Atuagagdliutit - 06.10.1998, Qupperneq 9

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 6. OKTOBER 1998 • 9
'iininiiiii,,'
Umiarsuarmut ilaallutik takomariartartut nunatta karsianut
aningaasanik nakkaatitsinerpaasarunanngillat. Immaqami
tamatta outfitteritut pikkorissarutta nunami allainiut
aningaasaannik aqqarluta iluatissarsinnaagaluarpugut.
Qiianassaqaarli, takomariammi nunap inuiisa aqqartartutut
atisaqarnissaat naatsorsuutiginavianngilaat.
Det er næppe krydstogtturisterne, der lægger de fleste penge
her i landet. Men måske skulle vi alle søge outfitter-kursus i
dykning efter fremmed valuta. Men det bliver en kold
omgang, for turister forventer ikke, de indfødte har
våddragt på.
amerlanerit naatsorsuutaa-
sarput. Taanna tunngavigalu-
gu takornarissat 16.000-it
25.000-inngoriataarput, nu-
nat allat aningaasaannik
143,1 millioner koruuninik
isertitsissutaasussat.
Taamaalilluni aningaasat
50 millioninik ilaneqarsin-
naalerput, uagullu allanik at-
tugaqanngilagut, taamaallaat
regnemaskiinami kisitsit nu-
taat toortarlugit saqqummer-
sinneqarlutik.
Takomariaqamermi misilit-
takkat taamaattut inuussutis-
sarsiutinut tunngaviusunut alla-
nut atorsinnaalertuugutsigit ta-
manna ajussanngikkaluaqaaq.
Assersuutigalugu raaja a-
taaseq aappaluartutut, imaa-
ni uumasutut (taakkulu a-
merlaqaat - suluppaakkat,
aalisagaaqqat, peqquit ilaat
mikisoq, assagiarsuit, nuar-
luit allarpassuillu) taasuugut-
sigu raajartassat amerlisin-
naagaluarpagut nunattalu nu-
nat allat aningaasaannik iser-
titassai amerlillugit.
Isuma pitsak (raajaarun-
nissaata tungaanut)!
Takomariaqarneq pillugu
nassuiaammi nalilinnik taa-
matut pilersitsiortortoqar-
poq, taamaanngilarli. Inatsi-
sartut uppilersinneqarput.
Piffissaq apeqqutaalluni
Nassuiaat sapinngisamik up-
pernartutut isikkoqalersinni-
arlugu takornariaqarnermi
pinngitsoorneqarsinnaanngi-
tsut allat ilanngunneqarput,
soorlu avatangiisit, kulturi
aammalu ilusilersuinerup i-
nuiaqatigiinnut sunniutai.
Nassuiaammili ajomartorsiu-
tit sammineqanngillat.
Taaneqartorli ataasituaq ti-
tarnerit pingasut atorlugit
taaneqarpoq, tassanilu er-
seqqissaatigineqarpoq takor-
narissat amerlassusaasa al-
lanngoramerini piffissap qa-
noq ilinera apeqqutaasartoq,
nalunaarusiamilu inerniliis-
sutigineqarpoq inuussutis-
sarsiut taanna takomariaqar-
fiulluartup nalaani qaamma-
tialunnut kattutaasartoq.
Aaqqissuisoqarfimmi
maani iluasaarluassagutta, o-
qassaagut takomariaqarner-
mi tamakkiisumik suliaqarfi-
usartut tassaammata qaam-
matit pingasut. Nassuiaatillu
immikkoortuata tulliani o-
qaatigineqarpoq takornaria-
qamermi ukioq naallugu su-
lisorineqartut 1.500-t sinner-
lugit amerlassuseqartut, ta-
mannalu isumaqarpoq takor-
nariaqarnerpaaffiup nalaani
inuit 6.000-it sulisorineqar-
tartut.
Tamanna aaqqissuisoqar-
fimmi tamaani upperisin-
naanngilarput, aammalu Ina-
tsisartut siunnersussavagut
tamanna uppereqqunagu.
* Piffissap qanoq ilinera a-
peqqutaasaraluartoq, nalu-
naarusiami oqaatigineqar-
poq, takomariaqamerup i-
neriartomera suliffissaqar-
titsinikkut annertungaatsi-
artumik sunniuteqartoq.
