Atuagagdliutit - 07.09.1999, Síða 15

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 7. SEPTEMBER 1999 • 15
rummi annikitsuinnarmik ti-
kinneqarput, annertuumillu i-
nuiaqatigiit pillugit ilisima-
tusarnermut tunngasut poli-
tikkikkullu piginnaaneqarne-
rusumik allaatigineqarnissaat
amigaataalluni. Taamaam-
mat Danmark-ip USA-mut
(Nato-mut) illersornissamut
isumaqatigiissutip 1951-
imeersup suliatigut aalaja-
ngersimasutigut ilaneqaan-
narnissaa kisiat soqutigaa, i-
sumaqatigiissutip tamarmiu-
sup aallaqqaataanit isumaqa-
tiginninniutiginissaanit. Ta-
matumanissaaq Henrik Ka-
ufmann-ip sorsunnersuup
aappaata nalaani USA-mut i-
sumaqatigiissutitoqaata,
1951 -imi isumaqatigiissute-
qamermi nangeqqinneqartup
atorunnaarsinneqarsinnaan-
ngilluinnangajannera apeq-
qutaavoq. Aamma Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
inatsisaat malillugul - tassa i-
natsisit tunngavigalugit - nu-
taamik isumaqatigiissusiun-
nginnermi Namminersorne-
rullutik Oqartussat tusarni-
aaffigineqarnissamut pisin-
naatitaaffeqarput.
Kalaallit Nunaat aamma
nunanut allanut politikki
Taamaalilluni Namminersor-
nerullutik Oqartussat inatsi-
saat taamatuttaarlu aamma i-
natsisit tunngaviusut malillu-
git, kalaallit nunanut allanut
politikkimut nukittunerullu-
tik sunniisinnaanissamut pe-
riarfissaqarluarput. Aamma
suliassaqarfinni Danmark-ip
Kalaallillu Nunaata soqutigi-
saasa ataqatigiiffigisariaqan-
ngisaanni, taamatullu aamma
Danmark-ip isumaqatigiissu-
teqannginnerani Kalaallit
Nunaata tunuarsimaarfigine-
rusaanni, tassa Namminer-
sornerullutik Oqartussat inat-
sisaanni allassimasunut ata-
suni. Taamaaliornikkut
Namminersornerullutik O-
qartussat siusissukkut, isu-
maqatiginniarnerit naam-
massinnginnerini toqqaan-
nartumik sunniisinnaanissa-
mut periarfissinneqarput.
Taamaammat ataatsimiitita-
liap suliassaqqaavata aappaa,
tassa kalaallit nunanut alla-
nut sillimanissamullu poli-
tikkeqarnermi apeqqutinut
peqataasinnaanissaannut ma-
leruagassiornissaq peerne-
qarmat arlalinnik tunngave-
qarluni ajuusaarnarpoq.
Kalaallit nunanut allanut
politikkeqarnermut annertu-
nerusumik sunniisinnaalis-
sappata - tunngaviusumik i-
natsimmik nutaamik peqale-
raluarpat peqalinngikkaluar-
palluunniit - tamatuma innut-
taasut akornanni paasinnin-
nerunissaq angusariaqarpoq,
taamaammallu politikerit tu-
sagassiorfiillu apeqqutit ta-
makku pillugit ingerlatitseq-
qinnissamut paasisitsiniaa-
nissamullu annertuumik aki-
sussaaffeqarput. Allatut o-
qaatigalugu imminut isigini-
arneq avammut nunarsuar-
mut isiginiamermik taarser-
tariaqarpoq, atugassarititai i-
lanngullugit. Immaqa nunat
allat assigalugit nunanut alla-
nut politikkeqarnermi peqati-
Kalaallit Nunaat amerikarmiunut isumaqatiginninniartoq.
Uanili taamani Godthåb Fiskeindustri-usumit aalisakkat
pineqarput. Issiasut tassaapput Birthe Gerdes aamma
oberst Harold R. Brown. Nikorfapput Margeret Hirst
aamma Lars Vesterbirk.
