Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 19.08.1999, Blaðsíða 13

Atuagagdliutit - 19.08.1999, Blaðsíða 13
GRØNLANDSPOSTEN SISAMANNGORNEQ 19. AUGUST 1999-13 ALL ARNAQ GRØNVOLD, DANSK PSYKOLOG FORENINGIP KALAALLfT NUNAANNIIMMIKKOORTORTAANI SIUUTTAASOQ Inunnik isumaginninnermi pingaamersiuineq amigaataavoq Kalaallit Nunaanni allarpas- suit assigalugit nukappissat marluk perorsaasumik toqut- sinerat qamuuna assut aala- terneqaatigaara. Annerusu- mik aalatemeqaatigaara Ka- laallit Nunaanni taamaallaat 55.000-inik inoqartumi nu- kappissat 16-inik aamma 17- inik ukiullit toqutsinnaam- mata. Inuiaqatigiinni taama ikit- sigisuni nukappissat toqut- simmata anniaatigaara, ukiut 25-30-t matuma siorna inuia- qatigiit taaneqartartut ilaqu- tariinnermi annertuumik ata- qatigiittutut, isumaga sakkor- tusarneqarmat meeqqanut sumiginnarneqarsimasunut nalinginnaasumik sullissine- rup naammaginannginnera amigaateqarneralu. Meeqqat ineriartorneran- nik suliaqartut akomanni isu- maqatigiissutaavoq meeqqa- nut annertuumik sumiginna- gaasimasunut sullissineq sukkasuumik, piaartumik minnerunngitsumillu sulisu- nit suliaminnik ilisimasaqar- luartunit peqqissaartumik ataavartumillu ilinniarteq- qinneqartartunit isumagine- qarluni pissasoq. Naamman- ngilarli immikkut ilisimasal- lit assigiinngitsunillu sulia- qartut isumaqatigiissutigip- passuk meeqqat ilaqutariillu sumiginnarneqarsimasut su- liaminnik ilisimasaqarluartu- nit sullinneqassasut. Kalaallit Nunaanni suli- niuteqamermi akornusersuu- taavoq inunnik isumaginnin- nerup politikip tungaatigut pingaartinneqarpallaanngin- nera, tamatumalu nuannin- ngitsumik kinguneraa katsor- saasunik perorsaasunillu su- liaminnik ilisimasaqarluartu- nik amigaateqamerujussuaq. Minnerunngitsumik inunnik isumaginninnermi politikik- kut tunngavilersugaq sivi- suumik ingerlasoq malun- naatilimmillu avissaartitsisi- masoq ilaatigut peqqinnissap meeqqallu atuarfiannut tun- ngasoq ajuusaarnartumik ki- nguneqarsimavoq, aammali amerlasuunit paatsoomeqar- simalluni, meeqqap atuarne- ra ilikkagaqarnissaalu ajun- ngitsumik kinguneqassasoq, ilikkagaqarnissaq pissappat meeqqap inuttut inooqataa- nerata avataani. Tamanna ilaatigut ersersinneqartarpoq katsorsaasut akornanni piler- sinneqarneq ajormata ator- fimmi qaffannissamut ilin- niaqqinnissamullu angunia- gaqartumik suliaqarsinnaas- suseqalersitsisumillu suliniu- teqamerit, pingaartumik ta- kusavut suliniuteqarnerit aal- lartinneqarsimasut meeqqat atuarfianni ilinniartitsisunut. Tamanna ilaatigut pisar- poq naak meeqqanik inooqa- taanermi, tarnip pissusiinut tunngasuni ilinniartitsinermi- lu piumassuseqalersit- siniarneq nunami maani ul- luunerani paaqqinnittarfinni amerlanemi ima amigartigi- soq, allaat angajoqqaat isu- maginnilluartut emumassuti- giuarlugu meeqqamik ine- riartomerat. Taamaattumik isumaqar- punga politikerit sianiillior- tutut akisussaassuseqanngit- sutullu oqaatigisariaqarneru- sut, meeqqat atuartitaanerat pingaartippallaannginnamik- ku, inuunermi tunngaviusut aallartinneranni pingaarutillit isiginiamagit. Tamanna er- seqqissumik takutinneqarpoq suliniuteqarfinni aallartinne- qanngimmata suliniutit ma- lunnaatillit ersitsullu, naam- massineqartussat meeqqap inooqataanermi, tarnip pissu- siinut tunngasuni ilinniartit- sinermilu ineriartornissaa- nut. Inunnik isumaginninnermi politikikkut pingaarnersiuin- nginnerup sunniutaa isomar- luinnartoq alla tassa, nunami maani ilinniarfinni marlunni, Inunnik Siunnersortinngor- niat llinniarfianni aamma Pe- rorsaanermut llinniarfimmi, pilersinneqarsimanngimmata ilinniartitseqqinnerit imaqar- luartut sulilluarfiusullu. In- nuttaasut naammagiinnarsin- naanngilaat nunami maani inunnik