Atuagagdliutit - 13.07.1999, Blaðsíða 7

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 13. JULI 1999 • 7
Atammimmi Pilersuisumi pisiassanik amigaateqartuarput, soorlu kumminik
peqarsimanngillat sivisuumik.
Pilersuisoq i Atammik mangler konstant varer, i disse dage har de ikke gummestøvler.
Elendig forsyning i bygderne
En bygdebestyrelsesformand mener, at forsyningen af
bygderne er så ringe, at politikerne nu må tage affære og
undersøge KNI
Nunaqarfinnik pilersuineq
naammaginanngilluinnartoq
Nunaqarfinni siulersuisunut siulittaasoq isumaqarpoq,
nunaqarfinnik pilersuineq ima naammaginanngitsigisoq;
allaat politikerit akuliuttariaqalerlutik, KNI-lu
misissuiffigalugu
(EE) - Sidste år da vi skulle
have konfirmation i Atam-
mik, måtte vi tage til Nuuk
og købe mel og alle de andre
varer, vi var udgået for her i
bygden, fortæller formanden
for bygdebestyrelsen i Atam-
mik, Jonas Poulsen.
Han har i de sidste 14 dage
rendt rundt i sine hullede
gummistøvler, fordi der ikke
er gummistøvler i fiskeribyg-
den, og familien har ikke
kunne købe margarine i de
sidste 14 dage.
Atammik ligger i Maniit-
soq Kommune midt imellem
Nuuk og Maniitsoq. Så det er
ikke nogen billig og heller
ikke en ufarlig tur at tage jol-
len til byen, for at købe for
eksempel et par kilo mel til
godt 10 kroner kiloet.
Forsyningen afgørende
- Her i bygden har vi ikke
dannet os en mening om, det
er dyrere varer, vi køber, for-
di vi næsten aldrig får lejlig-
hed til at købe det, vi har
brug for af daglige fornøden-
heder.
- Når du bliver nødt til at
bruge flere hundrede kroner
til benzin for at forsyne dig
med mel til godt ti kroner kil-
oet, så får prisforskellen en
anden proportion.
- Vi udgår jo konstant for
varer, når der er kommet en
sending margarine, så er der
måske ikke mel, når gummi-
støvlerne dukker op, så udgår
vi for fiskeriredskaber, og
sådan kan fortsætte i det uen-
delige, siger han.
Ingen mad
Bygden har næsten aldrig
brød i perioder, hvis forsy-
ningerne ikke er kommet på
grund af dårligt vejr. Når så
der ikke er til at opdrive mel
og margarine, så er det heller
ikke muligt at bage brød.
- Om vinteren har vi perio-
der, hvor der er udgået for
næsten al mad i Pilersuisoq.
Der er bare en masse tomme
hylder i butikken. I denne tid
kan vi ikke bare tage jollen
og tage på indkøb i byen. Det
er også uholdbart i perioder
med dårligt vejr, hvor vi ikke
kan gå på fangst eller fiskeri,
for at få mad på bordet.
- Det er ikke bare os i
Atammik, der har de proble-
mer, sådan er det i de fleste
bygder i Grønland. Det får vi
jo bekræftet i radioen. Sidst i
Saarloq i Sydgrønland. Så vi
er ikke bare en speciel uhel-
dig bygd.
Købmanden syndebuk
Bygdebestyrelsesformanden
er også ked af den dårlige
stemning, der bliver rettet
mod Pilersuisoqs købmand
på stedet.
- Vedkommende bliver
den nærmeste, der må tage
skraldet for ledelsen i KNI.
- Han gør sit indenfor de
rammer, der er udstukket fra
KNI's ledelse. Det er jo ikke
hans skyld, at KNI har skåret
så kraftigt ned på sine lagre i
bygderne.
- Det er heller ikke hans
skyld, at bestilte varer ikke er
med sendingen.
- Men alligevel er det ham,
der må stå for skud, for
KNI's dårlige styring af byg-
deforsyning, siger Jonas
Poulsen.
Dårlig ledelse
Han understreger, at han med
vilje siger KNI's ledelse, og
ikke Pilersuisoqs.
- Det er KNI's ledelse, der
er ansvarlig for de rammer,
bygderne bliver forsynet
indenfor, og ikke mindst er
den ansvarlig for den koordi-
nering, der er mellem de for-
skellige instanser i KNI.
Vores varer kommer jo fra
byen.
