Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.09.1920, Síða 27

ISLANDSK DIGTNING I NYESTE TID OG DANMARK 25
8.
Den betydeligste dansk-islandske Forfatter for Tiden er den af Fir-
kløveret, som her skal omtales sidst, Gunnar Gunnarsson. Han er den
nulevende islandske Forfatter, der nyder størst Ry i Danmark, og vel i
det hele uden for Island. Og han er ikke kommet sovende dertil.
Han har maattet kæmpe sig frem til denne Plads borte fra sit Hjem
i et andet Land. I en Kamp for Udkommet rent bogstaveligt, der til
Tider har været haard nok for et ungt Talent; naar han tilmed samtidig
maatte bestaa en svær Kamp for at blive Herre over et fremmed Sprog
— og maaske den allersværeste for at blive klar paa sig selv og sin
Kunst og vinde Herredømme over sin Digtnings Verden.
Det er derfor Beundring værd, at han har evnet at udfolde saa stor
en Produktivitet som Forfatter til store Romaner og mindre Fortællinger,
at han har naaet at mestre det danske Sprog saa fuldkomment, og at
der iblandt det meget, han har skrevet, findes saa skøn og ejendommelig
en Digtning, at han med Rette regnes for den betydeligste islandske
Prosaforfatter, sammen med Jdhann Sigurjbnsson som det unge Islands første
Dramatiker. De fremhæver ved deres forskelligartede Talent saa smukt
hinandens Ejendommelighed og er dog saa grundislandske hver paa sin
Maade, at man savner den døde, naar man staar over for den levende.
Gunnar Gunnarssons første udmærkede Arbejde er Gæst den en-
øjede. Denne lille Bog fremkom oprindelig som det tredje Bind af
Borgslægtens Historie, der senere er blevet udgivet i en samlet Ud-
Udgave. Bogen vakte straks ved sin Fremkomst i de forskellige Bind
Opmærksomhed og vandt temmelig hurtig Forfatteren en stor Læsekreds.
Dertil bidrog sikkert noget dette, at man her for første Gang stod
over for en større Roman paa Dansk af en Islænding om islandske og
danske Forhold, men endnu mere det, at Forfatteren straks viste udpræ-
gede Evner for en livfuld og malende Skildring, en romantisk Fantasi og
et ypperligt Blik for at finde Stoffet til sin Digtning. Første Bind: Or-
marr Ørlygsson handlede saaledes især om en ung Islændings Skæbne
i Danmark; andet Bind: Den danske Frue paa Hof fortalte om en
ung dansk Kvinde paa Island.
I denne Fremstilling af disse Skæbner var der meget, som maatte til-
trække danske Læsere; men i Udførelsen af Værkets forskellige Dele er
der stor Forskel.
Fremstillingen af det islandske Genis Brydninger i første Del fore-
kommer ofte noget umoden og ufrivillig komisk og er simpelthen en Af-
spejling af Forfatterens egne Brydninger; og Livet paa Island fremtræder
paa flere Punkter i et saa fantastisk Skær, at Skildringen kommer lovlig