Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.11.1919, Blaðsíða 14

14
Meddelelser fra Dansi:-islandsk Kirkeudvalg.
Nr. 1
for at man kan se, at hele den danske Kirke staar
bagved, og at den ikke ønsker at herske over de is-
landske Trosretninger, men blot at være med til at
styrke den af de nordiske Kirker, som lider mest un-
der Ensomheden, og selv at lære af islandsk Kristen-
liv, der hvor det er ejendommeligst.
Han kunde som født Islænding erklære over for
sine Landsmænd, al de, som fører denne Bevægelse
frem i Danmark, som Førstemand Pastor Thordur
Tomasson i Horsens, var besjælede af Kærlighed til
Island. Og han fortalte om, hvor god Fremgang Sa-
gen har haft i Danmark.
Dagen efter førte Biskop Jon Helgason selv
Spørgsmaalet frem. Han begyndte med at nævne Ar-
bejde! for den kirkelige Forbindelse mellem alle Nor-
dens Kirker. Han læste op to smukke Hilsner, som
var sendt til Islands Kirke fra den finske og den
svenske Erkebiskop, og han omtalte, at han havde
fa ar I Bud fra Erkebiskop Søderb'om, om at man fra
Sverrig nu i Sommer vilde sende en Sendefærd paa
fire Mand for at sætte sig ind i de islandske kirke-
lige Forhold. Men han havde bedt, om man vilde
opsætte Bejsen til næste Aar, da det var blevet for
»sent med Bejsen i Aar. Til næste Aar kunde der
maaske samtidig komme Mænd fra de andre nordiske
Kirker.
Dernæst nævnede han Arbejdet for den dansk-is-
landske Kirkesag, som han jo havde slaaet til Lyd
for paa Præstes tævnet i Fjor og gav mig Ordet.
Jeg ragde omtrent følgende (paa Dansk), efter at
vi havde sunget første Vers af „Den signede Dag“:
„Mine islandske Venner! Det er med velberaadHu.
jeg bruger denne Tiltale; jeg mener, hvad jeg siger.
Det er i Dag første Gang jeg taler til Islændinge
paa Island. Jeg har ofte talt til Danske om Island og
Islændingene. Og enkelte Gange til Islændinge i Dan-
emark. Da jeg sidst gjorde dette, sagde jeg Tak til dem
for det Venskab, jeg har mødt hos deres Folk. Thi
jeg staar her i saa stor Taknemlighedsgæld, at jeg
mente at have Lov til at sige Tak derfor.
Det er da vel rimeligt, at jeg, første Gang jeg taler
til Islændinge paa Island, siger, hvad jeg føler, at