Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.09.1920, Síða 35

ISLANDSK DIGTNING I NYESTE TID OG DANMARK
33
for hans Noveller, saa lever de tydeligt nok i dem, fordi de har levet i
hans tungsindigt bitre Stemning, og fordi han har været Kunstner nok til
at give sin Stemning fast kunstnerisk Form.
Højest er han naaet i Novellen En Foraarsdrøm. Man glemmer
ikke den sammentrængte Fremstilling, hvor der ikke er et Ord for meget,
og den beske Ironi. Eller den faamælte Bitterhed, hvormed han i andre
Fortællinger kan skildre Samfundsuretfærdighed.
Samtidig med ham fremtraadte Einar Hjørleifsson(Kvaran), den
anseteste nulevende Forfatter paa Island. (Foruden hans Forfatterskab paa
Prosa foreligger der ogsaa fra hans Haand Vers og Skuespil.) Hans Grund-
stemning er mere en blidt vemodig Resignation; han har Hjærte for de
»stille Eksistenser«. (En Samling Noveller af ham hedder da ogsaa Smæ-
lingjar o: Smaafolk.) Fra hans vemodige Sympati for dem, der maa
lide under Skæbnen og Samfundets Haardhed, stammer fine og værdifulde
Skildringer af smaa og fortrykte.
Men hans Styrke er ikke altid den knappe Form. En noget vidtløf-
tig Fremstilling og lidt ensformige Betragtninger kan virke trættende.
Han har i øvrigt udviklet sig bort fra sin Ungdoms Realisme til re-
ligiøse Synspunkter og et overbevist spiritistisk Standpunkt, og han har
spillet en fremtrædende Rolle i den spiritistiske Bevægelse i Reykjavik.
I de senere Bøger er saadanne Synspunkter stærkt fremme.
Fra hans tidligere Periode er der oversat To Fortællinger, der-
iblandt hans fortræffelige Ungdomsskizze Vonir (»Forhaabninger«),
Af hans senere Produktion er oversat en større Roman i to Dele:
Overmagt og Guld.
Bogen foregaar i Reykjavik. Den samler sig om en ung Præst ved
Domkirken og hans Kamp mod Samfundets Uretfærdighed og Forløjethed
og om Købmanden Thorbjørn, Præstens Hovedmodstander i denne Kamp,
en gammel »Samfundsstøtte«, magtkær og kvindekær. Særlig denne sid-
ste interesserer. Han synes at staa med begge Fødder plantede midt i
Virkeligheden, djærv og grov som han er — med stærke Drifter og
stærk Vilje.
I Præstens noget fortyndede Gudfaderreligion tør man vist se et Ud-
tryk for den Religion, som Forfatteren ogsaa vil bekende gennem sin
Digtning.
Om det religiøse vil Meningerne være forskellige. En personlig Kri-
stentro vil finde, at Forfatteren har givet flere smukke Udtryk for sin Tro
paa det gode og sin Kærlighed til det forurettede i Menneskeverdenen
men ogsaa at dette religiøse Standpunkt er noget udflydende og kan staa
i Fare for at slaa over i Sentimentalitet.