Tímarit lögfræðinga - 01.01.1958, Blaðsíða 9

Selv med alle disse begrænsninger er spörgsmálet om
minoritetsbeskj'ttelsen i aktieselskaber sá omfattende, at
det pá forhánd er klart, at jeg ikke i et foredrag kan
udtömme emnet. Jeg má indskrænke mig til at frem-
drage visse hovedsynspunkter, hvis besvarelse dog máske
kan give en pegepind ved lösningen af de mange uom-
talte detailspörgsmál.
Jeg vil derfor indskrænke mig til fölgende 4 hoved-
spörgsmál.
1. Bör mn bave ret til at blive repræsenteret i stvrel-
sen?
2. Bör der kræves kvalificeret majoritet til ændringer
af vedtægterne?
3. Bör der gives en m* beskvttelse mod udsultning
fra flertallets side?
4. Bör loven optage en generalklausul til beskvttelse
af mn mod, at majoriteten misbruger sin talmæssige
overvægt ?
ad. 1. Spörgsmálet, om der bör gives mn en lovsikret ret
til at blive repræsenteret i styrelsen, möder man sjæl-
dent i nordisk litteratur. Ingen af de nordiske love inde-
holder regler herom, heller ikke deklaratoriske bestem-
melser, der kan tilsidesættes af vedtægterne. Krencliels
kommentar (s. 264) viser, at forholdstalsvalg kendes
i ganske enkelte danske selskaber. Under de forhandlinger
i det danske folketing, der gik forud for den danske lov
af 1930, blev kravet om forholdstalsvalg til bestyrelsen
rejst af et enkelt konservativt medlem uden dengang at
vinde gehör fra nogen side. Senere i 1956 er tanken
taget op af den socialdemokratiske ordförer under ben-
visning til, at forholdstalsvalg ville stemme med de-
mokratisk tankegang, og at det, livis man vil liave de
smá sparere til at lcöbe aktier, er nödvendigt at indföre
regler, hvorved man kan ophæve eller dog modificere, livad
Timarit lögfræöinga
7