Atuagagdliutit - 19.08.1999, Qupperneq 13

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 19. AUGUST 1999-13
ALL ARNAQ GRØNVOLD, DANSK PSYKOLOG FORENINGIP KALAALLfT NUNAANNIIMMIKKOORTORTAANI SIUUTTAASOQ
Inunnik isumaginninnermi
pingaamersiuineq amigaataavoq
Kalaallit Nunaanni allarpas-
suit assigalugit nukappissat
marluk perorsaasumik toqut-
sinerat qamuuna assut aala-
terneqaatigaara. Annerusu-
mik aalatemeqaatigaara Ka-
laallit Nunaanni taamaallaat
55.000-inik inoqartumi nu-
kappissat 16-inik aamma 17-
inik ukiullit toqutsinnaam-
mata.
Inuiaqatigiinni taama ikit-
sigisuni nukappissat toqut-
simmata anniaatigaara, ukiut
25-30-t matuma siorna inuia-
qatigiit taaneqartartut ilaqu-
tariinnermi annertuumik ata-
qatigiittutut, isumaga sakkor-
tusarneqarmat meeqqanut
sumiginnarneqarsimasunut
nalinginnaasumik sullissine-
rup naammaginannginnera
amigaateqarneralu.
Meeqqat ineriartorneran-
nik suliaqartut akomanni isu-
maqatigiissutaavoq meeqqa-
nut annertuumik sumiginna-
gaasimasunut sullissineq
sukkasuumik, piaartumik
minnerunngitsumillu sulisu-
nit suliaminnik ilisimasaqar-
luartunit peqqissaartumik
ataavartumillu ilinniarteq-
qinneqartartunit isumagine-
qarluni pissasoq. Naamman-
ngilarli immikkut ilisimasal-
lit assigiinngitsunillu sulia-
qartut isumaqatigiissutigip-
passuk meeqqat ilaqutariillu
sumiginnarneqarsimasut su-
liaminnik ilisimasaqarluartu-
nit sullinneqassasut.
Kalaallit Nunaanni suli-
niuteqamermi akornusersuu-
taavoq inunnik isumaginnin-
nerup politikip tungaatigut
pingaartinneqarpallaanngin-
nera, tamatumalu nuannin-
ngitsumik kinguneraa katsor-
saasunik perorsaasunillu su-
liaminnik ilisimasaqarluartu-
nik amigaateqamerujussuaq.
Minnerunngitsumik inunnik
isumaginninnermi politikik-
kut tunngavilersugaq sivi-
suumik ingerlasoq malun-
naatilimmillu avissaartitsisi-
masoq ilaatigut peqqinnissap
meeqqallu atuarfiannut tun-
ngasoq ajuusaarnartumik ki-
nguneqarsimavoq, aammali
amerlasuunit paatsoomeqar-
simalluni, meeqqap atuarne-
ra ilikkagaqarnissaalu ajun-
ngitsumik kinguneqassasoq,
ilikkagaqarnissaq pissappat
meeqqap inuttut inooqataa-
nerata avataani. Tamanna
ilaatigut ersersinneqartarpoq
katsorsaasut akornanni piler-
sinneqarneq ajormata ator-
fimmi qaffannissamut ilin-
niaqqinnissamullu angunia-
gaqartumik suliaqarsinnaas-
suseqalersitsisumillu suliniu-
teqamerit, pingaartumik ta-
kusavut suliniuteqarnerit aal-
lartinneqarsimasut meeqqat
atuarfianni ilinniartitsisunut.
Tamanna ilaatigut pisar-
poq naak meeqqanik inooqa-
taanermi, tarnip pissusiinut
tunngasuni ilinniartitsinermi-
lu piumassuseqalersit-
siniarneq nunami maani ul-
luunerani paaqqinnittarfinni
amerlanemi ima amigartigi-
soq, allaat angajoqqaat isu-
maginnilluartut emumassuti-
giuarlugu meeqqamik ine-
riartomerat.
Taamaattumik isumaqar-
punga politikerit sianiillior-
tutut akisussaassuseqanngit-
sutullu oqaatigisariaqarneru-
sut, meeqqat atuartitaanerat
pingaartippallaannginnamik-
ku, inuunermi tunngaviusut
aallartinneranni pingaarutillit
isiginiamagit. Tamanna er-
seqqissumik takutinneqarpoq
suliniuteqarfinni aallartinne-
qanngimmata suliniutit ma-
lunnaatillit ersitsullu, naam-
massineqartussat meeqqap
inooqataanermi, tarnip pissu-
siinut tunngasuni ilinniartit-
sinermilu ineriartornissaa-
nut.
