Atuagagdliutit - 19.10.1999, Qupperneq 11

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 19. OKTOBER 1999 • 11
Politikerit nakkutigineqartut
Politikimik suliaqartut politiinit
misissuiffigineqartarnerata paasiniarneqarnerani
Kalaallit Nunaat ilanngunneqassasoq Naalakkersuisut
piareersimaffigaat
(EE) - Namminersomerusuni
politikerit nuimasut, soorlu
naalakkersuisut siulittaasuat
Jonathan Motzfeldt, Politiets
Efterretningtjenestemit (iser-
tortumik paasiniaasartut) an-
ngiortumik tusarnaarneqar-
tarsimanerpa.
Ilaatigut tamanna naalak-
kersuisut misissoqquaat. Ta-
manna pisinnaavoq Folke-
ting-ip inatsisaanik Naalak-
kersuisut atortussanngortitsi-
neratigut, taamalu politiki-
mik suliaqartut politiit paasi-
niaasartuinit misissuiffigine-
qartarnerat misissuisussatut
kommission-imit misissortil-
lugu.
Danmark-imi Folketing-ip
majimi akuersissutigaa inat-
sit, ajomarunnaarsitsisoq po-
litiit politikerinik anngiortu-
mik paasiniaasamerata 1945-
miit 1989-imut misissuiffigi-
neqamissaanik.
Aallartilluameq
Danmark-imi politikerinik
saamerliunianik kattuffinnilu
aqutsisunik Politiit Anngior-
tumik Paasiniaasartut nakku-
tilliisarsimanerannik qulaari-
neq pissutaavoq Inatsisinik
atortitsinermut Ministeri pi-
lersitsimmat misissuisussatut
kommission-imik, Folke-
ting-imi kissaateqameq tun-
ngavigalugu.
Misissuinissamut inatsit
taanna atortussanngortinne-
qarsinnaavoq Dronning-ip
akuersissuteqarneratigut taa-
malu Kalaallit Nunaannut
atuutilissalluni.
Naalakkersuisut allapput
pingaaruteqartoq maannak-
kut inatsisartut ataatsimiin-
neranni erseqqissumik paasi-
neqassappat Politiit Anngior-
tumik Paasiniaasartut nuna-
mi maani suliaqartarsimane-
rat misissuinermut kommis-
sion-ip sulineranut ilanngun-
neqassanersoq.
- Inatsimmik atortussan-
ngortitsinerup kingunerissa-
vaa misissuisussatut kom-
mission-ip sulineranut ilan-
ngunneqassammat politiit
anngiortumik paasiniaasarsi-
manerat 1945-miit 1989-
imut, tassani paasiniaavigi-
neqartarsimammata politik-
ikkut partiit, sulinermik aker-
leriissuteqamerit aamma po-
litimik anguniagaqarnermi
immikkoortitaartut ingerlat-
sisullu Kalaallit Nunaanni
kiisalu taamatut misissuiner-
mi suut tunuliaqutaasimaner-
sut.
Politikerit kattuffinnilu
aqutsisut
- Inatsisinik atortussanngor-
titsinerup aamma kinguneris-
savaa innuttaasut, peqatigiif-
fiit allallu piginnaatitaaffin-
nik pisussaaffmnillu tunine-
qassammata, inatsit malillu-
gu, ilisimannittutut pisus-
saaffik ilanngullugu, allagaa-
tinik atortussanillu allanik
tunniussisussaatitaaneq mi-
sissuinermut kommission-ip
piumasarisinnaasaa aammalu
illersuisoqamissamik pigin-
naatitaaneq, Jonathan Motz-
feldt saqqummiussinermini
oqarpoq.
Paasinninneq
Naalakkersuisut siulittaasua-
ta tunuliaqutitut allattugaatai
malillugit, misissuineq pis-
supeqarpoq oqaluttuarisaa-
neq annertooq tunngavigalu-
gu misissuinertut.
- Politikimik ingerlatsisut
akornanni qanoq pisoqarsi-
manerata qulaameqarnissaa
anguniagaavoq, Politiit An-
ngiortumik Paasiniaasartuisa
soqutigisimasaat, taamaalil-
luni oqaluttuarisaanermi pi-
simasut paasineqarnissaat
pitsaanerusumik paasineqar-
sinnaaqqullugu, politiit an-
ngiortumik paasiniaanermin-
ni suliarisimasaat. Inatsisip
pilersinniarnerani erseqqis-
saatigineqarsimavoq misis-
suineq tassaasariaqanngitsoq
inunnut ataasiakkaanut sam-
mitinneqartoq, allattugaatini
erserpoq.
