Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 19.10.1999, Qupperneq 11

Atuagagdliutit - 19.10.1999, Qupperneq 11
GRØNLANDSPOSTEN MARLUNNGORNEQ 19. OKTOBER 1999 • 11 Politikerit nakkutigineqartut Politikimik suliaqartut politiinit misissuiffigineqartarnerata paasiniarneqarnerani Kalaallit Nunaat ilanngunneqassasoq Naalakkersuisut piareersimaffigaat (EE) - Namminersomerusuni politikerit nuimasut, soorlu naalakkersuisut siulittaasuat Jonathan Motzfeldt, Politiets Efterretningtjenestemit (iser- tortumik paasiniaasartut) an- ngiortumik tusarnaarneqar- tarsimanerpa. Ilaatigut tamanna naalak- kersuisut misissoqquaat. Ta- manna pisinnaavoq Folke- ting-ip inatsisaanik Naalak- kersuisut atortussanngortitsi- neratigut, taamalu politiki- mik suliaqartut politiit paasi- niaasartuinit misissuiffigine- qartarnerat misissuisussatut kommission-imit misissortil- lugu. Danmark-imi Folketing-ip majimi akuersissutigaa inat- sit, ajomarunnaarsitsisoq po- litiit politikerinik anngiortu- mik paasiniaasamerata 1945- miit 1989-imut misissuiffigi- neqamissaanik. Aallartilluameq Danmark-imi politikerinik saamerliunianik kattuffinnilu aqutsisunik Politiit Anngior- tumik Paasiniaasartut nakku- tilliisarsimanerannik qulaari- neq pissutaavoq Inatsisinik atortitsinermut Ministeri pi- lersitsimmat misissuisussatut kommission-imik, Folke- ting-imi kissaateqameq tun- ngavigalugu. Misissuinissamut inatsit taanna atortussanngortinne- qarsinnaavoq Dronning-ip akuersissuteqarneratigut taa- malu Kalaallit Nunaannut atuutilissalluni. Naalakkersuisut allapput pingaaruteqartoq maannak- kut inatsisartut ataatsimiin- neranni erseqqissumik paasi- neqassappat Politiit Anngior- tumik Paasiniaasartut nuna- mi maani suliaqartarsimane- rat misissuinermut kommis- sion-ip sulineranut ilanngun- neqassanersoq. - Inatsimmik atortussan- ngortitsinerup kingunerissa- vaa misissuisussatut kom- mission-ip sulineranut ilan- ngunneqassammat politiit anngiortumik paasiniaasarsi- manerat 1945-miit 1989- imut, tassani paasiniaavigi- neqartarsimammata politik- ikkut partiit, sulinermik aker- leriissuteqamerit aamma po- litimik anguniagaqarnermi immikkoortitaartut ingerlat- sisullu Kalaallit Nunaanni kiisalu taamatut misissuiner- mi suut tunuliaqutaasimaner- sut. Politikerit kattuffinnilu aqutsisut - Inatsisinik atortussanngor- titsinerup aamma kinguneris- savaa innuttaasut, peqatigiif- fiit allallu piginnaatitaaffin- nik pisussaaffmnillu tunine- qassammata, inatsit malillu- gu, ilisimannittutut pisus- saaffik ilanngullugu, allagaa- tinik atortussanillu allanik tunniussisussaatitaaneq mi- sissuinermut kommission-ip piumasarisinnaasaa aammalu illersuisoqamissamik pigin- naatitaaneq, Jonathan Motz- feldt saqqummiussinermini oqarpoq. Paasinninneq Naalakkersuisut siulittaasua- ta tunuliaqutitut allattugaatai malillugit, misissuineq pis- supeqarpoq oqaluttuarisaa- neq annertooq tunngavigalu- gu misissuinertut. - Politikimik ingerlatsisut akornanni qanoq pisoqarsi- manerata qulaameqarnissaa anguniagaavoq, Politiit An- ngiortumik Paasiniaasartuisa soqutigisimasaat, taamaalil- luni oqaluttuarisaanermi pi- simasut paasineqarnissaat pitsaanerusumik paasineqar- sinnaaqqullugu, politiit an- ngiortumik paasiniaanermin- ni suliarisimasaat. Inatsisip pilersinniarnerani erseqqis- saatigineqarsimavoq misis- suineq tassaasariaqanngitsoq inunnut ataasiakkaanut sam- mitinneqartoq, allattugaatini erserpoq. Politikere under overvågning Landsstyret er indstillet på, at også undersøgelsen af politiets efterretningsvirksomhed af politiske arktiviteter også skal omfatte Grønland (EE) - Er hjemmestyrets fremtrædende politikere som for eksempel landsstyrefor- mand Jonathan Motzfeldt ble- vet aflyttet eller på anden måde blevet overvåget af Politiets Efterretningstjeneste. Det