Atuagagdliutit - 13.07.1999, Page 11

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 13. JULI 1999-11
Sinerissamut qanittumi qalerallit
biologit isumakuluutigigaat
Ukioq 2000 Nunatsinni aalisarnissamut inassutigisat 1999-imisut iinnangajapput,
suluppaakkalli ikinnerit aalisarnissaat inassutigineqarpoq
NUUK(TK) - Pinngortitale-
riffimmi biologit qulanngil-
lat: Qeqertarsuup tunuani,
Uummannap Upemaviullu
eqqaanni qalerlinnik aalisar-
nerujartuinnarneq killilersi-
maartariaqarpoq.
Biologit pisassanik naalak-
kersuisunut inassuteqamer-
minni taama allapput.
Naalakkersuisut suliassari-
lerpaat biologit inassutigisaat
malissallugit.
Aalisakkat allat - Kitaani
kapisillit, saarulliit, immin-
nguit, oquuttat, eqalussuup
nuliai, qeeqqat suluppaakkallu
- 1999-imisut iinnangajapput.
Suluppaakkanut TAC
millivoq
Tunumi Irmingerhav-imi
suluppaakkat pillugit ICES-
ip (International Council for
Exploration of the Sea) inas-
sutaa allanngorpoq.
Pisarineqarsinnaasut amer-
lanerpaaffissaat, TAC, 1999-
imi 150.000 tonsiuvoq, bio-
logilli 2000-imut inassutaat
85.000 tonsimut appartin-
neqarpoq; tamatumunnga
peqqutaalluni 1990-ikkut
ingerlaneranni aalisakkat
pisarisartakkallu ikiliartun-
gaatsiarsorinamerat, aamma-
li amerliartornerat arriik-
kami. Erseqqissumik peqqu-
tissaqarpoq »aalisakkat ikili-
artornerunnginnissaat unit-
sinniarlugu pisariaqarmat«,
biologit isumaqarput.
NUUK (TK) - Biologerne
ved Pinngortitaleriffik
(Grønlands Naturinstitut) er
ikke i tvivl: Det stadigt sti-
gende fiskeri efter hellefisk i
Diskobugten, ved Uumman-
naq og Upemavik bør be-
grænses.
Det skriver biologerne i den
biologiske rådgivning de net-
op har afleveret til landsstyret.
Landsstyrets opgave er nu at
tage stilling til om de vil følge
biologernes rådgivning.
For de øvrige fiskebestan-
de - laks, torsk, skolæst, håis-
ing, rokker, plettet havkat og
rødfisk ved Vestgrønland - er
rådgivningen stort set den
samme som i 1999.
Reduceret
TAC på rødfisk
For fritsvømmende rødfisk i
Qalerallit pisarineqame-
rujartuinnarput
Qqertarsuup tunuani, Uum-
mannap Upemaviullu eq-
qaanni 1980-ikkunni qaleral-
lit 7.000 tonsit missaat pisa-
rineqartarsinnarlutik 1998-
imi 25.000 tons angusima-
vaat, aalisakkat ikilingaatsi-
amerannik nassataqartoq.
Aalisameq annertusiartuin-
nassappat »aalisakkat iki-
lingaatsiariartuinnamissaat ili-
manarpoq« NAFO-p ilisimat-
Irmingerhavet er rådgivnin-
gen fra ICES (Intgemational
Council for Exploration of
the Sea) imidlertid ændret.
TAC’en (størst tilladte
fangst) var i 1999 på 150.000
tons, mens biologerne anbe-
faler TAC’en reduceret til
85.000 tons i år 2000; en an-
befaling, der er fremsat på
baggrund af indikationer på
et stort fald i biomassen og i
fangstrateme op gennem
1990’eme, men også en lav
produktivitet i bestanden.
Der er klare indikationer på,
at der er »behov for at stoppe
en yderligere nedgang i bio-
massen«, mener biologerne.
