Tímarit lögfræðinga - 01.01.1958, Side 18

der var indleder. Trods et godt oplæg blev diskussionen
ikke meget givende. Der var slet ingen deltagere fra is-
landsk og norsk side. Professor Cederbergs bovedtesis
var tanken om en generalklausul „en allman ráttsnorm
för hindrande av maktmissbruk fr&n aktiemajoritetens
sida“, rettet ikke blot mod generalforsamlingsbeslutning-
er, der er i strid med loven og selskabets vedtægter, men
ogsá mod sádanne beslutninger, som tilsigter at begun-
stige interesser, som er i strid med eller fremmede for
selskabets interesser, enten det nu sker til fordel for majo-
riteten selv eller trediemand. Cederberg, der var en yderst
grundig og seriös forsker, redegör udförligt (s. 67—69)
for de indvendinger, der kan rettes mod en sádan alminde-
lig holdt lovregel, der overlader bele afgörelsen til dom-
stolenes skön, og pápeger ogsá, at den kan misbruges af
minoriteten til at skaffe sig uberettigede fordele pá sel-
skabets eller majoritetens bekostning. Han er ogsá klar
over den uldarhed, der uundgáelig vil fremkomme mellem
en sádan speciel aktieretlig ugA'ldigbedsregel og alminde-
lige civilretlige grundsætninger om ugyldigbed af, hvad
der i kontraktsforhold er i strid med almindelig liæderlig-
hed eller god tro, tro och heder, eller som den islandske
aftalelov udtrykker sig „ef það yrði talið óheiðarlegt“,
hvilken sidste redalction Arnholm finder, er den
bedste.15)
Cederfelds opfattelse trængte igennem ved en i 1935
stedfunden tilföjelse til den finske lag om aktiebolag
(1895) § 30, stk. 4. -Herefter er en generalforsamlings-
beslutning ugvldig og kan ved dom lcræves ophævet, nár
de aktionærer, der har stemt lierfor, pá de övrige aktionæ-
rers vegne har skaffet sig selv eller andre en ábenbart
utilbörlig fordel. De sidste ord „ábenbart utilbörlig fordel“
skærper betingelserne for domstolenes adgang til at ugyl-
digerklære generalforsamlingsbeslutninger. Det er klart,
15) C. J. Arholm: Alminnelig A.vtalerett 1949 s. 322.
16
Tímarit lögfrœðinga