er blandt andet det, landsstyret ønsker at få undersøgt. Det kan ske ved, at Landstinget sætter Folke- tingets lov i kraft om at lade en undersøgelseskommission kulegrave politiets efterret- ningsvirksomhed af politisk aktive. Folketinget i Danmark har i maj vedtaget en lov, der skal undersøge politiets efterretningsvirksomhed på det politiske område fra 1945 til 1989. Godt fra start Det er afsløringer af Politiets Efterretningstjenestes over- vågninger af venstrefløjspo- litikere og fagforeningsfolk i Danmark, der er årsag til, at justitsministeren nedsatte en undersøgelseskommission, på baggrund af et ønske i Folketinget. Denne lov om undersøgel- sen kan sættes i kraft ved kongelig anordning, så det også kommer til at omfatte Grønland. Landsstyret skriver, at det er vigtigt, at der allerede på denne samling skabes klar- hed over, om undersøgelses- kommissionens arbejde skal omfatte Politiets Efterret- ningstjenestes akitiviteter også her i landet. På denne måde kan undersøgelses- kommissionen fra starten inddrage politiets eventuelle efterretningsvirksomhed i Grønland i sin undersøgelse. - En ikrafttræden vil inde- bære, undersøgelseskommis- sionenes opgave kommer til at omfatte politiets efterretnings- virksomhed i perioden 1945- 89 i forhold til politiske parti- er, faglige konflikter og poli- tisk-ideologisk prægede grup- peringer og bevægelser i Grønland samt karakteren af de aktiviteter, der var baggrun- den for denne virksomhed. Politikere og fagforeningsfolk - En ikrafttræden vil også betyde, at borgere, forenin- ger med flere vil blive under- givet de rettigheder og for- pligtelser, der følger af loven, herunder vidnepligt, pligt til udlevering af doku- menter og andet materiale, som undersøgelseskommis- sionen anmoder om og ret til bisidder, siger landsstyrefor- mand Jonathan Motzfeldt i sit forelæggelsesnotat. En historisk forståelse I følge landsstyreformandens baggrundsnotat til Landstin- get, skal undersøgelsen have karakter af en bred historisk undersøgelse. - Det er hensigten at få klarlagt, hvad der foregik i de politiske miljøer, som Politiets Efterretningstjene- ste interesserede sig for, såle- des at der skabes et bedre grundlag for at forstå den historiske virkelighed, som politiets efterretningsvirk- somhed udfoldede sig i. Det er understreget i forarbejder- ne til loven, at undersøgelsen ikke bør få karakter af en politimæssig efterforskning rettet mod enkeltpersoner, hedder det i baggrundsnotat. Assigiinnerusumik ilinniartitaaneq anguneqarsinnaa- voq ungasissumut atuartitsinikkut, apeqqutaatinnagu s umi najugaqar- neq, Jason Ohier erseqqissaavoq. Med fjernunder- visning kan man bkandt andet sikre en mere lige adgang til uddan- nelse, uanset hvor man bor, frem- hævede Jason Ohier. Ungasissumut atuartitsinermi Kalaallit Nunaat naleqquppoq (KB) - Kalaallit Nunaanni sumiffiit taama imminnut ungasitsigimmata ungasissu- mut atuartitsineq naleqqul- luinnassaaq. Ungasissumut atuartitsinermik atuisartut avinngarusimasumi najuga- qartarput - atuarfinnit pikko- rissartarfinnillu pikkorissar- figisinnaasaminnit ungasis- sumi. Taama paasisaqarpoq Jason Ohier, University of Alaska-mi teknikikkut ilin- niartitaanermi pisortaq, sep- temberimi Kangerlussuarmi atuarfik pillugu ataatsimeer- suarnermi. Kajumissaarutigaa ilinnia- gaqarfiit tamarmik tekniki nutaaq unamminartoq atorta- riaqaraat. Kissaatigippassuk kissaaginngikkaluarpassul- luunniit ungasissumut atuar- titsineq atorneqalersussaa- voq. Amerligaluttuinnartut qarasaasiamik modem-imillu pisisalerput, angerlarsimaf- fimminni suliumallutik, al- lakkanik elektronisk-inik nassitsisarumallutik, inter- net-ilu aqqutigalugu allanut atassuteqartarumallutik. 