Atuagagdliutit - 07.09.1999, Qupperneq 2

2 • TIRSDAG 7. SEPTEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blandar sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiiiersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamani
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37 '
John Jakobsen, lokal 31
Karen Brygmann, lokal 23
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Utertox Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Anders Vælds, lokal 26
Qulleqarfiup eqqaani
AQQUSINERMI ANGALASUNIK nak-
kutilliiffiup qulleqarfiup ungasinngisaani
AG allaffeqarpoq. Taamatut inissisima-
neq pissanganarpoq, qimerloorsinnaavar-
pummi inuuttaasut inatsisiliornermut
qanoq isummertamerat. Ilaannikkut aju-
toortoqartarpoq allaaserisariaqakkatsin-
nik, qularnanngitsumillu ullut ilaanni
annertuumik ajunaartoqarnera misigiu-
maarparput - saqqaani oqaluttuassaqqis-
sumik, qaninnerpaalluta isiginnaarsinnaa-
satsinnik, alianartumillu pisoqarneranit
assinik amiilaarnartunik pissarsiffigisin-
naasatsinnik. Tamanna soorunami qila-
naarinngilarput ersissutigaluguli pisin-
naasutut, qulleqarfiup eqqaani inissisima-
gatta.
Soqutiginarnersaappulli innuttaasut
inatsisinik unioqqutitsisarnerat. Pissu-
taanerpaagunarluni pisuinnaat ikaartarfi-
anni pissusilersortamerup takutimmagu
inatsisinik nalinginnaasumik malinninni-
ameq, imaluunniit tamatuma amigaataa-
nera.
Inatsisinik eqqortitsiniarnermi qulle-
qarfiit angalasunik nakkutilliissutit takus-
sutissaanersaapput. Nunarsuarmi ta-
marmi atorneqarfimminni aqqusemit naa-
piffiini napasarput, imaluunniit qulit-sin-
ni nivingasaarlutik. Taakku naalan-
nginniarneqarsinnaanngillat. Siullermik
tamanna navianarluinnarpoq, aappassaa-
nillu inatsisinik unioqqutitsinerulluni.
Nunani allani isumaqartoqarpoq qulleq
aappaluttoq ataqqineqartariaqartoq. Alla-
mik isumallit ingerlaannaq ambulancenik
akeqanngitsumik ingerlanneqartarput,
qulleqarfinnilu ajunaamerit sualussinnaa-
sarput...
Nuummi qulleqarfik taamaattoq ataq-
qineqarpallaanngilaq. Biilimik aggerso-
qanngippat aappaluttuugaluartoq ikaagin-
nartarpugut, aammalu qatserisartut pi-
ngaartumillu ambulancertartut aappalut-
tuugaluartoq sukkasoorujussuarmik
ingerlasarput, naak inatsisit taakununnga
aamma atuukkaluartut. Biilit annaassiniu-
tit taamaallaat »pisariaqarluinnartillugu
immikkullu mianersorlutik« aqqusinikkut
angallannermut inatsimmik sanioqqutit-
sisinnaapput. Pineqartunullu ilaapput qat-
serisartut imaluunniit ambulancet sukka-
nerpaamik ingerlarusuttut.
UNGASINNG1TSUKKUT nal. akunne-
risa arlaqanngitsut ingerlaneranni igalaa-
tigut kangimut sammisutigut isiginnaar-
sinnaavavut pisuinnaat arlalissuit qulleq
aappaluttuutillugu ikaartut. Isigaavut
meeqqat inuunertik annaanniarlugu tuavi-
ortut, cykilertoq biilimit usisaammit apor-
neqartoq, qulliit allanngoreernerisigut
cykilertoq kigaappallaaqimmat biilertup
kamannera pissutigalugu, angajoqqaat
meeqqaminnik mikisunik tasiorlutik ika-
artut, ambulancellu ullup’qeqqani angal-
latileruttorfiup nalaani pisuinnaat ikaart-
arfiatigut sukkasoorujussuullutik inger-
lasut. Qatserisartullu takuavut qatserisart-
ut biilerinngisaannik sukkasoorujussuul-
lutik ingerlasut - naak aappaluttuugalu-
artoq - kalerrisaarutinik qulleqaralutik
siggartaateqaralutillu.
