Tímarit lögfræðinga - 01.01.1958, Blaðsíða 5

var den senere juridiske professor L. A. Grundtvig. I den
anden kommission var Torp avanceret til formand, og
Grundtvig var nu medlem og den, der skrev betænkningen
af 1910. Vedrörende majoritet ctr. minoritet blev man
stáende ved udtalelserne fra 1900.
Det siges her (s. 49): Ved indtrædelsen i selskabet har
den enlcelte aktionær vel til en vis grad underkastet sig
majoritetens afgörelser, idet en modsat ordning ville
lamme selskabets handlelcraft og pá det alvorligste true
dets levedygtighed. Men denne opgivelse af deres ökono-
miske selvbestemmelsesret gælder dog sehdölgelig kun til
en vis grad. Selv bortset fra rettigheder, der kontrakt-
mæssigt er tilsikret den enkelte, má underordnelsen under
„selskabsviljen“ antages at være knyttet til visse forud-
sætninger. Man er lclar over, at det er vanskeligt nöjagtigt
at angive, hvilke disse forudsætninger er, men mener dog,
at der i hvert fald bör gives udtrvkkelige og præceptive
regler om sadanne tilfælde, hvor der er spörgsmál om at
ændre selskabets formál, reglerne om aktionærernes
stemmeret og andelsret i selskabet og, hvad man kalder,
aktionærernes indbyrdes ligeberettigelse, eller for sá vidt
der findes flere klasser af aktier (præferenceaktier og
almindelige aktier), disses gensidige retsstilling. Gennem-
förelsen af en generalforsamlingsbeslutning uden tilslut-
ning fra hver enkelt aktionær vil i sádanne tilfælde være
i strid med væsentlige forudsætninger for hans ind-
trædelse i selskabet. Der gives ham derfor en ret, som
lian kan liævde uafliængig af de andre aktionærer. Ved
siden af disse individuelle rettigheder dröfter man en
række andre tilfælde, hvor en majoritet kan gá minori-
teten for nær.
Det er klart, at enliver ret, som tillægges den enkelte
aktionær, giver minoriteten heskyttelse mod overgreh fra
majoritetens side.
Jeg vil her indskyde den bemærkning, at nár man
studerer fremmede lovgivningers ordninger, bliver man
Tímarit lögfrœöinga
3