Inunnik isumaginninnermi
politikikkut pingaarnersiuin-
nginnerup sunniutaa isomar-
luinnartoq alla tassa, nunami
maani ilinniarfinni marlunni,
Inunnik Siunnersortinngor-
niat llinniarfianni aamma Pe-
rorsaanermut llinniarfimmi,
pilersinneqarsimanngimmata
ilinniartitseqqinnerit imaqar-
luartut sulilluarfiusullu. In-
nuttaasut naammagiinnarsin-
naanngilaat nunami maani
inunnik isumaginninnermi
kiffartuussisutut sulisorine-
qartut amerlanersaasa, aam-
ma ulluunerani paaqqinnit-
tarfinni sulisut, ilinniarteq-
qinneqartarnerat isumagine-
qartarmat pikkorissartitsiner-
mik neqerooruteqartartunit,
sulisitsisup tungaanit ataqati-
giissinneqanngitsumik tulle-
riiaarneqanngitsumillu.
Ullutsinni Kalaallit Nu-
naanni naammanngilaq naa-
lakkersuisunut ilaasortat at-
tuumassuteqartut oqaannar-
tarmata eqqarsaatigalugu
»una unalu aallartinnialerlu-
git«. Akerlianik pisariaqar-
luinnarpoq naalakkersuisu-
nut ilaasortat saqqummiussi-
nissaat anguniakkanik piler-
saarutinillu tunngavilinnik
qanoq ilillutik suleqataasin-
naanerlutik, nunami maani
inunnut tamanut anguniaga-
qarfiusumik.
AF ARNAQ GRØNVOLD FORMAND FOR GRØNLANDSREGIONEN AF DANSK PSYKOLOG FORENING
Manglende prioritering
af det sociale område
Jeg er, som mange andre i
Grønland, rystet over det
mord, der skete i løbet af
sommeren, hvor to unge
drenge myrdede en pædagog.
Min forfærdelse går mest på,
at vi her i Grønland, hvor vi
trods alt kun er omkring
55.000 mennesker, oplever
mord, som begås af så unge
mennesker som de to drenge
på henholdsvis 16 og 17 år.
Den smertelige realitet at
to drenge begår mord i så lil-
le et samfund, et samfund der
for bare 25-30 år siden ofte
blev beskrevet ved yderst
stærke familierelationer, for-
stærker min overbevisning
om, at den generelle indsats
over for omsorgssvigtede
børn er utilfredsstillende og
mangelfuld.
Der er udbredt enighed
om, blandt faggrupper som
beskæftiger sig med børns
udvikling, at indsatsen over-
for svært omsorgssvigtede
børn skal ske hurtigt, tidligt
og ikke mindst af velkvalifi-
cerede personer med et sy-
stematiseret og vedvarende
efteruddannelsesforløb. Det
er dog ikke tilstrækkeligt, at
specialister og forskellige
faggrupper er enige om, at
der skal ydes en professionel
indsats over for et omsorgs-
svigtet barn og familien.
En bremseklods for indsat-
sen i Grønland er en for lav
politisk prioritering af det
sociale område, hvis meget
uheldige konsekvens også er
en katastrofal mangel på
kvalificerede behandlere og
pædagoger. Ikke mindst har
en politisk begrundet, åre-
lang og markant adskillelse
af det sociale område fra
områder som blandt andet
sundhed og folkeskole, resul-
teret i en meget uheldig, men
dog udbredt misopfattelse af,
at barnets skolegang og ind-
læring kan ende succesfyldt,
når indlæringen foregår uaf-
hængigt af barnets sociale
liv. Dette synliggøres blandt
andet ved, at der i behandler-
systemet ikke etableres for-
målsbestemte og kvalificere-
de tiltag for opkvalificering
og efteruddannelse, især når
vi ser de tiltag, der nu iværk-
sættes for landets lærere/
nelsesinstitutioner, Social-
rådgiveruddannelsen og Pe-
rorsaanermut Ilinniarfik,
ikke bliver etableret dynami-
ske og aktive efteruddannel-
sesafsnit. Befolkningen kan
ikke være tjent med, at efter-
uddannelsen af landets an-
talsmæssigt største behand-
lerstab indenfor det sociale
område, og medarbejdersta-
ben på landets daginstitutio-
ner, mere eller mindre bliver
varetaget af vilkårlige kur-
susudbydere- og uden koor-
dinering og systematik fra
arbejdsgiveren.
Det er i dagens Grønland
ikke tilstrækkeligt for land-
styremedlemmer indenfor de
berørte områder at nøjes med
at udtale sig om, at man
påtænker at »igangsætte det-
te og hint«. Det er tværtimod
tvingende nødvendigt, at
landsstyremedlemmerne
offentliggør, hvordan de vil
samarbejde om konkrete
mål- og handlingsplaner,
som sigter mod et helheds-
syn på mennesket i dette
land.
undervisere på folkeskole-
området.
