Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 19.10.1999, Qupperneq 15

Atuagagdliutit - 19.10.1999, Qupperneq 15
GRØNLANDSPOSTEN MARLUNNGORNEQ 19. OKTOBER 1999 • 15 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Hf.: 32 10 83 Fax: 32 54 83 e-mail: atuag@greennet.gl Isummat AG aqqutigalugu saqqummiuguk, naatsumik allagit, aaqqissuisoqarfillu imminut pisussaatippoq ilanngussap naalisarnissaanut. Skriv din mening til AG, skriv kort, redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte teksten. Kattuffiit aamma oqarsinnaatitaapput All. Jess G. Berthelsen, SISA-p siulittaasua Maannakkut SISA, Suliner- mik Inuussutissarsiuteqartut Soraamerussutisiaqalemissa- mut Aningaasaateqarfiat aal- larnisarneqaleruttortoq, eq- qumiiginarpoq kattuffiit allat soraarnerussutisiaqalernissa- mik aningaasaateqarfimmik pilersitsiniartut paasillugu, tassami tusagassiuutinut na- lunaarut naapertussagaanni paasisimagaluarpaat amerla- gaanni taava pissarsiassaq annertunerussasoq, taamaat- tumik tjenestemandit nam- minneq aningaasaateqarfim- minnut ilanngutsinniarlugit eqqarsalersimapput. Maani soraamerussutisia- qalemissamut aningaasaate- qarfimmut atuisussat kille- qarput, avataaninngaanniit a- tuisussanik allanik pissarsi- nianngikkutta, tamannalu qu- lamarpoq. Danmark-imi so- raarnerussutisiaqalernissa- mut aningaasaateqarfiit Real Renteafgift piinnarlugu maa- nga nunamut nuunniarpata, Om undervisningen Af Vivi Lynge Petrussen I AG nr. 76 læste jeg med stor interesse en artikel, hvor to forældre, som er skolebe- styrelsesmedlemmer samt en skoleinspektør bliver inter- viewet, fordi jeg mener, at man må debattere den måde folkeskolen køres på, samt reglerne for undervisningen. Det er nok rigtigt, at især yngre forældre følger mere med i undervisningen af deres børn på baggrund af større medansvarsfølelse. Til trods for dette mener jeg, at man stadigvæk giver dem alt for lidt mulighed for at blande sig i undervisningen af børnene. Lærerne har jo frihed til selv at vælge deres foretrukne undervisningsform, hvor det blot kræves, at de skal kunne undervise efter det fastsatte pensum for skoleåret. Det resulterer i, at børn aldrig har lektier for, hvis man ser bort fra de månedlige stile- opgaver, idet man har mulig- hed for at give hele pensum i undervisningstimerne. De kommende teenagere lærer derfor i dag, at man ikke får lektier for uden for skolen, og de er begyndt at betragte dette som normal procedure. Når jeg snakker med forældre, som har børn, der netop har overstået folkesko- len og måske er taget på et års skoleophold i udlandet, siger de samstemmende, at deres børn har det meget hårdt i skolen, da kravene så høje, at de næsten ikke kunne følge med, hvis de ikke læste til langt ud på natten. Jeg mener, at kravene i Grønland er lave, og at ele- verne ikke trænes op til høje- re uddannelse. De bliver ikke øvet til at have lidt hårdt arbejde, da man kan gennem- føre alle opgaver i undervis- ningstimerne. Jeg mener, at så længe man prøver kun at dække undervisningen efter regler- ne, får eleverne kun meget lidt forståelse for omverde- nen. Det siger jeg, fordi jeg mener, at eleverne kan få større input uden, at man overskrider reglerne. Man kunne give dem større input i bestemte fag ved at fylde noget mere på, ved at de laver undersøgelser, debat- ter, laver skriftlige opgaver og får læseopgave. Derigennem får de ikke blot større indsigt, men bliver også øvede i at der kræves mere, når de starter på en videregående uddannelse. Jeg har flere gang hørt, at man ikke skal stille alt for høje krav til børn. Men jeg mener, at vi må betragte bøm, som nogen der kan klare at få stillet krav, ved at vise dem tillid, ved at betragte dem som værende i stand til at klare det, da de jo kan klare det. I takt med at bøm får større indsigt, får de vilje til at lære mere, når opgaven er interessant og bli- ver præsenteret på en interes- sevækkende