Atuagagdliutit - 19.08.1999, Qupperneq 8

8 • TORSDAG 19. AUGUST 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Skoler vil samle
viden om arktis
Mængder af dyrt købt viden om
byggeri og teknologi i arktis blev
spredt for alle vinde, da GTO blev
nedlagt. Nu arbejder skoler på at
etablere et nyt videnscenter
(KB) - Slår vi kludene sam-
men, har vi gode muligheder
for at snuppe den gule fører-
trøje i arktisk teknologi. Den
holdning har efter et par års
intenst samarbejde rodfæstet
sig blandt medarbejdere fra
henholdsvis Bygge- og An-
lægsskolen i Sisimiut og
Danmarks Tekniske Univer-
sitet (DTU).
Sammen har de udviklet
en plan for etablering af et
Center for Arktisk Teknolo-
giudvikling. Ideen skal nu
sælges til politikere i Grøn-
land og Danmark, som skal
afsætte de fornødne millio-
ner på deres finanslove, ind-
til centeret finansierer sig'
selv. Det skal det efter pla-
nen kunne efter ti år.
Direktoratet for uddannel-
se og forskning, KUP, er
engageret i planlægningen
og bakker op, fordi man ger-
ne vil have styrket de tekni-
ske uddannelser.
Jokum Møller, der er for-
stander for Bygge- og An-
lægsskolen, siger om samar-
bejdet med DTU:
- Siden Grønlands Tekni-
ske Organisation (GTO) blev
nedlagt, har vi ikke haft
nogen, der har stået for at
samle al den viden og erfa-
ring, der hele tiden skabes i
takt med udviklingen af byg-
geri og anden teknologi i
Grønland. Men den viden må
ikke gå tabt.
Blandt andet skolens Bran-
cheråd efterlyser derfor, at
der sker noget på området,
fortæller han.
Viden kan eksporteres
Centeret bør blive førende
internationalt, mener en
anden initiativtager, Arne
Villumsen, der er professor i
geologi ved DTU.
- Man har mange erfarin-
ger med udvikling af tekno-
logi i Grønland, som Grøn-
lands samarbejdspartnere i
blandt andet Nunavut og
Sibirien kan trække på, når
udviklingen der tager til.
- Efter min mening har
Grønland en god chance for
at for at indtage førerpositi-
onen i den arktiske teknolo-
giske udvikling.
På to adresser
Centeret skal have adresse
både i Sisimiut og på DTU
ved København.
Skolen i Sisimiut skal stå
for blandt andet forsøgsvirk-
somhed, kunne foretage må-
linger af kulde- og varmepå-
virkning, afprøve alternative
former for energi, sammen-
ligne grønlandsk byggeri med
andre byggeformer og levere
data til vurdering af udgifter
til drift og vedligeholdelse.
Det skal være bømandet med
én akademisk og éri admini-
strativ medarbejder.
Centerets danske afdeling
skal placeres i tilknytning til
DTU’s sektor for byggeri,
miljø og planlægning. Denne
del af centeret skal være
ansvarlig for blandt andet
forskningsarbejdet, teoriud-
vikling og publicering af
resultater.
Hovedområder for forsk-
ningen vil være byggeri og
anlæg, miljøbeskyttelse i det
sårbare arktiske klima, ener-
giproduktion baseret på sol
og vind, udnyttelse af råstof-
fer samt opmåling.
På DTU skal centeret være
arbejdsplads for fire akade-
mikere, fire administrative
medarbejdere samt fire
ph.d.-studerende.
Mini-universitet
Lykkes planerne, er det
blandt andet tanken, at grøn-
landske studerende skal kun-
ne tage det første år af inge-
niøruddannelsen på skolen i
Sisimiut. Det vil ske i et mil-
jø, hvor der er få faste stude-
rende og akademiske medar-
bejdere, men til gengæld
mange kursister, studerende
og undervisere på gæsteop-
hold.
På to år har skolen i Sisi-
miut i samarbejde med folk
fra DTU arrangeret efterud-
dannelse for bl.a. kommune-
ingeniører, tekniske assisten-
ter og maskinteknikere i
både offentlige og private
virksomheder i Grønland.
Desuden har omkring 120
studerende fra DTU været på
kurser i bl.a. opmåling,
affaldshåndtering, energiud-
vikling og byggeri i arktisk
klima.
- Vi kunne have sendt end-
nu flere afsted. Der er en
enorm interesse blandt vores
studerende for, hvordan man
løser tekniske problemer i et
ekstremt klima som Grøn-
lands, konstaterer Arne Vil-
lumsen.