* Nassuiaammi oqaatigine-
qarpoq takornarissat
25.000-it missaat ukiumut
Kalaallit Nunaannukartar-
tut. 1997-imi inuit 95.000-
it Kalaallit Nunaannut ilaa-
simapput. Misissuinermi,
siusinnerusukkut AG-mi
eqqartorneqartumi takutin-
neqarpoq timmisartunut
ilaasut 13 procentiinnaasa
namminneq billetitik aki-
lertaraat, taamaammallu u-
kiut tamaasa 25.000-inik
Kalaallit Nunaannut takor-
nariartoqartarnera oqaati-
gineqarmat, 1995-imi Is-
land-imit ilaasimasut ta-
marmik takornariaasima-
sapput. Takorloorneqarsin-
naanngilarlu sivikitsuin-
narmik takomariartartut
taakku 9.508 koruuninik
akiliinerarneqartartut ta-
marmik utinnginnerminni
taama annertutigisumik a-
ningaasartuuteqarsimanis-
saat.
* Nassuiaammi titameq ataa-
siinnaq atorlugu oqaatigi-
neqarpoq ineriartornerup
tamarmi ilisarnaatigissa-
vaa akit apparaluttuinnar-
neri aamma takornarissat
amerliartuinnarneri. Ta-
manna ilumuunngilaq. Su-
liassaqarfiit ilaanni ineri-
artorneq aningaasartuute-
qarnerulemermik kingune-
qartarpoq, tamannalu pif-
fissat ilaanni Kalaallit Nu-
naanni ersarissorujussuu-
sarpoq - soorlu sanaartor-
nerup iluani.
* Nassuiaammi arlaleriarluni
pisortat takornariaqarner-
mut tapiisarnerisa inger-
laannamissaa siunnersuuti-
gineqarpoq, takomariaqar-
nerup iluani ineriartupi-
loortoqarneraalluni. Nalu-
naarusiaq tunngavissaarpi-
anngitsoq inerniliinerillu
paasiuminaallisakkat aal-
laavigalugit aningaasaliis-
sutaasartut ingerlatiinnar-
nissaat eqqarsarnartoqar-
poq. Takomariaqarneq so-
qutaanngitsuunngilaq. Uki-
umut ataatsimut isertitaa-
satunut ilapittuutitut ilua-
tinnaateqalersinnaapput,
kisianni sinnattuaqiunnaar-
nissamut takomariaqame-
rullu naleqquttumik nali-
lersornissaanut piffissan-
ngorpoq. Malunnarporlu
maannamut isumalluaataa-
sut sinnattuaqinerup nu-
naanut tunngasuummata.

i, at subsidieme til selskabet
fortsætter fremover.
Cirka 10.000 kroner
fra hver turist
Men pyt nu med, om Green-
land Tourism måske har irre-
elle hensigter. Selskabet
hævder, at hver turist lægger
9.508 kroner i Grønland. 30
procent af denne indtægt
dækker importomkostninger-
ne på samme turist, og valu-
taindtjeningen pr. snude er
altså 5.786 kroner.
Selvom der ikke er grund
til uden videre at stole på det-
te tal, så lad os foreløbig gå
ud fra, at det er rigtigt.
Med den grønlandske defi-
nition på en turist, kommer der
16.000 turister til landet hvert
år, og hvis vi accepterer, at de
slipper 9.500 kroner hver, så
bliver det en valutaindtægt på
92,5 millioner kroner.
Det synes arbejdsgruppen
lyder af for lidt, og derfor
mener den, vi bør bruge en
definition fra World Tourist
Organisation, som medreg-
ner flere rejsende til turist-
kategorien. Efter denne defi-
nition er de 16.000 turister
blevet til 25.000 medbrin-
gende en valutaindtægt på
143,1 millioner kroner.
Det giver 50 millioner
mere i kassen, og vi har ikke
rørt en finger ud over den,
der har tastet de nye tal ind
på regnemaskinen.
Det ville være en smart
fidus, hvis vi kunne finde ud
af at bruge disse erfaringer
fra turistområdet på de øvri-
ge erhvervssøjler.