Ullut marlussuit qaangiummata pisuin-
naq qorsuutillugu ikaariartortoq aportip-
poq. Apeqqutaaginnarpoq qaqugu inuk -
imaluunniit ataatsikkut ikaariartortut -
Nuummi Brugsen-ip KNI-llu akornanni
qulleqarfimmi aportillutik toqutaassaner-
sut.
Kikkut tamarmik navianartorsiorsinna-
apput, naak qorsuutillugu ikaaraluarlutik
biileraluarlutilluunniit.
TAAVA EQQARSAATIGILERPARPUT
ikaartarfimmi qulleqarfimmi inuit tassaa-
nersut Kalaallit Nunaanni inuit amer-
lanersaat taamaaliortamersut. Inatsisinut
inussiaataanngilagut tappiitsut. Nammi-
neq isumaqarpugut, tamannalu inatsisitut
sakkortutigisinnaavoq. Eqqarsarluarsin-
naaneruvugut ulluinnarni eqqarsartamit-
sinnit allaanerusumik, pingaartumik para-
grafinik nittarsaaffigineqaleraangatta.
Assersuutigalugu isumaqatigiissutigi-
sinnaavarput Aqqusinersuaq tamarmi
biileqartinnagu qullermik toorsinissaq
sianiitsuliornerulluinnartoq. Iaalli quller-
mik toorsisarput, misigisimasarlutilli sia-
niitsutut, illarnaannartumillu inatsisinik
malitsiniartutut.
Killissarli sumiippa? Qanoq ilinerani
eqqorpa inatsisinik malinniarneq ima-
luunniit malinninniannginneq?
Piniartutut isumaqartoqarsinnaavoq tut-
tunik pisassanik killilersuineq sianiitsuli-
omerutigisoq aqqusinermi angalasoqan-
ngitsumi qullermik aappaluttumik
malinninniarneq (atuartartut allagaat atu-
akkit), paasinarsisimavorlu politikerit
inatsisinik unioqqutitsiniarnerminni alla-
nik aqqutissarsiortartut. Tamanna
ombudsmandimit nalunngilarput.
QULLERMI ANGALASUNIK nakkutil-
liivimmi takusinnaavavut inuiaqatigiit
ajunngitsortaat ajortortaallu, eqqarsaq-
qaarani meeqqanik perorsaanermit, navi-
anarluinnartumik aalakoortunut, piaaralu-
ni pinerluuteqarnermut, soqutigisaqan-
ngilluinnarnermik imminuinnarlu eqqar-
saatiginermik ersersitsisut.
Ajuusaamartumilli qulleqarfimmi pis-
susilersortarnerup takutippaa innuttaasut
isummersimanerat. Pissutsit killormut
issimasuuppata - qulleqarfik ajortunut
aallaaviulluni - taava ajornartorsiutit
ingerlaannaq aaqqinneqarsinnaanerat
eqqarsaatigissallugu ussernartorsiornas-
sagaluarpoq. Annertuumik anguniaga-
qartumillu paasisitsiniaanikkut tamanna
anguneqarsinnaavoq. Tassami ajornaqu-
tissaqanngilaq qulleqarfimmi angalasu-
nik nakkutilliiffimmi inatsisinik
malinninniarsinnaaneq.
Pissutsillu annertunerusut eqqarsaati-
galugit aamma taamaaliortoqarsinnaa-
voq. Tamanna annertunerusumik sulissu-
tigineqarpat.
Ved en lyskurv
AG HAR KONTOR og redaktion op ad
en lyskurv. Det er en spændende place-
ring, fordi vi her løbende kan studere bor-
gernes holdning til lovgivningen. En gang
imellem sker der desuden trafikuheld,
som vi er nødt til at skrive om, og en dag
vil vi med sikkerhed opleve en meget
alvorlig trafikulykke - en rigtig forsidehi-
storie, hvor vi fra første parket kan sikre
os nogle bloddryppende billeder af en
alvorlig tragedie. Det er ikke noget vi ser
frem til, naturligvis, men noget vi frygter,
og regner med, fordi vi er naboer til lys-
krydset.
