Almanak Ólafs S. Thorgeirssonar - 01.01.1904, Side 104
68
Viö skiftin, ssm uröu í félaginu, lilaut nú eigandí
þessa hlutabréfs bújörö suöur í Dakota nálægt bænuna
Pembina meö þremur mönnum öörum. Uröu þeir aö
selja hana iljótlega fyrir eina 79 dollars og hafa
þyí oröiö fyrir miklum skaöa á hlutabréfum sín-
um. En ef þeir heföu haft efni á aö halda
í jörö þessa um tíma, mundu þeir hafa getaö
selt hana fyrir eina $2,000, enda mun liún hafa verið-
seld fyrir þaö ekki svo löngu seinna. Svona gekk
flestum ineö þaö, sem þeir fengu út úr félaginu. Þeir
höföu engin efni á aö halda þeim eignum og mistu
þær annað hvort fyrir alls ekki neitt, þar sem þeir
gátu ekki einu sinni borgaö skatt af þeim, enda rnunu
skuldir æöi miklar hafa hvílt á sumum þeirra, eöa þeir
uröu aö losa sig viö þær fyrir hvaö lítið, sem þaim
bauöst. Stundum kann þetta aö hafa verið óþoli og
stillingarskorti aö kenna, en langoftast efnaleysi. Og
um þetta má ekki kenna gróöafélagsskapnum einum,
því svona fór alveg eins fyrir þeim.sem ekki höföu iagt:
eignir sínar inn í félagiö. Utreiö þeirra varö ekkert
betri en hinna. Svo þaö er eiginlega ekki hægt að
segja, að gróðafélagsskapurinn hafi oröiö mönnnm aö
nokkuru verulegu tjóni, þótt hann eðlilega yröi að
hætta, þegar svona var komið. Allir þeir, sem í hon-
um höföu verið og fiutt út á landsbygðina til aö reka
búsýslu höföu gott af félagsskapnum, því þeir höföu
losaö sig viö eignir sínar í félaginu og fengiö þær út-
borgaðar. Hvort hinir, sem í gróöafélaginu voru".
heföu verið auöugri, ef ekkert gróöafélag heföi mynd-
ast, er mjög mikiö vafamál. En gróöavonirnar höfðu
brugðist mönnum og menn voru um þetta leyti nokk-
uö súrir í brotiö, því alment atvinnuleysi fylgdi ná