- Den må stå til ansvar for
det svigt, som vi ikke kan
leve med længere.
- Jeg synes, at politikerne
svigter os. Det er blevet
almindeligt accepteret, at
vores forsyning skal være
dårlig.
Lav en undersøgelse
- Forsyningen i Atammik er
blevet værre i de sidste år.
Det går ned ad bakke hele
tiden. Jeg tror netop, at det er
en medvirkende årsag, at
politikerne ligesom har
accepteret, sådan skal det
være, uden at stille spørgs-
mål. Derfor foreslår jeg, at de
skal kigge KNI's ledelse
over skulderen.
Jonas Poulsen mener, at
politikerne må indlede en
undersøgelse af hele KNI og
ikke bare Pilersuisoq, fordi
det er moderselskabet, der
sætter rammerne for forsy-
ningen af bygderne.
KNI får godt 90 millioner
kroner for at forsyne bygder-
ne. Halvdelen bliver dækket
af en slags olie- og benzinaf-
gift, altså en krydssubsidie-
ring fra energiforsyningen,
og halvdelen kommer fra
landskassen.
Forbrugerrådet mener, at
prisforskellen imellem Piler-
suisoq og Pisiffik er øget i de
sidste to år.
Der er ikke lavet under-
søgelser på prisforskelle
imellem de to dele af samme
kæde.
Men KNI mener, at der er
en prisforskel på fire procent,
hvis man tager alle 30.000
varenumre, som kan købes i
Pilersuisoq, men åbenbart
ikke i Atammik.
(EE) - Sioma Atammimmi
apersortitsisussanngoratta al-
latut ajomartumik Nuuliarta-
riaqarpugut, qajuusanik assi-
gisaannillu pisiniarluta, ta-
makku nunaqarfitsinni nu-
ngussimammata, nunaqar-
g fimmi siulersuisunut siulit-
| taasoq Jonas Poulsen oqalut-
£ tuarpoq.
s Ulluni kingullemi 14-ini
| putulinnik gummeqartaria-
2 qarsimavoq, nunaqarfimmi
I aalisartoqarfiusumi gumme-
g qanngimmat, ilaqutariillu ul-
o luni 14-ini kingullemi mar-
3 garinamik pisisinnaasiman-
“ ngillat.
Atammik Maniitsup kom-
muneaniippoq, Nuup Maniit-
sullu akomanni inissisimal-
luni. Taamaattumik umiat-
siaaqqamik illoqarfiliarneq
akisuvoq navianartuullunilu,
qajuusanik 2 kilonik kilomut
10 komunilinnik pisiniarluni.
Pilersuineq
- Nunaqarfimmi maani nioq-
qutissat pisiarisartakkavut
akisunerunersut isummerfi-
gisimanngilarput, ulluinnami
pisariaqartitatta pisiarinis-
saannut iluamik periarfissa-
qameq ajoratta.
- Qajuusanik kilonik mar-
lussunnik kilomut 10 koruu-
nit sinnilaarlugit akilinnik pi-
siniaminni koruunit untritillit
arlallit benzinamut atussa-
gukkit, taava akit assigiin-
ngissutaat allaanerujussuan-
ngussaaq.
- Nioqqutissat nungorar-
tuaannarput, margarinamik
tikittoqaraangat immaqa qa-
juusaqarneq ajorpoq, gum-
minik tikittoqaraangat taava
piniutinik nunguutsisarpu-
gut, pissutsillu taamaattuaan-
narput, taama oqarpoq.
Nerisassaqanngilaq
Piffissap ilaani nunaqarfik if-
fiaqameq ajorpoq, silap ajor-
nera pissutigalugu pajugutit
tikinngitsoortarmata. Taava-
lu nunaqarfimmi margarina
qajuusallu pisiarineqarsinna-
anngikkaangata aamma if-
fiortoqarsinnaaneq ajorpoq.
- Ukiuunerani ilaannikkut
Pilersuisup niuertarfiani ne-
risassat tamarmik nunguttar-
put. Niuertarfiup ilisivii i-
maarulluinnartarput. Taa-
maalinerani imaaliallaannaq
umiatsiaaqqamik pisiniarluni
illoqarfiliartoqarsinnaaneq a-
jorpoq. Aamma piffissap
ilaani sila ajortillugu piniar-
niameq aalisamiamerlu ajor-
nartarput, taamalu nerisassa-
qarsinnaaneq ajorpugut.