isumaginninnermi kiffartuussisutut sulisorine- qartut amerlanersaasa, aam- ma ulluunerani paaqqinnit- tarfinni sulisut, ilinniarteq- qinneqartarnerat isumagine- qartarmat pikkorissartitsiner- mik neqerooruteqartartunit, sulisitsisup tungaanit ataqati- giissinneqanngitsumik tulle- riiaarneqanngitsumillu. Ullutsinni Kalaallit Nu- naanni naammanngilaq naa- lakkersuisunut ilaasortat at- tuumassuteqartut oqaannar- tarmata eqqarsaatigalugu »una unalu aallartinnialerlu- git«. Akerlianik pisariaqar- luinnarpoq naalakkersuisu- nut ilaasortat saqqummiussi- nissaat anguniakkanik piler- saarutinillu tunngavilinnik qanoq ilillutik suleqataasin- naanerlutik, nunami maani inunnut tamanut anguniaga- qarfiusumik. AF ARNAQ GRØNVOLD FORMAND FOR GRØNLANDSREGIONEN AF DANSK PSYKOLOG FORENING Manglende prioritering af det sociale område Jeg er, som mange andre i Grønland, rystet over det mord, der skete i løbet af sommeren, hvor to unge drenge myrdede en pædagog. Min forfærdelse går mest på, at vi her i Grønland, hvor vi trods alt kun er omkring 55.000 mennesker, oplever mord, som begås af så unge mennesker som de to drenge på henholdsvis 16 og 17 år. Den smertelige realitet at to drenge begår mord i så lil- le et samfund, et samfund der for bare 25-30 år siden ofte blev beskrevet ved yderst stærke familierelationer, for- stærker min overbevisning om, at den generelle indsats over for omsorgssvigtede børn er utilfredsstillende og mangelfuld. Der er udbredt enighed om, blandt faggrupper som beskæftiger sig med børns udvikling, at indsatsen over- for svært omsorgssvigtede børn skal ske hurtigt, tidligt og ikke mindst af velkvalifi- cerede personer med et sy- stematiseret og vedvarende efteruddannelsesforløb. Det er dog ikke tilstrækkeligt, at specialister og forskellige faggrupper er enige om, at der skal ydes en professionel indsats over for et omsorgs- svigtet barn og familien. En bremseklods for indsat- sen i Grønland er en for lav politisk prioritering af det sociale område, hvis meget uheldige konsekvens også er en katastrofal mangel på kvalificerede behandlere og pædagoger. Ikke mindst har en politisk begrundet, åre- lang og markant adskillelse af det sociale område fra områder som blandt andet sundhed og folkeskole, resul- teret i en meget uheldig, men dog udbredt misopfattelse af, at barnets skolegang og ind- læring kan ende succesfyldt, når indlæringen foregår uaf- hængigt af barnets sociale liv. Dette synliggøres blandt andet ved, at der i behandler- systemet ikke etableres for- målsbestemte og kvalificere- de tiltag for opkvalificering og efteruddannelse, især når vi ser de tiltag, der nu iværk- sættes for landets lærere/ nelsesinstitutioner, Social- rådgiveruddannelsen og Pe- rorsaanermut Ilinniarfik, ikke bliver etableret dynami- ske og aktive efteruddannel- sesafsnit. Befolkningen kan ikke være tjent med, at efter- uddannelsen af landets an- talsmæssigt største behand- lerstab indenfor det sociale område, og medarbejdersta- ben på landets daginstitutio- ner, mere eller mindre bliver varetaget af vilkårlige kur- susudbydere- og uden koor- dinering og systematik fra arbejdsgiveren. Det er i dagens Grønland ikke tilstrækkeligt for land- styremedlemmer indenfor de berørte områder at nøjes med at udtale sig om, at man påtænker at »igangsætte det- te og hint«. Det er tværtimod tvingende nødvendigt, at landsstyremedlemmerne offentliggør, hvordan de vil samarbejde om konkrete mål- og handlingsplaner, som sigter mod et helheds- syn på mennesket i dette land. undervisere på folkeskole- området. Og dette sker blandt andet på trods af, at den sociale,- psykologiske og færdigheds- mæssige stimulering af børn på flertallet af landets