Atuagagdliutit - 29.07.1999, Page 2

2 • TORSDAG 29. JULI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Lis Brandt, lokal 36
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
UtertoK Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Anders Vælds, lokal 26
Uummannap eqqaani mittarfik
NORMUMI KINGULLERMI Arne Nie-
mann-ip Uummannamit anersaaruluutaa
pillugu qisuariartoqaqaaq. Arranneq, nar-
rujuummemeq kamannerlu:
- Nukappiarapiluttut iliortoq sooq AG-p
ilumoorutissavaa...- Aviisillumi iluari-
saannarminnik allattarillutik...- Taatnaat-
toqanngivilluinnarpoq... - Taamaattumik
helikoptereqanngilluinnarpoq!
Assigisaallu.
Ullumili Grønlandsfly’p pisortaanerata,
angallannermi aaqqissuusseqqinnissamut
pilersaarusiomermut peqataasimanngit-
sup, uppernarsarpaa Arne Niemann-ip
pakatsissutai tunngavissaqarluartut.
Uummannamut Uummannamillu
timmisartorneq pisariunerulissaaq. 50
kroniinnarmillu akikinnerulissallunil
- Aaqqissuusineq qangamisaq atuinnar-
tigu, Arne Niemann oqarpoq. - Nutaassa-
mit pitsaaneruvoq.
IMAASSINNAVOQ inuit ilaasa Arne
Niemann-ip ileqqulersuutai akerlerigaat.
Imaassinnaavoq ilaanneeriarluni qinngar-
nartaqisoq. Taamaattorli oqaaseqanngit-
sorluunniit siutit milittariaqanngillat.
Arne Niemann-ili ilumoorpoq Uum-
mannamut Uummannamillu angallanneq
pisariunerulissasoq - illoqarfinnullu alla-
nut mittarfilinnut naleqqiulluni akikinne-
rulissanngippat, sumut iluaqutaassava. -
Mittarfissaq inuiaqatigiinnut saniatigut
akissaajaataalinnginnerani, Uummannar-
lu angallannikkut qangatut avinngarusi-
masunngulinnginnerani matuniarli! oqar-
poq.
AAQQISSUISOQARFIMMI Arne Nie-
mann paasilluarsinnaavarput. Oqaatigisas-
sallu avaqqutaarinata oqaatigisarpagut.
Kukkusoqarsimagunilu nassuerutigine-
qartariaqarpoq iluarsineqarlunilu.
Kukkunerli 100 millioner kronit sinne-
rujussuarlugit nalilik nassuerutigissallugu
annemassaqaaq, pingaartumik iluareqqu-
saarluni suliamut asuli atomeqarsimappa-
ta, siunertaalluni Siumukkormiut isorliu-
nerusut ilaanni pingaarutilimmik qinigaaf-
fissarsinissamik qulakkeeriniartoqameq.
Ullumikkut Uummannami peqqissimipput
uukapaatitaasimagamik. Pitsaanerusimas-
sagaluarpoq pitsaasumik mittarfiliomis-
samut aningaasassaqalemissaq utaqqisi-
magaluaraanni. Kukkussuteqarneq anu-
sinngorsaataasarpoq.
»Nukappiarapilulli« Qaarsuarsunni aal-
lartittoqanngitsorli orulluserpoq. Taamani-
li takusinnaalereerpaa mittarfissaq taava-
nimiut »Kangerlussuartaarissagaat«, inuit
susassaqarfiginngisaat. Sanaartornissaq
tassani akikitsuuvoq, - taamani taama isu-
maqarput. Maannali allaasoq paasilerpaat.
Mittarfissarlu taama akisutigimmat sooru-
nami unitsiinnameqarusunngilaq. Tamatu-
manilu Arne Niemann uukapaatinneqar-
poq. Kukkusumik aningaasaliissutit qaa-
ngemiarlugit akiliiginnartoqartarpoq. Qa-
norluunniit akisutigigaluarpat.
