Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 19.08.1999, Side 10

Atuagagdliutit - 19.08.1999, Side 10
10 -TORSDAG 19. AUGUST 1999 ATUAGAGDLIUTIT En flok turister og deres guide Åge Larsen (til venstre) nyder et aftenmåltid efter flere dages vandring. Ulluni arlalinni pisuinnaq angalareerlutik takomarissat angallassisuallu Åge Larsen (saamerleq) nereqatigiittut Usædvanligt turistarbejde i Tasiilaq Arbejdet vil føre til en sammenslutning i fremtiden TASIILAQ(PM) - Ånden og omgangsformen i »The Red House« i Tasiilaq er gensidig respekt og venlighed overfor enhver, der træder ind ad døren. Voksne som børn og unge. Her sidder der ingen direk- tør på en læderbetrukken stol i et dyrt indrettet kontorloka- le, og sætter de ansatte i arbejde. Kontorarbejdet ud- føres i et endnu ikke fær- digindrettet rum i en ny fløj af gæstehuset. Men man skal ikke lade sig narre af de tilsyneladende beskedne rammer. Der udføres et betydeligt arbejde i huset med at skaffe gæster fra hele verden, eller turister om man vil, til Ta- siilaq. Det skal med det samme siges, at hotellerne i Kulusuk og Tasiilaq selv har deres egen virksomhed der skaffer masser af udenlandske turi- ster til byen i sommerperio- den, ligesom distriktslægen driver turismevirksomhed i sin fritid. Samarbejde med fangere »Tuning Incoming agency Greenland« er blevet til ved et samarbejde mellem fan- gerne i Ammassallip Kom- munia og den italiensk fødte Robert Peroni. Organisatio- nen er stadig under udvik- ling, og vil ende med at blive en sammenslutning. Alle arbejder for at projek- tet skal lykkes. Fangerne er eksperter på deres område med den viden, de er opvok- set med, og som er gået i arv gennem generationer. Fangerne er guider, når turisterne sejler ud på sæl- fangst eller hvalsafari, de er hundekuske over Indlandsi- sen eller guider på en længe- re vandretur i området ved Tasiilaq. Eller de er med til at lægge maddepoter ud på turisternes vandreruter. Robert Peroni for sin del har mange års erfaring som leder af ekspeditioner. Bjergbestigning og andre former for ekspeditioner har været en del af hans liv gen- nem ungdommen og hele hans voksne liv. Han er lægeuddannet i Ita- lien og har desuden læst filo- sofi på universitetet i Østrig. Han er tillige ekspert i foto- grafering i de arktiske egne. Robert Peroni forlod de klassike ekspeditioner, da en deltager prøvede at skubbe ham ned i en 1000 meter stejl skrænt. Det skete i 1978. - Han gjorde det i ren skuffelse over ikke at have nået toppen af et bjerg, for- tæller Robert Peroni. Først Sermiligaaq Denne uhyggelige oplevelse fik ham til at tage afsked med denne form for ekspeditio- ner. Han kunne ikke forliges med tanken om, at deltagerne kun gik efter toppen. Der var ingen interesse for at lære andre folkeslag og deres kul- turer at kende, men koncen- trerede sig udelukkende om egne præstationer. - Det er en kold verden, hvor kun folks egne mål spil- ler en rolle. Det fik Robert Peroni til at tænke i andre baner. Efter opfordring fra venner rejste han til Sermiligaaq ved Ta- siilaq i 1980 sammen med 31 andre og en stor bagage med ski, kajakker og meget andet ekspeditionsudstyr. Naturlig- vis også det uundværlige fotoudstyr. Kom år efter år Det blev starten til det arbej- de, der udføres i dag fra »The Red House«. Det var ikke Robert Pero- nis mening at købe fast ejen- dom i Tasiilaq. Han havde det godt med at bo hos ven- ner, når han var i byen. Beslutningen om at købe det røde hus blev taget, da en gruppe unge mennesker tog initiativ til at samarbejde med Peroni. - På omtrent samme tid kom Greenland Tourism med en udviklingsmodel for turismen, hvor man kalkule- rede med tusindvis af turi- ster. En plan, der efter Robert Peronis mening ikke vil gav- ne den lokale befolkning i særlig grad. Han frygtede en udvikling med masser af turister, der ikke får et indblik i den grøn- landske kultur, og kun har erindringer om store sam- fundsproblemer med tilbage i bagagen. En form for turis- me, hvor mange af pengene ryger ud af landet igen. Seminar for eksperter Som et modstykke til udvik- lingsmodellen fra Greenland Tourism inviterede Robert Peroni 21 eksperter i turisme fra hele