Politikere under
overvågning
Landsstyret er indstillet på, at også undersøgelsen af
politiets efterretningsvirksomhed af politiske arktiviteter
også skal omfatte Grønland
(EE) - Er hjemmestyrets
fremtrædende politikere som
for eksempel landsstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt ble-
vet aflyttet eller på anden
måde blevet overvåget af
Politiets Efterretningstjeneste.
Det er blandt andet det,
landsstyret ønsker at få
undersøgt. Det kan ske ved,
at Landstinget sætter Folke-
tingets lov i kraft om at lade
en undersøgelseskommission
kulegrave politiets efterret-
ningsvirksomhed af politisk
aktive.
Folketinget i Danmark har
i maj vedtaget en lov, der
skal undersøge politiets
efterretningsvirksomhed på
det politiske område fra 1945
til 1989.
Godt fra start
Det er afsløringer af Politiets
Efterretningstjenestes over-
vågninger af venstrefløjspo-
litikere og fagforeningsfolk i
Danmark, der er årsag til, at
justitsministeren nedsatte en
undersøgelseskommission,
på baggrund af et ønske i
Folketinget.
Denne lov om undersøgel-
sen kan sættes i kraft ved
kongelig anordning, så det
også kommer til at omfatte
Grønland.
Landsstyret skriver, at det
er vigtigt, at der allerede på
denne samling skabes klar-
hed over, om undersøgelses-
kommissionens arbejde skal
omfatte Politiets Efterret-
ningstjenestes akitiviteter
også her i landet. På denne
måde kan undersøgelses-
kommissionen fra starten
inddrage politiets eventuelle
efterretningsvirksomhed i
Grønland i sin undersøgelse.
- En ikrafttræden vil inde-
bære, undersøgelseskommis-
sionenes opgave kommer til at
omfatte politiets efterretnings-
virksomhed i perioden 1945-
89 i forhold til politiske parti-
er, faglige konflikter og poli-
tisk-ideologisk prægede grup-
peringer og bevægelser i
Grønland samt karakteren af
de aktiviteter, der var baggrun-
den for denne virksomhed.
Politikere og
fagforeningsfolk
- En ikrafttræden vil også
betyde, at borgere, forenin-
ger med flere vil blive under-
givet de rettigheder og for-
pligtelser, der følger af
loven, herunder vidnepligt,
pligt til udlevering af doku-
menter og andet materiale,
som undersøgelseskommis-
sionen anmoder om og ret til
bisidder, siger landsstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt i
sit forelæggelsesnotat.
En historisk forståelse
I følge landsstyreformandens
baggrundsnotat til Landstin-
get, skal undersøgelsen have
karakter af en bred historisk
undersøgelse.
- Det er hensigten at få
klarlagt, hvad der foregik i
de politiske miljøer, som
Politiets Efterretningstjene-
ste interesserede sig for, såle-
des at der skabes et bedre
grundlag for at forstå den
historiske virkelighed, som
politiets efterretningsvirk-
somhed udfoldede sig i. Det
er understreget i forarbejder-
ne til loven, at undersøgelsen
ikke bør få karakter af en
politimæssig efterforskning
rettet mod enkeltpersoner,
hedder det i baggrundsnotat.
Assigiinnerusumik
ilinniartitaaneq
anguneqarsinnaa-
voq ungasissumut
atuartitsinikkut,
apeqqutaatinnagu
s umi najugaqar-
neq, Jason Ohier
erseqqissaavoq.
Med fjernunder-
visning kan man
bkandt andet sikre
en mere lige
adgang til uddan-
nelse, uanset hvor
man bor, frem-
hævede Jason
Ohier.
Ungasissumut atuartitsinermi
Kalaallit Nunaat naleqquppoq
(KB) - Kalaallit Nunaanni
sumiffiit taama imminnut
ungasitsigimmata ungasissu-
mut atuartitsineq naleqqul-
luinnassaaq. Ungasissumut
atuartitsinermik atuisartut
avinngarusimasumi najuga-
qartarput - atuarfinnit pikko-
rissartarfinnillu pikkorissar-
figisinnaasaminnit ungasis-
sumi. Taama paasisaqarpoq
Jason Ohier, University of
Alaska-mi teknikikkut ilin-
niartitaanermi pisortaq, sep-
temberimi Kangerlussuarmi
atuarfik pillugu ataatsimeer-
suarnermi.
Kajumissaarutigaa ilinnia-
gaqarfiit tamarmik tekniki
nutaaq unamminartoq atorta-
riaqaraat. Kissaatigippassuk
kissaaginngikkaluarpassul-
luunniit ungasissumut atuar-
titsineq atorneqalersussaa-
voq. Amerligaluttuinnartut
qarasaasiamik modem-imillu
pisisalerput, angerlarsimaf-
fimminni suliumallutik, al-
lakkanik elektronisk-inik
nassitsisarumallutik, inter-
net-ilu aqqutigalugu allanut
atassuteqartarumallutik. 1-
maluunniit pikkorinneruleru-
mallutik angerlarsimaffim-
minni ilinniarumallutik.