dagin- stitutioner er så mangelfuld, at selv yderst velfungerende forældre konstant er bekym- rede for deres barns/børns udvikling. Derfor mener jeg, at det. grænser til naivitet og uan- svarlighed blandt politikerne, at de til stadighed sætter sko- leuddannelse af børnene op på en piedestal, set i relation til, at de ikke vægter betyd- ningen af de første grundlig- gende leveår. Dette illustre- res tydeligt af, at der ikke iværksættes mærkbare og synlige tiltag på indsatsom- råder, der imødekommer hele barnets sociale, psyko- logiske- og færdighedsmæs- sige udviklingsbetingelser. En anden meget grel kon- sekvens af den manglende politiske prioritering af det sociale område er, at der i til- knytning til landets to uddan- Arnat kalaallit Aalborg-imi najugallit eqqissisimaarfissaminnik illutaalerput. Asseq komiminep hjemmesideanit pisuuvoq. Nu får de grønlandske kvinder i Aalborg et hus, hvor de kan få lov at være i fred og ro. Illustrationen er fra kommunens hjemmeside. Najugaqatigiit AALBORG (CSL) - Aal- borg-ip kommuneanit ta- piissuteqarnikkut aamma Socialministeriets Stor- bypulje-mit aningaasalii- nikkut Aalborg-imi Ka- laallit Illuutaat kalaallinut arnanut inuunikkut an- nertuumik ajornartorsiu- tilinnut illuliuussisinnaa- lerpoq. Misiliilluni pilersaa- rummut kommunalbesty- relsi aningaasaliissuteqar- nissamik akuersissuteqar- mat tamanna piviusun- ngorsinnaalerpoq, misilii- nerlu ukiuni pingasuni ingerlassaaq. Aalborg-ip kommuneata illu akilissa- vaa, misiliinerullu nalaani ingerlatsinermi aningaa- sartuutit affaat akilertas- sallugit. Tamatuma ki- ngorna Socialministeriet tapiissuteqartarunnaas- saaq, kommunellu isum- marfigisavaa siunissami i- ngerlatsineq kisimi ani- ngaasalersussanerlugu. Arnat najugaqarfeqa- lemissaannik kissaat mi- silittakkanik aallaaveqar- poq, ilaatigut nalunaaru- siamik tunngaveqarluni, kalaallit arnat annertuu- mik ajornartorsiuteqame- rannik qulaarisuulluni, ilaatigut nuliamik persut- taasarneq kiisalu uigisap qimanneratigut inissaa- runnissamik ersissuteqar- neq pissutigalugit. Tamanna illup nutaap ikiorsissavaa. Kalaallit II- luutaata eqqannguani sa- naneqassaaq, sisamanit ineqarfigineqassalluni, a- taaserlu tassanngaannaq inissamik pisariaqartitsi- lersunut piareersintassal- luni. Init pilerngunneqar- nissaat qularutissaanngi- laq. Kalaallit llluutaanni pisortap oqarnera malil- lugu ullumikkut pissutsit taamaatillugit amat 20-t missaat inissamik pisaria- qartitsipput. Bofællesskab for kvinder AALBORG(CSL) Med økonomisk støtte fra Aal- borg Kommune og mid- ler fra Socialministeriets Storbypulje kan Det Grønlandske Hus i Aal- borg nu realisere planer- ne om et hus for grøn- landske kvinder med sto- re sociale problemer. Det blev en realitet, da et enigt byråd godkendte bevillingen til forsøgs- projektet, der foreløbig skal køre over tre år. Aal- borg betaler byggeriet og halvdelen af driften i for- søgsperioden. Herefter ophører tilskuddet fra Socialministeriet og kommunen skal så tage stilling til om, man frem- over vil finansiere driften alene. Ønsket om et bosted til kvinderne udløber af de erfaringer, som bl.a. førte til en rapport, der kortlag- de de massive problemer mange grønlandske kvin- der lever med, deriblandt hustruvold samt frygten for at forlade manden, fordi de ikke har nogen anden bolig. Det skal det nye hus hjælpe på. Det opføres et stenkast fra Det Grøn- landske Hus, og får fire permanente og en akut bolig. At der bliver rift om lejlighederne er der ikke tvivl om. I følge lederen af Det Grønland- ske Hus skønnes det, at omkring en snes kvinder kunne have brug for en bolig, som situationen ser ud i dag.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.