Atuagagdliutit - 28.08.1997, Qupperneq 17

Nr. 66 • 1997
17
GRØNLANDSPOSTEN
Lars Emilip ilinniartitsisunngoqatini Nuummi llinniarfissuup silataani assiliseqatigisimagai.
Lars Emil med sine nye lærerkolleger foran seminariet i Nuuk.
kender fra dagens Grønland.
- Den konference gjorde
det klart for os, at vi ikke
skulle holde os tilbage. De
gamle autoriteter var ikke hel-
lige køer, som man ikke kun-
ne gøre op med. Det nyttede
virkelig, og jeg håber meget,
at der er mange unge, der tæn-
ker det samme i dag, hvor det
nu er os, der er autoriteterne
og magthaverne. Det nytter
virkelig at kæmpe for sin
overbevisning, og det skal de
unge også gøre i dag.
I efteråret 1970 var der bor-
germøde i Nuuk. Det var den-
gang, borgermøderne samle-
de fulde huse, uanset hvad der
var på programmet. Dette
Lars Emil aamma Ivalu Egede Bali-mi juullisiortut. Naalak-
kersuisut siulittaasuata nunani kiattuni sulinngiffeqarnissani
nuannarisaraa. Kisiannili nunamut silaannarissumut utert-
arnini nuannarisarpaa.
Lars Emil og Ivalu Egede til jul på Bali. Landsstyreforman-
den kan godt lide at holde ferie under varme himmelstrøg.
Til gengæld elsker han at komme hjem til den klare, rene
luft.
møde handlede om landsråds-
valget det kommende år, og
det endte med, at Lars Emil
tog imod en opfordring til at
stille op.
Valget
- Men jeg havde i virkelighe-
den ikke politiske ambitioner.
Det var ikke karrierepolitik,
det her handlede om, men tro-
en på at kunne påvirke udvik-
lingen.
- Jeg var hverken udad-
vendt eller specielt modig.
Jeg kan huske en demonstra-
tion imod fødestedskriteriet,
som Pablo (Kristian Poulsen -
red.) og Isak Motzfeldt var
med til at arrangere i Nuuk i
1964, hvor vi i strid blæst bar
bannere under marchen. Vi
anede jo ikke noget om, hvor-
dan man skal indrette sig med
udstyret. Alt var nyt. Og vi
havde ingen anelse om reak-
tionerne. Datidens Grønland
var meget anderledes end i
dag, og jeg var ikke sikker på,
om vi ikke ville rende vores
vej, hvis landshøvdingen kom
ud og skældte ud.
- Ved opstillingen til lands-
rådet havde jeg Augusta Dur-
ban som 1. suppleant og Stig
Lage som 2. suppleant, vel
vidende, at der var stemmer i
både kvinder og danske væl-
gere, og det gik som bekendt
udmærket. Jeg kom i lands-
rådet som sikker vinder med
ikke færre af 724 stemmer.
Nærmeste konkurrent var
Peter K. S. Heilmann, der fik
440.
- Det stemmetal har jeg lig-
get nogenlunde stabilt på gen-
nem alle årene, undtaget her
sidste gang hvor jeg fik 1234.
Det er nemt at huske.
Resten kender vi
Årene med Lars Emil som
politiker kender vi. Han har
både alene og med sine gam-
le kampfæller været toneangi-
vende i mere end 26 år, og
selv siger han, at det nu er på
tide at stoppe.
Og det er god mening i at
stoppe »mens legen er god«.
På intet tidspunkt er politik
blevet triviel rutine for Lars
Emil Johansen. Ustandselig
har han fundet nye udfordrin-
ger, og han har lidt både sejre
og nederlag. Nederlag, fordi
enkelte initiativer ikke har
været ubetingede successer,
og sejre fordi endnu flere har
været det. Ikke mindst den
økonomiske politik, der har
været konsekvent og tilbage-
holdende, men alligevel frem-
synet. Der har været foretaget
endog meget store investerin-
ger i infrastruktur og erhverv,
som på lidt længere sigt bety-
der, at omkostningerne på en
lang række områder holdes
nede. Det er den fjerde grund-
pille, den grønlandske økono-
mi skal bygge på. Successen
med de tre andre - fiskeri,
råstoffer og turisme - vil tiden
afsløre.
Siorna 24. september Lars Emil 50-iUilluni inuuissior-
poq. Taamanikkut ilasseqatigiissitsineq kisiat sammin-
ngilaa, aammali arsualeqataalluni. Ulloq taanna
sioqqullugu Siumut nuna tamakkcrlugu ataatsimeerf
suarmat siulittaasutut qinigaaqqippoq.
Lars Emil på sin 50 års fødselsdag 24. september
sidste år. Det var en dag, der bød på meget andet end
reception, blandt andet fodboldspil. Dagen før blev
han på landsmødet genvalgt som formand for Siumut.
MENNESKER
Fra vore læsere ved vi. at artikler ont mennesker er godt
stof. Derfor har vi bestemt os for hver torsdag at bringe
en historie om et menneske eller en familie, der har ople-
vet noget, de synes er værd at fortælle om. Og der er hel-
digvis mange sådanne emner i Grønland. Det ligger i om-
stændighederne - i den kompakte historie i nyere tid, i de
store afstande, i befolkningssammensætningen og i mod-
sætningerne. . _ -
Send os gerne en god ide om, hvem vi kan præsentere
på disse sider i de kommende torsdagsudgaver.
Mærk kuverten »Mennesker«, og køb avisen også
næste torsdag. Det kunne jo være, jeres favorit er med.
ASS/FOTO; ABON lEVISeN , ____________-____________________________________________________