Atuagagdliutit - 19.08.1999, Síða 10

10 -TORSDAG 19. AUGUST 1999
ATUAGAGDLIUTIT
En flok turister og deres guide Åge Larsen (til venstre) nyder et aftenmåltid efter flere dages
vandring.
Ulluni arlalinni pisuinnaq angalareerlutik takomarissat angallassisuallu Åge Larsen
(saamerleq) nereqatigiittut
Usædvanligt turistarbejde i Tasiilaq
Arbejdet vil føre til en sammenslutning i fremtiden
TASIILAQ(PM) - Ånden og
omgangsformen i »The Red
House« i Tasiilaq er gensidig
respekt og venlighed overfor
enhver, der træder ind ad
døren. Voksne som børn og
unge.
Her sidder der ingen direk-
tør på en læderbetrukken stol
i et dyrt indrettet kontorloka-
le, og sætter de ansatte i
arbejde. Kontorarbejdet ud-
føres i et endnu ikke fær-
digindrettet rum i en ny fløj
af gæstehuset.
Men man skal ikke lade
sig narre af de tilsyneladende
beskedne rammer.
Der udføres et betydeligt
arbejde i huset med at skaffe
gæster fra hele verden, eller
turister om man vil, til Ta-
siilaq.
Det skal med det samme
siges, at hotellerne i Kulusuk
og Tasiilaq selv har deres
egen virksomhed der skaffer
masser af udenlandske turi-
ster til byen i sommerperio-
den, ligesom distriktslægen
driver turismevirksomhed i
sin fritid.
Samarbejde med fangere
»Tuning Incoming agency
Greenland« er blevet til ved
et samarbejde mellem fan-
gerne i Ammassallip Kom-
munia og den italiensk fødte
Robert Peroni. Organisatio-
nen er stadig under udvik-
ling, og vil ende med at blive
en sammenslutning.
Alle arbejder for at projek-
tet skal lykkes. Fangerne er
eksperter på deres område
med den viden, de er opvok-
set med, og som er gået i arv
gennem generationer.
Fangerne er guider, når
turisterne sejler ud på sæl-
fangst eller hvalsafari, de er
hundekuske over Indlandsi-
sen eller guider på en længe-
re vandretur i området ved
Tasiilaq. Eller de er med til
at lægge maddepoter ud på
turisternes vandreruter.
Robert Peroni for sin del
har mange års erfaring som
leder af ekspeditioner.
Bjergbestigning og andre
former for ekspeditioner har
været en del af hans liv gen-
nem ungdommen og hele
hans voksne liv.
Han er lægeuddannet i Ita-
lien og har desuden læst filo-
sofi på universitetet i Østrig.
Han er tillige ekspert i foto-
grafering i de arktiske egne.
Robert Peroni forlod de
klassike ekspeditioner, da en
deltager prøvede at skubbe
ham ned i en 1000 meter stejl
skrænt. Det skete i 1978.
- Han gjorde det i ren
skuffelse over ikke at have
nået toppen af et bjerg, for-
tæller Robert Peroni.
Først Sermiligaaq
Denne uhyggelige oplevelse
fik ham til at tage afsked med
denne form for ekspeditio-
ner. Han kunne ikke forliges
med tanken om, at deltagerne
kun gik efter toppen. Der var
ingen interesse for at lære
andre folkeslag og deres kul-
turer at kende, men koncen-
trerede sig udelukkende om
egne præstationer.
- Det er en kold verden,
hvor kun folks egne mål spil-
ler en rolle.
Det fik Robert Peroni til at
tænke i andre baner. Efter
opfordring fra venner rejste
han til Sermiligaaq ved Ta-
siilaq i 1980 sammen med 31
andre og en stor bagage med
ski, kajakker og meget andet
ekspeditionsudstyr. Naturlig-
vis også det uundværlige
fotoudstyr.
Kom år efter år
Det blev starten til det arbej-
de, der udføres i dag fra »The
Red House«.
Det var ikke Robert Pero-
nis mening at købe fast ejen-
dom i Tasiilaq. Han havde
det godt med at bo hos ven-
ner, når han var i byen.
Beslutningen om at købe
det røde hus blev taget, da en
gruppe unge mennesker tog
initiativ til at samarbejde
med Peroni.
- På omtrent samme tid
kom Greenland Tourism
med en udviklingsmodel for
turismen, hvor man kalkule-
rede med tusindvis af turi-
ster.
En plan, der efter Robert
Peronis mening ikke vil gav-
ne den lokale befolkning i
særlig grad.
Han frygtede en udvikling
med masser af turister, der
ikke får et indblik i den grøn-
landske kultur, og kun har
erindringer om store sam-
fundsproblemer med tilbage
i bagagen. En form for turis-
me, hvor mange af pengene
ryger ud af landet igen.
