Málfríður - 15.10.2008, Qupperneq 15
MÁLFRÍÐUR 1
Handling:
„Det flyvende tæppe“ skal være et sted for
mødet mellem alle kulturer og alle sprog.
Det gælder verdenssprogene, såvel det
verbale som det nonverbale sprog.
Rammerne skal appelere til positivt,
nærværende og glædesfyldt samvær.
De fysiske rammer og de involverede
voksne skal medvirke til at vække børne-
nes fantasi, nysgerrighed og skaberglæde.
Børnenes oplevelser og arbejde med ind-
tryk og udtryk kan sætte aftryk i fremti-
dens tværkulturelle samværsformer.
Følgende grupper af voksne kan involveres i
kulturmødet:
– En bred vifte af interesserede udlæn-
dinge, der har bosat sig i Island, og
som ønsker at bidrage med en for-
midling af egen kultur
– Kunst -, idræts-, musik – og drama-
pædagoger
– Skuespillere, dukketeatre, billedkunstnere,
musikere
– Bibliotekarer, lærere, pædagoger, socialrådgi-
vere, psykologer
Andre involverede parter:
– Alþjóðahúsið (Det interkulturelle hus)
– Børne – og ungdomsinstitutioner
– Børne/dukketeatre
– Biblioteker
– Musikskoler
– Billedskoler
– Servicecentre
Det flyvende tæppe kan byde på meget! Der kan
hentes ideer fra de projekter, jeg allerede har været
involveret i. Men der er ikke grænser for, hvordan vi
i fællesskab kan få børn og voksne til at opleve selv-
værd og glæde gennem KULTURMØDET og skabe
en kriblende nysgerrighed for alt det, vi endnu ikke
ved om hinanden.
Herunder er der mulighed for at se billeder fra et
kulturmøde i Reykjavik:
http://picasaweb.google.com/kristinvil/Menning
armTHTeigsskLa?authkey=1MIa24iCnOQ#
Mine erfaringer med kulturmødet:
Gennem ovenstående erfaringer med børn og
voksne har jeg oplevet et varmt og lærerigt møde
for alle de involverede parter, børn som voksne. En
udtalelse fra en thailandsk kursist fra Sprogskolen i
Silkeborg sagde mere, end jeg selv kan sige:
„Når jeg kommer på plejehjem en dag, vil jeg vise de
andre gamle mine billeder fra kulturmødet og fortælle
dem om den dag, jeg var på besøg på Balleskolen“.
De sprogundervisere, jeg har samarbejdet med,
giver udtryk for, at kulturmødet gør stort indtryk på
kursisterne, og at de føler tryghed og sikkerhed ved
at formidle deres verden til skoleeleverne.
Alle interesserede er velkomne til at kontakte
mig og høre mere om kulturmøderne, både dem i
fortiden og dem, vi endnu ikke har iværksat!
Kontakt: kristin.r.vilhjalmsdottir@reykajvik.is