1- maluunniit pikkorinneruleru- mallutik angerlarsimaffim- minni ilinniarumallutik. Ullumikkullu ungasissu- mut atuartitsinissamut neqe- roorutit amerlasoorpassoo- reerput. Tamanna nammi- neerluni paasineqarsinnaa- voq ungasissumut atuartitsi- neq pillugu intemet-imi paa- siniaanikkut. Taamaattumik atuarfinnut apeqqutaanngilaq isumaqarnersut ungasissu- mut atuartitsineq isumassar- siaanersoq pitsaasoq, pine- qarlunili ineriartornermut malunnaateqarsinnaaneq. Aamma aningaasarsiutigalu- gu, Jason Ohier oqarpoq. Teknikip nutaap annertuu- mik iluaqutaasa ilagaat ilin- niartitaaneq assigiiaarneru- soq pissarsiarineqarsinnaam- mat, apeqqutaanani nunaqar- feerannguami imaluunniit il- loqarfiit pingaarnersaanni najugaqarneq. Teknikili nu- taaq aamma kinguneqassaaq siunissami atuartitsisarneq eqaannerulissammat. Pikko- rissamermut peqataasut ataa- siakkaat piumalleraangamik suliassaminnik eqqissillutik suliaqarsinnaapput - suliat naammassineqarpata meeq- qallu innartinneqareerpata. Taamaalilluni amerlanerpa- rujussuit ilinniagaqarsinnaa- lissapput, piffissami aalaja- ngersimasumi sumiiffimmut aalajangersimasumut orni- gunnissamut taarsiullugu. Kisiannili ungasissumut atuartitsisamermi iluaqutissat erseqqikkaluartut, taamaattoq ullumikkut ilinniartitsisamer- up ilisimasatta annersaa taar- sersinnaanngilaa. Tassami allat ilinniaqatigineranni inuit naapittarneranni ataatsimo- ortarnermi pisartut amerlallu- innartarmata. Atuarfinnut unamminartuussaaq paasini- assallugu sutigut ungasissu- mut atuartitsineq ullumikkut atuartitsisamermi ilapittuutis- satut kissaatigineqarnersoq, Jason Ohier isumaqarpoq. Grønland skabt dl fjernundervisning (KB) - Med sine enorme afstande er Grønland som skabt til fjernundervisning. Mange, der vælger fjernun- dervisning, gør det, fordi de bor afsides - langt fra de sko- ler og kurser, de gerne vil dygtiggøre sig ved. Det kon- staterede Jason Ohier, der er leder af programmet for tek- nologisk uddannelse ved University of Alaska, Sou- theast i USA på den store fol- keskolekonference i Kanger- lussuaq i september. Hans opfordring lød, at alle uddannelsesinstitutioner bør tage udfordringen i den nye teknologi op. For uanset om de ønsker det eller ej, så kommer fjernundervisnin- gen. Flere og flere køber en computer og et modem, så de kan arbejde hjemme, sende elektronisk post og kommu- nikere med andre via inter- nettet. Eller blive klogere ved at uddanne sig hjemme fra stuen. Og allerede i dag er udbuddet af fjernundervis- ning stort. Det kan man for- visse sig om ved selv at lave en søgning efter fjernunder- visning på internettet. Så spørgsmålet for skolerne er ikke, om de synes, at fjernun- dervisning er en god idé, men om de vil være med til at præge udviklingen. Og tje- ne penge på den, fastslog Jason Ohier. En af de store fordele ved den nye teknologi er, at den kan sikre en mere lige adgang til uddannelse, uanset om man bor i en lille bygd eller landets hovedstad. Men teknologien betyder også, at fremtidens undervisning bli- ver langt mere fleksibel. De enkelte kursister på et hold kan i ro og mag kaste sig over opgaverne, præcis når det passer dem - når arbejdet er overstået eller børnene lagt i seng. Det betyder, at langt flere får mulighed for at tage en uddannelse, end hvis man skal møde på et bestemt tidspunkt et bestemt sted. Men trods indlysende for- dele vil fjernundervisning ikke erstatte store dele af den undervisning, vi kender i dag. Dertil er der trods alt for mange bits i mødet mellem mennesker og det sociale miljø, der opstår, mens man uddanner sig sammen med andre. Udfordringen for sko- lerne er at finde ud af, på hvilke områder fjernunder- visning kan være et godt sup- plement til den undervisning, de tilbyde i dag, mener Jason Ohier. ASSV FOTO: AG

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.