Tímarit Verkfræðingafélags Íslands - 01.06.1916, Qupperneq 10

28
tör, Nobelpristageren Gustaf Dalén, det er lykke-
des at fremstille en for Opsugningen af Acetylenet hen-
sigtsmæssig, porös Masse som fyldes i Staalflasker,
hvilke efter indgaaende Forsög og hidtil gjorte Er-
faringer har vist sig ganske driftsikre og ufarlige.
Disse Flasker leveres i forskellige Störrelser, fra 0,5
—60 m3 Acetylenindhold efter Formaalet — her
bruger vi Typen A-50 med 5 m3 Indhold.
I Forbindelse med disse Accumulatorer har Dalén
konstrueret automatiske Fyrlamper, som drives af
Gassens Tryk. Med disse Lamper kan der nu frem-
stilles en hvilken som helst Karakter: Enkeltblink
og Gruppeblink af en hvilken som helst Kombination;
i Almindelighed bestemmes Blinkene saaledes at den
samlede Lystid pr. Minut er 6 sekunder, hvilket Er-
faringen har vist er mest hensigtmæssigt. Der bruges
da kun Gas l/10 af ^ele Funktionstiden, bortset fra
et lille Vaageblus. Reguleringen sker meget simpelt
ved Hjælp af Membraner og Fjedre, navnlig paa
Enkeltblinkapparaterne er Mekanismen meget enkel;
paa Apparaterne for kombineret Blink er den noget
mere kompliceret, men vi har nu ingen Vanskelig-
heder med disse Apparater; i Begyndelsen var de til-
böjelige til at skifte Karakter og slaa over til Enkelt-
blink. Med Enkeltblinkapparaterne har vi ingen
Vanskeligheder haft.
Dyrliola (Portland) Fyr, 1912.
De förste Fyr efter dette system var de to Baake-
fyr paa Öndverdarnes og Bifyret paa Reykjanes, hvilke
som nævnt begge blev sat op 1909. De efterfulgtes 1910
af et större Fyr paa Dyrholaey (Portland) og et Baake-
fyr paa Langanes. Dyrholafyret har Linsetromle af 3.
Orden (750 mm. Diameter), og tredobbelt Brænder,
hvorved der faas en Lysstyrke svarende til 16 sm.
Dette er ganske vist betydelig mindre end Fyrkom-
missionen af 1904 havde tænkt sig, men de store
Lysstyrker foröger Bekotningen baade ved Anlæg og
Drift meget stærkt, hvorfor man fandt det rigtigt at
begynde med at rejse saa mange Fyr som muligt af
en saadan Störrelse, for at lilfredsstille den værste
Nöd, for saa senere naar Forholdene tillader at
supplere Rækken med nogle faa, kraftige Anduvnings-
fyr — eller eventuelt at forstærke nogle af de ex-
isterende. — 1911 blev Rifstangi Fyr opfört, af samme
Type som Dyrholaey,
men med et langt höj-
ere Jærnstativ (16 m),
og desuden udstyret
med Solventil. Denne
sidste er af Ingeniör
D a 1 é n s Konstruk-
tion, og beror paa et
System af blanke og
matte Stænger, om-
givne af en Glascy-
linder, udvider sig
forskelligt under Ly-
sets Paavirkning uden
Hensyn til Tempera-
turen. Stængerne paa-
virker et Vægtstangs-
System som aabner
og lukker en Ventil,
hvorved der automatisk lukkes for Gassen naar det
er blevet passende lyst, for atter at aabnes naar det
bliver mörkt, saa at om Dagen brænder kun Vaage-
blusset. Herved spares en Del Gas; nöjagtige Maalinger
af Besparelsen har vi endnu ikke, men saa vidt vi kan
se, drejer det sig paa Nordlandet om 10—15°/°. Det
maa jo erindres at Fyrene ikke brænder fra 15. Maj
til 1. Aug., saa at den Tid hvor man rigtig skulde
have Glæde af Solventilen er forholdsvis kort; om
Vinteren er det ofte saa mörkt i Vejret at Solventilen
slet ikke kommer til at virke.
Samme Aar (1911) blev der opsat et Baakefyr i
Siglufjord Havn og Reykjavik Havnefyr blev forandret
til Acetongasfyr.
Svörtulofl Fyr, 1914.