Stadig større fangster
af hellefisk
Fangsten af hellefisk i Dis-
kobugten, ved Uummannaq
uussutsikkut siunnersuisartui
allapput, aalisamermi paasis-
sutissat tamaasa paasiniarlu-
aqqaareerlutik taama isum-
merlugit. NAFO aamma inas-
suteqarpoq aalisaqarfiit pinga-
sut Qeqertarsuup tunua, Uum-
mannap Upemaviullu eqqaat
immikkut aqunneqassasut.
Inassutini maanna naalak-
kersuisunut saqqummius-
sami biologit siunnersuipput
qalerallit TAC-at imaassasut;
Qeqertarsuup tunuani 7.900
og Upemavik er steget fra et
niveau på omkring 7.000 tons
i midten af 1980’eme til knapt
25.000 tons i 1998, hvilket har
medført en betydelig redukti-
on af bestandene.
Hvis væksten i fiskeriet
fortsætter vil det øge »risiko-
en for en betydelig reduktion
af de tilstedeværende bestan-
de« skriver NAFO’s viden-
skabelig råd, efter at have
gransket de data, der tilgæn-
gelige omkring fiskeriet.
NAFO anbefaler samtidig, at
de tre bestande i Diskobug-
ten, ved Uummannaq og
Upemavik forvaltes separat.
I den rådgivning der nu
ligger på landsstyrets bord
anbefaler biologerne at
TAC’en for hellefisk i
Diskobugten bliver på 7.900
tons, ved Uummannaq på
tons, Uummannap eqqaani
6.000 tons, Upemaviullu
eqqaani TAC 4.300 tons-iu-
sariaqarluni.
Ikilisitsineq malunnarlu-
artoq. 1998-imi pisat 24.600
tonsioriarluni maanna TAC
ukioq 2000-imut 18.200 tons
siunnersuutigineqarluni, ima-
luunniit ikileriaat 6.400 tons.
Paasissutissat
amigaataapput
- Nunat tamat aningaasarsiu-
6.000 tons, mens TAC’en
ved Upemavik bør være
4.300 tons.
Det er en væsentlig reduk-
tion. Fra den reelle fangst,
der i 1998 var på 24.600
tons, til en anbefalet TAC på
18.200 tons i år 2000, eller
en reduktion i størrelsesorde-
nen 6.400 tons.
Mangler oplysninger
- Manglende oplysninger om
indsatsen fra det kommerci-
elle fiskeri vanskeliggør vur-
deringen af bestandene, siger
afdelingschef Helle Siegstad
fra Pinngortitaleriffik.
- Samtidig er der gennem
de sidste 10 år registreret sta-
dig færre ældre fisk i landin-
gerne end tidligere, og hvis
de fiskes bort, vil fiskeriet i
fremtiden blive afhængig af
tigalugu aalisamerannit paa-
sissutissat amigaataanerat
peqqutaalluni aalisakkat na-
lilemissaannut ajomakusoor-
titsipput, Pinngortitaleriffim-
mi immikkoortortami pisor-
taq Helle Siegstad oqarpoq.
- Ukiut qulit kingulliit
ingerlaneranni tulaassat ta-
kutippaat qangamut naleqqi-
ullugu aalisakkat utoqqaa-
nerit ikiliartortut, taakkulu
nungullugit aalisameqarpata,
siunissami aalisameq uki-
oqatigiikkaat ikinnerit peri-
arfissaapput, taamaattumillu
nutaanik ilaartomerisa allan-
ngoramerat nalominartoqa-
lissalluni.
Sumiiffinni pingasuni
tamani Pinngortitaleriffik
upemaaq paasisitsiniaalluni
ataatsimiisitseqattaarpoq,
aalisartut kommunermiullu
amerlasuut peqataaffigisarta-
gaannik.
- Paasillugu nuannerpoq
ataatsimiinnemi paasineqar-
luarsinnaammat aalisamermi
naleqqussaanissaq pisari-
aqarmat, Helle Siegstad
oqarpoq.
Naleqqussaanerit ilagisin-
naavaat qanittukkut allattuif-
feqarnerup atuutsinneqaler-
nissaa, taamaalillutik biolog-
it pisortallu paasissutissanik
pitsaanerusunik pissaqaler-
nissaat, TAC-mik pisassiis-
sutinillu aalajangiisarnemi
atorneqarsinnaasut.
få årgange, og dermed være
sårbare for svingninger i til-
gangen af nye årgange.
