Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.09.1920, Qupperneq 25
ISLANDSK DIGTNING I NYESTE TID OG DANMARK
23
Lyrikeren Jonas GuSlaugsson har her paa en halv Snes Sider fortalt,
hvordan Don Quijote dør paa Island.
7-
Overraskende og pludselig som et nordisk Vaarbrud stod den island-
ske Digtning i Danmark der paa én Gang med fire unge Forfattere, der
traadte frem næsten samtidig. Kort som Sommertiden i Højnorden blev
Jbhann Sigurjbnssons og Jdnas Gu51augssons Liv og Digtning. Tilbage
staar de to yngste i Laget.
Af dem var Gudmundur Kamban den, der meldte sig sidst. Men han
sørgede straks for, at han ikke blev overset for de andre. Hvem kunde
lade være med at lægge Mærke til et Drama med en for danske Øren
saa forunderlig Titel som Hadda Padda! Man fik at vide, at det var
et islandsk Kælenavn for en ung Kvinde, og — endnu forunderligere —
at dette Drama var skrevet af en ung islandsk Student.
Man kunde maaske finde Handlingen i Begyndelsen noget almindelig,
Karaktertegningen noget ensformig og Sproget lidt mere »højtideligt« og
billedrigt end naturligt for danske Tunger og Sind. Men man sagde til
sig selv, at islandsk Ungdom sikkert er mindre tilbøjelig til at finde sin
egen Patos pudsig end dansk Ungdom, fordi den kommer stormende, fuld
af stærke Følelser og billedfyldt Fantasi.
Og hvem maatte ikke overraskes over at møde i et Førstearbejde en
saadan skæbnetung Kraft, som den Dramaet slutter med. Der er en indre
Spænding over Kampen mellem de to ulykkelige unge paa Afgrundens Rand,
saa man kan blive helt svimmel ved at læse derom. Ord og Optrin staar
saa skarpt og nøgent imod hinanden, som Tingene netop tegner sig i
Islands sære Højfjældsluft. Hvor er hun stærk og dyb i sin Kærlighed
og i sin Sorg, denne unge islandske Kvinde.
Hans næste Skuespil, Aaret efter, Kongeglimen skuffede ikke de
Forventninger, som Hadda Padda havde fremkaldt. Ogsaa dette er
fuldt af gærende Kræfter, skøn Kærlighedsdigtning og stolt — undertiden
for stolt —Ungdom. Og selv om det er om »moderne« Ungdom paa
Island, der digtes, er baade Aand og Stil sagapræget. Man føler her
som over for Jéhann Sigurjbnsson, at de begge har diet den samme
Sagamoder.
Alene det, at Kamban har evnet at skabe en saa betydelig ny Kvinde-
skikkelse som Hekla, af samme Helstøbthed som Hadda Padda og dog
ganske selvstændig og særpræget, maa beundres. Denne stærke unge
Kvinde, hvis Sind er vulkansk som hendes Navn, og hvis lidenskabelige
Elskov bryder ud som et ildsprudende Bjærg og sætter Sindene i Brand.