måde. Kort sagt: Jeg synes, at vi ikke skal være alt for bange for at give flere lektier for, da de kun får større indsigt der- igennem til gavn for deres fremtid. r. PROKLAMA I henhold til generalfor- samlingsbeslutning af I0. oktober 1999 er Tikeq ApS, Box 133, 3912 Ma- niitsoq, reg.nr. 233.725, trådt i likvidation med un- dertegnede som likvida- tor. Likvidationen finder sted i henhold til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om anpartsselskaber, kap. 9. Under henvisning til anpartsselskabslovens §56, opfordres selskabets kre- ditorer til inden 3 måne- der fra denne bekendt- gørelses indrykning at an- melde deres krav overfor undertegnede likvidator. Nuuk, den 12. oktober 1999 advokat henrik hey Aqqusinersuaq 23 y^Box 5I0 • 3900 Nuuk qularutissaanngitsumik Fol- ketingi inatsisiliussaaq ta- manna pisinnaajunnaartillu- gu, taamaattumillu ukiuni tulliuttuni amerlasuuni atui- sussat amerlingaamissaat ili- manaateqanngilluinnarpoq. Allaanngilagut soorlulu- sooq kommunit allallu kom- muniminnut suliffeqarfiit al- lallu pissarsiariniarlugit pi- lerngutilillaraangata, uffalu maani nunami inuit atuisin- naasut taakkuinnaasut. Qa- norluunniit iliuuseqaralua- rutta pinngitsoorata arlaan- ninngaanniit arlaannut nuus- sigutta eqquissaagut nuan- nerpallaanngitsumik, tassani assersuutigalugu suliffeqar- finnik pioreersunik allamut nuutsigutta kommuni inissi- simaffigineqareersoq allamik suliffeqarfimmik pilersitsivi- ginngikkutsigu pinngitsoor- nagu aningaasat tungaatigut eqqussavarput. Eqqaamaju- artariaqarparput qanorluun- niit pigaluarutta, maani nu- nami atuisinnaasut pisisin- naasullu killeqarmata, taa- maattumik massuma nunap aningaasaqarnera aaqqiivigi- niassagutsigu pisariaqarpoq avammut tuniniaasinnaaneq aammalu maani nunami pio- reersunik atuilluamissaq. Maani nunami ukiuni mak- kunani minnerunngitsumik namminersulivinnissaq eq- qartortillugu pisariaqarluin- narpoq ikioqatigiinnissaq, taa- maattumik eqqumiiginarpoq kattuffiit allat SISA-p sa- niatigut aamma namminneq soraarnerussutisiaqalernissa- mik aningaasaateqarfmnik pi- lersitsiniarsarinerat. Tassa i- maannerluni maannakkumin- ngaanniit kikkut soraamerus- sutisiaqalemissamik aningaa- saateqarfimmi ilaasortaasin- naanersut pinnaassutigalu pin- naassutigalugit aallartissasu- gut, tamannalu pisariaqanngi- tsumik piffissaajarfigalugu. Maannakkut soraarnerus- sutisiaqalernissamut ani- ngaasaateqarfitsinni atui- suupput inuit katillugit 24.000-it, aningaasallu 10 millioner koruunit katersor- neqarsimalereerlutik. Maan- nakkullu kattuffiit allat so- raarnerussutisiaqalernissa- mut aningaasaateqarfimmut katersaat qiviassgaanni 2 millioner koruuniinnaapput - utoqqatseraluarpunga taama- tut oqarama, kisianni tassa katersatsinnut sanilliullugit annikineroqaat. Soorunami kialuunniit takusinnaavaa 110 millioner koruunit 2 mil- lionit erniarisinnaasaat qa- noq assigiinngitsigissasoq. Soraarnerussutisiaqalernis samullu aningaasaateqarfim- mik pilersitsinermi aamma a- ningaasartuutit soorunami a- merlasinnaasarput, taamaat- tumik kikkunnut tamanut pit- saanerpaajussagaluarpoq so- raarnerussutisiaqalernissa- mut aningaasaateqarfiit a- taatsimoortumik inissisimaf- feqaraluarunik. Soraarnerussutisiaqalernis samut aningaasaateqarfipput aallartilerpoq, taamaasillutik kattuffiit allat uagut soraar- nerussutisiaqalemissamut a- ningaasaateqarfitsinnut ilan- ngukkunik sukkanerusumik soorunami aallartissinnaap- put, aammalu qularutissaan- ngitsumik annertunerusumik erniaqartitsisoqarsinnaalluni. Imaannerluni SIK-p soraar- nerussutisisaqalernissamut aningaasaateqarfiutigimmagu peqataaffigiumaneqanngit- soq. SISA pilersinnialeratsigu pingaartissimavarput, SIK-p soraanerussutisiaqalernis- samut aningaasaateqarfmnik taaguusernaveersaarnissaa, naak soorunami qamuuna i- luunngarluta taama taaguuse- rusunnerusimagaluaripput, kisianni taamanikkulli taku- sinnaareerparput, maani nu- nami