Atuagagdliutit - 29.07.1999, Qupperneq 6

6 • TORSDAG 29. JULI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Raajamiameq naammaginarpoq
- allanik aalisameq kinguaappoq
Pisassiissutit aalisagaqassutsimut takussutaassappata Kalaallit Nunaata
eqqaani suli pisassaqarluarpoq
(JB) - Kalaallit Nunaata eq-
qaani aalisameq ingerlanne-
qarluarpoq. Suna tamaat eq-
qarsaatigalugu, najugaqar-
finni aalisartut tunisisamer-
mut ajomartorsiutaat eqqar-
saatiginngikkaanni. Aalisar-
sinnaanermut Akuersissuti-
nik Nakkutilliivik 19. juli ti-
killugu pisarineqarsimasunik
nalunaarusiamik saqqum-
miusseqqammerpoq.
Tassannga takuneqarsin-
naavoq Kitaani raajat pisas-
siissutit 31.000 tonsit mis-
saanniittut, mannalu tikillugu
pisarineqarsimasut 12.600
tonsit, imaluunniit pisassat
41 procentii.
Kitaata Avannaani pisas-
siissutigineqartut 7910 tons-
iusut 3,6 procentii kisimik
pisarineqarsimapput, Kitaata
Kujataani pisassiissutigine-
qartut 32.200 tonsit 77 pro-
centii pisarineqarsimallutik.
Tunumi pisassiissutigine-
qartut 10.600 tonsit 35 pro-
centii pisarineqarsimapput.
Tassani aalisartut EU-meer-
sut pisarisimavaat 978 tonsit,
savalimmiormiut 1173 tons-
it, norgemiut 443 tonsit, ka-
laallillu 1333 tonsit. Kingul-
liit taaneqartut kalaallit Tu-
numi pisassaasa 27,1 procen-
teraat.
Flemish Cap-imi pisassa-
nik agguaassiviunngitsumi
kalaallit aalisarsimavaat 937
tonsit.
Qalerallit
Kalaallit Nunaanni aalisame-
qartartut pingaamerit aappa-
at - qalerallit - pisassiissu-
tigineqartut ilarpassui suli
pisarineqanngillat.
Kitaani pisassiissutit 4.000
tonsingajannik amerlassuse-
qarput. Taakkunannga aali-
sartut EU-meersut manna ti-
killugu 25 tonsinik pisaqarsi-
mapput, pisassamik 4,5 pro-
centiinik, savalimmiormiut
36 tonsinik, sinnerullugit 114
tonsit. Rusland 650 tonsinik
pisassinneqarpoq, sulili qale-
ralinniarsimanani. Kalaallit
Nunaat pisassaminit 2.600
tonsiusunit 900 tonsinik pi-
saqarsimavoq. Taamaalilluni
kalaallit Kitaani pisassaat
1.700 tonsinik suli sinneqar-
put.
Tunumi pisassiissutinit ta-
marmiusunit 6.700 tonsiusu-
nit 27 procentit pisarineqar-
simapput.
Tappavani aalisartut EU-
meersut 1.500 tonsinik pisa-
qarsimapput, sinnerullugit
2.750 tonsit. Savalimmior-
miut pisassaminnit 150 tons-
iusunit 125 tonsit pisarisima-
vaat, Rusland-ilu pisassami-
nit 500 tonsiusunit suli pisa-
qarsimanngilaq.
Kalaallit Nunaallu aalisar-
sinnaagaluarluni annertune-
msumik pisaqarsimanngilaq.
Kalaallit 1.800 tonsinik pi-
sassinneqarsimavoq, manna-
li tikillugu 176 tonsiinnamik
pisaqarsimalluni. Taakku pi-
sassat 9,8 procenteraat.
Nataarnat, uiluiit
Nataarnanit Kitaani pisas-
siissutigineqartunit 1.200
tonsiusunit EU, Norge, Rus-
land aamma Kalaallit Nunaat
suli pisaqarsimanngillat.
Akerlianik Kalaallit Nu-
naanni uiluinniameq inger-
lanneqarluarpoq. Nuup eq-
qaani pisassiissutigineqartu-
nit 720 tonsiusunit 627 tonsit
AKILERAARUSERISUNIT NALUNAARUT
Inuit 1999-imi septemberip aallaqqaataani pisor-
tanut akiligassallit matumuuna ilisimatinneqas-
sapput, akileraarutinit utertoorutissarisinnaasaat
akiligassaannut matussutigineqassammata ima-
luunniit qularnaveeqqutissatut arsaarinnissutigi-
neqassammata.
