Tímarit Verkfræðingafélags Íslands - 01.06.1916, Qupperneq 16

34
2. Naturlære: Kendskab til Legemernes almindelige
fysiske Egenskaber; de almindelige Love for faste,
ílj'dende og luftformige Legemer; Legemers Ligevægt
og Bevægelse; Vægtfylde, Saltmaalere, Trykmaalere,
Pumper, Legemers Udvidelse ved Varmen, Termo-
metre, Varmefylde, Varmens Forplantning, Smeltning,
Fordampning, Kogning, Vanddampenes Egenskaber;
Varme og Arbejde.
3. I Maskintegning: at kunne opmaale og aftegne
en mindre sammensat Maskindel.
4. I Regning: at kunne regne de 4 Regningsarter
med benævnte og ubenævnte Störrelser, saavel med
hele Tal, Bröker og Decimalbröker; at finde et ube-
kendt Led i en Projektion; have Kendskab til Læren
om Potens og Rod, til lige og krumme Linier, plane
Trekanter, Parallelogrammer, Polygoner, Cirkler og
disses Linier, at finde ubekendte Dele af en Trekant
ved Konstruktion; Kendskab til fölgende Flader:
Trekanter, Parallelogrammer og Cirkler; Kendskab til
Beregning af fölgende Legemers Rumfang: Terninger,
Prismer og Cylindre.
5. I Islandsk: at kunne skrive en let islansk Stil
om et almindeligt Emne med en god og tydelig
Haand og en nogenlunde god Retskrivning.
6. I Dansk: at have læst et Afsnit paa mindst 150
Sider i en dansk Bog, kunne oversætte det mundtlig
til Islandsk og tale om et dagligdags Emne paa
Dansk nogenlunde forstaaeligt.
7. I Engelsk: at have læst et Afsnit paa 150 Sider
i en engelsk Bog, kunne oversætte det til Islandsk
og tale om et dagligdags Emne paa Engelsk nogen-
lunde forstaaeligt.
Til Eksamen gaves 11 Karakterer. For at bestaa
denne fordredes en Hovedsum af 33. Höjeste Hoved-
sum var 77.
I Sommeren 1915 vedtoges paa Althinget i Reykja-
vik en Lov om Stiftelse af en Maskinskole i Reykja-
vik, og ifölge denne Lov stiftedes saa Islands Ma-
skinskole, samtidig med at der udarbejdedes et Reg-
lement for Skolen og Eksamen, som Ministeriet
senere har stadfæstet. Ved denne Lov forandredes
baade Undervisningen og den afsluttende Eksamen
saaledes at denne i ingen Henseender staar tilbage
for den almindelige danske Maskinisteksamen, ja
staar endog paa enkelte Steder en Smule over denne,
særlig med Hensyn til Magnetisme, Elektricitet og
Sprog.
Der kræves nemlig:
1. I Islandsk: Eksaminanden maa kunne alTatte
en Stil i et tydeligt Sprog og med en tydelig Haand-
skrift over et Emne, der maa forudsættes at være
ham bekendt, han maa pröves i Oplæsning samt i
Forstaaelse af det oplæste gennem Samtale om Ind-
holdet deraf. Han maa kende Formlærens og Sæt-
ningslærens vigtigste Regler.
2. I Dansk: Han maa have Kendskab til Sprogets
almindeligste Gloser og Vendinger samt maa kunne
oplæse og forstaa et Stykke af en tidligere læst
dansk Bog af let teknisk Indhold, saavel som en
almindelig dansk Bog.
3. I Engelsk: Han maa liave Kendskab til Spro-
gets almindeligste Gloser og Vendinger, samt maa
kunne oplæse og forstaa et Stykke af en tidligere
læst engelsk Bog af let teknisk Indhold.
4. I Aritmetik: Han maa kunne de fire Regnings-
arter med hele Tal, med almindelige Bröker og De-
cimalbröker, samt med Bogstaver, Proportioner,
Potens, Rod og Logaritmer. Ligninger af förste Grad.
5. I Plangeometri: Han maa liave Kendskab til
fölgende Afsnit af Plangeometrien: Rette Liniers
gensidige Stilling, Cirkler og de til disse hörende
Punkter, Linier og Vinkler, Sætninger om Sider og
Vinkler i Trekanter, Trekanters Kongruens og Lige-
dannethed, Sætningerne om den retvinklede Trekant,
Parallelogrammer, Mangekanter, simple geometriske
Konstruktioner, Skala og Transportör, Beregning af
Fladeindhold.
6. I Rumgeometri: Han maa have Kendskab til
fölgende Afsnit af Rumgeometrien: Den retle Linies
Stilling mod Planen og Planers gensidige Stilling.
Prismet, Pyramiden, Cylindren, Keglen, Kuglen og de
Linier, der fremkomme i deres Overllade ved plane
Snit. Udmaaling af disse Legemers Flade- og Rum-
indhold.
Af ovennævnte matematiske Fag kræves kun, hvad
der er nödvendigt som Indledning til Maskinlæren
og kun Beviser for de vigtigste Sætninger i Aritmetik
og Geometri medtages.
7. I Naturlære: Han maa have Kendskab til föl-
gende Afsnit af Naturlæren: Legemers almindelige
fysiske Egenskaber. De almindelige Love for faste,
flydende og luftformige Legemers Bevægelse og Lige-
vægt. Kræfters Sammensætning og Oplösning. Gnid-
ningsmodstand. Simple Maskiner. (Vægtstang, Skrue,
Kile o. s. v.). Vægtfylde. Sallmaalere. Trykmaalere.
Pumper. Legemers Udvidelse ved Varme. Termometre.
Varmefylde. Varmens Forplantning, Smeltning, For-
dampning, Kogning. Vanddampernes Egenskaber,
Varme og Arbejde. Samt saa meget i Elektricitet som
er nödvendigt for Forstaaelse af en Lysmaskine.
8. I Maskinlære: Han maa have Kendskab til:
Indretning, Opstilling og Betjening af de i Skibe og
Fartöjer benyttede Dampmaskiner og Motorer. Brænd-
sel. Forbrænding, Indikatordiagrammer og Resul-
tater som kunne udledes ved Hjælp af disse. Heste-
kraft og Kulforbrug. Smöre- og Pakningsmidler m. m.
Materialiers Hovedegenskaber og Styrke. Skihets