Grønland i forhandling med amerikanerne. Her handler
det dog om fisk fra det, der i gamle dage hed Godthåb
Fiskeindustri. Ved bordet er det Birthe Gerdes og oberst
Harold R. Brown. Stående er det Margeret Hirst og Lars
Vesterbirk.
giiffinnik pilersitsinissaq ilu-
aqutaasinnaavoq, tassani nu-
nanut allanut tunngasut nu-
nallu tamat apeqqutaat nu-
taanerusut immikkoortitsi-
nertaqanngitsumik oqaluuse-
rineqarsinnaallutik.
Kalaallit piginnaaneqarlu-
arlutik nunanut allanut poli-
tikkeqarnermi peqataanis-
saannut pingaarutilik alla
tassaavoq, pineqartumi ilisi-
masanik katersiuartariaqar-
nerput. Nunanut allanut poli-
tikkeqarnermi pingaarner-
paaq tassaagunarpoq, suliati-
gut piginnaaneqarluamissaq
ilisimasassatigullu piorsartu-
arnissaq. Pingaartumik Nam-
minersornerullutik Oqartus-
sat inatsisaanni atugassariti-
taasut iluini tunngavilersuil-
luarsinnaalluta ingerlajuassa-
gutta. Tunngavilersuutit, nu-
nanut allanut tunngasutigut
pingaarnerpaatigut suliassa-
qarfiusuni suliffeqarfiusunilu
ilisimasat ilinniakkallu an-
nertuut piffissaq ungasinne-
rusoq eqqarsaatigalugu sun-
niuteqarsinnaanerupput. Ta-
matumani anguniakkatut ne-
riorsuutit kissaatilluunniit
naammanngilluinnarput.
Soorunami atugassarititaasut
ilanngullutik killeqassapput,
taamaammallu politikkip su-
kannersumik ataqatigiissaar-
nissaa pisariaqarluni. Taa-
maammat eqqumiiginarsin-
naavoq aalisarnermut pisor-
laqarfik, inuussutissarsiuti-
nik uatsinnut pingaarutilin-
nik akisussaaffeqartoq ataat-
simiititaliami ilaasortaatita-
qanngimmat.
Ataatsimiititaliap siulittaa-
soraa viceudenrigsråd, am-
bassadør Claus Grube, nuna-
nut allanut ministeriaqarfik,
Namminersornerullutillu O-
qartussanit maanna nunanut
allanut allaffimmi direktøri
Kuupik Kleist atorfilinni a-
qutsisutut ilaasortaavoq.
København 31. august 1999
Aqqaluk Petersen
være en god ide, i lighed med
andre lande, at danne en
udenrigspolitisk forening,
hvor man fordomsfrit kan
diskutere vigtige udenrigspo-
litiske emner og nyere inter-
nationale spørgsmål.
En anden vigtig forudsæt-
ning for en kvalificeret grøn-
landsk deltagelse i udenrigs-
politikken er selvfølgelig, at vi
løbende opbygger en eksperti-
se på området. Udenrigspoli-
tikken er måske det område,
hvor faglig kvalificeret og
skolet ekspertise er vigtigst.
Specielt da vi indenfor for
rammerne af hjemmestyrelo-
ven indtil videre skal klare os
med gode argumenter. Sagli-
ge argumenter, baseret på en
betydelig viden om og studier
af de for Grønland vigtigste
udenrigspolitiske områder og
institutioner, har i længden
størst gennemslagskraft. Her
er hensigtserklæringer eller
ønsker langt fra nok. Selvsagt
vil ressourcerne her også være
begrænsede, hvorfor en stram
koordinering af den udenrigs-
politiske indsats er nødvendig.
Derfor kan det undre, at fiske-
ridirektoratet, der har ansvaret
for vores vitale erhvervs-
interesser ikke var repræsen-
teret i udvalget.
Udvalgets formand var
viceudenrigsråd, ambassadør
Claus Grube, udenrigsmini-
steriet og fra hjemmestyret
var udenrigskontorets nuvæ-
rende direktør Kuupik Kleist
den ledende embedsmand.