Få i gang med teknik
For tiden er der blot knap 15
grønlandske studerende ved
DTU, men folkene bag cen-
terplaneme mener, der om få
år vil være betydeligt flere,
der tager en videregående
teknisk uddannelse.
- Efter planen starter vi
HTX-uddannelsen, en slags
teknisk studentereksamen,
her på skolen til næste år. Og
allerede her i efteråret tilby-
der vi for første gang gymna-
siale suppleringskurser på
højt niveau i blandt andet
matematik og fysik for 15
unge, der ønsker en teknisk
uddannelse. Derfor vil vi helt
sikkert se flere gå i gang med
blandt andet ingeniøruddan-
nelsen, siger forstander
Jokum Møller.
'
.
' ' I
[~—i
. . . c
riTTTTTil
Nunani sakkortuumik issittartuni sanaartomermik
teknologimillu ineriartortitsinermik Kalaallit Nunaanni
annertuumik misilittagaqameq nunanut allanut tuniniar-
neqarsinnaavoq, nunani issittuni teknologimut qitiusumik
ingerlatsiveqalemissamik isumassarsisut isumaqarput.
Grønlands store erfaring med byggeri og udvikling af
teknologi til ekstreme klimaforhold, kan blive en eksportvare,
mener idémandene til et center for arktisk teknologi.
Ilinniarfiit issittoq pillugu
paasisanik katersuiniarput
GTO atorunnaarmat issittumi sanaartukkat teknikkilu pillugit paasisat
akisoqisut siaruartiterput. Maanna ilinniarfiit paasisanut katersuivimmik
pilersitsinialerput
(KB) - Ataatsimoorutta issit-
tumi teknikkimut tunngasuni
siuttunngomissamut periar-
fissaqarluarpugut. Ukiuni
marlussunni Sisimiuni Sa-
naartornermik Ilinniarfiup
aamma Danmarks Tekniske
Universitet-ip (DTU-p) suli-
suisa suleqatigiilluareerlutik
isuma taanna tunngaviliussi-
mavaat.
Ataatsimoorlutik issittumi
teknikkikkut ineriartorneq
pillugu paasisanik katersui-
neq pilerseqqinniarlugu pi-
lersaarusiorsimapput. Isu-
massarsiaq taanna Kalaallit
Nunaanni Danmark-imilu
politikerinut, katersuiviup
imminut aningaasalersorsin-
naalemissaata tungaanut ani-
ngaasanut inatsisimikkut ani-
ngaasaliisinnaasunut akueri-
tinniartussanngorpaat. Piler-
saarut malillugu ukiut qulit
qaangiuppata tamanna pisin-
naavoq.
Ilinniartitaanermut ilisima-
tusamermullu pisortaqarfiup
pilersaarut takoreerpaa taper-
sersorlugulu, teknikkikkut i-
linniartitaanerit nukittorsar-
neqamissaat omigigamiuk.
Jokum Møller, Sanaartor-
nermut Ilinniarfimmi for-
standeriusoq DTU-p suleqa-
tigineqamera pillugu imatut
oqarpoq:
- GTO atorunnaarsinne-
qarmalli ilisimasanik paasi-
sanillu, Kalaallit Nunaanni
sanaartomerup ineriartomera
ilutigalugu takkussuuttut ka-
tersomeqarsimanngillat. Ili-
simasalli qatangiinnartinne-
qassanngillat.
Taamaammat ilaatigut i-
linniarfiup Brancheråd-ianiut
tamatumani pisoqartariaqar-
nera ujartomeqarpoq, oqalut-
tuarpoq.
Ilisimasat avammut
ingerlaqqissinnaapput
Katersuivik nunarsuarmi ta-
marmi siuttunngortariaqar-
toq, suliniuteqartoq alla, Ar-
ne Villumsen, DTU-mi nu-
nap sananeqaataanut profes-
soriusoq isumaqarpoq.
- Teknikkikkut ineriartor-
nermi misilittakkat amerlaqi-
sut Kalaallit Nunaanni pigi-
neqarput, Kalaallit Nunaata
suleqataanut, soorlu Nuna-
vummi Sibiriamilu ineriar-
tomeq aallartilluarpat atorlu-
ameqarsinnaasut.
- Isumaga malillugu Ka-
laallit Nunaat nunani issittu-
ni teknikkikkut ineriartortit-
sinermi siuttunngomissamut
periarfissaqarluartoq.