Pinngortitaleriffik afholdt i
foråret informationsmøder i
alle tre områder, hvor der var
stort fremmøde både fra
fiskerne og kommunerne.
- Og det var meget glæde-
ligt at konstatere, at der på
møderne blev udtrykt stor
forståelse for nødvendige ju-
steringer af fiskeriet, siger
Helle Siegstad,
En af disse justeringer vil
formentlig være, at der i
meget nær fremtid indføres
logbøger, så både biologer
og myndigheder får bedre
data, der kan bruges i forbin-
delse med fastsættelse af
såvel TAC som kvoter.
Isumaqatigiissut
isertortoq
erseqqissumik
paasiumagaa
KØBENHAVN - Folke-
ting-imut ilaasortap Ellen
Kristensen-ip sakkulersor-
nissamut isumaqatigiis-
summut isertortumut mis-
siliuut erseqqissumik paa-
siumavaa. Ellen Kristen-
sen-ip statsminister Poul
Nyrup Rasmussen-imut
apeqquteqamermigut nas-
suiaqquaa ukiut inger-
laneranni qallunaat naa-
lakkersuisui sakkulersor-
nissamik USA-mik atsio-
qateqarsimanersut.
Taama pisoqarsimassap-
pat sakkulersomissamik
isumaqatigiissut malillugu
ajomartorsiulemermi USA
pisussaatinneqassaaq Dan-
mark-imi sumiiffiit pisari-
aqartinneqartut tigusarinis-
saannut, aammalu sakkus-
sanik atom-italinnik Dan-
mark-imut eqqussillunilu
inissiisinnaassalluni. Ellen
Kristensen-ip pingaartu-
mik paasissallugu soqu-
tigaa Kalaallit Nunaat Sa-
valimmiullu sakkulersor-
nissamut isumaqatigiis-
summut ilanngunneqarsi-
manersut.
Ellen Kristensen-ip
innersuussutigai ameri-
karmiut naalakkersuisuisa
allagaataat ungasinngit-
sukkut saqqummiunneqar-
tut Washington-imi naa-
lakkersuisut allagaateqar-
fianneersut, tassanilu er-
serpoq sakkulersornissa-
mut isumaqatigiissummut
isertuussamut missiliuut.
Takuneqarsinnaavoq qal-
lunaat naalakkersuisuisa
1963-imi piareersimaf-
figisimagunaraat USA pi-
sussaatissallugu Danmark-
imi sumiiffinnik pisari-
aqartinneqartunik tigu-
sarinninnissamut, aamma-
lu sakkunik atomitortunik
Danmark-imut eqqussinis-
samut inissiinissamullu.
- Sakkulersomissamik
isumaqatigiissutip oqaa-
sertaani erseqqissumik
taaneqanngimmat »sumiif-
finnut Danmark-imi pisari-
aqartinneqartunut« Naala-
gaaffeqatigiit tamarmik
pineqarnersut, taamalu
Kalaallit Nunaat Sava-
limmiullu ilanngunneqar-
lutik, statsministerip nas-
suiaateqarnissaa kissaati-
gisimavara, Ellen Kristen-
sen oqarpoq.
- Naalakkersuisut paasi-
sariaqarpaat isumaqarama
pingaamteqartoq innuttaa-
sut Folketing-imullu ilaa-
sortat erseqqissumik paasi-
tinneqamissaat, Ellen
Kristensen oqarpoq.
Biologit inassuteqarput Qeqertarsuup Tunuani, Uummannap Upemaviullu eqqaanni
qaleralittat ukioq 2000-imi ikilingaatsiassasut.
Biologerne anbefaler, at TAC’en for hellefisk i Diskobugten, ved Uummannaq og Upemavik
begrænses kraftigt i år 2000.
Biologerne bekymret for
hellefisken indenskærs
Rådgivningen for fiskeriet ved Grønland i år 2000 er stort set den samme som i 1999,
men for rødfisk anbefales et mindre fiskeri