Atuagagdliutit - 29.07.1999, Side 21

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 29. JULI 1999-21
Uddannelsesordningerne i Grønland
Af: Erik H.K. Heilmann,
Organisatorisk næstformand
for Atassut
I dagens Grønland har vi
behov for, at arbejdsstyrkens
færdigheder og kompetencer
skal forbedres, ved at man
tilbyder meget mere vidtræk-
kende uddannelsesordninger
end det der findes, samt at
ordningerne skal strikkes
sammen på en anden måde.
Såfremt vi i Grønland skal
have mere og mere selvstæn-
dighed i fremtiden med ud-
gangspunkt og ønske om
selvstyre i fremtiden, så skal
vi have den grønlandske
befolkning til at uddanne sig.
I dagens Grønland mang-
ies overalt uddannet persona-
le på forskellige niveauer.
Hvorfor vi skal danne fonde
til selvstændighed, når vi
med midlerne der »gemmes«
i fonden med meget større
effekt kan modnes til selv-
stændighed engang i fremti-
den gennem uddannelse.
Uddannelse, uddannelse
og uddannelse koster penge,
rigtig mange penge endda.
Her vil man for 100 millioner
kroner om året mangedoble
befolkningens uddannelses-
niveau. På denne måde vil vi
bedre og muligvis hurtigere
kunne blive et selvstændig
land rent økonomisk med til-
hørsforhold til Danmark.
Når eleverne efter 9-12 år
i folkeskolen gerne vil vide-
reuddanne sig, har de valget
mellem tre år på det alminde-
lige gymnasieniveau og for-
berede og kvalificere sig til
studier på det videregående
niveau, eller man kan tilmel-
de sig en faglig uddannelse
af 2-4 års varighed.
De videregående uddan-
nelser, som tages på univer-
siteter, handelshøjskoler og
lærerseminarier eller andre
højere læreanstalter, kan op-
deles i korte, mellemlange og
lange uddannelsesforløb.
Alle uddannelser i Grøn-
land er gratis og finansieres
for størstedelen af hjemme-
styret. Det private erhvervs-
liv betaler arbejdsmarkedsbi-
drag på 0,8 procent af lønud-
gifterne primært til aflønning
af elever og lærlinge.
I alle videregående uddan-
nelser, hvor den studerende
tager til Danmark, så betaler
den danske stat for uddannel-
sen, og hjemmestyret skal
kun yde de studerende stu-
diestøtte.
På denne baggrund er der
meget mere fornuft i, at man
sender de studerende til Dan-
mark frem for endnu engang
forsøge opstart i Grønland af
videregående uddannelser.
Den grønlandske befolk-
ning ville på dette baggrund
opnå bedre uddannelsesni-
veau for langt færre midler.
Her vil man for 100 millioner
kroner om året mangedoble
befolkningens uddannelses-
niveau. På denne måde vil vi
bedre og muligvis hurtigere
kunne blive selvstændig land
ren økonomisk med tilhørs-
forhold til Danmarlc.
Grønlands udvikling til et
moderne samfund begyndte
for mindre end 50 år siden.
Grønland og den grønland-
ske befolkning har måttet
gennem udvikling langt hur-
tigere en andre lande.
Denne forskel i samfunds-
udviklingen afspejler vores
lave uddannelsesniveau i for-
hold til udlandet og Dan-
mark. Det skal vi have rettet
op på før næste trin, der vil
give os mere selvstændighed.
I dagens Grønland i folke-
skolen er hovedsproget grøn-
landsk, mens dansk er det
første fremmedsprog. Det er
nødvendigt at tale dansk for
at kvalificere sig til mange
jobs.
Også studerende bliver
nødt til at mestre det danske
sprog for at være i stand til at
gennemføre de fleste uddan-
nelser. Grønland er uundgåe-
ligt uddannelses- og er-
hvervsmæssigt blevet og bli-
ver endnu mere to-sproget i
fremtiden.