Najugaqarfiit marluk
Sisimiuni aamma DTU-mi
København-imi katersuivin-
nik peqassaaq. Sisimiuni i-
linniarfik ilaatigut misileraa-
viussaaq, nillip kiaallu sunni-
utigisinnaasaannik uuttortaa-
sassalluni, nukissiomerit al-
lat misilerassallugit, Kalaallit
Nunaanni sanaartoriaatsit sa-
naartoriaatsinut allanut as-
sersuuttassallugit aammalu i-
ngerlatsinermut aserfallat-
saaliinermullu aningaasar-
tuutinik nalilersuinissamut
paasissutissanik tunniussi-
sassalluni. Qaffasissumik i-
linniagalimmik aamma allaf-
fissomermik ilinniagalimmik
sulisoqassaaq.
Katersuiviup Danmark-imi
immikkoortortassaa DTU-p
sanaartomermut, avatangiisi-
nut pilersaarusiomermullu
immikkoortortaanut atasutut
pilersinneqassaaq. Katersui-
viup immikkoortortaa taanna
ilaatigut ilisimatusarnernut,
atuagarsornerup ineriartor-
tinneranut paasisanillu saq-
qummersitsinermut akisus-
saassaaq.
Ilisimatusamermi pingaar-
nertut sammineqassapput sa-
naartomeq, issittumi avata-
ngiisinik qajannartunik iller-
suineq, seqineq anorilu ilua-
qutigalugit nukissiomeq, aat-
sitassanik atorluaaneq uut-
tortaanerlu.
DTU-mi katersuivik qaffa-
sissumik ilinniagalinnik sisa-
manik, allaffimmiutut ilinni-
agalinnik sisamanik aamma
ph.d.-tut ilinniagalinnik sisa-
manik sulisoqassaaq.
Ilinniarfissuaq mikisoq
Pilersaarutit iluatsissappata
ilaatigut eqqarsaatigineqar-
poq, ingeniøritut ilinniartut
kalaallit ukiumi siullermi Si-
simiuni ilinniartalernissaat.
Tassaniinnerminni aalaja-
ngersimasumik ilinniartut i-
kittunnguit qaffasissunillu i-
linniagalittut atorfillit, kisi-
annili aamma pikkorissartut,
ilinniartut ilinniartitsisullu a-
vataanit tikeraat amerlaqisut
avatangiiserisassavaat.
Ukiut marluk ingerlanerini
Sisimiuni ilinniarfiup DTU-
mi sulisut suleqatigalugit i-
laatigut Kalaallit Nunaanni
kommuneingeniørit, teknisk
assistentit maskinteknikerillu
pisortani namminersortunilu
atorfeqartut ilinniaqqinneri-
nik aaqqissuussisarsimavoq.
Taakku saniatigut DTU-mi i-
linniartut 120-t missaat pik-
korissartarsimapput, soorlu
issittumi uuttortaanermut,
eqqagassanik isumaginnin-
nermut, nukissiuutinik ineri-
artortitsinermut sanaartor-
nermullu.
- Amerlanerusinnaagaluar-
put. Kalaallit Nunaata silaan-
naatut ittumi teknikkikkut
aaqqiissutaasinnaasut ilinni-
artutta akomanni soqutigine-
qarluaituuvoq, Ame Villum-
sen oqarpoq.
Ilinniartut ikittuinnaasut
Maannarpiaq kalaallit 15-
erpiaat DTU-mi ilinniartuup-
put, katersuiviliomissamulli
pilersaamsiortut naatsorsuu-
tigaat, ukiualuit qaangiuppa-
ta teknikkimut tunngasunik
annertusisamik ilinniartut
amerlanerujussuanngorumaar-
tut.
- Pilersaarutit malillugit
HTX-imi ilinniartitaanerit,
teknikkikkut ilinniamertuu-
tut misilitsiffiusut ukiup tul-
liani ilinniarfimmi maani
aallartissavagut. Maannalu
ukiamut siullermeerluta ilin-
niarnertuunngorniarfimmi
tapertaralugu ilinniagassat
annertunerusut, ilaatigut tas-
saasut matematik aamma fy-
sik, inuusuttunut teknikkik-
kut ilinnialerusuttunut neqe-
roorutigisinnaalissavagut.
Taamaammat ilaatigut inge-
niørinngomiarlutik ilinniar-
lutik aallartittartut amerlinis-
saat qularinngilluinnarpar-
put, forstander Jokum Møller
oqarpoq.
ASS./ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN