Tímarit Verkfræðingafélags Íslands - 01.06.1916, Blaðsíða 6

24
hvidt Fyr med 15 parabolske 21" Spejle, hvert med
sin 14" Lampe, lysende over en Vinkel paa 121°,
Lysvidde 19 Sömil. Bygningen paatænkes 20 Fod höj,
8-kantet, af Sten murede i Kalk. Overslaget löd paa
26000 kr., hvoraf 12000 til Fyrapparater og Lan-
terne—Bevillingen blev given paa del danske Fyrvæ-
sens Budget for 1878—79 »i Betragtning af de særlig
danske Interesser«, — 14000 til Bygningen, Bolig,
Vejanlæg, Transporter, Rejser m. m., hvilket Belöb
Altinget 1877 bevilgede og derved akviescerede ved
det fra dansk Side indtagne Standpunkt.
Dette Forhold, at Fyrene er betragtet som islandsk
Særanliggende, er siden blevet opretholdt, idet Anlæg
og Drift er bekostet af Landskassen, dog saaledes at
der i enkelte Tilfælde er ydet pekuniært Tilskud fra
den danske Statskasse og indtil de senere Aar er Op-
stillingen af ny Fyr sket under Ledelse af det danske
Fyrvæsen, som ogsaa ved Driften og paa andre
Maader stadig har bistaaet med Raad og Daad.
Altinget 1877 vedtog tillige en Lov om Fyrafgift
af Skibe, efter hvilken der skulde betales 40 Öre pr.
ton for alle Skibe som kommer til Vestlandet, dog
med Undtagelse af Krigs- og Lystskibe samt islandske
Fiskeskibe.
Anlæget af Reykjanes Fijr blev paabegyndt i
Foraaret 1878, idet Ingeniör Rothe kom dertil 6.
Maj for at lede Arbejdet. Men det viste sig adskillig
mere brydsomt end paaregnet, og Himlen var ikke
Foretagendet gunstig, idet det stormede og regnede
hele Sommeren. For övrigt var der Vanskeligheder
ved at finde Vand. Stenmaterialet var ikke saa godt
som antaget; Folkene gik deres Vej naar Vejret til-
lod Fiskeri og da Höhösten begyndte, var det rent
galt; Transporterne var grulig besværlige — ex-
empelvis maatte der 2 Gange sendes Robaade med
10—12 Mands Besætning til Reykjavik for at hente
Kalk fra Esja — Murerformanden var syg, Værktöjet
daarligt og Folkene uvante. Under disse Forliold er
det ikke at undres over, at Arbejdet skred langsomt
frem, först d. 20. November fandt Afleveringen Sted,
og 1. December 1878 blev Fyret tændt. Omkostning-
erne ved Anlæget blev for Islands Vedkommende i
alt Kr. 22366,68.
Fyrafgiftsloven traadte nu ogsaa i Kraft, men det
viste sig at der indkom langt mere end nödvendigt
til Fyrets Drift, hvorfor den strax paa det fölgende
Alting blev forandret, saa at Afgiften kun skulde betales
af Skibe der passerede Reykjanes, med 20 og 15
Öre pr. ton efter som de anlöb Pladser mellem
Reykjanes og Öndverdarnes eller andre Pladser.
Loven blev stadfæstet 10. Okt 1879 og traadte i
Kraft 1. Jan. 1880. Den forblev uforandret i denne
Skikkelse indtil den almindelige Fyrafgiftslov af 16.
Nov. 1907 traadte i Kraft d. 1. Jan. 1909.
At Altinget vilde nedsætte Fyrafgiften laa i, at det
strax fra först af blev slaaet fast, at denne kun
skulde være til at dække Driftsudgifterne medens
Anlægsomkostningerne fuldt ud skulde udredes af
Landskassen med Landets almindelige Udgifter. Ikke
desto mindre viste Fyrafgiften et jævnt voxende
Overskud saa at den opsummerede Fyrafgift i 1906
overskred de samlede Drifts- og Anlægsudgifter med
lidt over 40000 Kr. Dette er dels en Fölge af, at
Fyrafgiften gik ind i Landskassen med de alminde-
lige Indtægter i Steden for som de fleste andre Steder
at danne en særlig Fond, dels staar det i Forbindelse
med at ingen her paa Stedet havde tilstrækkelig
Kendskab til og Interesse for Sagerne til al kunne
optræde med tilstrækkelig Autoritet og faa gennem-
fört ny Anlæg i större Udstrækning.
Imidlertid forlöb de fölgende Aar uden at der skete
noget af Betydning paa Fyrvæsenets Omraade. Der
var ganske vist jævnlig Tale om forskellige Anlæg
paa Altinget, blev ogsaa af og til givet smaa Bevil-
linger — til Varder, Baakefyr og desl. —, men For-
handlingerne derom bærer stadig Præg af Usikker-
hed og Planlöshed.
Först i 1895 kommer vi et Stykke fremad. Altinget
blev af Revisionen gjort opmærksom paa Misfor-
holdet mellem Fyrafgift og Driftsudgift, 8270 kr. mod
2774; Foreningen af Fiskeridrivende i Reykjavik
(Útgerðarmannafjelagið) sendte Andragende ind om
at faa Fyr paa Garðskagi — hvor der siden 1884
havde været et lille Baakefyr — og paa Grötta. Der
sögtes en Bevilling dertil paa 11000 Kr., som en-
stemmig blev vedtaget.
Imidlertid fraraadede Marineministeriet, som blev
raadspurgt om Sagen, at opföre Fyrene som paa-
tænkt med fast hvidt Lys paa Jærnstativer og 12
Mils Lysstyrke. Paa Gardskagi blev det anbefalet at
anbringe et hvidt Lynfyr, paa Grótta et Vinkelfyr
med fast Lys. Omkostningerne vilde derved ganske
vist langt overskride de 11000 Kr., men der antyd-
edes Mulighederi af et klækkeligt Tilskud fra Stats-
kassen.
Resultatet blev da, at daværende Maskinkonduktör
Brinch ved det danske Fyrvæsen blev sendt lier-
til i Sommeren 1896 for at forberede Sagen, og han
fremkom derefter med et Forslag hvorefter der paa
Garðskagi skulde opföres et Lynfyr med 6 Ordens
Linse og Bassinlampe med Dobbeltvæge-Petroleums-
brænder, som vilde koste 14500 Kr., paa Grótta et
fast Vinkelfyr med 4 Ordens Linse og Niveaulampe
med Dobbeltvæge-Petroleumsbrænder, lil 7500 Kr.
I alt blev altsaa Bekostningen 22000 Kr., men heraf
tilböd Marineministeriet at söge Halvdelen bevilget
paa den danske Finanslov paa Betingelse af, at Al-
tinget vilde bevilge de til forsvarlig Drift af Fyrene
nödvendige Midler. Denne, som det skulde synes
overflödige, Betingelse var i Virkeligheden meget be-