordelt de
enkelte besstanddele hos de
voksne, så man kan være
med til at forhindre spontane
drab. For det første bliver
man mere opmærksom, hvis
man ser nogen lede efter sky-
devåben og den vrede unge
kan nå at køle ned i sin
søgen.