Men det er borgernes lovovertrædelser,
der er det mest interessante. Mest fordi de
på trods af deres specifikke karakter i fod-
gængerovergangen tilsyneladende fortæl-
ler en hel del om den generelle lovlydig-
hed, eller mangel på samme.
Lyskurve er almindeligvis en slags
monumenter for lov og orden. Rundt om
i Verden, hvor de bruges, står de knejsen-
de på gadehjørnerne eller hænger over
vore hoveder. Det er ikke nogen, man
sætter sig op imod. For det første er det
usædvanlig farligt og for det andet ulov-
ligt.
I andre lande er alle enige om, at det
røde lys skal respekteres. De, der mener
noget andet får hurtigt en gratis tur med
ambulancen, men lyskrydsulykker plejer
at være fatale...
I Nuuk har vi ikke helt den samme
respekt for det røde lys. Hvis der ingen
trafik er, så vader vi over for rødt, og
brandfolk og især ambulanceførere
drøner over for rødt, selvom loven gælder
for dem som for enhver anden. Kun
udrykningskøretøjer »kan i påtrængende
tilfælde og under iagttagelse af særlig for-
sigtighed« undlade at følge færdselslo-
vens bestemmelser. Undtagelsen gælder
altså ikke for brandfolk på vej til statio-
nen eller ambulancer, der bare vil hurtigt
gennem trafikken.
I LØBET AF FÅ TIMER så vi forleden
fra vore østvendte vinduer et stort antal
fodgængere, der gik over for rødt. Vi så
børn, der sprang for livet, vi så en cyklist
der forsætligt blev påkørt af en lastbil,
hvis chauffør blev vred over, at cyklisten
gav sig for god tid efter, at lyset var skif-
tet, vi så forældre, der gik over for rødt
med de små i hånden, og ambulancer, der
i middagens myldretiden i højt fart suse-
de over fodgængerfeltet. Og vi så brand-
folk, der i civile køretøjer drønede over -
ligeledes for rødt - uden lys og sirener.
Et par dage efter blev en fodgænger
kørt ned, mens han gik over for grønt. Det
er blot et spørgsmål om tid, før et menne-
ske - eller en hel flok - bliver kørt ihjel
ved lyskurven mellem Brugsen og KNI i
Nuuk.
Ingen kan vide sig sikker, selvom de
går eller kører over for grønt.
OG SÅ ER DET, vi kommer til at tænke
på, at menneskene ved lyskurven jo bare
er, som folk er flest i Grønland. Vi er ikke
blinde lovslaver. Vi har vor egen mening,
og den er lige så stærk som loven. Vi tæn-
ker mere rationelt, end vi bilder os ind til
daglig, især når nogen vifter os om næsen
med paragraffer.
For eksempel er vi vel nogenlunde eni-
ge om, at det er hul i hovedet at trykke på
knappen for at få grønt lys, når der ikke er
en bil at se på hele Aqqusinersuaq. Nogle
gør det naturligvis, men føler sig alligevel
dumme, og lovlydige til det grinagtige.
Men hvor går grænsen? Hvornår er det
i orden at blæse på lovgivningen, og hvor-
når ikke?
Som jæger kan man godt mene, at be-
grænsningen i rensdyrjagten er lige så
tåbelig som overholdelsen af rødt lys i en
trafiktom gade (læs debatsiderne), og selv
politikerne er har vist sig at være i stand
til at finde genveje, der trodser loven. Det
ved vi fra ombudsmanden.
MILJØET OMKRING lyskurven afspej-
ler samfundet på godt og ondt, lige fra
ubetænksom børneopdragelse, livsfarlig
fuldskab, til den helt bevidste, forsætlige
forbrydelse, der bygger på hensynløshed
og egoisme.
Desværre er det sådan, at adfærden i lys-
krydset er en følge af holdningen blandt
borgerne. Havde det da bare været
omvendt - at lyskurven var kilden til
ondskaben - så var det besnærende let at
løse alle vore problemer. En enkelt massiv
og målrettet oplysningskampagne kunne
gøre det. For det må da kunne lade sig gøre
at lære at være lovlydig ved en lyskurv.
Og så kan det vel egentlig også lade
gøre i en større målestok. Der skal bare
arbejdes meget mere på det.