UUMMANNAMUT utimullu angalasus-
sat illoqarfiup mittarfiullu akomanni heli-
kopteri atorlugu assartorneqamissaq
naammagisariaqarpaat. Helikopteremerli
nalominartuuvoq. Suluusalinnut naleqqi-
ullugu silamit eqqortianeruvoq, ilaasullu
Qaarsuarsunni utaqqisalemissaat pinngit-
soorneqarsinnaanavianngilaq. Taanna
Uummannamut naleqqiullugu pujomeru-
sartoq ilisimaneqarpoq, taamaattumillu
ullumimut naleqqiullugu timmisartuussi-
nerup patajaannera malunnartumik ajor-
sissaaq. Ingiaqatigisillugulu timmisartuus-
sisinnaaneq affaannanngussaaq, Dash-7-
nni helikopteri S-61-imit marloriaammik
ilaasoqamerusinnaammat.
Uummannamut utimullu angallannerup
pitsaassusia malunnartumik ajorsissaaq,
Arne Niemann-illu pakatsinera arranne-
ralu paasinarluarpoq.
Erseqqissarpaattaaq, Grønlandsfly’p
angallassinissaq pilersaarutit malillugit
assinganillu akilimmik ingerlassinnaaga-
luarai mittarfeqarfiup mittarfittaa illutaalu
kiisalu ingerlannera aningaasartuutaanin-
ngussapput, aningaasartuutit manna tikil-
lugu aningaasartuutaareersunut ilanngun-
neqartussat, taamaallaallu ajomerusumik
kiffartuussineq anguneqarluni.
Mittarfimmik Qaarsuarsunnut inissii-
nerup silatusaartuunerata tunngavissaqar-
nera takujuminaappoq. Tamannalu peqqu-
tigigunarlugu Arne Niemann ukiut mar-
lussuilli matuma sioma aviisit politikerillu
saaffigisaqattaalerpai isumaatsuliorneq
unitseqqullugu. Angallannerullu ataatsi-
moortumik aaqqissunneranut ilanngullugu
mittarfik isumatusaamerunngilaq.
Timmisartoq Dash-7 ajomaateqanngit-
sumik Ilulissanit Upemavimmut uterlugu-
lu timmisinnaavoq, taamaattumillu Qaar-
suarsuup Uummannallu akomanni timmi-
sartuussinissaq kisiat eqqarsaatigalugu
mittarfiup eqqumiitsumik inissinneqame-
ra tunngavilersuutaasinnaavoq.
Mittarfimmik sanaartomermi aningaa-
sartuutit silatusaartumik iluaqutaassappata
Uummannarmiut Qaarsuarsunnut nuutsin-
neqartariaqassagunarput. Illoqarfik ukiuni
100-ni tulliuttuni allisartortinnissaa iniss-
aqartinneqarluarpoq, imaassinnaavorlu
nunatta »ataataasa« silaqarsorisat taman-
narpiaq eqqarsaatigisimasaat, taamani
1990-ikkut aallartinneranni mittarfissat
pilersaarutigineqalermata, politikkikkut
allanngortitsiniarluni uppertitsiniamermut
ilanngullugu.
Ersaattaassinerit nersualaarinnillunilu
pattalaarinninnerit Uummannami qinersi-
sartunut qasilliupput, maannami illoqarfit-
taani mittarittaamissamut periarfissat ta-
marmik maangaannartinneqarput.
Landingsbanen ved Uummannaq
DET VAR EN gevaldig reaktion, der kom
på Arne Niemanns frustrerede nødråb fra
Uummannaq i sidste nummer. Der har
været surhed, fornærmelse og vrede:
- Hvordan kan AG tage sådan en gade-
dreng alvorligt... - Aviserne skriver da og-
så, hvad der passer dem... - Sludder og
vrøvl fra ende til anden... - Sådan en heli-
kopterfindes slet ikke!
Og mere af samme skuffe.
Men i dag bekræfter Grønlandsflys ad-
ministrerende direktør Peter Fich, der ikke
har haft noget med planlægningen af den
kommende trafikstruktur at gøre, at i alt
fald en af Ame Niemanns skuffelser er
velbegrundet:
Det bliver mere besværligt at flyve til
og fra Uummannaq. Og kun 50 kroner
billigere!
- Lad os beholde den gamle ordning,
sagde Ame Niemann. - Den er trods alt
bedre, end den, vi får.