Qularnaveeqqutissatut arsaarinnissuteqarneq
akiliisitsiniartartup allaffiani pissaaq, akiligassal-
lillu ataasiakkaat immikkut ittumik nalunaarfigeq-
qaarnagit pissalluni.
Inuit tamatumunnga akerliliissuteqarnissamut
pissutissaqarsorisut akiliisitsitsiniartarfimmut
saaffiginnissapput 31. august 1999 nallertinnagu.
Personer med restance til det offentlige pr. 1.
september 1999 gøres opmærksom på, at der vil
blive foretaget modregning, indtræden eller
udlæg i eventuel overskydende skat.
Udlæg vil blive foretaget på pantefogdens kon-
tor uden forudgående særskilt meddelelse til
den enkelte skyldner.
Personer med mulige berettigede indvendinger
mod dette, skal rette henvendelse til incasso-
kontoret inden den 31. august 1999.
Namminersornerullutik Oqartussat
Akileraartarnermi Pisortaqarfik
Grønlands Hjemmestyre,
Skattedirektoratet
INFORMATION FRA SKATTEVÆSENET
pisarineqarsimapput, taama-
lu 93 tonsit sinnerullutik.
Attup eqqaani pisassiissu-
tigineqartunit 560 tonsiusu-
nit 62 tonsit pisarineqarsi-
mapput, Aqajaruanili pisas-
sat pisaqarfigineqarsimana-
tik. Taakkua saniatigut Ki-
taani pisassanit killilemeqan-
ngitsunit 731 tonsit pisarine-
qarsimapput, Tunumilu misi-
ligaalluni aalisarnermi 13
tonsit pisarineqarsimallutik.
Suluppaakkat
Suluppaakkat itisoormiut
Tunumi pisassat katillutik
62.320 tonsinik amerlassuse-
qarput. Manna tikillugut taa-
maallaat 198 tonsit pisarine-
qarsimapput, taamaattumik
pisassat naammattorsuupput,
pisassiissutit suluppaagaqas-
susianut takussutissaassap-
pata.
Akerlianik Tunumi sulup-
paakkat ikerinnarmiut 2.536
tonsit pisarineqarsimapput.
Pisassiissutilli 40.000 tons-
iummata nungunnissaasa tu-
ngaannut piffissaq suli sivi-
sussaaq.
Aalisartut EU-meersut 891
tonsinik pisaqarsimapput, pi-
sassaalli suli 96 procentimik
sinneqarlutik. Savalimmior-
miut 271 tonsinik pisaqarsi-
mapput, 4.229 tonsit sinne-
rullugit. Island-imiut 221
tonsinik pisaqarsimapput,
Tunumilu namminneq pisas-
saminnit 50 procentimik suli
pisaqarsinnaallutik. Norge
402 tonsinik pisaqarsimavoq,
taamalu 698 tonsit sinnerul-
lugit, Rusland-ilu pisassami-
nit 4.000 tonsiusunit 10 pro-
centinik pisaqarsimalluni.
Uagullu suli pisassaqar-
luarpugut. Manna tikillugu
kalaallit aalisartuisa pisassa-
minnit 6.400 tonsiusunit 321
tonsit pisarisimavaat. Island-
ip imartaani kalaallit 1.800
tonsinik suluppaagarsimap-
put.
Kitaani pisassiissutigine-
qarput 19.200 tonsit, taakku-
li suli pisaqarfigineqarsiman-
ngillat.
Ammassat
Kitaani ammassat 25.000
tonsit pisassiissutigineqar-
put, sulili pisaqarfigineqara-
tik, Tunumilu pisassiissutigi-
neqartunit 850.000 tonsiusu-
nit 2,4 procentit pisarineqar-
simallutik. Pingaamertut am-
massanniarput Island, Norge
aamma EU. Kalaallit Nunaat
pisassaminit 42.400 tonsiu-
sunit suli pisaqarsimanngi-
laq.
Pisassiissutit amerlanerit periarfissiipput annertunerusumik
aalisamissamut.
De fleste fangstkvoter rummer stadig mulighed for stort
fiskeri.
Rejefiskeriet går rimeligt
- mens andre arter halter
Hvis kvoterne er et udtryk for bestandene, er der stadig store
fangstpotentialer i Grønland
(JB) - Der er godt gang i
fiskeriet ved Grønland. I alt
fald set med de store briller
og uden at snage for meget i
fiskernes bryderier med den
lokale indhandling. Fiskeri-
licenskontrollen har netop
udsendt den sidste fangsrap-
port, der dækker året frem til
19. juli.