Ullumikkullu ungasissu-
mut atuartitsinissamut neqe-
roorutit amerlasoorpassoo-
reerput. Tamanna nammi-
neerluni paasineqarsinnaa-
voq ungasissumut atuartitsi-
neq pillugu intemet-imi paa-
siniaanikkut. Taamaattumik
atuarfinnut apeqqutaanngilaq
isumaqarnersut ungasissu-
mut atuartitsineq isumassar-
siaanersoq pitsaasoq, pine-
qarlunili ineriartornermut
malunnaateqarsinnaaneq.
Aamma aningaasarsiutigalu-
gu, Jason Ohier oqarpoq.
Teknikip nutaap annertuu-
mik iluaqutaasa ilagaat ilin-
niartitaaneq assigiiaarneru-
soq pissarsiarineqarsinnaam-
mat, apeqqutaanani nunaqar-
feerannguami imaluunniit il-
loqarfiit pingaarnersaanni
najugaqarneq. Teknikili nu-
taaq aamma kinguneqassaaq
siunissami atuartitsisarneq
eqaannerulissammat. Pikko-
rissamermut peqataasut ataa-
siakkaat piumalleraangamik
suliassaminnik eqqissillutik
suliaqarsinnaapput - suliat
naammassineqarpata meeq-
qallu innartinneqareerpata.
Taamaalilluni amerlanerpa-
rujussuit ilinniagaqarsinnaa-
lissapput, piffissami aalaja-
ngersimasumi sumiiffimmut
aalajangersimasumut orni-
gunnissamut taarsiullugu.
Kisiannili ungasissumut
atuartitsisamermi iluaqutissat
erseqqikkaluartut, taamaattoq
ullumikkut ilinniartitsisamer-
up ilisimasatta annersaa taar-
sersinnaanngilaa. Tassami
allat ilinniaqatigineranni inuit
naapittarneranni ataatsimo-
ortarnermi pisartut amerlallu-
innartarmata. Atuarfinnut
unamminartuussaaq paasini-
assallugu sutigut ungasissu-
mut atuartitsineq ullumikkut
atuartitsisamermi ilapittuutis-
satut kissaatigineqarnersoq,
Jason Ohier isumaqarpoq.
Grønland skabt dl
fjernundervisning
(KB) - Med sine enorme
afstande er Grønland som
skabt til fjernundervisning.
Mange, der vælger fjernun-
dervisning, gør det, fordi de
bor afsides - langt fra de sko-
ler og kurser, de gerne vil
dygtiggøre sig ved. Det kon-
staterede Jason Ohier, der er
leder af programmet for tek-
nologisk uddannelse ved
University of Alaska, Sou-
theast i USA på den store fol-
keskolekonference i Kanger-
lussuaq i september.
Hans opfordring lød, at
alle uddannelsesinstitutioner
bør tage udfordringen i den
nye teknologi op. For uanset
om de ønsker det eller ej, så
kommer fjernundervisnin-
gen. Flere og flere køber en
computer og et modem, så de
kan arbejde hjemme, sende
elektronisk post og kommu-
nikere med andre via inter-
nettet. Eller blive klogere
ved at uddanne sig hjemme
fra stuen.
Og allerede i dag er
udbuddet af fjernundervis-
ning stort. Det kan man for-
visse sig om ved selv at lave
en søgning efter fjernunder-
visning på internettet. Så
spørgsmålet for skolerne er
ikke, om de synes, at fjernun-
dervisning er en god idé,
men om de vil være med til
at præge udviklingen. Og tje-
ne penge på den, fastslog
Jason Ohier.
En af de store fordele ved
den nye teknologi er, at den
kan sikre en mere lige
adgang til uddannelse, uanset
om man bor i en lille bygd
eller landets hovedstad. Men
teknologien betyder også, at
fremtidens undervisning bli-
ver langt mere fleksibel. De
enkelte kursister på et hold
kan i ro og mag kaste sig
over opgaverne, præcis når
det passer dem - når arbejdet
er overstået eller børnene
lagt i seng. Det betyder, at
langt flere får mulighed for at
tage en uddannelse, end hvis
man skal møde på et bestemt
tidspunkt et bestemt sted.
Men trods indlysende for-
dele vil fjernundervisning
ikke erstatte store dele af den
undervisning, vi kender i
dag. Dertil er der trods alt for
mange bits i mødet mellem
mennesker og det sociale
miljø, der opstår, mens man
uddanner sig sammen med
andre. Udfordringen for sko-
lerne er at finde ud af, på
hvilke områder fjernunder-
visning kan være et godt sup-
plement til den undervisning,
de tilbyde i dag, mener Jason
Ohier.
ASSV FOTO: AG