atuisussat killeqartut aammalu piffissaq ungasin- nerusoq isigalugu tamaat maanga nunamut uagut tulla- atatsinnut aammalu saamguf- figiumaakkatsinnut SISA nuunnarlugu. Imaassinnaavoq kattuffit- tut assigiinngitsunik anguni- agaqartugut, kisianni nalun- ngilara tamatta ilaasortatta pitsaanerpaamik atugassa- qartinneqamissaat sulissuti- gigipput, aamma nalunngila- ra tamatta ilaasortatta soraar- ninngorunik pitsaanerpaamik atugassaqartinneqarnissaat sulissutigigipput. Atagu suli- sartut kattuffii soraanerussu- tisiaqalemissamik aningaa- saateqarfiinnarmulluunniit suleqatigiissinnaanerput ta- kutilaartigu, tamanna angu- neqarsinnaappat taava anner- tuumik alloriarsimassaagut. NUUMMI QULLERSAQARFIK Assistent/Al latsi i g i Nuummi Qullersaqarfik Akisussaaffiit /Suliassat Ataatsimut allattoqarfimmut innaal- lagissamillu pilersuinermut oqartus- saasunut sulisussarsiariniarneqar- poq assistenti allatsip suliassaanik nalinginnaasunik suliaqartartussaq. Suliffik piffissaq tamaat suliffiusoq avissimavoq allattoqarfiup nalingin- naasumik suliassaanut aamma innaallagissamik pilersuinermut oqartussaasut suliassaataanut im- mikkut ittunut, ilaatigut makkuusut: Allatsip pingaarnertut suliassarissavai: • Saaffiginnissutit takkuttut avammullu allakkat nalunaarsorneqameri • Toqqorterinermi periaatsit aaqqissuunnerat, ineriartortinnerat allaffitsigullu ingerlannerat • Pisartagalinnut, kiffartuussanut allanullu soqutiginnittunut qarasaasiakkut toqqorteriviit pilersinnerat naleqqussartarnerallu • Allakkat, pisortat nalunaarutaasa maleruagassallu suliarinerat nassiussuunnerallu • Inatsisinut nalunaarutinullu atatillugu tusarniaanernik aaqqissuussinerit • Maleruagassat ilitsersuutillu tuniniarneqarnerisa isumaginerat • Pisariaqartitsineq periarfissallu malillugit Nukissiorfiit ataatsimut allattoqarfiannut ikiuunneq Piginnaasat: Naatsorsuutigaarput ilinniagaqarsi- maneq uppernarsarsinnaassagit, Nuunneq: Isumaqatigiissutit malillugit atorfi- nikkiartorluni angerlalernermilu angalanerni kiisalu pequtit nassiun- neqarneranni akiliussisoqassaaq. Paasissutissat sukumiinerusut: Sianerfiguuk sektionsleder Johan- nes Eilstrup imaluunniit pisortap tul- lia Lise Egede tlf. 32 88 00-imut, atorfik qanoq imaqarnersoq atorfi- nitsitaanermilu atugassarititaasut qanimut paasiniarlugit. Qinnuteqaat: Qinnuteqaat soraarummeersima- nermut uppernarsaatinik oqaaseqa- ataasinnaasunillu ilallugu, nalu- naaqqutserlugu »Sekretær« nassi- unneqassaaq uunga tigusassan- ngorlugu: Sulisoqarnermut Immik- koortortaqarfik, taamaalilluta kingu- sinnerpaamik tigusimassallutigu 3. november. Fax nr. 32 77 90 Nukissiorfiit Grønlands Energiforsyning Personaleafdelingen Postbox 6002 3905 Nuussuaq NUKISSIORFIIT suliffeqarfiuvoq Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartoq imminut aquttoq, Kalaallit Nunaanni (illoqaiiiit 17-it nunaqarfiillu 57-it) innaallagissamik, imermik kiassamer- millu tunisassiornissat pilersuinissallu akisussaaffigalugit. 1998-imi kaaviiaartitat 500 mio. kr. miss- aanniipput. Suliaqarfiit katillugit 460-nik sulisoqartut tamarmik Kalaallit Nunaanniipput, Nuummi qullersaqarfeqarluni illoqarfmnilu tamani nukissiorfinnik kiffartuussiveqarluni. NUUMMI QULLERSAQARFIK qarasaasiamillu atuilluarsinnaaneq. Pingaaruteqarpoq suliumatussu- seqassasutit nammineersinnaassa- sutillu. Atorfinitsitaanermi atugassarititaasut: Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut pineqartullu kattuffiata akornanni isumaqatigiissutit malillugit pissap- put. Ineqarneq: Inoqutigiit amerlassusiat malillugu inissaqartitsisoqassaaq; malerua- gassat attuuttut malillugit ineqarner- mut akiliutit sillimmasiinerlu suleqa- taasumit akilersorneqassapput. Isu- maqatigiinneq malillugu ini pequ- sersorsimasoq innersuussutigine- qarsinnaavoq. Inissaaleqineq pis- sutigalugu ineqarfiugallartumi ine- qarnissaq naatsorsuutigineqas- saaq.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.