København 31. august 1999
Aqqaluk Petersen
På vegne af Grønlands Hjemmestyre udbydes
hermed i offentlig licitation, renovering/ombyg-
ning af skolen i Qeqertarsuaq. Bygningen er på
ca. 1000 m2.
Arbejdet udbydes i følgende fagentrepriser:
1. Tømrer- snedker og gulvbelægningsarbejder
2. Malerarbejdet
3. WS-arbejdet
4. El-arbejdet.
Udbudsmaterialet kan bestilles i perioden fra
fredag d. 3. september til og med 10. september
1999. Udbudsmaterialet afsendes fra Nuna Con-
sult A/S, Sdr. Herrnhutvej 20. Der stilles et depo-
situm på kr. 1000,- stillet til Grønlands Hjemme-
styre. Licitationen vil blive afholdt d. 1. oktober
1999 kl. 10.00 hos Nuna Consult A/S. Øvrige
betingelser vil fremgå af udbudsskrivelsen.
med venlig hilsen
på bygherrens vegne
CLEMENT OG CARLSEN
Postboks 1043
3900 Nuuk
Tlf. 32 36 01
Fax 32 76 01
Nuna Consult A/S
Postboks 218
3900 Nuuk
Tlf. 32 35 33
Fax 32 38 90
Sarfaa
Postboks 561
3900 Nuuk
Tlf. 32 15 93
Fax 32 44 78
fundsvidenskabelig og poli-
tologisk ekspertise. Danmark
er derfor mere interesseret i,
at der kun laves tillægsaftaler
på konkrete områder til
forsvarsaftalen af 1951 med
USA (Nato) frem for at skul-
le genforhandle aftalen for-
fra. Her spiller det også en
rolle, at Henrik Kaufmanns
gamle aftale fra 2. verdens-
krig med USA, som på væ-
sentlige områder blev videre-
ført med forsvarsaftalen af
1951, næsten var uopsigelig.
Ydermere giver hjemmesty-
reloven jo formelt - det vil
her sige juridisk - hjemme-
styret ret til at blive hørt før
en eventuel ny aftale.
Grønland og
udenrigspolitik
Indenfor hjemmestyreloven
og dermed grundloven fore-
ligger der dog gode mulighe-
der for en stærkere grøn-
landsk rolle i udenrigspoli-
tikken. Også på områder,
hvor Danmarks og Grøn-
lands interesser nødvendig-
vis ikke er sammenfaldende
ligesom Danmark før ind-
gåelse af traktater mere ak-
tivt kunne anvende det forbe-
hold for Grønland, der er
nedfældet i hjemmestyrelo-
ven. Dette for at sikre hjem-
mestyret en reel indflydelse i
en tidligere fase, før forhand-
lingerne om traktaterne er
afsluttede. Det er derfor af
flere grunde ærgerligt, at an-
den del af udvalgets oprinde-
lige opgave, udarbejdelsen af
retningslinier for den grøn-
landske deltagelse i uden-
rigs- og sikkerhedspolitiske
spørgsmål, blev fjernet.
Fra grønlandsk side forud-
sætter en større rolle i uden-
rigspolitikken - ny grundlov
eller ej - en folkelig forståelse
for udenrigspolitiske emner,
hvorfor både politikere og
medier har et stort ansvar for
formidling og oplysning om
disse spørgsmål. Med andre
ord er det i denne sammen-
hæng vigtigt at vende næsen
fra egen navle og aktivt se ud
på omverdenen, også på dens
egen vilkår. Måske vil det
Kalaallit Nunaata »avataanit akuleruttunut« sunniuteqarsinnaanissaa
pissusissamisuuginnartutut isumaqarfiginarpoq. Kalaallilli nunanut allanut politikkimut
sunniuteqarsinnaanermut periaifissaat pitsaalluinnartuupput.
Det forekommer naturligt, at Grønland skal have indflydelse på »fremmed indblanding«
her i landet. Men mulighederne for grønlandsk indflydelse på udenrigspolitikken er ganske
gode.
OFFENTLIG LICITATION
ASS./ FOTO-ARKIV: SØREN MADSEN