Såfremt vi i Grønland også
skal være med i verden uden-
for Danmark, er vi nødt til
også i fremtiden at være i
stand til at tale andre sprog
end dansk.
Her til sidst vil jeg gerne
fremhæve omkostningerne i
forbindelse med uddannelse
af 1 person i Grønland og 1
person i Danmark (tallene er
sammenligningstal fra Det
Rådgivende Udvalg vedrø-
rende Grønlands økonomi
(1996).
Uddannelse Grønland Danmark
GU 450 203
Kontorassistent 230 56
Metalarbejder 410 151
Teknisk assistent 580 145
Skolelærer 580 397
Administrator 970 378
Ingeniør a) 579
Tandlæge a) 961
a) Uddannelse finder sted i Danmark. Hjemmestyret beta-
ler kun studiestøtte.
På denne baggrund, hvorfor skal vi så blive ved med at
hjemtage så mange videregående uddannelser til Grønland ?
Pengene er der behov for i folkeskolen, som vi alle ved
mangler kvalitet for at kunne fremme Grønlands muligheder
for selvstændighed engang i fremtiden.
0 - i AG er der også
SMA ANNONCEF
Namminersornerullutik Oqartussat pissarsiorput:
Isumaginninnermi Siunnersortinngorniat llinniarfianni rektori (rektoriugallartoq)
Isumaginninnermi Siunnersortinngorniat
Ilinniarfiani (ISI) rektor-itut atorfik 1. sep-
tember 1999-imit 1. oktober 2000-imut inut-
tassarsiorneqarpoq, sivitsorsinnaanera peri-
arfissaalluni.
Isumaginninnermi Siunnersortinngorniat
Ilinniarfiup isumaginninnermi sulilersussani
isumaginninnermi siunnersortinik ilinniar-
titsiffiuvoq. Ilinniaqqinnerit annertusakka-
millu ilinniarnerit ukiuni tulliuttuni pitsan-
ngorsarnissaat siunertaavoq, taamatullu
ilaatigut Ilisimatusarfiup qanimut suleqati-
ginerunissaa pilersaarutaalluni. Kissaatigi-
neqarpoq ilinniarfiup avataani imminilu
suleqatigiinnerit siunissami anguniagaaffi-
ullunilu pitsanngorsarneqassasoq.
Rektorip pingaarnertut suliassarai:
• tunngaviusumik ilinniartitaanerup pit-
saassusaanik qulakkeerineq
• ilinniaqqinnerit annertusakkamillu ilin-
niarnerit tunngavilersornissai inerisar-
nissaallu
• Isumaginninnermi Siunnersortinngorniat
llinniarfianni malunnaatilimmik pisor-
taanissaq, ilinniarfimmi ilinniartitsisu-
nut ilinniartunullu avammullu inuiaqa-
tigiinnut ataatsimut isigalugit
• Kalaallit Nunaanni immini avammullu
ilinniarfiit allat suleqatiginerisa inerisar-
nissai pitsanngorsarnissaalu
ISI-mi rektor-imut suliatigut inuttullu
piumasaqaatit:
• isumaginninnerup iluani ilinniarsima-
suunissaq misilittagaqarnissarlu
• allaffissornikkut aningaasarsiornermillu
aqutsinermik misilittagaqarneq ilisima-
saqarnerlu
• ilinniartitsinermik misilittagaqarneq kii-
salu ilinniartitaanermut pilersaarusior-
nermik soqutigineqarneq aammalu pe-
rorsaanikkut inerisaaneq
• pikkorissartitsissutinik inerisaanermi
misilittagaqarneq
• anguniagassanik toraagaqarneq malin-
naatitsinerlu
• pisortaariaaseq ammasoq, qanilaartoq
aporfinnillu iluarsiisinnaasoq
• siumut isigisoq isumassarsiullaqqissorlu
• marluinnik oqaasilik - kalaallisut/qallu-
naatut - oqaatsinik allanik piginnaa-
saqarsinnaavoq
Qinnuteqartoq tjenestemandioreerpat pi-
sortaagallartutut atorfinitsinneqassaaq,
taamaanngippat atorfinitsitsineq tjeneste-
mandinut assingusumik atugassarititaasut
naapertorlugit atorfinitsitsisoqassaaq.
Atorfik Kalaallit Nunaanni akissaatit 36-at
malillugu akissarsiaqarfiuvoq. Atorfimmut
atatillugu immikkut tapeqartitsisoqarpoq,
ukiumut tunngaviusumik kr. 27.870,00-it
(1. april 1991 aallaavigalugu).
Atorfimmut atatillugu inissaqartitsisoqar-
poq, malittarisassat qaqugukkulluunniit
atuuttut naapertorlugit ineqarnermut akili-
ut, siumut qulamaveeqqusiinerit il.il. akiler-
neqartartussaq. Nuummili inissaqarniame-
rup ilungersunamera peqqutigalugu aalaja-
KUP
ngersimasumik initaarnissap tungaanut
utaqqisoqarnissaa naatsorsuutigineqartari-
aqarpoq. Utaqqinerulli nalaani utaqqiisaa-
gallartumik inissaqartitsisoqassaaq.
Akissarsiatigut atorfininnermilu atugassa-
rititaasut, ilanngullugit akiliunneqarluni
angalasinnaatitaaneq pequttallu nassiunne-
rinut akiliunneqarneq, Kalaallit Nunaanni
Naalakkersuisut aamma Nunatsinni Ator-
fillit Kattuffissuata akornanni isumaqati-
giissutit atuuttut naapertorlugit.
Paasissutissat erseqqinnerusut Kultureqar-
nermut, Ilinniartitaanermut Ilisimatusar-
nermullu Pisortaqarfimmut saaffiginninnik-
kut pissarsiarineqarsinnaapput, annertu-
sakkamik ilinniarnermut ilisimatusarner-
mullu immikkoortortami siunnersortimut
Bodil Hurup Olsen-imut, oqarasuaat 34 57
33 (toqqaannartumik). Aammattaaq e-mail-
ikkut attavigineqarsinnaavoq: bool@gh.gl
Qinnuteqaat Pisortaqarfiup tigoreersi-
massavaa kingusinnerpaamik 19.
august 1999.
Qinnuteqartoqassaaq ilinniarsimasanik
suliffigisimasanillu paasissutissiilluni kii-
salu ukiuni 2-3-ni ISI pillugu eqqarsaater-
suutit takorluukkallu naatsumik nassui-
aateqarfigalugit, soraarummeersimanernut
uppernarsaatit assilinerinik il.il. ilanngus-
silluni, Naalakkersuisunut qaatiguuliorlu-
git timmisartukkut nassiunneqassapput
imaluunniit fax-ikkut uunga nassiullugit:
ISI ilinniarfiuvoq mikisoq Nuummi umiarsualivitoqqami alianaatsumi inissisimalluni. Ilinniarfik arfinilinnik ilinniartitsisoqartussaavoq, maan-
nakkullu ilinniartut 24-upput, atuaqatigiikkaanut pingasunut agguarsimasut, ilinniarnermut ukiuni pingasuni sivisutigisumut nalunaarsimasut.
ISI ukiuni marlunni imminut aqulluni ilinniarfioreerpoq, taamaattumik atorfik unammillerfissaqaqaaq, ilinniartitaanerup ineriartornerata sun-
niuteqarfiginissaanut periarftgissaarluni taamatullu isumaginninnermi siunissaq sunniuteqarfigisinnaallugu.
ISI qarasaasiakkut paasissutissiiffia internet-ikkut takusinnaavat: http:/ /iserit.greennet.gi/ /isimail.
Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut llisimatusarnermullu Pisortaqarfik • Fax: 32 31 71 • Box 1029 • 3900 Nuuk