verden til et seminar i Tasiilaq. Seminaret blev holdt sammen med fangerne i Tasiilaq for seks år siden. - Det var mærkbart, at fan- gerne ikke rigtig turde tro på, at de selv kunne medvirke til udviklingen af turismen i området, siger Robert Pero- ni. - »Uppat« (måske - red.) som efterfølges af en træk- ken på skuldrene var den udbredte holdning dengang. Man var ikke sikker på, at tingene kunne lade sig gøre. I dag ved fangerne, at man kan nå de mål, man sætter sig for. Igennem mange diskus- sioner og fysisk arbejde, udgør de den centrale del af turismearbejdet der udføres fra »Det Røde Hus«. - Det er ikke mit hus, men fangernes hus til organise- ring af arbejdet, siger Robert Peroni, selvom han selv har lagt omkring to millioner kroner af egen lomme i huset. Han har flere gange hen- vendt sig til Greenland Tou- rism og til »Sulisa« om støtte til sit projekt, men har indtil dato ikke modtaget én eneste krone fra det offentlige. Han indrømmer, at han har drømme, men understreger, at hans drømme har ben. Der ligger hårdt arbejde i at få projektet til at hænge sam- men økonomisk. Han selv arbejder hårdt blandt andet med at holde lederkurser i mange forskellige lande. Også bygderne er med Turismen i Tasiilaq er som mange andre steder meget sæsonbetonet. Der er høj- sæson fra juni til og med august, så de engagerede fan- gere og andre, der har til- knytning til huset, er ikke fuldtidsbeskæftiget med det- te arbejde. Det er heller ikke meningen. - På det indledende semi- nar gjorde de også klart, at de vil fortsætte som fangere, uanset de gik med i dette samarbejde, siger Robert Peroni. - Den indtægt de får igennem dette arbejde er et supplement til deres indtje- ning ved fangererhvervet. Efter Robert Peronis mening, er det også af allers- tørste vigtighed, at fanger- kulturen ikke drukner i udviklingen. - Det er vigtigt ikke at bli- ve rodløs. Vigtigt at holde fast i traditionerne selvom man også beskæftiger sig med noget andet. Tæt på mennesket Det er vigtigt for Robert Pe- roni at vise turisterne menne- sket i Tasiilaq og omegn. - Turisten vil ikke kun se naturen. De vil gerne opleve naturen gennem de menne- sker, der bor her. Det er rart at være her, fordi der bor gode og dygtige mennesker. Det skal turisten opleve. Der lægges planer for arbejdet forår og efterår på møder i det røde hus. Foruden fangerne i Tasiilaq er der to eller tre fangere i alle bygder- ne, der på den ene eller anden måde, er med i arbejdet. - Det er vigtigt, at skaffe arbejde til lokalbefolknin- gen. Pengene skal havne i fangernes lommer. Uddannelse Alle, der kommer til det røde hus, bydes velkommen. Mange børn og unge kom- mer og snakker, spiser eller spiller et spil enten sammen eller med en af gæsterne. Aldrig er der en der får at vide, at det er ubelejliget, at de kommer på netop dette tidspunkt. Hvis aftensmaden er færdig bydes store som små til at tage en portion. Der er en hyggelig atmos- fære ved aftenbordet, hvor turister og folk fra Tasiilaq uundgåeligt kommer til at tale sammen. Turisten får igennem opholdet efterhån- den nogen indsigt i de for- skellige samfundsforhold.. Ingen prøver at skjule eller på nogen måde bagatellisere de meget tunge problemer, der også findes i et samfund der havde sit første møde med europæisk kultur ved århundredeskiftet. Undervisning - Alle der har lyst til at være med i arbejdet har en chance, siger Robert Peroni. På grund af de store alko- holproblemer blandt en del af befolkningen er ædruelig- hed en betingelse for at være med i projektet i det røde hus. - Det er naturligvis også af hensyn til sikkerheden, slår Robert Peroni fast. Han glædes over, at orga- nisationen vokser sig større og stærkere, så flest mulige kan få sig en kærkommen ekstra indtægt igennem tu- ristarbejdet. - Det er ikke kun indtjenin- gen der spiller en afgørende rolle, vi lærer også noget af hinanden. Fangerne er meget interesserede i at udvide deres horisont. De vil gerne lære sprog, som gør dem i stand til at tale med turister- ne, og vi arbejder med regn- skaber og andre praktiske ting, som kan lette dagligda- gen for fangerne. ASS J FOTO: AG

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.