Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.09.1920, Síða 24
22
ARNE MØLLER
Du Sjæl af Ild, som i vort Maal
gød Ungdomskraft og Fortidsklang,
saa rent som Guld og stærkt som Staal,
det steg paany
som Væld mod Sky
i Sagner og i Sang.
Dig glemmer ingen islandsk Mand,
og altid vil dit Minde staa
som Solglød om vort unge Land
mod Evighedens Himmel dyb og blaa.
»Dig glemmer ingen islandsk Mand«. Lad os da heller ikke glemme
denne islandske Mand, som tog sig det møjsommelige Arbejde paa at
skrive Vers paa vort Sprog. Han som i Slægtskabets Navn kunde kræve
sit Folks Ret, men ogsaa i hjærtelige Ord synge om sit Folks Taknem-
lighed mod sin »ædle danske Bror«.
Han har sunget om sin egen Digtning:
Men Jøkelelven, den vælded sin Vej
uden Rast mod Havet. —
Som hans Digtning, saa han selv. Men han naaede dog paa sin
hastige Livsbane at skænke vort Maal lidt af det, han synger om for sit
Folk:
Du Sjæl af Ild, som i vort Maal
gød Ungdomskraft og Fortidsklang.
Han har ogsaa med Held forsøgt sig som Prosaforfatter paa Dansk.
Hans tidligere »Sagaer«: Solrun og hendes Bejlere og Monika
viste, hvor let den danske Prosa faldt ham i Pennen. Og rundtom var
der strøet stemningsfulde Naturskildringer og livfulde Folkelivsbilleder
fra Island.
Som Helhed er dog Kunsten noget letkøbt i den første, og Sjæle-
skildringen mere bristet end afsluttet i den sidste — trods fine Træk og
ypperlige Optrin.
Men i den skønne Indledning til Monika, der staar uden nødvendig
Forbindelse med Handlingen i Bogen og kan læses for sig selv alene,
viste han sine Evner for Skizzen.
Der er ogsaa ypperlige Smaafortællinger iblandt den lille Samling
Brede fjords folk, han udgav. Henrivende Stemning, medfølende og
dog overlegen Menneskeskildring er der i den sidste af Bogens Fortæl-
linger: »Anna paa Sdlheim«. Ejendommeligst er dog »Den sidste Van-
dring«. Det er Historien om en gammel Særling, der har levet et uvir-
keligt Liv i Fantasien fra de gamle Sagaer, og som med sine sidste Fe-
berkræfter rejser sig fra sin Sotteseng og vakler op i Fjældet, hvor han
synker død om i Sagasyner.