Af den fremgår det, at der i
Vestgrønland er en rejekvote
på cirka 31.000 tons, hvoraf
der til dato er fanget 12.600
eller 41 procent.
I Nordvestgrønland er der
kun fanget 3,6 procent af en
kvote på 7910 tons, mens der
i Sydvestgrønland er fisket
77 procent af en kvote på
32.200 tons.
I Østgrønland er der fisket
35 procent af 10.600 tons.
Her har EU-fiskeme fanget
978 tons, færingerne 1173
tons, Norge 443 tons og
Grønland 1333. Det sidste
svarer til 27,1 procent af den
grønlandske andel af fang-
sten ved Østgrønland.
På Flemish Cap, hvor der
ikke er kvote, har Grønland
fisket 937 tons.
Hellefisk
Der er stadig en stor del af
kvoten tilbage for den anden
vigtige grønlandske art, hel-
lefisken.
Ved Vestgrønland er den
samlede kvote næsten 4.000
tons. Heraf har EU fanget 25
tons til dato, det er 4,5 pro-
cent er EU-fiskemes kvote,
færingerne har fanget 36 tons
og har 114 tilbage. Rusland
må fange 650, men har end-
nu ikke satset på hellefisk.
Derimod har Grønland fan-
get 900 tons af en kvote på
2.600 tons. Der er altså 1.700
tons tilbage til grønlandske
fiskere i Vestgrønland.
I Østgrønland er der fanget
27 procent af den samlede
kvote på 6.700 tons.
Her har EU-fiskeme fisket
1.500 tons og har 2.750 tons
tilbage. Færingerne er oppe
på 125 af 150 tons, og Rus-
land har ikke fanget et eneste
kilo af de 500 tons, der er
afsat.
Heller ikke Grønland har
gjort nær så meget ved det,
som man kunne have gjort.
Den grønlandske del af kvo-
ten er 1.800 tons, men til
dato er der kun fanget 176.
Det svarer til 9,8 procent.
Helleflynder, muslinger
Af en vestgrønlandsk kvote
på samlet 1.200 tons helle-
flynder har hverken EU,
Norge, Rusland eller Grøn-
land fanget noget.
Til gengæld har Grønland
haft gang i fiskeriet efter
kammuslinger. Af en kvote
på 720 tons i Nuuk-området
er der fanget 627 tons, og der
er altså kun 93 tons tilbage.
Ved Attu er der fanget 62
tons af en kvote på 560,
mens kvoten ved mudder-
bugten er urørt. Herudover er
der fanget 731 tons ukvotere-
de ved Vestgrønland og 13
tons ved forsøgsfiskeri i
Østgrønland.
Rødfisk
Den samlede kvote af demer-
sale (dem ved bunden) rød-
fisk ved Østgrønland er
62.320 tons. Heraf er der hid-
til kun fanget 198 tons, så der
skulle være nok at tage af,
hvis kvoten ellers afspejler
bestanden.
Til gengæld er der i sam-
me område fisket 2.536 tons
pelagiske (over bunden). Da
kvoten imidlertid er på
40.000 tons, er der stadig
langt til målet.
EU-fiskeme har taget 891
tons, men har stadig 96 pro-
cent af deres andel tilbage.
Færingerne har fisket 271
tons og har 4.229 tilbage.
Islændingene har fisket 221
tons og må i området tage
højst 50 procent af deres
egen kvote. Norge har fanget
402 tons og har 698 tilbage,
og Rusland har taget 10 pro-
cent af en kvote af deres kvo-
te på 4.000 tons.
Selv har vi også rigeligt at
tage af. Hidtil har Grønland
fisket 321 tons af en kvote på
6.400 tons. Af samme kvote
har Grønland fisket 1.800
tons i islandsk område.
Ved Vestgrønland er der
en samlet kvote på 19.200
tons, men der er endnu ikke
fisket noget af den.
Lodde
Af en vestgrønlandsk kvote
på 25.000 tons lodde er der
intet fisket, mens der er fan-
get 2,4 procent af loddekvo-
ten på 850.000 tons i Øst-
grønland. Det er fortrinsvis
Island, Norge og EU, der har
koncentreret sig om fiskeriet.
Grønland har endnu ikke
fanget noget af sin kvote på
42.400 tons.
ASSJ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN