Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 19.08.1999, Side 8

Atuagagdliutit - 19.08.1999, Side 8
8 • TORSDAG 19. AUGUST 1999 ATUAGAGDLIUTIT Skoler vil samle viden om arktis Mængder af dyrt købt viden om byggeri og teknologi i arktis blev spredt for alle vinde, da GTO blev nedlagt. Nu arbejder skoler på at etablere et nyt videnscenter (KB) - Slår vi kludene sam- men, har vi gode muligheder for at snuppe den gule fører- trøje i arktisk teknologi. Den holdning har efter et par års intenst samarbejde rodfæstet sig blandt medarbejdere fra henholdsvis Bygge- og An- lægsskolen i Sisimiut og Danmarks Tekniske Univer- sitet (DTU). Sammen har de udviklet en plan for etablering af et Center for Arktisk Teknolo- giudvikling. Ideen skal nu sælges til politikere i Grøn- land og Danmark, som skal afsætte de fornødne millio- ner på deres finanslove, ind- til centeret finansierer sig' selv. Det skal det efter pla- nen kunne efter ti år. Direktoratet for uddannel- se og forskning, KUP, er engageret i planlægningen og bakker op, fordi man ger- ne vil have styrket de tekni- ske uddannelser. Jokum Møller, der er for- stander for Bygge- og An- lægsskolen, siger om samar- bejdet med DTU: - Siden Grønlands Tekni- ske Organisation (GTO) blev nedlagt, har vi ikke haft nogen, der har stået for at samle al den viden og erfa- ring, der hele tiden skabes i takt med udviklingen af byg- geri og anden teknologi i Grønland. Men den viden må ikke gå tabt. Blandt andet skolens Bran- cheråd efterlyser derfor, at der sker noget på området, fortæller han. Viden kan eksporteres Centeret bør blive førende internationalt, mener en anden initiativtager, Arne Villumsen, der er professor i geologi ved DTU. - Man har mange erfarin- ger med udvikling af tekno- logi i Grønland, som Grøn- lands samarbejdspartnere i blandt andet Nunavut og Sibirien kan trække på, når udviklingen der tager til. - Efter min mening har Grønland en god chance for at for at indtage førerpositi- onen i den arktiske teknolo- giske udvikling. På to adresser Centeret skal have adresse både i Sisimiut og på DTU ved København. Skolen i Sisimiut skal stå for blandt andet forsøgsvirk- somhed, kunne foretage må- linger af kulde- og varmepå- virkning, afprøve alternative former for energi, sammen- ligne grønlandsk byggeri med andre byggeformer og levere data til vurdering af udgifter til drift og vedligeholdelse. Det skal være bømandet med én akademisk og éri admini- strativ medarbejder. Centerets danske afdeling skal placeres i tilknytning til DTU’s sektor for byggeri, miljø og planlægning. Denne del af centeret skal være ansvarlig for blandt andet forskningsarbejdet, teoriud- vikling og publicering af resultater. Hovedområder for forsk- ningen vil være byggeri og anlæg, miljøbeskyttelse i det sårbare arktiske klima, ener- giproduktion baseret på sol og vind, udnyttelse af råstof- fer samt opmåling. På DTU skal centeret være arbejdsplads for fire akade- mikere, fire administrative medarbejdere samt fire ph.d.-studerende. Mini-universitet Lykkes planerne, er det blandt andet tanken, at grøn- landske studerende skal kun- ne tage det første år af inge- niøruddannelsen på skolen i Sisimiut. Det vil ske i et mil- jø, hvor der er få faste stude- rende og akademiske medar- bejdere, men til gengæld mange kursister, studerende og undervisere på gæsteop- hold. På to år har skolen i Sisi- miut i samarbejde med folk fra DTU arrangeret efterud- dannelse for bl.a. kommune- ingeniører, tekniske assisten- ter og maskinteknikere i både offentlige og private virksomheder i Grønland. Desuden har omkring 120 studerende fra DTU været på kurser i bl.a. opmåling, affaldshåndtering, energiud- vikling og byggeri i arktisk klima. - Vi kunne have sendt end- nu flere afsted. Der er en enorm interesse blandt vores studerende for, hvordan man løser tekniske problemer i et ekstremt klima som Grøn- lands, konstaterer Arne Vil- lumsen. Få i gang med teknik For tiden er der blot knap 15 grønlandske studerende ved DTU, men folkene bag cen- terplaneme mener, der om få år vil være betydeligt flere, der tager en videregående teknisk uddannelse. - Efter planen starter vi HTX-uddannelsen, en slags teknisk studentereksamen, her på skolen til næste år. Og allerede her i efteråret tilby- der vi for første gang gymna- siale suppleringskurser på højt niveau i blandt andet matematik og fysik for 15 unge, der ønsker en teknisk uddannelse. Derfor vil vi helt sikkert se flere gå i gang med blandt andet ingeniøruddan- nelsen, siger forstander Jokum Møller. ' . ' ' I [~—i . . . c riTTTTTil Nunani sakkortuumik issittartuni sanaartomermik teknologimillu ineriartortitsinermik Kalaallit Nunaanni annertuumik misilittagaqameq nunanut allanut tuniniar- neqarsinnaavoq, nunani issittuni teknologimut qitiusumik ingerlatsiveqalemissamik isumassarsisut isumaqarput. Grønlands store erfaring med byggeri og udvikling af teknologi til ekstreme klimaforhold, kan blive en eksportvare, mener idémandene til et center for arktisk teknologi. Ilinniarfiit issittoq pillugu paasisanik katersuiniarput GTO atorunnaarmat issittumi sanaartukkat teknikkilu pillugit paasisat akisoqisut siaruartiterput. Maanna ilinniarfiit paasisanut katersuivimmik pilersitsinialerput (KB) - Ataatsimoorutta issit- tumi teknikkimut tunngasuni siuttunngomissamut periar- fissaqarluarpugut. Ukiuni marlussunni Sisimiuni Sa- naartornermik Ilinniarfiup aamma Danmarks Tekniske Universitet-ip (DTU-p) suli- suisa suleqatigiilluareerlutik isuma taanna tunngaviliussi- mavaat. Ataatsimoorlutik issittumi teknikkikkut ineriartorneq pillugu paasisanik katersui- neq pilerseqqinniarlugu pi- lersaarusiorsimapput. Isu- massarsiaq taanna Kalaallit Nunaanni Danmark-imilu politikerinut, katersuiviup imminut aningaasalersorsin- naalemissaata tungaanut ani- ngaasanut inatsisimikkut ani- ngaasaliisinnaasunut akueri- tinniartussanngorpaat. Piler- saarut malillugu ukiut qulit qaangiuppata tamanna pisin- naavoq. Ilinniartitaanermut ilisima- tusamermullu pisortaqarfiup pilersaarut takoreerpaa taper- sersorlugulu, teknikkikkut i- linniartitaanerit nukittorsar- neqamissaat omigigamiuk. Jokum Møller, Sanaartor- nermut Ilinniarfimmi for- standeriusoq DTU-p suleqa- tigineqamera pillugu imatut oqarpoq: - GTO atorunnaarsinne- qarmalli ilisimasanik paasi- sanillu, Kalaallit Nunaanni sanaartomerup ineriartomera ilutigalugu takkussuuttut ka- tersomeqarsimanngillat. Ili- simasalli qatangiinnartinne- qassanngillat. Taamaammat ilaatigut i- linniarfiup Brancheråd-ianiut tamatumani pisoqartariaqar- nera ujartomeqarpoq, oqalut- tuarpoq. Ilisimasat avammut ingerlaqqissinnaapput Katersuivik nunarsuarmi ta- marmi siuttunngortariaqar- toq, suliniuteqartoq alla, Ar- ne Villumsen, DTU-mi nu- nap sananeqaataanut profes- soriusoq isumaqarpoq. - Teknikkikkut ineriartor- nermi misilittakkat amerlaqi- sut Kalaallit Nunaanni pigi- neqarput, Kalaallit Nunaata suleqataanut, soorlu Nuna- vummi Sibiriamilu ineriar- tomeq aallartilluarpat atorlu- ameqarsinnaasut. - Isumaga malillugu Ka- laallit Nunaat nunani issittu- ni teknikkikkut ineriartortit- sinermi siuttunngomissamut periarfissaqarluartoq. Najugaqarfiit marluk Sisimiuni aamma DTU-mi København-imi katersuivin- nik peqassaaq. Sisimiuni i- linniarfik ilaatigut misileraa- viussaaq, nillip kiaallu sunni- utigisinnaasaannik uuttortaa- sassalluni, nukissiomerit al- lat misilerassallugit, Kalaallit Nunaanni sanaartoriaatsit sa- naartoriaatsinut allanut as- sersuuttassallugit aammalu i- ngerlatsinermut aserfallat- saaliinermullu aningaasar- tuutinik nalilersuinissamut paasissutissanik tunniussi- sassalluni. Qaffasissumik i- linniagalimmik aamma allaf- fissomermik ilinniagalimmik sulisoqassaaq. Katersuiviup Danmark-imi immikkoortortassaa DTU-p sanaartomermut, avatangiisi- nut pilersaarusiomermullu immikkoortortaanut atasutut pilersinneqassaaq. Katersui- viup immikkoortortaa taanna ilaatigut ilisimatusarnernut, atuagarsornerup ineriartor- tinneranut paasisanillu saq- qummersitsinermut akisus- saassaaq. Ilisimatusamermi pingaar- nertut sammineqassapput sa- naartomeq, issittumi avata- ngiisinik qajannartunik iller- suineq, seqineq anorilu ilua- qutigalugit nukissiomeq, aat- sitassanik atorluaaneq uut- tortaanerlu. DTU-mi katersuivik qaffa- sissumik ilinniagalinnik sisa- manik, allaffimmiutut ilinni- agalinnik sisamanik aamma ph.d.-tut ilinniagalinnik sisa- manik sulisoqassaaq. Ilinniarfissuaq mikisoq Pilersaarutit iluatsissappata ilaatigut eqqarsaatigineqar- poq, ingeniøritut ilinniartut kalaallit ukiumi siullermi Si- simiuni ilinniartalernissaat. Tassaniinnerminni aalaja- ngersimasumik ilinniartut i- kittunnguit qaffasissunillu i- linniagalittut atorfillit, kisi- annili aamma pikkorissartut, ilinniartut ilinniartitsisullu a- vataanit tikeraat amerlaqisut avatangiiserisassavaat. Ukiut marluk ingerlanerini Sisimiuni ilinniarfiup DTU- mi sulisut suleqatigalugit i- laatigut Kalaallit Nunaanni kommuneingeniørit, teknisk assistentit maskinteknikerillu pisortani namminersortunilu atorfeqartut ilinniaqqinneri- nik aaqqissuussisarsimavoq. Taakku saniatigut DTU-mi i- linniartut 120-t missaat pik- korissartarsimapput, soorlu issittumi uuttortaanermut, eqqagassanik isumaginnin- nermut, nukissiuutinik ineri- artortitsinermut sanaartor- nermullu. - Amerlanerusinnaagaluar- put. Kalaallit Nunaata silaan- naatut ittumi teknikkikkut aaqqiissutaasinnaasut ilinni- artutta akomanni soqutigine- qarluaituuvoq, Ame Villum- sen oqarpoq. Ilinniartut ikittuinnaasut Maannarpiaq kalaallit 15- erpiaat DTU-mi ilinniartuup- put, katersuiviliomissamulli pilersaamsiortut naatsorsuu- tigaat, ukiualuit qaangiuppa- ta teknikkimut tunngasunik annertusisamik ilinniartut amerlanerujussuanngorumaar- tut. - Pilersaarutit malillugit HTX-imi ilinniartitaanerit, teknikkikkut ilinniamertuu- tut misilitsiffiusut ukiup tul- liani ilinniarfimmi maani aallartissavagut. Maannalu ukiamut siullermeerluta ilin- niarnertuunngorniarfimmi tapertaralugu ilinniagassat annertunerusut, ilaatigut tas- saasut matematik aamma fy- sik, inuusuttunut teknikkik- kut ilinnialerusuttunut neqe- roorutigisinnaalissavagut. Taamaammat ilaatigut inge- niørinngomiarlutik ilinniar- lutik aallartittartut amerlinis- saat qularinngilluinnarpar- put, forstander Jokum Møller oqarpoq. ASS./ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.