Vi kan for eksempel defi-
nere en reje som en lyserød
én, der svømmer rundt i
havet (dem er der mange af -
rødfisk, småfisk, lyskrebs,
krabber, gobier og flere
andre) og dermed hæve reje-
kvoten og skaffe større valu-
taindtjening til landet.
Genialt (indtil rejerne for-
svinder!).
Det er sådan turisme-rede-
gørelsen skaber værdier, men
det er næppe sådan. Lands-
tinget overbevises.
Sæsonarbejde
For at få redegørelsen til at se
overbevisende ud behandles
en række selvfølgelige em-
ner som for eksempel turis-
mens miljø-, kultur- og
strukturpåvirkning af sam-
fundet. Men redegørelsen
beskæftiger sig ikke med
problemer.
En enkelt undtagelse er tre
linier, hvor man helt rigtigt
gør opmærksom på turis-
mens afhængighed af sæson-
svingninger, og redegørelsen
konkluderer, at erhvervet
koncentrerer sig om få måne-
der i højsæsonen.
Hvis vi skal være rigtig
flinke her på redaktionen,
siger vi tre måneder med fuld
beskæftigelse til turistarbej-
deme. Og da redegørelsen i
sit næste afsnit påstår, at turis-
men afleder mere end 1.500
såkaldte årsværk (omregnet
til helårsbeskæftigelse), bety-
der det, at der i høj-sæsonen
beskæftiges 6.000 mennesker
fuldtids med turisme.
Den hopper vi ikke på her
på redaktionen, og det råder
vi heller ikke Landstinget til.
* På trods af sæson-afhæn-
gigheden hævder rappor-
ten, at en vækst i turismen
har en relativt stor beskæf-
tigelsesmæssig effekt.
* Redegørelsen hævder, at
der rejser cirka 25.000 turi-
ster til Grønland om året. I
1997 kom der 95.000 fly-
rejsende til Grønland. En
undersøgelse, der tidligere
er omtalt i AG, viser, at
kun 13 procent af de flyrej-
sende betaler deres egen
billet. Det er derfor svært
at forstå, hvordan godt 26
procent af de rejsende skul-
le være turister.
Vi må gå ud fra, at en
meget stor del af de tilrej-
sende turister kommer fra
Island - i alt 13.054 flyrej-
sende (Statistisk Årbog 98)
- og at de næppe i løbet af
et par dage på Østkysten
når at aflevere de påståen-
de 9.508 kroner.
* Et større antal turister kom-
mer med laydstogtskib, og
det er naivt at tro, at de hver
lægger små titusinde kroner i
land. Dertil er det for komfor-
tabelt at bruge penge ombord.
* Redegørelsen hævder i en
enkelt linie, at al udvikling
har været kendt ved stedse
faldende priser og stærkt
stigende volumen. Det er
ikke sandt. 1 nogle bran-
cher giver væksten øgede
omkostninger, hvilket i pe-
rioder har været meget syn-
ligt i Grønland - for eksem-
pel indenfor byggeriet. I
typiske ferie/turist-områ-
der i udlandet er omkost-
ningsnivauet - til gene for
den lokale befolkning -
betydeligt højere end andre
steder. Hvis turismerede-
gørelsen imidlertid prøver
at sige, at lave omkostnin-
ger giver øget vækst, så er
det rigtigt.
* Flere steder lægger rede-
gørelsen op til en fortsat
subsidiering af turister-
hvervet med begrundelse i
påstanden om, at der er et
kolossalt vækstpotentiale
indenfor turistmarkedet.
Med udgangspunkt i den
tyndbenede rapport, og de
slørede konklusioner, den
fremlægger, vil det være
betænkeligt at fortsætte be-
villingerne. Turismen er
naturligvis ikke ligegyldig.
Den kan blive et kærkom-
ment bidrag til den samle-
de årsindtægt, men det er
på tide at plante begge ben
solidt på det gamle grund-
fjeld og vurdere turister-
hvervet med den målestok,
det fortjener. Og meget
tyder på, at de hidtidige
forventninger hører hjem-
me i drømmeland.
Takornariap (saamerliup - aaqqissuisoqarfik) aqissimut ataatsimut 9.508
koruuneerusunnissaa soorlu qulamassasoq.
En rype til 9.508 kroner er nok i overkanten af, hvad en turist (ham til venstre - red.)
vil betale.