Og dette sker blandt andet
på trods af, at den sociale,-
psykologiske og færdigheds-
mæssige stimulering af børn
på flertallet af landets dagin-
stitutioner er så mangelfuld,
at selv yderst velfungerende
forældre konstant er bekym-
rede for deres barns/børns
udvikling.
Derfor mener jeg, at det.
grænser til naivitet og uan-
svarlighed blandt politikerne,
at de til stadighed sætter sko-
leuddannelse af børnene op
på en piedestal, set i relation
til, at de ikke vægter betyd-
ningen af de første grundlig-
gende leveår. Dette illustre-
res tydeligt af, at der ikke
iværksættes mærkbare og
synlige tiltag på indsatsom-
råder, der imødekommer
hele barnets sociale, psyko-
logiske- og færdighedsmæs-
sige udviklingsbetingelser.
En anden meget grel kon-
sekvens af den manglende
politiske prioritering af det
sociale område er, at der i til-
knytning til landets to uddan-

Arnat kalaallit Aalborg-imi najugallit
eqqissisimaarfissaminnik illutaalerput.
Asseq komiminep hjemmesideanit pisuuvoq.
Nu får de grønlandske kvinder i Aalborg et hus,
hvor de kan få lov at være i fred og ro.
Illustrationen er fra kommunens hjemmeside.
Najugaqatigiit
AALBORG (CSL) - Aal-
borg-ip kommuneanit ta-
piissuteqarnikkut aamma
Socialministeriets Stor-
bypulje-mit aningaasalii-
nikkut Aalborg-imi Ka-
laallit Illuutaat kalaallinut
arnanut inuunikkut an-
nertuumik ajornartorsiu-
tilinnut illuliuussisinnaa-
lerpoq.
Misiliilluni pilersaa-
rummut kommunalbesty-
relsi aningaasaliissuteqar-
nissamik akuersissuteqar-
mat tamanna piviusun-
ngorsinnaalerpoq, misilii-
nerlu ukiuni pingasuni
ingerlassaaq. Aalborg-ip
kommuneata illu akilissa-
vaa, misiliinerullu nalaani
ingerlatsinermi aningaa-
sartuutit affaat akilertas-
sallugit. Tamatuma ki-
ngorna Socialministeriet
tapiissuteqartarunnaas-
saaq, kommunellu isum-
marfigisavaa siunissami i-
ngerlatsineq kisimi ani-
ngaasalersussanerlugu.
Arnat najugaqarfeqa-
lemissaannik kissaat mi-
silittakkanik aallaaveqar-
poq, ilaatigut nalunaaru-
siamik tunngaveqarluni,
kalaallit arnat annertuu-
mik ajornartorsiuteqame-
rannik qulaarisuulluni,
ilaatigut nuliamik persut-
taasarneq kiisalu uigisap
qimanneratigut inissaa-
runnissamik ersissuteqar-
neq pissutigalugit.
Tamanna illup nutaap
ikiorsissavaa. Kalaallit II-
luutaata eqqannguani sa-
naneqassaaq, sisamanit
ineqarfigineqassalluni, a-
taaserlu tassanngaannaq
inissamik pisariaqartitsi-
lersunut piareersintassal-
luni. Init pilerngunneqar-
nissaat qularutissaanngi-
laq. Kalaallit llluutaanni
pisortap oqarnera malil-
lugu ullumikkut pissutsit
taamaatillugit amat 20-t
missaat inissamik pisaria-
qartitsipput.
Bofællesskab
for kvinder
AALBORG(CSL) Med
økonomisk støtte fra Aal-
borg Kommune og mid-
ler fra Socialministeriets
Storbypulje kan Det
Grønlandske Hus i Aal-
borg nu realisere planer-
ne om et hus for grøn-
landske kvinder med sto-
re sociale problemer.
Det blev en realitet, da
et enigt byråd godkendte
bevillingen til forsøgs-
projektet, der foreløbig
skal køre over tre år. Aal-
borg betaler byggeriet og
halvdelen af driften i for-
søgsperioden. Herefter
ophører tilskuddet fra
Socialministeriet og
kommunen skal så tage
stilling til om, man frem-
over vil finansiere driften
alene.
Ønsket om et bosted til
kvinderne udløber af de
erfaringer, som bl.a. førte
til en rapport, der kortlag-
de de massive problemer
mange grønlandske kvin-
der lever med, deriblandt
hustruvold samt frygten
for at forlade manden,
fordi de ikke har nogen
anden bolig.
Det skal det nye hus
hjælpe på. Det opføres et
stenkast fra Det Grøn-
landske Hus, og får fire
permanente og en akut
bolig. At der bliver rift
om lejlighederne er der
ikke tvivl om. I følge
lederen af Det Grønland-
ske Hus skønnes det, at
omkring en snes kvinder
kunne have brug for en
bolig, som situationen ser
ud i dag.