Blanda - 01.01.1944, Page 225

221
Polske har kunnet faae sig til at oversætte sligt.
Det viser en Forfatter, som hverken har haft
Begreb om Islands Sprog, Historie, Literatur,
ikke engang om Landets naturlige eller natio-
nale Forhold, og det klæder saa meget naivere
som han hele Tiden vil söge at beundre Gud-
dommens Gjerninger. At det vrimler af slige
Phenomener, som aldrig ere seete, f. Ex. at
Hekla brænder uafbrudt o. s. v., er nú kun til
at lee ad, men naar det berettes af en Mand,
som selv siger, at han har været i Skalholt, alt-
saa lige overfor, skulde man troe han ikke havde
været ved sine fulde fem. Det er beklageligt,
finder jeg, hvis Selskabet fandt Anledning til
at optrykke en slig — mildest talt — literair
Curiositet, uden nogensomheldst videnskabelig
Interesse. Man har jo flere værdige Sidestyk-
ker, f. Ex. Blefken, Anderson o. fl., som ere
blevne sjældne og som Selskabet derfor ligesaa
.godt kunde finde Anledning til at forfriske.
Hr. Cfraaden1) mente, at jeg kunde göre Be-
mærkninger ved hvad der gik Islænderne for
nær. — Jeg forsikkrer Dem, at om En fortæller
at Mandfolk og Fruentimmer i Island gaae eens
klædte, eller at de boe i Huller, eller sligt, det
anfægter mig slet ikke til at skrive derimod.
Det er kun det jeg vil bemærke, at skulde man
skrive Bemærkninger om et Produkt som dette
og for Alvor dröfte det, saa bleve Bemærknin-
gerne længere end Bogen; bemærkede man kun
enkelte Ting, kunde Folk troe, at det övrige var
uden Dadel. Saa vil jeg meget hellere lade det
1) Skammstöfun fyrir Conferenzraaden, en Rafn var
sæmdur þeirri nafnbót.