DET KAN GODT VÆRE, at nogle har
noget imod Ame Niemanns facon. Og det
kan være, han ind imellem er skide irrite-
rende. Men derfor behøver man ikke at
stoppe ørepropperne i, før manden har
åbnet munden.
Ame Niemann har nemlig ret i, at trafik-
ken til og fra Uummannaq bliver mere be-
sværlig, og nar den - i modsætning til
andre byer med landingsbane - ikke bliver
billigere, hvad skal den så gøre godt for. -
Opgiv banen, før den påfører samfundet
nye omkostninger og bomber Uummannaq
tilbage til et sted i fortidens trafikale afkro-
ge! siger han.
HER PÅ REDAKTIONEN kan vi godt
forstå Ame Niemann. Vi ynder også at
kalde tingene ved deres rette navn. Og
hvis nogen har lavet en fejl, så må den
erkendes og rettes.
Det gør bare ondt at erkende en fejl til
langt mere end 100 millioner kroner, især
når de er brændt af på et prestigeprojekt,
hvis formål det var at sikre Siumut-partiet
nogle af yderdistriktemes afgørende basti-
oner. I Uummannaq fortiyder de i dag, at
de hoppede med på vognen. Det havde
været bedre at vente, til der var penge til
en ordendig landingsbane. Af skade bliver
man klog.
Men ham »gadedrengen« brokkede sig
længe før det første spadestik i Qaarsu-
arsuit. Allerede dengang kunne han se, at
lufthavnen ville blive et lokalt »Kanger-
lussuaq«, hvor ingen mennesker havde
noget at gøre. Men det var billigt at bygge
dér, -troede man dengang. Nu ved man
noget andet. Og netop fordi landingsbanen
har kostet det hvide ud af øjnene, bliver
den naturligvis ikke opgivet. På det punkt
er Ame Niemann alligevel for naiv. Fejlin-
vesteringer betaler man sig fra. Koste,
hvad det vil.
DE REJSENDE til og fra Uummannaq er
overladt til en helikopterbaseret luftbro
mellem by og landingsbane. Men helikop-
tertrafik er sårbar. Den er mere afhængig
af vejret end fastvingede fly, og passager-
pukler i Qaarsuarsuit kan næppe undgås.
Området er kendt for at have mere tåge
end Uummannaq, hvorfor regulariteten
bliver kendeligt dårligere end i dag. Sam-
tidig bliver trafikfrekvensen halveret, fordi
Dash-7 kan have dobbelt så mange passa-
gerer som S-61 helikopterne.
Kvaliteten i trafikken til og fra Uum-
mannaq bliver altså forringet betydeligt,
og årsagen til Ame Niemanns skuffelse og
irritation er til at få øje på.
Han påpeger i øvrigt, at selvom Grøn-
landsfly kan gennemføre det kommende
trafikprogram til samme pris som hidtil, så
er der meromkostninger til landingsbanens
anlæg og drift, omkostninger, der skal
lægges til de hidtidige udgifter uden at der
kommer andet ud af det end ringere servi-
ce.
Det er ikke nemt at få øje på den fornuf-
tige begrundelse for placeringen af en lan-
dingsbane i Qaarsuarsuit. Og det er nok
derfor Ame Niemann for et par år siden
begyndte at rende aviser og politikere på
dørene for at få stoppet galmandsværket.
Ikke engang som led i en overordnet
trafikstruktur synes landingsbanen at have
mening.
En Dash-7 kan nemlig let flyve fra Ilu-
lissat til Upemavik og tilbage uden proble-
mer, og derfor er det alene den lokale tra-
fik mellem Qaarsuarsuit og Uummannaq,
der kan begrunde den underlige placering
af en lufthavn.
Skal der komme noget fornuftigt ud af
anlægsomkostningerne i forbindelse med
den nye lufthavn er man nok nødt til at
flytte befolkningen fra Uummannaq til
Qaarsuarsuit. Der er rigelig plads til byud-
videlser de næste 100 år, og måske er det i
virkeligheden det, de vise fædre tænkte på,
da landingsbanerne i begyndelsen af
1990’eme blev planlagt som en del af det
politiske proselytmageri.
Men bifaldet og skulderklappene kom til
at brænde i håndfladerne på vælgerne i
Uummannaq, hvis chance for en landings-
bane i byen for altid er forpasset.