Seminar for eksperter
Som et modstykke til udvik-
lingsmodellen fra Greenland
Tourism inviterede Robert
Peroni 21 eksperter i turisme
fra hele verden til et seminar
i Tasiilaq. Seminaret blev
holdt sammen med fangerne
i Tasiilaq for seks år siden.
- Det var mærkbart, at fan-
gerne ikke rigtig turde tro på,
at de selv kunne medvirke til
udviklingen af turismen i
området, siger Robert Pero-
ni.
- »Uppat« (måske - red.)
som efterfølges af en træk-
ken på skuldrene var den
udbredte holdning dengang.
Man var ikke sikker på, at
tingene kunne lade sig gøre.
I dag ved fangerne, at man
kan nå de mål, man sætter sig
for. Igennem mange diskus-
sioner og fysisk arbejde,
udgør de den centrale del af
turismearbejdet der udføres
fra »Det Røde Hus«.
- Det er ikke mit hus, men
fangernes hus til organise-
ring af arbejdet, siger Robert
Peroni, selvom han selv har
lagt omkring to millioner
kroner af egen lomme i
huset.
Han har flere gange hen-
vendt sig til Greenland Tou-
rism og til »Sulisa« om støtte
til sit projekt, men har indtil
dato ikke modtaget én eneste
krone fra det offentlige.
Han indrømmer, at han har
drømme, men understreger,
at hans drømme har ben. Der
ligger hårdt arbejde i at få
projektet til at hænge sam-
men økonomisk. Han selv
arbejder hårdt blandt andet
med at holde lederkurser i
mange forskellige lande.
Også bygderne er med
Turismen i Tasiilaq er som
mange andre steder meget
sæsonbetonet. Der er høj-
sæson fra juni til og med
august, så de engagerede fan-
gere og andre, der har til-
knytning til huset, er ikke
fuldtidsbeskæftiget med det-
te arbejde. Det er heller ikke
meningen.
- På det indledende semi-
nar gjorde de også klart, at de
vil fortsætte som fangere,
uanset de gik med i dette
samarbejde, siger Robert
Peroni. - Den indtægt de får
igennem dette arbejde er et
supplement til deres indtje-
ning ved fangererhvervet.
Efter Robert Peronis
mening, er det også af allers-
tørste vigtighed, at fanger-
kulturen ikke drukner i
udviklingen.
- Det er vigtigt ikke at bli-
ve rodløs. Vigtigt at holde
fast i traditionerne selvom
man også beskæftiger sig
med noget andet.
Tæt på mennesket
Det er vigtigt for Robert Pe-
roni at vise turisterne menne-
sket i Tasiilaq og omegn.
- Turisten vil ikke kun se
naturen. De vil gerne opleve
naturen gennem de menne-
sker, der bor her. Det er rart
at være her, fordi der bor
gode og dygtige mennesker.
Det skal turisten opleve.
Der lægges planer for
arbejdet forår og efterår på
møder i det røde hus. Foruden
fangerne i Tasiilaq er der to
eller tre fangere i alle bygder-
ne, der på den ene eller anden
måde, er med i arbejdet.
- Det er vigtigt, at skaffe
arbejde til lokalbefolknin-
gen. Pengene skal havne i
fangernes lommer.
Uddannelse
Alle, der kommer til det røde
hus, bydes velkommen.
Mange børn og unge kom-
mer og snakker, spiser eller
spiller et spil enten sammen
eller med en af gæsterne.
Aldrig er der en der får at
vide, at det er ubelejliget, at
de kommer på netop dette
tidspunkt. Hvis aftensmaden
er færdig bydes store som
små til at tage en portion.
Der er en hyggelig atmos-
fære ved aftenbordet, hvor
turister og folk fra Tasiilaq
uundgåeligt kommer til at
tale sammen. Turisten får
igennem opholdet efterhån-
den nogen indsigt i de for-
skellige samfundsforhold..
Ingen prøver at skjule eller
på nogen måde bagatellisere
de meget tunge problemer,
der også findes i et samfund
der havde sit første møde
med europæisk kultur ved
århundredeskiftet.
Undervisning
- Alle der har lyst til at være
med i arbejdet har en chance,
siger Robert Peroni.
På grund af de store alko-
holproblemer blandt en del
af befolkningen er ædruelig-
hed en betingelse for at være
med i projektet i det røde
hus.
- Det er naturligvis også af
hensyn til sikkerheden, slår
Robert Peroni fast.
Han glædes over, at orga-
nisationen vokser sig større
og stærkere, så flest mulige
kan få sig en kærkommen
ekstra indtægt igennem tu-
ristarbejdet.
- Det er ikke kun indtjenin-
gen der spiller en afgørende
rolle, vi lærer også noget af
hinanden. Fangerne er meget
interesserede i at udvide
deres horisont. De vil gerne
lære sprog, som gør dem i
stand til at tale med turister-
ne, og vi arbejder med regn-
skaber og andre praktiske
ting, som kan lette dagligda-
gen for fangerne.
ASS J FOTO: AG