Uagut kisitta Atammimmi
taamatut ajomartorsiuteqan-
ngilagut, tassami Kalaallit
Nunaanni nunaqarfinni a-
merlanemi pissutsit taa-
maammata. Tamanna radiuk-
kut uppemarsameqarpoq.
Kingullermik kujataani Saar-
lumi. Taamaattumik kisitta
naammaginanngitsunik atu-
gaqanngilagut.
Niuertoq
Nunaqarfinni siulersuisut
siulittaasuata aamma nuan-
naarutiginngilaa Atammim-
mi Pilersuisumi niuertup pi-
neqartamera.
- Taannami qaninnersaa-
voq KNI-p aqutsinera pillu-
gu saassutarineqartussaq.
- KNI-p aqutsisuinit suli-
nermi atugassarititaasut ma-
lillugit ingerlatsivoq. Taassu-
ma pisuussutiginngilaa nuna-
qarfinni toqqorsiviit KNI-mit
taamma annikillisarneqarti-
gisimammata.
- Taassumalu pisuussuti-
ginngilaa nioqqutissat piniar-
neqarsimasut tikinngitsoor-
nerat.
- Taamaakkaluartoq taan-
na pisuutinneqartarpoq nuna-
qarfinnik pilersuinermi KNI-
p aqutsinerlunnera pissutiga-
lugu, Jonas Poulsen oqarpoq.
Aqutsinerlunneq
Erseqqissaatigaa KNI-p
aqutsisuinik oqarnermini
piaarigami, Pilersuisup aqut-
sisuinik oqarani.
- Tassami KNI-mi aqutsi-
sut akisussaapput nunaqarfiit
pilersomeqarneranni mali-
tassanik aalajangersaasamer-
mi, minnerunngitsumik KNI-
mi oqartussaasuni assigiin-
ngitsuni ataqatigiissitsisarlu-
tik. Nioqqutissammi illoqar-
finnit pajugutigineqartarput.
- Sumiginnaaneq naam-
magiinnarsinnaajunnaasar-
put akisussaaffigisariaqarpa-
at.
- Isumaqarpunga politike-
rit sumiginnarsimagaatigut.
Pilersomeqamitta ajortuunis-
saa nalinginnaasumik akuer-
saameqalersimavoq.
Misissuisoqarli
Ukiuni kingullemi Atam-
miup pilersomeqamera ajor-
seriarsimavoq. Pissutsit ajor-
sigaluttuinnarput. Pissutsit
ajorsiartomerannut pissutaa-
qataavoq politikerit akuer-
saalersimagunarmassuk pis-
sutsit taamaannissaat, sumil-
luunniit apereqqaaratik. Taa-
maattumik siunnersuutigaara
politikerit KNI misissuiffi-
gissagaat.
Jonas Poulsen isumaqar-
poq, Pilersuisoq kisiat pin-
nagu KNItamaat politikerit
misissuiffigissagaat, tassami
pingaarnertut ingerlatsisoq
nunaqarfiit pilersomeqame-
ranni aalajangersaasarmat.
Nunaqarfiit pilersomeqar-
neranni KNI 90 millioner ko-
ruunit sinnilaarlugit aningaa-
saliiffigineqartarpoq. Affaat
matussutissinneqartarput uu-
liamik benzinamillu pisiner-
mi akitsuummiit, sinnerilu
landskarsimit tapiissutaasar-
put.
Atuisartut siunnersuisoqa-
tigiiffiat isumaqarpoq, Piler-
suisup Pisiffiullu akigititaasa
assigiinngissutaat ukiuni ki-
ngullemi marlunni annertusi-
simasoq.
Ingerlatsiviit marluusut
akigititaasa assigiinngissu-
taat misissuiffigineqarsiman-
ngilaq.
Kisianni KNI isumaqarpoq
akit assigiinngissutaat 4 pro-
centiusoq, Pilersuisumi pi-
siassat 30.000-iusut tamaasa
eqqarsaatigissagaanni, ta-
mannali Atammimmi atuus-
simagunanngilaq.
Nunaqarfinni siulersuisuit siulittaasuat sioma apersortitsileramik Nuummut
qajuusarsiniartariaqarsimapput.
Bygdebestyrelsesformanden måtte til Nuuk for at købe mel til konfirmationen sidste år.
ASSV FOTO-ARKIV: ALFIS FOTO